Ledere, ansatte og forældre har i de seneste måneder haft direkte mulighed for at sætte fingeraftryk på de lokale dagtilbud i Halsnæs Kommune. Det er sket gennem en proces, der har haft fokus på dialog og medinddragelse. Resultaterne er nu sendt videre til politisk behandling.
Hundredvis af børn, forældre, medarbejdere, dagtilbudsledere samt samarbejdspartnere internt og eksternt har i de sidste måneder deltaget i en stor dialogproces i Halsnæs Kommune.
Formålet har været at få sat ord fra det daglige liv i institutionerne på, hvilke dele af dagtilbudsområdet der i de kommende år skal prioriteres.
De mange borgere og brugere er dels kommet til orde ved interviews i mindre grupper og ved børnemiljøundersøgelser, og så har der været holdt to stormøder, hvor der er blevet sat flere konkrete ord på de bedste forslag.
Dermed er der blevet arbejdet målrettet på at komme godt omkring hele området og skabe rum for ønsker og idéer om fremtidens dagtilbud.
"Det har været en rigtig spændende opgave for alle involverede. Overalt har vi haft gode og konstruktive snakke med alle de mennesker, der har deres daglige gang i vores børnehaver, vuggestuer og andre dagtilbud. Det har givet os et interessant indblik i alt det, der fungerer godt, og det, der fungerer knap så godt, og konkret er der kommet hele 65 løsningsbrikker ud af processen. Der er virkelig blevet tænkt dagtilbud på kryds og tværs, og det giver os et meget kvalificeret materiale at arbejde videre med," siger Henrik Reumert, chef for Børn, Unge og Læring i Halsnæs Kommune.
Dialog kvalificerer beslutninger
For arbejdet stopper ikke her.
Med udgangspunkt i de 65 løsningsbrikker er dialogprocessens resultater nu sendt videre til politisk behandling, hvor Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud netop har set nærmere på dem.
Dermed får brugernes input lov til at sætte aftryk på hele beslutningsvejen fra idé til endelig beslutning i byrådet. Det glæder udvalgsformand Helge Friis.
"Vi kan jo sidde og tænke mange gode tanker oppe på rådhuset, men i virkeligheden kan det være noget helt andet, der rører sig ude i en institution. At lade de egentlige ansatte og forældre komme til orde hjælper os derfor på en kvalificeret måde med at træffe politiske beslutninger om, hvad der er behov for," siger Helge Friis, formand for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.
"I Halsnæs har vi gode erfaringer med at tage snakken gennem en styret dialogproces, og også i dette tilfælde synes jeg, at det har fungeret. Engagementet har været stort hele vejen igennem fra alle deltagere, og det giver os politikere rigtig meget at arbejde videre med. Nu vil jeg gøre, hvad der er muligt for at træffe beslutninger, som viser de mange involverede, at det kunne betale sig at deltage i processen," siger Helge Friis.
Udvalget besluttede på sit møde 6. juni at anbefale en samlet løsning med fokus bl.a. på flere uddannede pædagoger og oprettelse af syv specialpladser - en model til en samlet pris på seks mio. kroner.
Den videre behandling finder sted ved efteråret budgetforhandlinger.
Fakta
- Dialogprocessen på dagtilbudsområdet kommer efter en dialogproces på skoleområdet, der med gode erfaringer blev gennemført i Halsnæs Kommune i 2016-2017.
- I juni 2017 besluttede Byrådet i Halsnæs Kommune at igangsætte en dialogproces på dagtilbudsområdet. Med beslutningen blev der afsat 3 mio. kroner til brug for finansiering af en samlet løsning.
- Processen startede med kick-off i januar 2018, hvorefter 250 voksne og 184 børn er blevet interviewet. På et valideringsmøde med 170 deltagere i april blev de mange input fra de interviewede yderligere kvalificeret ud fra en faglig og økonomisk vinkel.
- Særligt inden for temaerne normering, børn med særlige behov, strukturer, kompetencer og fysiske forhold har der fra de interviewedes side været ønsker om en høj prioritering.• Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud besluttede 6. juni 2018 at anbefale en model, der bl.a. vægter en øget andel af pædagoger fra 55 til 60 pct., oprettelse af syv specialpladser, kompetenceudvikling, udligning af forældrebetaling til dagpleje på samme niveau som vuggestue og en opdeling af Kregme Børnehus. Modellen har en estimeret pris på seks mio. kroner og overgår derfor til efterårets budgetforhandlinger. Modellen omfatter ikke spørgsmålet om normering, der behandles særskilt.