Bededagsvandring på Bakkestien

1. maj 2019

Nyd de varme hveder på en af Halsnæs smukkeste udsigter.

Bakkestien

Den 16. maj afholder Dansk Vandrelaug og Stålsat By for fjerde gang bededagsvandring på Bakkestien i Frederiksværk. 

I København har byens borgere siden 1700-tallet mødtes på ’Voldene’ for at spadsere aftenen før Store Bededag. Efter vandringen blev der spist varme hveder, som vi stadig gør i dag.

I Halsnæs går vi naturligvis på Bakkestien i aftensolens skær. Tag med på en hyggelig vandring med dine medborgere, og nyd det fantastiske fjordlandskab. Turen vil byde på storslåede udsigter over Frederiksværk og Roskilde Fjord fra den markante kystskrænt. 

På turen er Stålsat By vært for en kop kaffe eller te og en lun hvede på et af de flotte udkigssteder.

Turen guides af Else Johansen fra Dansk Vandrelaug og Projektleder for Stålsat By, Charlotte Scheel. Vi mødes ved Gjethuset torsdag den 16. maj kl. 19. Turen er i alt ca. 5 kilometer og er i kuperet terræn.

Tilmelding er ikke nødvendig, så tag din nabo under armen og vær med til at holde traditionen i ave.