Er du i risiko for at blive alvorligt syg, hvis du bliver smittet med influenza eller Covid-19?
Så kan det være en god idé at blive vaccineret.
Fra 1. oktober til den 20. december tilbydes der gratis vaccination til dig, der enten er:
- Fyldt 65 år
- Er under 65 år med en kronisk sygdom eller særlige tilstande, der gør en i særlig risiko for et alvorligt forløb
- Førtidspensionist (kun gratis influenzavaccination)
- Gravid i 2. eller 3. trimester (kun gratis influenzavaccination)
Alle personer over 65 år modtager automatisk en invitation til vaccination fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.
Er du under 65 år og anbefales vaccination, fordi du er i risikogruppen, modtager du ikke automatisk en invitation, men kan bestille en tid fra den 29. september.
Sådan bliver du vaccineret
På dette link kan du læse mere om, hvordan du kan blive vaccineret mod influenza og Covid-19.
Der kan du også læse mere om muligheden for at blive vaccineret i eget hjem eller på plejecenter.
