Her kan du læse mere om, hvordan du bekæmper invasive arter som kæmpebjørneklo, japansk pileurt, gyldenris og rynket rose.
Klik på overskrifterne nedenfor og læs mere om den enkelte arter.
På linket her kan du læse om, hvordan du bortskaffer invasive arter.
Kæmpebjørneklo er en invasiv plante, som fortrænger hjemmehørende plantearter.
Arten er under spredning i Halsnæs Kommune med negative effekter på biodiversitet, landskaber og rekreative områder. Arten er giftig.
Halsnæs Kommune har vedtaget en indsatsplan til bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Indsatsplanen forpligter både kommunen og lodsejere til at bekæmpe forekomster af Kæmpebjørneklo på deres ejendomme. Målet er, at bestanden ikke breder sig til nye områder og på sigt reducere de aktuelle forekomster til et minimum.
Vær opmærksom på skæringsdatoer for bekæmpelse af bjørnekloen: 1. maj og igen 1. juni, juli, august og september for genvækst.
Kæmpebjørneklo skal bortskaffes som "rest efter sortering" på genbrugsstationen - den må IKKE bortskaffes som haveaffald.
Læs mere i Halsnæs Kommunes indsatsplan for bekæmpelse af invasive arter.
Når du rodstikker, stopper du næringstransporten fra skudsystemet til roden. Dette gøres ved at overskære planten mindst 10 cm under jordoverfladen, trække den op af jorden og fjerne den fra arealet. Husk handsker!
Rodstikning foretages, fra planterne er omkring 30 cm høje i slutningen af april måned og i resten af vækstsæsonen for planter i vækst.
Slåning bør foretages lige inden frugtmodning på store planter, og skærme bør efterfølgende fjernes fra arealet. Alternativt kan slåningen udføres hyppigt (hver uge).
Vær OBS på, at selv meget små jordfæstede dele af den enkelte plante kan modne frø (2-3 cm).
Slåning er den mindst omkostningseffektive bekæmpelsesmetode, da den enkelte plante overlever behandlingen vegetativt i 5-10 år.
Græsning og slåning har i princippet samme effekt: Kæmpebjørnekloen holdes bladløs, så energioptagelsen forhindres, og frøsætningen undgås. På kort sigt forhindres frøsætningen, og på lang sigt udpines planten.
En sidegevinst ved græsning er, at der etableres et alsidigt plantesamfund af urter og græsser på arealet.
Japansk pileurt er indført fra østen som have- og parkplante. Japansk pileurt skygger den anden vegetation ihjel og danner tætte, uigennemtrængelige bevoksninger.
Japansk pileurt er meget vækstkraftig og kan let gå gennem asfalt og op til en meter tyk beton, hvilket kan medføre voldsomme skader på huse, veje og byggegrunde. Planten er ikke kun invasiv, men også destruktiv. Den er generelt ekstremt svær at bekæmpe.
Japansk Pileurt bliver 1-4 meter høj og danner ofte tætte bestande med omkring 80 skud pr. kvadratmeter. Stænglerne er tykke, hule og bambusagtige. Bladene bliver oftest 5-12 cm lange og er brede og ovale.
Japansk pileurt bekæmper du ved rykke eller grave planten op, ved slåning og/eller tildækning.
Det er vigtigt ikke at efterlade rodfraktioner, idet selv meget små rodstykker kan genskyde.
Bekæmpelsen kræver en årelang indsats.
Canadisk- og sildig gyldenris spreder sig invasivt, særligt på lysåbne lokaliteter, hvor de laver tætte, sammenhængende bestande. Begge gyldenrisarter stammer fra Nordamerika og er indført til Danmark som prydplanter.
Gyldenris spreder sig kraftigt – både vegetativt ved hjælp af rodskud – og ved frøspredning med op til 10.000 frø fra hver blomsterstand.
Sildig gyldenris er en høj plante med blade, der er glatte på undersiden og hårede på strengene. Canadisk gyldenris har blade, der er hårede på undersiden.
Både Canadisk og sildig gyldenris har spredte blade med mange, små gule kurve i store toppe. Gyldenris ser kønne ud, men de kvæler alt.
Gyldenris bekæmper du ved kontinuerlig jordbehandling, opgravning eller optrækning. Slåning lige inden – typisk omkring Sankt Hans – vil svække planten mest muligt.
Rynket rose - også kaldet hybenrose – spreder sig invasivt langs mange danske kyster, hvor den fortrænger naturlig flora. Arten er indført fra Nordøstasien.
Rynket rose har i mange år været en traditionel ”sommerhusplante”, men dens invasive spredning går ud over biodiversiteten med tab af insekter, fugle og et væld af plantearter. Derfor er den uønsket.
Rynket rose er meget vækstkraftig og spreder sig både med frø og ved vegetativ spredning og rodspredning. Dens hyben kan indeholde mellem 20 og 120 frø. Rodskud kan give en plante tilvækst på op til en meter i diameter om året. Selv små rodstykker kan blive til en ny plante.
Planten ses ofte i tætte bestande. Den har talrige tætsiddende, rette barktorne. Blomsterne har oftest rosa eller hvide kronblade. De røde hyben er fladtrykt kugleformede, 2-3 cm i diameter og er oftest glatte.
Rynket rose bekæmper du ved optrækning, slåning, opgravning, harvning, græsning, tildækning – og ved ikke at udplante selv.
Gode, ikke-invasive alternativer til rynket rose i kystområder er f.eks. slåen, havtorn, æble- og klitrose, surbær og hvidtjørn. Flere af dem har bær, der kan bruges i madlavningen.
