Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs

"Fælles om fremtiden – Det gode liv i Halsnæs" er borgmester Steffen Jensens og byrådets politiske forestilling om, hvad Halsnæs er for en kommune og i hvilken retning udviklingen skal gå.

Smuk natur ved Dragebjerg på Arrenæs

Fortællingen "Fælles om Fremtiden" handler først og fremmest om, hvordan vi - borgere, politikere og virksomheder – sammen engagerer os i vores lokalsamfund og skaber et samfund med tryghed, trivsel og sammenhængskraft. 

Det centrale er målsætningen om levende lokalsamfund med masser af sammenhængskraft. Lokalsamfund, hvor man passer på hinanden og sætter pris på det nære fællesskab. Der skal arbejdes for at beholde institutioner lokalt. 

Fælles om Fremtiden handler også om, at alle i Halsnæs skal have muligheden for at få et godt liv, selv om de har forskellige forudsætninger for det. Det er et fælles ansvar at løfte dem, der skal have en ekstra hånd, og den opgave skal løftes af de enkelte borgere, civilsamfundet og kommunen i fællesskab. 

Samtidig skaber den vilde og smukke natur i Halsnæs livskvalitet. Derfor skal vi passe godt på den, således at også vores børn og børnebørn kan have den samme nære adgang til vores unikke natur, samtidig med at flere turister skal have gode oplevelser i Halsnæs. 

Læs eller download "Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs"

"Fælles om fremtiden" erstatter den tidligere vision om "de brændende platforme". 

Læs mere om de brændende platforme 

Sidst opdateret 4. oktober 2018

Fælles om fremtiden

Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs - læs eller download fortællingen

Fælles om fremtiden - forside

Flyt til Halsnæs

Overvejer du at flytte til Halsnæs? Her finder du information om kultur, fritid og familieliv i Halsnæs.

Flyt til Halsnæs - naturlegeplads i Ølsted Grusgrav