Børn gjorde forårsrent i kommunen

5. april 2019

En lang række børn og voksne fra kommunens institutioner og skoler tog i sidste uge skraldet og bidrog til et renere Halsnæs.

forår

Arkivfoto

I alt var 16 af kommunens institutioner, afdelinger og skoler deriblandt Børnehuset Melby, Torup Børnehave, Hundested Skole og Sølager Værksted ude at indsamle affald på veje, i grøfter og buskadser. Det skete i forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings årlige nationale affaldsindsamling, der sætter fokus på affald i naturen.

Derudover har en lang række borgere i weekenden på initiativ fra de lokale affaldshelte ligeledes bidraget til at gøre forårsrent i Halsnæs.

Halsnæs Kommunes Natur og Vej afdeling har hentet de mere end 120 sække med affald, der er blevet indsamlet i weekenden, svarende til i omegnen af 650kg skrald.

Under affaldsindsamlingen er der samlet skodder, papir, plastic og andet skrald nær institutioner og skoler ligesom Amtsvejen fra Hundested til Ølsted er blevet fri for skrald.

Kommunale institutioner, afdelinger og skoler der har deltaget i indsamlingen:
Ellinge strand udflytter børnehave                  
Børnehuset Skåninggårdsvej                             
Børnehuset Skåninggårdsvej - Elefanten        
Sølager Værksted                      
Børnehuset Melby                    
Børnehuset Melby - Melbyvej                             
Børnehuset Baggersvej           
Torup Børnehave                       
Børnehuset Ølstedvej             
Hundested Skole                       
Magleblik Skole                         
Ølsted Skole    
Ølsted Skole SFO                        
Melby skole    
Melby Skole Basen                    
Frederiksværk Skole