Har du bemærket en lygtepæl i Halsnæs Kommune, som ikke lyser, som den burde? Så må du meget gerne tippe os om det, så den kan blive lavet.
Har du bemærket en lygtepæl i Halsnæs Kommune, som ikke lyser, som den burde? Så må du meget gerne tippe os om det, så den kan blive lavet.
Vi har nu nået den tid på året, hvor der bliver flere og flere af de mørke timer i døgnet. Det betyder, at der skal være lys i kommunens lygtepæle. Der kan dog ske det, at pærerne i lygtepælene ikke lyser, og det skal der selvfølgelig gøres noget ved.
I Halsnæs Kommune kører vi to gange hvert år rundt og tjekker, at samtlige lygtepæle virker, som de skal. Hvis du i den mellemliggende periode opdager en lygtepæl, der ikke lyser, som den skal, må du meget gerne gøre os opmærksom på det.
Hvis der er tale om, at det er pæren i lygtepælen, der ikke virker, går der cirka 14 hverdage fra du fejlmelder den, til den er blevet lavet.