Byrødder og affaldshelte i forening

7. november 2019

Halsnæs Affaldshelte fik assistance af en stor del af byrådet i Halsnæs Kommune, da der tirsdag den 5. november blev samlet affald i Frederiksværk.

Der var højt humør, da en stor del af byrådet, heriblandt borgmester Steffen Jensen, mødte fire af Halsnæs Affaldshelte på en parkeringsplads på Industrivej i Frederiksværk.

Godt udstyret med gribetænger, gule veste og klare poser gik jagten ind på henkastet affald, og det skulle vise sig, at der var rigeligt at komme efter.

På bare tre kvarter blev hele 10 poser fyldt med alt fra halve stole og barnevogne, plastikposer, dåser og flasker til burgeremballager og cigaretpakker.

Du kan se et par billeder fra affaldsindsamlingen herunder.