Udvalget for Miljø og Teknik



Referat 03.09.2013 kl. 16:30

Medlemmer:

Jørgen L. Hansen (F), Formand
Hans Jørgen Larsen (A), Næstformand
Bertil Nyenstad (A)
Torben Hedelund (A)
Walter G. Christophersen (O)
Bent Andreasen (V)
Lars C. K. Frederiksen (V)

Øvrige deltagere:

Svend-Erik Nielsen, Direktør
Rikke Voss Hvelplund, Chef
Jonna Lybech Bay, Udvalgssekretær

539. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Punkterne 542, 543, 544 og 545 behandles først på mødet.
Godkendt.

540. Landvindingslaget Karsemosen. Status for nye vedtægter og ekstraordinær opkrævning

Sagens kerne

Administrationen godkendte den 20. september 2010 nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen. En klage over afgørelsen betød, at sagen overgik til Natur- og Miljøklagenævnet. I april måned 2013 hjemviste Natur- og Miljøklagenævnet de nye vedtægter til fornyet behandling. Herudover er der over ejendomsskattebilletten opkrævet et ekstraordinært bidrag på 250 kr. pr. lodsejer. Der er efterfølgende blevet klaget over denne opkrævning. Sagen vedrørende de 250 kr. forventes behandlet af Taksationsmyndigheden i 2013.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager sagen til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Landvindingslaget Karsemosen har tilbage fra amtets tid ønsket at forny vedtægten fra 1951, herunder at anvende et nyt partsfordelingsprincip. Ønsket om et nyt partsfordelingsprincip skyldes, at området har ændret karakter fra landbrugsdrift til sommerhusbebyggelse på godt halvdelen af lagets areal. Laget vedtog på generalforsamlingen forslag til nye vedtægter med ændret partsfordeling den 3. juni 2009. Gribskov Kommune godkendte forslag til nye vedtægter den 8. september 2010 og Halsnæs Kommune den 20. september 2010. De nye vedtægter blev derefter sendt som afgørelse til hver enkelt partshaver med klagefrist på 4 uger. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en lodsejer i Gribskov Kommune. Idet klagen havde opsættende virkning, er den gamle vedtægt og partsfordelingsprincip derfor fortsat gældende.

Natur- og Miljøklagenævnet hjemviste sagen til Gribskov Kommune til fornyet behandling den 12. april 2013. Hjemvisningen skyldes, at sagen ikke blev behandlet som et reguleringsprojekt med fremme i offentlig høring inden endelig godkendelse af projektet. Da laget er hjemmehørende i både Halsnæs og Gribskov Kommuner, har hjemvisningen betydning for begge kommuner.

Gribskov og Halsnæs Kommuner arbejder p.t. på et nyt forslag til nye vedtægter. Et forslag til nye vedtægter forventes offentliggjort efteråret 2013. Såfremt der kommer indsigelser af økonomisk karakter, vil indsigelsen skulle behandles af taksationsmyndigheden inden endelig godkendelse kan ske. Den kommende godkendelse vil kunne påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

På grund af ekstraordinære udgifter til landinspektør i forbindelse med udarbejdelse af nyt partsfordelingssystem kom laget i likviditetsmæssige problemer og vedtog derfor på generalforsamlingen den 28. juni 2012 at foretage en ekstraordinær opkrævning på 250 kr. pr. lodsejer. Beløbet er opkrævet over ejendomsskattebilletten for 2013 (i lighed med lagets almindelige medlemsopkrævning).

En partshaver i Gribskov Kommune har efterfølgende fremført, at den ekstraordinære opkrævning burde være blevet fordelt efter det hidtidige partsfordelingsprincip og ikke efter en ligelig fordeling. Gribskov Kommune har derfor kontaktet taksationsmyndigheden, da taksationsmyndigheden afgør de økonomiske forhold.

Lov- og plangrundlag

Lov om vandløb jævnfør lovbekendtgørelse nr. 927 af 24/09/2009.
Bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering mv. nr. 1436 af 11/12/2007.
Vedtægt for Landvindingslaget Karsemosen.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sagen af 12. april 2013.
Efterretningssag nr. 76 vedr. Karsemosen Pumpelag, Gribskov Kommune, Teknisk Udvalg, den 26. juni 2013.

Konsekvenser

Sagens hjemvisning af Natur- og Miljøklagenævnet betyder, at sagen fremadrettet behandles som en reguleringssag.

Høring, dialog og formidling

Halsnæs og Gribskov Kommuner er i indbyrdes dialog på administrativt niveau samt med bestyrelsen for landvindingslaget. Gribskov Kommune har dialogen med nuværende klagere samt med taksationsmyndigheden.
Et nyt forslag til nye vedtægter inkl. nyt partsfordelingsprincip forventes offentligt fremmet ved meddelelse i stedlige blade i efteråret 2013 med henblik på vandløbsmyndighedernes godkendelse af projektet.

Økonomi

Landvindingslagets årlige budget er på ca. 80.000 kr.

Udgifter i reguleringsprojekter (f.eks. ændring af vandafledning eller ændring af pumpelagsvedtægter og partsfordeling) afholdes af de grundejere, der skønnes at have nytte af foranstaltningerne, hvorfor udgifter til ajourføring af nye udstykningers partsbidrag samt forslag til nyt partsfordelingsprincip og vedtægt er betalt af laget.

Selve myndighedsbehandlingen af sagen i Halsnæs Kommune forventes i 2013 at udgøre 1-2 ugers administrativt arbejde i Miljø og Teknik. Såfremt der sker indsigelse mod forslaget til ny partsfordeling, skal påregnes ressourcer til sagens behandling hos taksationsmyndigheden. Dertil kommmer ressourcer til evt. tilbagebetaling af den foretagne opkrævning på 250 kr. pr. lodsejer og en fornyet ekstraordinær opkrævning, såfremt klager får medhold i dette punkt.

541. Politisk økonomiopfølgning julil 2013 for Udvalget for Miljø og Teknik

Sagens kerne

Der fremsendes politisk økonomiopfølgning med baggrund i forbrugs- og aktivitetstal ultimo juli 2013.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunens ledelsesinformationssystem (LIS) indebærer generelt, at der til hvert udvalgsmøde udarbejdes en ukommenteret LIS-rapport, der giver et opdaterede overblik over udviklingen i økonomi inden for udvalgets område samt at LIS-rapporten er tilgængelig på Personalenettet senest den 6. hverdag i måneden.

Idet kommunen er overgået til nyt økonomisystem pr. 1. januar 2013 vil der i overgangsfasen ikke blive udarbejdet LIS-rapporter før implementeringen af det nye system er sikret fuldt ud. Der er således ikke udarbejdet LIS-rapporter pr. ultimo juli 2013. Bilagsmaterialet indeholder en kommentarrapport, hvor administrationen på baggrund af økonomiudtræk og eventuelle aktivitetsbaserede nøgletal giver en vurdering af forventninger til årets resultat på de enkelte områder. Det forventede resultat opstilles i forhold til det korrigerede budget.

Budgettet på Udvalget for Miljø og Tekniks område forventes overholdt, idet der dog for så vidt angår udgifter til vintervedligehold kan forventes et merforbrug i størrelsesorden 2,2 mio. kr., såfremt at anden halvdel af vinteren i 2013 bliver normal.
Der er i forbindelse med budgetrevisionen pr. ultimo maj 2013 bibeholdt en bufferpulje på 10 mio. kr. til finansiering af eventuelle merudgifter på ikke styrbare områder, som f.eks. vintervedligehold.
En eventuel bevillingssag vedrørende vintervedligehold vil således blive rejst, når der senere på året foreligger et reelt beregningsgrundlag herfor.

Herudover er det forudsat, at kommunen vil få en kompensation vedrørende 2012 på 2,2 mio. kr. fra kommunens partner i ESCO-projektet (tidligere YIT A/S nu Caverion A/S), hvilket er en forudsætning for budgettets overholdelse.
Der er dog endnu ikke opnået enighed om kompensationens størrelse.

Lov- og plangrundlag

  • Budget 2013 – 2016. Vedtaget af Byrådet 9. oktober 2012
  • Politisk økonomiopfølgning. Godkendt af Udvalget for Teknik og Miljø den 16. december 2008.
  • Økonomi

    Budgettet forventes overholdt

    Bilag

    542. Landsplanredegørelse 2013

    Sagens kerne

    Den 28. juni har Naturstyrelsen sendt forslag til Landsplanredegørelse 2013 i høring. Redegørelsen indeholder syv temaer.

    Mødedeltagelse
    Fagkoordinator Pia Weirum og planlægger Jørgen Krog.

    Indstilling

    Direktionen anbefaler, at Udvalget for Miljø og Teknik indstiller over for Økonomiudvalget og Byrådet, at det vedlagte forslag til høringsbrev til Landsplanredegørelse 2013 sendes til Naturstyrelsen.

    Beslutning

    Direktionens indstilling anbefales, idet der i høringsbrevet tilføjes et ønske om forbedring af busforbindelserne mod Ballerupområdet og at sætningen: " Vi arbejder også med mulighederne for at etablere en lystbådehavn i Liseleje" ændres til "at der arbejdes for at skabe et plangrundlag for at etablere en lystbådehavn i Liseleje".

    Sagsfremstilling

    De syv temaer i landsplanredegørelsen er følgende:

    1. Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet
    2. Danmark i en nordisk og europæisk kontekst
    3. Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi
    4. Byerne - på vej mod bæredygtighed
    5. Udviklingen i hovedstadsområdet
    6. Landdistrikter i udvikling
    7. Det åbne land

    Halsnæs Kommune arbejder i dag målrettet med en lang række tiltag indenfor flere af disse temaer. I flere sammenhænge er der behov for at gøre dette arbejde lettere - blandt andet ved at ændre på lovgivningen, så der ses bredere på en række forhold.

    F.eks. er der på solenergiområdet behov for en langsigtet og stabil planlægning mere end en kortsigtet reparationsplanlægning. I forslaget til høringssvar er Halsnæs Kommunes indsatser indenfor nogle af temaerne kort beskrevet, ligesom der er peget på nogle forhold, der kunne lette arbejdet.

    På denne adresse kan planen downloades. NEDENSTÅENDE LINK VIRKER IKKE MERE http://www.naturstyrelsen.dk/Planlaegning/Landsplanlaegning/Landsplanredegoerelse/Landsplanredegoerelse2013

    Lov- og plangrundlag

    Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 for lov om planlægning.

    Konsekvenser

    Ingen direkte. Udmøntes gennem anden lovgivning, konkret planlægning med mere.

    Høring, dialog og formidling

    Landsplanredegørelse 2013 er i høring til den 27. september 2013.

    Økonomi

    Ingen.

    Bilag

    543. Trafikplan 2013 fra Movia i høring

    Sagens kerne

    Movia har i maj udsendt et udkast til Trafikplan 2014 i høring hos kommuner og regioner i Movias område. Der er høringsfrist den 13. september 2013, men Halsnæs Kommune har fået udsættelse til Byrådets behandling. Planen arbejder med fire hovedtemaer: Skaffe flere buspassagerer, øge andelen af tilfredse kunder, en grønnere kollektiv trafik og en styrkelse/ udvidelse af Flextrafikken.

    Mødedeltagelse: Udvalget for Miljø og Teknik den 3. september 2013
    Fagkoordinator Pia Weirum og planlægger Jørgen Krog.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at det som bilag vedlagte høringsbrev til Movia godkendes.

    Beslutning

    Direktionens indstilling anbefales, idet det tilføjes i høringsbrevet, at der ønskes en forbedring af busforbindelserne mod Ballerupområdet.

    Sagsfremstilling

    Movia er trafikselskabet for Hovedstadsområdet, Sjælland og Lolland-Falster. Movias opgave er at koordinere den kollektive bustrafik i området og forhandle med kommuner og regioner om den kørsel, de ønsker. Movia koordinerer og opsætter også køreplanerne. Regioner og kommuner køber den kørsel, de ønsker i deres område, og bestemmer omfanget af denne kørsel indenfor de kontrakter, der er indgået med entreprenørerne.

    For at få et fornuftigt sammenhængende net på tværs af administrative grænser har Movia, kommunerne og regionerne udarbejdet Pendlernettet, som man accepterer som et stamnet med en vis minimumsdrift. Dette net kan de enkelte administrative myndigheder ikke uden videre ændre i uden, at det sker i et samarbejde med naboerne og Movia. Pendlernettet er grundpillen i Trafikplan 2013

    Ud over pendlernettet har de enkelte kommuner et antal buslinjer, som betjener kommunen (eventuelt grænseoverskridende til nabokommunen), og som kommunen selv betaler for. Det er også kommunens opgave at betale for fysiske tiltag omkring disse buslinjer som for eksempel terminaler, stoppesteder, markedsføring (ud over nye køreplaner o.l.), andre bustyper, bedre passagerinformation, internet i bussen med mere. Enhver forbedring på linjen, som medfører flere passagerer, vil også medføre flere indtægter for kommunen, og dermed (formentlig) færre udgifter.

    Trafikplan 2013 er Movias bud på fire forhold, der skal arbejdes på i fremtiden for at gøre den kollektive bustrafik endnu bedre. De fire forhold er:
    1. Flere buspassagerer - passagertallet skal øges årligt, så det kan ligge på det nuværende niveau efter åbningen af metrocityringen i 2018, der forventer at tage 43 mio. passagerer fra busserne.
    2. Mere tilfredse kunder - i 2020 skal der være mindst 30% meget tilfredse kunder og mindst 95% meget tilfredse og tilfredse kunder.
    3. Grønnere kollektiv trafik - i 2020 skal CO2 udledningen være reduceret med 29%, NOx og partikeludledningen med 75%, mens bussernes udvendige støjniveau skal være faldet fra 77 til 75 dB.
    4. Styrket Flextrafik - i 2020 skal Flextrafik i kraft af kvalitet og effektivitet være det naturlige valg for al lovpligtigt og visiteret kørsel. 90% af kommunerne skal være med.

    Trafikplan 2013 peger på en række tiltag, som i det følgende kommenteres i relation til Halsnæs Kommune (i kursiv).
    1. Udvikle de stærke buskoncpeter (A-busser, R-busser og S-busser).
    En yderligere udvikling heraf i Halsnæs Kommune vurderes ikke at være relevant i Halsnæs, der allerede har to R-linjer: Frederiksværkbanen og linje 320R.
    Styrke pendlernettet med flere afgange, bedre stoppesteder, nattrafik på flere R- og A-linjer samt countdown ved flere stoppesteder.
    Her er det primært en natbusdrift på linje 320R og Frederiksværkbanen, der kan være spændende. En opgradering af terminaler, herunder med countdown (nedtælling til næste bus) kan også være interessant på de store stoppesteder. Countdown skal i givet fald være i forhold til bussens reelle kørsel og ikke køreplanens tider, som det er flere steder i dag.
    Bedre fremkommelighed for bussen.
    Der er ikke større problemer med fremkommelighed for busserne i Halsnæs. Det vurderes, at gevinsten ved eventuelle fremkommelighedstiltag vil være lille i forhold til investeringen og kun give gavn på en - til to afgange dagligt morgen og eftermiddag.
    2. God trafikinformation undervejs. Apps, digital information i busserne og på stoppesteder med mere.
    Disse tiltag, der primært bygger på moderne teknologi, vil være noget, der udbredes gennem Movia. Der ses ikke behov for, at Halsnæs søger at tage teten med særlige tiltag her.
    Bedre komfort - bedre busser og bedre stoppesteder.
    Busserne bliver støt opdateret ved de udbud, Movia gennemfører. Halsnæs kunne med fordel gennemføre en registrering af sine stoppesteder og på baggrund af passagertal fra Movia vælge at afsætte midler til at opdatere de mest anvendte stoppesteder.
    3. Tilpasse busstørrelsen. Mindre busser bruger mindre energi. Større busser kan evt. hindre brug af ekstrabusser. Ny teknologi (hybridbusser, batteribusser, letvægtsbusser) kan medføre mindre energiforbrug.
    Det vurderes, at de gevinster, der kan være ved at anvende nogle af de anførte teknologiske tiltag vil være for dyre i Halsnæs i forhold til gevinsten. Blandt andet fordi, busserne kun kører en gang i timen og derfor kun udgør en lille del af den samlede trafik. Mindre busser kan være en mulighed, men kun hvis det ikke giver dårligere kvalitet for passagererne. Det vurderes ikke at være aktuelt i Halsnæs, da linje 327 til Liseleje vil køre med fyldte busser en stor del af dagen. Da linje 326 til Hundested drives med samme busser som linje 327 kan det heller ikke lade sig gøre her.
    4. Styrket Flextrafik. Flextrafik skal markedsføres mere målrettet. Selvbetjeningsmulighederne skal øges. Information skal være lettere tilgængelig. Det skal være lettere at betale. Flextur skal indarbejdes i Rejseplanen.
    Halsnæs bifalder alle disse initiativer, der vil blive arbejdet på fra Movias side. Halsnæs kan udbrede kendskabet til Flextrafik og selv øge brugen af det i samarbejde med Movia.

    Administrationen har udarbejdet vedlagte udkast til høringssvar, som især peger på de punkter, der er vigtige for Halsnæs Kommune: Udbredelse af Flextrafik, nattrafik på R-linjerne i kommunen og mere markedsføring fra Movias hånd.

    Lov- og plangrundlag

    Trafikplan 2013 er ikke omfattet af nogen særlig lovgivning.

    Bekendtgørelse nr. 412 af 11. april 2010, Lov om Trafikselskaber, regulerer Movia, regionernes og kommunernes rolle og opgaver.

    Konsekvenser

    Der fastlægges en sammenfattende målsætning for bustrafikken i hele hovedstadsområdet.

    Høring, dialog og formidling

    Trafikplan 2013 er i høring frem til den 13. september. Movia er meddelt, at vores svar kommer umiddelbart efter den 19. september.

    Økonomi

    Ingen.

    Bilag

    544. Forslag til lokalplan 10.5 for Kikhavn

    Sagens kerne

    Den eksisterende lokalplan 46 for Kikhavn fra 1991 har længe trængt til en udskiftning. Dels for bedre at sikre de særlige værdier i Kikhavn men også for at gøre lokalplanen langt mere brugervenlig. Lokalplan 10.5 er derfor udarbejdet i et samarbejde med bylaget i Kikhavn.

    Mødedeltagelse: Udvalget for Miljø og Teknik den 3. september 2013
    Fagkoordinator Pia Weirum og planlægger Jørgen Krog.

    Indstilling

    Direktionen anbefaler, at Udvalget for Miljø og Teknik indstiller over for Økonomiudvalget og Byrådet
    1. at forslag til lokalplan 10.5 vedtages og sendes i høring, og
    2. at der ikke udarbejdes en miljørapport.

    Beslutning

    Direktionens indstilling anbefales.

    Sagsfremstilling

    Der har gennem de senere år været et stigende ønske fra såvel borgere som bylaget i Kikhavn om at få moderniseret den eksisterende lokalplan 46, da dens bevaringshensigter og borgernes muligheder ikke var særlig tydelige. Der var en stigende frygt for, at et generationsskifte blandt husejerne også kunne føre til uheldige moderniseringer simpelthen fordi lokalplanen ikke tydeligt nok viste, hvad man måtte og ikke måtte. Også i administrationen var det efterhånden klart, at en modernisering af lokalplanen var på tide. Processen har involveret bylaget og andre borgere i Kikhavn.

    Borgerinddragelsen har dels haft til formål at indhente gode ideer fra borgerne til, hvad de gerne vil have en lokalplan skal kunne. Men også for at udbrede kendskabet til den nuværende lokalplan, dens indhold og til formålet og indholdet i den nye lokalplan, med henblik på at få ejerskabet og forståelsen af lokalplanen fæstnet solidt blandt Kikhavns beboere.

    Den eksisterende lokalplan udpeger alle bygninger i den gamle del af Kikhavn som bevaringsværdige. Lokalplan 10.5 udpeger ikke nye bevaringsværdige bygninger, og medtager kun de bygninger, som det er vurderet relevant at bevare. Der er ikke foretaget SAVE-vurdering af bygningerne i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen.

    Lokalplanen medtager et areal syd for Kikhavn, som ikke var med i lokalplan 46. Det er gjort for at sikre det tilbageværende åbne areal omkring Kikhavn i størst muligt omfang. Der er fortsat de samme muligheder for landbrugsdrift på arealerne som hidtil. Generelt er lokalplan 10.5 søgt gjort meget mere detaljeret og brugervenlig - blandt andet med en lang række eksempler på god byggeskik, hegning med mere.

    Lov- og plangrundlag

    Bekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 om Lov om planlægning.

    Konsekvenser

    Lokalplan 10.5 vil sikre Kikhavns værdier bedre end hidtil, ligesom det vil være langt lettere for brugerne at se, hvad man må og ikke må.

    Høring, dialog og formidling

    Lokalplanforslaget vil blive sendt i høring i mindst otte uger. Forslaget er udarbejdet i et samarbejde med bylaget i Kikhavn, ligesom der i december 2012 har været indkaldt ideer til lokalplanen fra borgerne og efterfølgende afholdt et borgermøde den 11 april 2013, hvor intentionerne med lokalplanen er gennemgået. På mødet deltog cirka 20 borgere, og der er i processen indkommet flere ønsker til planen, der er indarbejdet.

    Økonomi

    Ingen.

    Bilag

    545. Forslag til lokalplan 08.9 og kommuneplantillæg nr. 14 for Halsnæs Medborgerhus og tilstødende arealer

    Sagens kerne

    I forbindelse med ændring af Hundested rådhus til medborgerhus med flere funktioner har der vist sig et behov for en opdatering af anvendelsesbestemmelserne i lokalplan nr. 94.

    Der er derfor udarbejdet et forslag til ny lokalplan for området.

    Mødedeltagelse
    Fagkoordinator Pia Weirum deltager i behandlingen af punktet.

    Udvalget for Miljø og Teknik 24-06-2013
    Sagen tilbagesendes til administrationen. Sagen genoptages på det kommende møde i udvalget.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler,
    1. at forslag til lokalplan 08.9 og kommuneplantillæg nr. 14 vedtages og sendes i høring, og
    2. at der ikke udarbejdes en miljørapport.

    Beslutning

    Direktionens indstilling anbefales.

    Sagsfremstilling

    Halsnæs Medborgerhus har efterhånden fungeret i 5 år med forskellige aktiviteter side om side.

    Der har vist sig at være et behov for at justere anvendelsesbestemmelserne for området. Dels har det vist sig, at flere mindre erhvervs- og produktionsvirksomheder er interesseret i at leje lokaler i det tidligere rådhus. Og dels har det vist sig, at der ikke er behov for at udvide erhvervsaktiviteterne til de ejendomme, der ligger bag medborgerhuset.

    Der er udarbejdet forslag til ny lokalplan til erstatning for den eksisterende lokalplan 94, så planlægningen for området dækker de nye behov.

    Hovedformålet med den nye plan er derfor dels at skabe mulighed for flere erhvervstyper i medborgerhuset og dels at give mulighed for opførelse af nye boliger på de bagvedliggende grunde.

    De erhvervsvirksomheder, der vil blive tilladt i medborgerhuset, er mindre produktionsvirksomheder og andre virksomheder, der ikke medfører gener eller kræver udendørs oplag.

    Da der ikke er mulighed for boliger i den eksisterende kommuneplan, vil der desuden blive udarbejdet kommuneplantillæg i forbindelse med denne lokalplan.

    Lov- og plangrundlag

    Lov- og plangrundlag
    Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013.
    Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009.
    Kommuneplan 2009
    Lokalplan 94

    Konsekvenser

    Ingen.

    Høring, dialog og formidling

    Planen sendes i høring i 8 uger hos ejere, lejere og brugere i lokalplanområdet.

    Økonomi

    Lokalplanen kan være medvirkende til, at ledige lokaler i medborgerhuset kan lejes ud og at de bagvedligende ejendomme kan sælges til beboelse.

    Bilag

    546. Endelig vedtagelse af Tillæg 1 til lokalplan 01.15 for en motorsportsbane i Melby

    Sagens kerne

    Byrådet har på mødet den 11. juni 2013 vedtaget forslag til Tillæg 1 til lokalplan 01.15 for en motorsportsbane i Melby.

    Der er ikke kommet indsigelser. Der er ikke ændret i lokalplanen i forhold til forslaget.

    Indstilling

    Direktionens indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Tillæg 1 til lokalplan 01.15 for en motorsportsbane i Melby vedtages endeligt.

    Beslutning

    Direktionens indstilling anbefales.

    Sagsfremstilling

    Melby - Liseleje Idrætsforening har behov for at udvide deres klubhus. Samtidig har Melby Micro Cross Club behov for arealer til klubhusbebyggelse. I lokalplan 01.15 for en motorsportsbane i Melby er der udlagt 2 byggefelter. Et byggefelt til hver af klubberne. Byggefelterne er fuldt udnyttet. Da begge klubber har behov for at kunne udvide klubfaciliteterne, er der udarbejdet dette tillæg til lokalplan 01.15 der giver mulighed for større byggefelter. Derudover er der udlagt endnu et byggefelt til eventuelle fremtidige aktiviteter i området.

    Lov- og plangrundlag

    Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009.
    Kommuneplan 2009
    Lokalplan 01.15

    Konsekvenser

    Tillægget til lokalplan 01.15 sikrer, at klubberne får mulighed for at udvide deres klubfaciliteter.

    Høring, dialog og formidling

    Forslaget har været i offentlig høring i 8 uger.

    Økonomi

    Ingen i denne sag.

    Bilag

    547. Rottesikring i kommunale bygninger

    Sagens kerne

    Kommunen skal opsætte rottespærrer på kloakledninger, der fører ind til kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt. Der er hjemmel til at finansiere dette over rottegebyret.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at godkende, at der bruges WiseTrap elektroniske fælder i de kommunale bygninger, som finansieries over rottegebyret.

    Beslutning

    Direktionens indstilling anbefales.

    Sagsfremstilling

    Byrådet vedtog den 12. marts 2013 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Samtidig blev det besluttet, at der efterfølgende skal udarbejdes en sag, hvor der tages stilling til økonomien i kommunens egne bygninger med henblik på vedtagelse af takst for 2014-17.

    Handlingsplanen foreskriver, at Halsnæs Kommune vil gennemgå og analysere de kommunale skoler, plejehjem og daginstisutioner og på den baggrund planlægge og etablere den fornødne rottesikring. Opgaven fordeles over en tre års periode og færdiggøres inden udgangen af 2015.

    Der skønnes at være 110-120 stikledninger til kommunale bygninger. Rotteproblemerne ved de kommunale bygninger kan undersøges nærmere ved at bruge elektroniske fælder, WiseTrap, der er dokumenterbar bekæmpelse uden brug af gift. Man kan følge udviklingen i rotteaktiviteten ved den pågældende bygning og flytte rundt på fælderne. Firmaet WiseTec ligger i forhandling med en stor del af kommunerne i Danmark. 10 kommuner har allerede igangsat bekæmpelse ved brug af de elektroniske fælder. Flere kommuner har valgt at starte med et mindre antal fælder for at komme i gang. På baggrund af resultaterne kan man efterfølgende vurdere om antallet af fælder skal øges.

    Administrationen anbefaler, at vi starter med at lease 30 fælder. Vi kommer så i gang og kan etapevis få undersøgt, hvad der er hensigtsmæssigt og teknisk muligt. På baggrund af de indhøstede erfaringer vurderes om der eventuelt skal foretages en anden form for rottespærrer og opsættes flere elektroniske fælder.


    Lov- og plangrundlag

    Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.
    Halsnæs Kommunes Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2015.

    Konsekvenser

    Brug af elektroniske fælder vil mindske behovet for brug af gift i i rottebekæmpelsen.

    Høring, dialog og formidling

    Opsætning af elektroniske fælder skal ske i samarbejde med Halsnæs Forsyning. Formidling af resultaterne kan animere andre - virksomheder, boligselskaber og private - til at gå med ind i kampen.

    Økonomi

    Udgifter til rottebekæmpelse finansieres via et gebyr, der er pålagt samtlige faste ejendomme i kommunen, og skal hvile i selv over en årrække. Der er hjemmel til at finansiere rottespærrer på kommunale ejendomme over rottegebyret.

    Hvis vi indgår aftale med WiseTec i år, er der tilbud på leasingaftale over 4 år på etablering og drift af 30 stk. WiseTrap til en årlig pris på ca. 141.000 kr. excl. moms.

    En finansiering af elektroniske fælder på kommunale ejendomme over rottegebyret vil betyde en stigning på ca. 40 %. For et typisk parcelhus vil det betyde en stigning i det årlige gebyr fra 30 til 42 kr.

    Taksten fastsættes i forbindelse med vedtagelse af budgettet.

    548. Godkendelse af fællesregulativ for vandværker

    Sagens kerne

    Vandværkerne i Halsnæs Kommune har fremsendt et fællesregulativ til godkendelse.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at Udvalet for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at godkende udkast til fællesregulativ for vandværker i Halsnæs Kommune.

    Beslutning

    Direktionens indstilling anbefales.

    Sagsfremstilling

    Asserbo by Vandværk a.m.b.a, Halsnæs Vandforsyning a.m.b.a., Halsnæs Forsyning a/s, Kregme Vandværk a.m.b.a., Andelsselskabet Liseleje Vandværk, St. Havelse Strand Vandværk a.m.b.a., Vinderød Skov Vandværk a.m.b.a. og Andelsselskabet Ølsted Strand Vandværk har fremsendt forslag til fællesregulativ til godkendelse.

    Alle almene vandværker, d.v.s. vandværker der forsyner mindst 10 ejendomme, skal have udfærdiget et regulativ, der regulerer forhold mellem vandværket og dets forbrugere.

    Det nye fællesregulativ erstatter tidligere regulativer for de 8 vandværker, som er udarbejdet mellem 1983 og 2013 med forskellig opbygning, ordlyd og lokale særbestemmelser. Forslag til fællesregulativ er stort set identisk med "Normregulativ for private vandværker 2012" udarbejdet af foreningen af vandværker i Danmark, FVD. Enkelte vandværker har fastholdt tidligere formuleringer eller har præciseringer/tilføjelser til normregulativet, som det fremgår af bilagene til fællesregulativet.

    Forslag til fællesregulativ støttes af kommunen som tilsynsmyndighed, da standardiseringen af vandværkernes administrative værktøjer også forventes at lette administrationen af reglerne. Det nye fællesregulativ er samtidig en kærkommen opdatering af lovhenvisninger og lovbestemmelser i forhold til de ældre regulativer.

    Lov- og plangrundlag

    Lov om vandforsyning, lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 § 55.

    "Normregulativ for private vandværker 2012" udarbejdet af Foreningen af Vandværker i Danmark, FVD på baggrund af Miljøstyrelsens normregulativ for private vandværker fra 2003.

    Konsekvenser

    Det vurderes, at fællesregulativet ikke indeholder væsentlige ændringer i forhold tidligere regulativer for den almindelige vandforbruger, men at forbrugerne vil opleve et mere ensrettet regelsæt uanset hvilket vandværk de er tilsluttet.

    Høring, dialog og formidling

    Initiativ til vandværkernes fællesregulativ er taget i kontaktudvalget for vandværker i Halsnæs Kommune og er udarbejdet i samarbejde med ekstern konsulentbistand. Godkendt regulativ vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside og sendes til sundhedsstyrelsen, som er klageberettiget.

    Økonomi

    Ikke relevant.

    Bilag

    549. Implementering af forebyggelsespakker i Halsnæs Kommune

    Sagens kerne

    Halsnæs Kommune modtog i 2012 de første forebyggelsespakker fra Sundhedsstyrelsen som indeholder faglige anbefalinger til en kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats. KL har efterfølgende, med støtte fra Sundhedsstyrelsen, oprettet Center for Forebyggelse i Praksis, som skal bistå kommunerne med implementering af pakkerne. Kommunerne er forpligtet til at leve op til grundniveauet i pakkerne. Udvalget for Voksne og Sundhed blev på mødet den 29. oktober 2012 orienteret om forebyggelsespakkerne. Indsatserne i forebyggelsespakkerne involverer alle kommunens områder, og derfor kan implementeringen af pakkerne med fordel ske i det enkelte område, samt på tværs af områderne. Sundhed er allerede en tværgående indsats i Halsnæs Kommune med det tværgående politiske mål om fysisk aktivitet. Med forebyggelsespakkerne, har kommunen nu et redskab til at kvalitetssikre både eksisterende og nye indsatser. Sagen forelægges samtidig i Udvalget for Familie og Børn, Udvalget for Voksne og Sundhed samt Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati.
    Der er udarbejdet budgethåndtag til Budget 2014-17 vedrørende forebyggelsespakkernes implementering i Halsnæs Kommune.

    Indstilling

    Direktionen indstiller overfor Udvalget for Miljø og Teknik,

    At orienteringen om implementeringen af forebyggelsespakkerne og kortlægningen af forebyggelsespakkerne i Halsnæs Kommune tages til efterretning

    At det anbefales overfor Økonomiudvalg og Byråd, at der igangsættes en proces for formuleringen af en ny, tværgående sundhedspolitik i Halsnæs Kommune i starten af 2014.

    Beslutning

    Direktionens indstilling godkendt.

    Sagsfremstilling

    Sundhedsstyrelsen har udgivet forebyggelsespakker indenfor temaerne fysisk aktivitet, tobak, alkohol, mental sundhed, hygiejne, indeklima i skoler, seksuel sundhed, solbeskyttelse, mad og måltider samt overvægt. Der kommer yderligere en pakke som omhandler indsatser inden for temaet euforiserende stoffer. Formålet med forebyggelsespakkerne er at bidrage til at styrke folkesundheden gennem en kommunal forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats af høj faglig kvalitet. Anbefalingerne i pakkerne baserer sig på viden, der har en dokumenteret effekt i forhold til at højne folkesundheden. Dog er der også anbefalinger, som retter sig mod organisering af samarbejdet i kommunen, samt politikformuleringer i kommunen.
    Indsatserne i pakkerne retter sig mod raske og syge borgere og involverer alle områder i kommunen. Siden orienteringen til Udvalget for Voksne og Sundhed i oktober 2012 har Halsnæs Kommune via samarbejdet i KKR jf. rammepapiret som er vedtaget i april 2013: "Kommunernes fælles rolle - udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen", forpligtet sig til, at implementeringen af forebyggelsespakkerne i Halsnæs Kommune skal være påbegyndt i løbet af 2013. Kommunen skal:

    • Udarbejde en kortlægning af kommunens egne indsatser, som forberedelse til implementering af de nationale forebyggelsespakker
    • Med udgangspunkt i sundhedsprofilerne som prioriteringsværkstøj skal hver enkelt kommune udarbejde en plan for trinvis implementering af de nationale forebyggelsespakker.

    Kortlægning af kommunens egne indsatser
    Halsnæs Kommune arbejder allerede med indsatser indenfor de forskellige temaer, men der eksisterer ikke et samlet overblik over, hvilke indsatser der arbejdes med. Som forberedelse til implementeringen af forebyggelsespakkerne i kommunen, er der udarbejdet en kortlægning af kommunens nuværende arbejde med de anbefalede indsatser for hvert tema. Nedenstående er en sammenfatning af kortlægningen ud fra hvert tema. Kortlægningen er desuden vedlagt som bilag til sagsfremstillingen.

    I forhold til temaet fysisk aktivitet har Halsnæs Kommune siden 2012 haft et politisk mål om, at borgerne skal være mere fysisk aktive. Arbejdet med fysisk aktivitet og bevægelse er en tværgående indsats, og kommunen er rigtig godt i gang med de anbefalede indsatser i forebyggelsespakken.
    Halsnæs Kommune har siden 2007 haft fokus på tobak ved at forsøge at reducere andelen af voksne rygere i kommunen, da kommunens sundhedsprofil viser, at forekomsten af rygere i Halsnæs Kommune er høj. Kommunen arbejder med flere af indsatserne i forebyggelsespakken om tobak. Fremadrettet kunne indsatser som handler om at forebygge, at børn og unge ikke starter med at ryge prioriteres.
    Kommunen arbejder med indsatserne i forebyggelsespakken om alkohol fx har Halsnæs Kommune en alkoholpolitik på kommunale arbejdspladser og institutioner. Alkohol- og Stofrådgivningen arbejder med flere af indsatserne i pakken fx ved at have differentierede alkoholbehandlingstilbud. En anbefaling i pakken er, at kommunen har en overordnet, tværfaglig kommunal alkoholpolitik, hvilket Halsnæs Kommune dog ikke har. I forhold til pakken om mental sundhed er en af anbefalingerne, at kommunen har en tværgående politik for mental sundhed, som kan være med til at sikre en tværgående indsats i kommunen med en fast forankring og tydelige ansvarsplacering. Kommunen har i en årrække arbejdet med projekt ”Aktiv Omsorg” med forskellige indsatser der fremmer medarbejdernes trivsel og mentale sundhed. Sundhedstjenesten tilbyder ”KLAR TIL BARN” - en forældreuddannelse til førstegangsforældre, ligesom kommunen har tilbud til borgere med kronisk sygdom ”LÆR AT LEVE med kronisk sygdom”.
    Forebyggelsespakken på hygiejneområdet indeholder forskellige indsatser, hvor kommunen arbejder med flere af dem, fx sikrer kommunen god rengøringsstandard på de arbejdspladser og institutioner, hvor kommunen har ansvaret. I forhold til hygiejne er en af anbefalingerne også her at udarbejde en kommunal hygiejnepolitik, som kan være med til at understøtte en systematisk hygiejneindsats, herunder sikre samarbejdet på tværs af områder samt samarbejdet med sygehuse og praktiserende læger.
    I forebyggelsespakken om indeklima i skoler er anbefalingerne koncentreret til indsatser på skoleområdet. Kommunen arbejder med mange af anbefalingerne fx undervisningsmiljøvurderinger, gennemgang af indeklima i skolen og undervisning af eleverne om indeklima, men mangler en kommunal politik, herunder med lokale handleplaner. Formålet med forebyggelsespakken om seksuel sundhed er at understøtte kommunens arbejde i forhold til at øge den seksuelle sundhed og trivsel blandt alle borgere, reducere forekomsten og spredningen af sexsygdomme, reducere antallet af uønskede graviditeter og reducere behovet for fertilitetsbehandling. Kommunen arbejder med en del af indsatserne i forhold til seksuel sundhed, fx ved at give information og rådgivning ved udskolingssamtalerne, men har ikke en kommunal politik på temaet. Ligesom det også anbefales i pakken at have en person i kommunen med en mere koordinerende funktion, hvilket ikke er tilfældet i dag.
    Arbejdet med forebyggelsespakken om solbeskyttelse er allerede en forankret indsats på dagpleje – og daginstitutionsområdet, hvor der også på institutionerne er udarbejdet lokale solpolitikker. Generelt arbejdes der med solbeskyttelse i forhold til børn og unge, hvorimod indsatser målrettet voksne, ikke på samme måde, er en prioriteret og systematisk indsats. Formålet med forebyggelsespakken om mad og måltider er at understøtte og kvalificere kommunens arbejde med at gennemføre relevante indsatser for at fremme sund mad og gode måltidsvaner for alle borgere. Kommunen arbejder med handleplaner for mad og måltider for borgerne. Halsnæs Kommune vedtog i 2009 en ”Mad- og måltidspolitik for børn og unge i Halsnæs Kommune”.
    Halsnæs Kommune har lige modtaget forebyggelsespakken som omhandler overvægt, og kortlægningen er derfor ikke færdig.

    Opsummerende kan det konkluderes, at Halsnæs Kommune arbejder med indsatser indenfor alle temaerne i forebyggelsespakkerne. Med forebyggelsespakkerne har kommunen nu et dynamisk værktøj, der indeholder faglige anbefalinger til de mest effektive forebyggelsesmetoder samt information om, hvordan de implementeres i forhold til borgerne. Forebyggelsespakkerne kan være med til at kvalitetssikre eksisterende og nye indsatser. I det videre arbejde og i dialogen omkring implementeringen af forebyggelsespakkerne i Halsnæs Kommune, vil det være konstruktivt at fokusere på, hvordan forebyggelsespakkerne kan anvendes i kommunens områder og virksomheder, i forbindelse med prioritering, planlægning og kvalitetssikring af kommunens nuværende og fremadrettede sundhedsfremmende- og forebyggende arbejde. Dog er der flere anbefalinger om specifikke politikformuleringer, som Halsnæs Kommune endnu ikke har. Disse politikker, fx alkohol, hygiejne og mental sundhed, kunne med fordel indgå som delpolitikker i formuleringen af en ny tværgående sundhedspolitik for Halsnæs Kommune. Den nuværende sundhedspolitik blev vedtaget af Byrådet januar 2009, og med udviklingen på sundhedsområdet, er der behov for en udvikling og nytænkning af politikken. Da indsatserne i forebyggelsespakkerne involverer alle områder, vil implementeringen skulle ske i hvert område, og på tværs af områderne. En politisk og ledelsesmæssig opbakning vil styrke muligheden for, at Halsnæs Kommune får det fulde udbytte af forebyggelsespakkerne. Forebyggelsespakkerne kan forankres i en ny, tværgående sundhedspolitik med tilknyttede delpolitikker fx omkring alkohol, hygiejne mv. Dette vil løfte kommunes arbejde med forebyggelsespakkerne, hvor kommunen jf. kortlægningen mangler delpolitikker på temaerne, som det anbefales i arbejdet med implementeringen af pakkerne.

    Kommunen modtager i starten af 2014 den nye sundhedsprofil som skal være med til at danne baggrund for prioriteringen af en trinvis implementering af forebyggelsespakkerne, samt danne afsæt for forslag til særlige prioriteringer af temaer til ny, tværgående sundhedspolitik, såfremt Byrådet vedtager at igangsætte en proces for en ny sundhedspolitik i 2014.

    Lov- og plangrundlag

    Sundhedspolitikken samt kommunens forpligtelse via KKR Hovedstaden til at udarbejde en plan for trinvis implementering af de nationale forebyggelsespakker.

    Høring, dialog og formidling

    Med projektorganiseringen af den tværgående sundhedspolitiske indsats er forebyggelsespakkerne blevet drøftet bredt i hele kommunen. Virksomhedslederne blev introduceret til forebyggelsespakkerne på Leder Forum 1. marts 2013.

    Økonomi

    Kommunen bliver ikke kompenseret i forbindelse med implementeringen af forebyggelsespakkerne. Der er oprettet et Center for Forebyggelse i Praksis i KL som skal hjælpe kommunerne med implementeringen af forebyggelsespakkerne.

    Bilag

    550. Orientering fra formanden

    Sagens kerne

    1. Kommende sager til Udvalget for Familie og Børn

    2. Orientering fra formanden

    3. Orientering fra området for Miljø og Teknik

    Til orientering 3 klagenævnsafgørelser vedhæftet som bilag.

    Indstilling

    Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

    Beslutning

    Direktionens indstilling taget til efterretning.
    Udvalget for Miljø og Teknik ønsker løbende at blive orienteret vedr. den procesuelle proces om den endelige opgørelse for 2012 vedrørende ESCO-projektet.

    Bilag

    551. Underskriftsark

    Uden overskrift

    Protokollen godkendt.
    Jørgen L. Hansen (F) formand

    Hans Jørgen Larsen (A) næstformand Bertil Nyenstad (A)


    Torben Hedelund (A) Walter G. Christophersen (O)

    Bent Andreasen (V) Lars C. K. Frederiksen (V)
    Sidst opdateret 11. april 2016