Nu ryddes der op på jollepladser

17. april 2019

Ældre og ødelagte joller vil snart blive fjernet fra deres pladser ved Hvide Klint og Galgebjerg, hvis ejerne ikke selv sørger for at gøre det.

På Halsnæs Kommunes to jollepladser ved Hvide Klint og Galgebjerg er der en række ældre og delvist ødelagt joller, som kommunen gerne ser, at ejerne fjerner.

Jollerne er blevet mærket med sedler, hvor ejerne opfordres til at tage jollerne hjem til sig selv.

Men er dette ikke sket inden 15. maj 2019, vil kommunen fjerne jollerne og bortskaffe dem til genanvendelse.
 
Formand for Udvalget for Miljø og Plan Anja Rosengreen udtaler i den forbindelse:
 
"Pladserne må gerne bruges af mindre joller, men vi ser gerne, at de aktivt bruges. Desværre har folk det med at glemme jollerne, når de er gået lidt i stykker."
 
For lettere at finde ejerne vil kommunen kræve, at joller på de to pladser tydeligt mærkes med et telefonnummer til ejerne. 
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til miljøsagsbehandler Morten Timmermann i Halsnæs Kommune på mailadressen motim@halsnaes.dk.