En større brand er udbrudt i Frederiksværk fredag den 6. september.
En større brand er udbrudt i Frederiksværk fredag den 6. september.
OPDATERING KL. 23.45: Der blive nu gennemført afvarsling i hele området.
Oplever man gener eller ubehag som følge af branden, kan der ringes til 1813.
Uvedkommende bedes fortsat holde sig væk fra brandstedet, hvor der vil foregå et længerevarende efterslukningsarbejde, som formentlig vil strække sig hen over weekenden.
-------------------------------------------------
Oprindelig meddelelse udsendt kl. 19.23:
Nordsjællands Politi har udsendt følgende beredskabsmeddelelse:
Der er udbrudt brand i oplag af metalskrot på Stålvalseværket i Frederiksværk. Branden udvikler røg, der er sundhedsskadelig ved indånding, hvorfor folk skal gå inden døre, lukke døre og vinduer samt slukke for ventilation.
Der er udsendt sirenevarsel.
Advarslen vedrører borgere i området inden for Hillerødvej – Hundestedvej og syd over mod Stålvalseværket.
Personer i det berørte område skal gå inden døre og søge information hos DR og TV2.
Kontakt kun politi eller alarmcentral i akutte tilfælde. Ved eventuel ubehag efter ophold i det fri kan der ringes 1813.
Der udsendes yderligere informationer via Danmarks Radio, TV2, på tekst-tv og politi.dk.
Næste beredskabsmeddelelse udsendes snarest
Dette var en beredskabsmeddelelse fra Nordsjællands Politi