Skip til hoved indholdet
Traktor med vogn på marken

Landbrug

Landbruget har Hereford ammekvæg med opdræt, søer med smågrise og produktion af slagtesvin, tre heste, får, geder og forskellige andre smådyr, samt 38 hektar markareal.

Udover de daglige opgaver med fodring og pleje af dyrene er medarbejderne i landbruget med til alle de mange forskellige opgaver årstiderne byder på. 

Om foråret bearbejdes og tilsår vi markerne, køerne kælver og der lægges kartofler. Om sommeren holdes afgrøderne fri for ukrudt, der laves hø og grovfoder til dyrene. Senere høstes korn og halm som køres hjem i laden. Om efteråret tager vi kartofler op og gør klar til vinteren. I løbet af vinteren muges kostalden og der køres møg ud på markerne.

Sølagers Landbrug drives økologisk og vi dyrker selv foderet til vores dyr. Derudover har vi sammen med Gartneriet en aftale med vores kantine og afdelinger om levering af sunde økologiske grøntsager, kartofler og kød. 

Alle på Sølager Værksted har mulighed for at være med til at passe vores heste og ride dem.

Kontakt:

Jens Mølgaard Drejer
Telefon 40 90 73 35   
Mail: jemd@halsnaes.dk