Udvalget for Miljø og Teknik



Referat 24.04.2012 kl. 16:30

Medlemmer:

Jørgen L. Hansen (F), Formand
Hans Jørgen Larsen (A), Næstformand
Bertil Nyenstad (A)
Torben Hedelund (A)
Walter G. Christophersen (O)
Bent Andreasen (V)
Lars C. K. Frederiksen (V)

Øvrige deltagere:

Svend-Erik Nielsen, Direktør
Rikke Voss Hvelplund , Chef
Jonna Lybech Bay, Udvalgssekretær

350. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordnen godkendt.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

351. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse på klage over afslag på Myrbjervej 16, St. Havelse

Lov- og plangrundlag

Planlovens §35.

Konsekvenser

Ingen.

Høring, dialog og formidling

Ingen.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Sagens kerne

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede den 9. februar 2012 Halsnæs Kommunes afgørelse af 18. april 2011, om afslag på landzonetilladelse til opførelse af en erstatningsbolig på Myrbjergvej 16.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager sagen til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Agrovi søgte den 1. april 2011 på vegne af ejeren om principiel tilladelse til at nedrive boligen, der er indrettet i en overflødiggjort driftsbygning, og opføre en erstatningsbolig med en anden placering på ejendommen. Ansøger oplyste, at ejer ønskede at nedrive boligen, idet boligens indre som følge af en brand i 2009 var fuldstændigt beskadiget, og at bygningens fundamenter var underminerede, og væggene havde revner.

Erstatningsboligen ønskes opført som et 1½ plans længehus med en frontspice og med et bruttoareal op til 250 m². Boligen ønskes placeret i en afstand af 20 m fra den eksisterende tre-længede bygning, der er opført med stråtag. Til sammenligning er den eksisterende bolig registreret med 110 m² i en etage.

Administrationen meddelte den 18. april 2011 afslag til det ansøgte med den begrundelse, at den ansøgte bolig adskiller sig væsentligt i størrelse, karakter og placering fra den eksisterende bolig. Den ansøgte erstatningsbolig kommer til at ligge højere i terrænet og vil derfor være mere synlig fra fjorden og træde markant mere frem i landskabet end den eksisterende bolig. Det var derfor administrationens vurdering, at den ansøgte placering ikke er forenelig med hensynene til de landskabelige værdier i det kystnære område. Området er udpeget i kommuneplanen som værdifuldt landskab og kulturhistorisk interesseområde.

Administrationen vurderede, at opførelsen af den ansøgte erstatningsbolig som helhed kan sammenlignes med opførelse af en ny bolig i det åbne land, hvilket er i strid med landzonebestemmelsernes formål om at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land.

Ansøger påklagede kommunens afgørelse med den begrundelse, at det følger af Natur- og Miljøklagenævnets praksis, at der sædvanligvis meddeles landzonetilladelse til genopførelse af nedbrændt bebyggelse med omtrent samme størrelse, karakter og placering, når der søges inden rimelig tid efter branden, og der ikke foreligger ganske særlige omstændigheder, der klart taler imod en tilladelse. Agrovi anførte, at en beliggenhed 20 m fra den oprindelige placering ligger inden for definitionen på omtrent samme placering.

Erstatningsboligen ønskes opført med stråtag, hvorfor Agrovi anførte, at der er et brandmæssigt afstandskrav mellem to stråtækte bygninger, som kan overholdes ved at placere bygninger mindst 20 m fra hinanden. Agrovi anførte også, at stalden i den eksisterende trelængde bygning ikke er overflødiggjort, men derimod anvendes som en del af stutteridriften på ejendommen, hvilket medfører, at erhvervsmæssigt dyrehold skal holdes i en afstand af 15 m til beboelse på egen ejendom. Endelig anførte Agrovi også, at den nedbrændte bolig er utidsvarende, og at en erstatningsbolig vil blive større grundet nutidens krav om isolering og indvendig loftshøjde.

Natur- og Miljøklagenævnet har den 9. februar 2012 stadfæstet kommunens afgørelse.

Natur- og Miljøklagenævnet anfører i afgørelsen, at "de ikke finder anledning til at tilsidesætte Halsnæs Kommunes vurdering af, at den ansøgte bygning ikke er af samme størrelse og karakter som den nedbrændte eller at den ansøgte bolig, som vil være højere og bredere end den nedbrændte, vil være mere synlig fra fjorden på en placering 20 m fra den eksisterende bebyggelse og dermed træde mere frem i landskabet."

Til orientering har Agrovi meddelt administrationen, at de er interesserede i at fremsende et revideret projekt.

Bilag

352. Afvikling af store eller permanente campingvogne på campingpladser i Halsnæs Kommune

Sagens kerne

I henhold til Miljøministeriets vejledning nr. 62 af 30. juni 2010 om campingreglementet, skulle afviklingen af store eller permanente campingvogne være afviklet senest den 31. december 2010, hvorefter der ikke længere må være store eller permanente campingvogne på de danske campingpladser.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager sagen til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efteretning.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

I henhold til Miljøministeriets vejledning nr. 62 af 30. juni 2010 om campingreglementet, skulle afviklingen af store eller permanente campingvogne være afviklet senest den 31. december 2010, hvorefter der ikke længere må være store eller permanente campingvogne på de danske campingpladser.

Efter campingreglementet fra 1986 forudsattes det, at permanent campering på campingpladser skulle ophøre, dog således, at der blev etableret mulighed for afviklingsordninger for permanent campering, der på daværende tidspunkt var lovlig.

En campingvogn skal kunne indregistreres, for lovligt at kunne være på en campingplads. Det påhviler ejeren af en campingvogn at kunne dokumentere, at vognen kan indregistreres, enten ved indregistrering af vognen, eller via en attest på at vognen opfylder betingelserne for at kunne indregistreres.

Det viste sig, at afviklingsordningerne ikke blev opfattet ens i amterne. Tilsyn og administrationspraksis varierede meget fra amt til amt. Dette medførte, at der på en del campingpladser var permanent campering, hvilket ikke er lovligt.

For at få ensartethed på området blev der i år 2000 tilføjet stk. 3 til § 20 i campingreglementet, der præciserede at afviklingsordningen ikke kunne strække sig ud over år 2010.

Der har i perioden løbende været tilsyn og dialog med campingpladserne, om afvikling af store eller permanente vogne.

I forbindelse med nedlæggelse af amterne i 2007, overtog Halsnæs Kommune tilsynet med kommunens campingpladser samt administrationen af campingreglementet.

I Halsnæs Kommune er der 6 campingpladser. Administrationen var i 2010 på tilsyn på alle campingpladserne. Her blev der på flere af campingpladserne konstateret en del installationer på enhedspladserne, der ikke var lovligt i henhold til campingreglementet.

På to campingpladser blev det yderligere konstateret, at de havde en del store eller permanente campingvogne til afvikling.

Den 1. september 2011 foretog administrationen igen, sammen med Campingrådet, tilsyn på disse to campingpladser med henblik på afviklingen af store eller permanente campingvogne.

Ved tilsynet blev det konstateret, at der på begge campingpladser stadig var store og permanente campingvogne.

Administrationen valgte i samråd med Campingrådet, at give begge campingpladser en frist til den 1. oktober 2012, til at få fjernet eller lovliggjort de store eller permanente campingvogne.

Hvis campingpladserne ikke overholder fristen, vil administrationen påbyde ejerne af campingpladserne lovliggørelse, og herefter politianmelde ejerne.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 844 af 30. juni 2010 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser (Campingreglementet), samt vejledning nr. 62 af 30. juni 2010 om campingreglementet.

Konsekvenser

Bedre og mere attraktive campingpladser for korttidscampister.

Høring, dialog og formidling

Administrationen har været i dialog med de berørte campingpladser.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

353. Politisk økonomiopfølgning marts 2012 - Miljø og teknik

Økonomi og afledt drift

Budgetttet forventes overholdt.

Sagens kerne

Der fremsendes Politisk økonomiopfølgning med baggrund i forbrugs- og aktivitetstal ultimo marts 2012.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efteretning.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Kommunens ledelsesinformationssystem (LIS) indebærer, at der til hvert udvalgsmøde udarbejdes en ukommenteret LIS-rapport, der giver et opdaterede overblik over udviklingen i økonomi inden for udvalgets område. Rapporten er tilgængelig på Personalenettet senest den 6. hverdag i måneden. 

Bilagsmaterialet indeholder desuden en kommentarrapport, hvor administrationen på baggrund af LIS-rapporten og eventuelle aktivitetsbaserede nøgletal giver en vurdering af forventninger til årets resultat på de enkelte områder. Det forventede resultat opstilles i forhold til det korrigerede budget.

Budgettet forudsættes overholdt, idet der dog er behov for at

  1. finde finansiering til dækning af et manglende budgettal på 1,8 mio. vedrørende vintervedligehold
  2. undersøge nærmere om acontoregninger for varme er for høje i forhold til forventede besparelser på varmeregnskabet i forbindelse med ESCO
  3. undersøge om de senest udmeldte takststigninger fra Halsnæs Kommunale Forsyning skal med ved budgetrevisionen

Lov- og plangrundlag

  • Budget 2012 – 2015. Vedtaget af Byrådet 11. oktober 2011
  • Politisk økonomiopfølgning. Godkendt Af Udvalget for Teknik og Miljø den 16. december 2008.

Konsekvenser

Intet at bemærke.

Bilag

354. Forslag til Vandhandleplan for Halsnæs Kommune

Konsekvenser

Der er udarbejdet miljøvurderinger for de statslige vandplaner i følge lov om miljøvurdering af planer og programmer (bekendtgørelse nr. 936, 24. september 2009). Hvis de kommunale handleplaner alene gengiver de statslige planer, skal der ikke udarbejdes en miljøvurdering for planerne. Halsnæs Kommunes vandhandleplan gengiver stort set de statslige planer, men da planen er suppleret med enkelte retningslinjer og har foreslået enkelte alternative virkemidler, har administrationen fortaget en screening af planen. Konklusionen er, at 'Forslag til Vandhandleplan for Halsnæs Kommune' ikke kraver udarbejdelse af en miljøvurdering.

Høring, dialog og formidling

Vandhandleplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med Halsnæs Kommunale Forsyning. Planen er drøftet med Hillerød, Frederikssund og Gribskov Kommuner. Den har ligeledes været drøftet i Grundvandsrådet og Grønt Råd, ligesom vandløbsindsatsen har været drøftet med Vandløbslauget.

Da de vandplaner, der ligger til grund for Halsnæs Kommunes vandhandleplan går ud over Halsnæs Kommunes geografiske grænser, har vi valgt at lade høringsperioden følge med Hillerød, Gribskov og Frederikssund kommuner. Planerne sendes i den lovpligtige 8-ugers høring senest fra den 8. juni til den 3. august 2012.

Økonomi og afledt drift

Den nationale økonomi omkring finansiering af handlinger, der udspringer af vandplanerne, er endnu uafklaret. Umiddelbart skal handlinger finansieres af staten og landdistriktsmidler fra EU. Oplægget er, at staten skal prioritere samtlige initiativer. Det betyder, at selvom kommunen indarbejder handlinger i handleplanerne, er det ikke sikkert, at de vil kunne realiseres, idet de skal prioriteres på lige fod med andre kommuners forslag til handlinger. Hvor der er tale om reduceret vandløbsvedligeholdelse, er det ligeledes staten, der vurderer f.eks. hvor stort et areal, der skal have kompensation for tab i dyrkningsværdi. 


Det må påregnes, at Halsnæs Kommune selv skal afholder udgifter til bl.a. opmåling af vandløb og udarbejdelse af nye vandløbsregulativer.

Sagens kerne

Miljøministeren vedtog i december 2011 de statslige vandplaner. Alle kommuner skal senest 6 måneder efter statens vedtagelse af planerne vedtage forslag til kommunale vandhandleplaner. Hermed fremlægges 'Forslag til Vandhandleplan for Halsnæs Kommune'.

Mødedeltagelse
Charlotte Scheel, projektleder i Miljø og Teknik

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byråd at:
  • Godkende 'Forslag til Vandhandleplan for Halsnæs Kommune' og
  • at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering for vandhandleplanen.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Staten vedtog i december 2011 Vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord og Vandplan 2.3 for Øresund. Halsnæs Kommune har arealer inden for disse to hovedvandoplande. Formålet med vandplanerne er, at få et administrationsgrundlag, der kan sikre en forbedring af vandmiljøet i Danmark. Vandplanerne erstatter Regionplan 2005's retningslinjer. Vandplanerne har en planperiode på 6 år. På grund af forsinkelse er denne første planperiode (2009-2015) blevet afkortet, så de statslige vandplaner nu dækker 2010-2015. De statslige vandplaner kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside www.nst.dk . Kortmateriale til planerne kan ses på http://miljoegis.mim.dk//.

Der er i denne planperiode alene specifikke indsatser til vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord. Administrationen har valgt at udarbejde én samlet vandhandleplan for kommunen.

Opbygning af vandhandleplan:
Vandhandleplanen indeholder en kort introduktion med krav til handleplanen, baggrund, generelle virkemidler og sammenhæng til øvrig planlægning. Derefter er der for hhv. Vandløb, Spildevand, Søer, Kystvande og Grundvand et særskilt afsnit, der indeholder mål, baggrund, krav fra staten, virkemidler, indsatser, prioriteringer, tidsrækkefølge, retningslinjer og kort.

Indsatser:
De statslige vandplaner indeholder et indsatsprogram, som beskriver de indsatser, der skal ske i den første planperiode. Alle indsatser skal gennemføres inden udgangen af 2015. Kommunerne har indflydelse på den tidsmæssige prioritering af indsatserne samt konkretisering af indsatserne, så miljømålene kan nås.

Inden 2015 er der krav om at ændre vedligeholdelse for at højne kvaliteten i vandløb på Ullerup Å, Sækkerenden, Brødemosegrøften og Havelse Å. Der er endvidere krav om at genåbne et rørlagt stræk på Brødemosegrøften på ca. 500 meter. Administrationen er i dialog med Naturstyrelsen om, hvorvidt indsatser på Brødemosegrøften kan udgå. Se mere om dette i Tema 1 Vandløb.

For spildevand er der krav om, at reducere overløb med opblandet spildevand for 6 regnbetingede overløb (inden 2027 er der i alt 14 overløb der skal ske indsats overfor). Halsnæs Kommune og Halsnæs Kommunale Forsyning forpligter sig til at få 7 overløb til at leve op til statens krav. Der er ligeledes et krav om, at vi sammen med Hillerød og Gribskov Kommuner reducerer tilførsel af fosfor til Arresø fra spildevandsanlæg med 146 kg. pr. år. Det skal primært ske gennem indsats overfor regnbetingede overløb i Hillerød Kommune. Udover indsatserne i vandplanen, har Halsnæs Kommune etableret et bassin i Ølsted, som reducerer tilførslen med fosfor til Arresø med 80 kg pr. år. Der er i denne planperiode alene krav om indsats til den eksterne belastning til Arresø.  

Endelig er der et krav om, at vi sammen med de øvrige kommuner i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord reducerer kvælstoftilførslen til fjordene med 37, 9 tons kvælstof pr. år gennem realisering af vådområdeprojekter. Halsnæs Kommune har i samarbejde med Frederikssund og Hillerød kommuner foretaget forundersøgelser af et muligt vådområde ved Apholm - Havelse Å. De tekniske forundersøgelser har vist, at et vådområde på 82 ha. ved Apholm kan tilbageholde 9,4 tons N pr. år. Det er endnu uklart, om der kan skaffes lodsejeropbakning til projektet. Hvis der ikke er opbakning til et vådområdeprojekt, så vil det være muligt at tilbageholde kvælstof gennem en reduceret vedligeholdelse af Havelse Å. Derfor har Hillerød, Frederikssund og Halsnæs alle prioriteret ændret vedligeholdelse af Havelse Å højt.     

Administrationens øvrige forslag til prioritering af indsats fremgår af "Resume af indsatskrav inden 2015" i 'Forslag til Vandhandleplan for Halsnæs Kommune'.

Udover de målrettede indsatser, så indeholder vandplanerne en række generelle virkemidler, der skal forbedre vandmiljøet, herunder en række landbrugsrelaterede virkemidler samt nye retningslinjer, der vil blive det nye administrationsgrundlag for vandforvaltningen i kommunen.

Implementering af indsatser:
På baggrund af vandhandleplanen skal Halsnæs Kommune søge staten om midler til at beregne konsekvenser og pris på indsatser. Det er staten, der betaler for indsatser og som kompenserer landbruget for arealer, der ikke længere vil være dyrkbare. Først når staten har vurderet pris på indsats og kompensationsstørrelse kan indsatsen sættes igang. I statens virkemiddelkatalog er fastsat standardpriser for fx kompensation for vandløbsnære arealer ved ændret vedligeholdelse. Der er også givet overslagspriser for åbning af rørlagte strækninger.

Lov- og plangrundlag

Vandplanerne er udarbejdet med hjemmel i Miljømålsloven (Bekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009). Finansieringen er fastlagt ifølge Grøn Vækst.

Forslag til vandhandleplan for Halsnæs Kommune er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011)

Bilag

355. Forslag til Natura2000-handleplaner i Halsnæs Kommune

Sagens kerne

Halsnæs Kommune har i samarbejde med Naturstyrelsen og nabokommuner udarbejdet forslag til 5 natur-handleplaner. Planerne skal sikre plejen af særligt udpegede privatejede naturarealer indenfor kommunens Natura2000-områder. 
Ialt skal Halsnæs Kommune søge at fastholde eller forbedre naturplejen på ca. 25 ha udpeget naturareal samt etablere ny natur på ca. 1-3 ha i perioden 2012-2015.

Mødedeltagelse
Jakob Lausen, fagkoordinator for Team Natur

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet, at godkende de 5 forslag til kommunale Natura2000-handleplaner.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune har i samarbejde med Naturstyrelsen, Gribskov, Hillerød, Frederikssund, Lejre, Roskilde og Odsherred kommuner udarbejdet forslag til 5 tvær-kommunale naturhandleplaner. Henholdsvis for Natura2000-områderne "Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose", "Hesselø med omliggende stenrev", "Tisvilde Hegn og Melby Overdrev", "Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov" og "Farvandet mellem Hundested og Rørvig".

Disse kommunale handleplaner skal i perioden 2012-2015, sikre udbredelsen og kvaliteten af særligt udpegede naturarealer og plante/dyrearters levesteder indenfor de respektive Natura2000-områder.

Udbredelse og kvalitet af naturområderne i Halsnæs Kommune sker primært ved at etablere/fastholde græsning af arealerne eller rydde dem for krat og buske.

De kommunale handleplaner vedrører alene privatejede eller kommunale arealer. Handleplanlægning for de store statsejede naturarealer (Tisvilde Hegn og Melby Hede samt Arresø mv.) foregår via særlige statslige plejeplaner, der først bliver offentliggjort d. 7. juni 2012.

De kommunale handleplaner (og de kommende statslige plejeplaner) fastlægger således rammerne for udmøntningen af de overordnede statslige Natura2000-planers indsatsprogram. Disse indsatsprogrammer er bindende retningslinjer for handleplanerne i første planperiode (2009-2015) og anvendes derfor som de kommunale handleplaners mål.

For Natura2000-områderne "Tisvilde Hegn/Melby Overdrev" samt "Farvandet mellem Hundested-Rørvig" indgår der ikke nogen privatejede arealer indenfor Halsnæs Kommunes geografiske område. Gennemførslen af disse planer påhviler derfor alene Naturstyrelsen, Gribskov- og Odsherred Kommune.  

Kortlagte naturarealer i Halsnæs Kommune 
For de 3 Natura2000-områder "Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose", "Hesselø med omliggende stenrev", "Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov" er der ialt kortlagt og udpeget ca  36 ha naturområder på private arealer.
Hovedformålet med de kommunale handleplaner er at sikre naturtilstanden af disse 36 ha.
 
Af disse 36 ha er 25 ha såkaldt "lysåben natur" og 11 ha "skovnatur".
  1. Lysåben natur
    Hovedparten af de 25 ha af den lysåbne natur bliver i forvejen "plejet" af lodsejer med afgræsning. Lodsejer har, af egen drift, søgt EU-midler hertil. På en del af arealerne (primært sommerhusarealer ved Roskilde Fjord) kan der ikke opnåes tilskud via EU. På de mest værdifulde områder af disse arealer har Halsnæs Kommune indgået plejeaftaler med lodsejer.
  2. Skovnatur
    De 11 ha skovnatur er ellesump langs Arresø, som ikke umiddelbart behøver aktiv pleje.   

Indsatser 
De statslige Natura2000-planer stiller "krav" om pleje af følgende naturtyper/arter i Halsnæs Kommune: 

  1. Sikring af eksisterende naturtilstand på de nævnte 36 ha i Halsnæs Kommune
  2. Krav om udvidelse af særlig overdrevsnatur, (primært forekommende i Halsnæs Kommune langs Roskilde Fjord)
  3. Sikring af levesteder for særlige dyrearter.

Halsnæs Kommune søger at imødekomme disse krav ved at fastholde eksisterende pleje på de kortlagte naturarealer samt at pleje ialt 2 eksisterende vandhuller i perioden 2012-2015. Herudover søges etableret 0,5-2,5 ha ny overdrevsnatur langs Roskilde Fjord. Plejen af arealerne søges finansieret hovedsageligt via frivillige EU-ordninger.  

Udover at søge at opfylde kravene i den statslige Natura2000-indsatsplan for "Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose", agter Halsnæs Kommune desuden at arbejde for, at udvide arealet med lysåben natur med 0,5 ha samt at etablere et raste/redeområde for fiskeørn. 

Administrationen vurderer, at signalværdien i disse supplerende indsatser understøtter kommunens vision "Natur og Udvikling" og er i god overensstemmelse med kommunens naturplejestrategi. Indsatserne vil kunne gennemføres indenfor eksisterende økonomiske rammer.

Tidsplan
7.  juni 2012.
Kommunens forslag til handleplaner offentliggøres. Forslaget til handleplaner skal være i 8 ugers høring.

13. november 2012.
Endelige handleplaner – herunder med inddragelse af høringssvar - forelægges Udvalget for Miljø og Teknik, Økonomiudvalget med efterfølgende vedtagelse i Byrådet den 13. november 2012.

7. december 2012.
Seneste dato for offentliggørelse af endelige handleplaner, der skal foreligge senest 12 måneder efter Vand- og Natura 2000 planerne er offentliggjort.

Lov- og plangrundlag

Miljømålsloven, bekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009.
Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens Natura 2000-handleplaner, Bekendtgørelse nr. 1117 af 25. november 2011

Konsekvenser

Det er hensigten at Natura2000-handleplanlægningen skal stoppe den nationale tilbagegang af naturtyper og tilhørende plante- og dyrearter indenfor de udpegede Natura2000-områder inden 2015.
I løbet af de efterfølgende planperioder skal kvaliteten af naturtyper og tilhørende plante- og dyrearter tillige søges forbedret og udviddet.

Høring, dialog og formidling

De 5 kommunale Natura2000-handleplaner er udarbejdet i tæt samarbejde med Naturstyrelsen, Gribskov, Hillerød, Frederikssund, Lejre, Roskilde og Odsherred kommuner. Planerne har været forelagt Halsnæs Kommunes Grønt Råd.
Kommunens forslag til handleplaner offentliggøres d. 7. juni 2012. Forslaget til handleplaner skal være i 8 ugers høring.

Økonomi og afledt drift

Hovedparten af midlerne til kommunal Natura2000-pleje, skal søges via det såkaldte Landdistriktsprogram. Disse midler kan alene søges frivilligt af jordbrugere (landbrug) i form af særlige natur- og miljøordninger. Kommunerne har ikke juridisk mulighed for at ”påbyde” en ejer/bruger at anvende disse midler, ej heller at fastsætte individuelle krav til plejeindsatsen.

I Halsnæs Kommune er desuden et relativt stort Natura2000-område udlagt som sommerhusområde, som qua zonestatus ikke kan søge midler under Landdistriktsprogrammet. Naturpleje-midler til indsatser inden for sommerhusområder, skal således findes via delvis omprioritering af kommunens budget til naturpleje. Det vil betyde, at der vil være færre midler til naturpleje uden for Natura2000-områderne. 

Bilag

356. Proces og tidsplan for Kommuneplan 2013

Sagens kerne

Kommuneplanen skal revideres inden udgangen af 2013. Som oplæg til revisionen har Byrådet vedtaget Plan og Agenda 21 Strategi 2011-2023 den 10. januar 2012. Administrationen lægger i denne sag op til en proces for revisionen samt en tidsplan.

Mødedeltagelse
Deltagelse på Udvalget for Miljø og Tekniks møde den 24. april 2012: Fagkoordinator Pia Weirum og planlægger Jørgen Krog.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø beslutter:
  1. At revisionen af kommuneplanen følger den vedlagte proces- og tidsplan.
  2. At mulige temaer og indsatsområder i forbindelse med kommuneplanrevisionen drøftes på mødet, jævnfør oplæg.
  3. At der gives mulighed for at afholde temaborgermøder om visse temaer, hvis det vælges at revidere dem i større omfang.
  4. At Kommuneplan 2013 alene udarbejdes som en digital plan.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt, idet administrationen tilpasser tidsplanen, således at høringsfristen rækker tilstrækkeligt langt ind i perioden efter sommerferien 2013. Det forudsættes at der l det kommende forslag til kommuneplan indarbejdes bemærkninger om, at der er i gangsat en proces til etablering af en lystbådehavn i Liseleje.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Temaer
I det vedlagte notat er gennemgået ændringer til kommuneplanen, som der er statslige krav om at gennemføre, som er en opfølgning på Plan- og Agenda 21 strategien eller som det er ønskeligt at gennemføre for at få et klarere administrationsgrundlag. Nogle temaer og emner er præsenteret nærmere, blandt andet med en vurdering af opgavens omfang.

På mødet vil væsentlige emner fra de statslige krav og Plan- og Agenda 21 strategien blive præsenteret med henblik på en drøftelse for at afgrænse opgaven i Kommuneplan 2013. Hvor det ligger fast, at alle de statslige krav skal følges op, så kan der vælges mellem emnerne fra strategiplanen. Ambitionsniveauet for alle temaer kan fastlægges.

Proces
Ligesom med Kommuneplan 2009 vil der blive kørt en åben proces, hvor valg af temaer og det efterfølgende arbejde med dem drøftes, denne gang med Udvalget for Miljø og Teknik som fagudvalg. Denne revision er mindre omfattende end revisionen i 2009, og vil være en opkvalificering af en række af temaer og enkelte ny temaer/ afsnit. Planen skal være endeligt vedtaget inden udgangen af 2013. Se i øvrigt vedlagte proces- og tidsplan.

Digital plan
Kommuneplan 2009 blev lavet som en papir-plan, og offentliggjort som sådan. I forbindelse med Kommuneplan 2009 gik mange kommuner over til kun at have en digital kommuneplan, mens andre havde papir og digitale planer parallelt. I Halsnæs Kommune valgte administrationen at digitalisere planen således, at Kommuneplan 2009 har ligget digitalt på kommunens hjemmeside siden 2. februar 2010.

Fremtiden bliver mere og mere digital, og det er en overordnet interesse, at det offentlige bliver digitaliseret mest muligt. Administrationen foreslår derfor, at Kommuneplan 2013 bliver fuldt digital, når den er endelig vedtaget, og at tillæg efterfølgende indarbejdes direkte i den digitale plan, efterhånden som de vedtages endeligt, således at planen altid er helt aktuel.

Det vil være muligt at udskrive hele planen eller dele af den som pdf-dokument fra den digitale platform, hvis man ønsker at have den på papir. 

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om Lov om Planlægning.
Lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007 om Lov om miljøvurdering af planer og programmer med senere ændringer.

Konsekvenser

Kommuneplan 2013 skal screenes for, om der skal udarbejdes en miljørapport ifølge miljøvurderingsloven. Det afhænger af de emner, det vælges at arbejde med, og omfanget af arbejdet samt emnernes mulige påvirkning af miljøet. Det kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Kommuneplanen samler alle de gode initiativer for miljø, kultur, klima og sundhed, og sætter dem ind i en sammenhæng på tværs i kommunen - med udgangspunkt i planlægningsvinklen.

Høring, dialog og formidling

Høringen i forbindelse med Plan- og Agenda 21 Strategien blev samtidig brugt til at indkalde ideer og forslag til revisionen af kommuneplanen. Der indkom få men relevante ideer, som vil indgå i det videre arbejde med revisionen.

Når temaerne er valgt, vil der være mulighed for at inddrage f.eks. Grønt Råd, F5, Hundested Erhverv, Ældrerådet, Handicaprådet og Friluftsrådet i arbejdet med visse temaer. Der vil også blive mulighed for at orientere Grønt Råd om det samlede kommuneplanforslag i første halvår af 2013. Der vil endvidere være mulighed for at afholde offentlige temamøder.

Kommuneplanforslaget skal i offentlig høring i mindst otte uger, hvilket forventes at ske hen over sommeren 2013.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Bilag

357. Høringssvar til Regional Udviklingsplan for Region Hovedstaden

Sagens kerne

Region Hovedstaden har sendt forslag til Regional Udviklingsplan 2012 for Hovedstadsregionen i høring. Forslag og bemærkninger skal være fremme senest den 2. maj 2012. Administrationen har meddelt regionen, at de har et svar umiddelbart efter byrådsmødet den 15. maj 2012.

Den regionale udviklingsplan er den strategiske planlægning for regionen, og omfatter fire temaer: Erhverv, uddannelse, klima og trafik.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at sende vedlagte forslag til høringssvar til Region Hovedstaden.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Forslaget til den regionale udviklingsplan (rup) er bygget op over visionen "Vi gi'r Nordeuropa et nyt gear" - uddybet i "I 2020 har vi øget konkurrence- og tiltrækningskraften så markant, at hovedstadsregionen er Nordeuropas forbillede inden for bæredygtig vækst, viden og livskvalitet." Dermed fremgår det også, at rup'pen har en mere international angrebsvinkel, hvor fingerplanen er meget planlægningsorienteret og kun indenfor hovedstadsområdet.

Rup'pen arbejder som nævnt med fire temaer:
  1. Erhverv - samarbejde mellem private og offentlige parter skal styrkes for at skabe de bedste betingelser i det internationale rum.
  2. Uddannelse - uddannelsen skal rettes mod at give arbejdsmarkedet det, de efterspørger.
  3. Klima - grøn, tryg og sund er kodeordene i en bæredygtig og energieffektiv region.
  4. Trafik - hovedstaden skal være et trafikalt knudepunkt med høj tilgængelighed og god fremkommelighed.

Indenfor hvert tema er der nogle indsatsområder med tilhørende handlinger. De er kort gennemgået i vedlagte notat.

Administrationen har gennemgået rup'pen og vurderet, at der er en række punkter, hvor Halsnæs Kommune skal komme med forslag og bemærkninger. De er samlet i det vedlagte forslag til høringssvar.

Der kan læses mere om rup'pen på dette link, hvor den også kan downloades: http://www.regionh.dk/menu/Regional+Udvikling/Regional+udviklingsplan/

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om Lov om Planlægning.

Konsekvenser

Planforslaget rummer mange initiativer, som kan være med til at skabe et bedre miljø og et højere sundhedsniveau hos borgerne i Nordsjælland. Det er især initiativerne indenfor klima, der understøtter det. Men også initiativer indenfor uddannelse og trafik kan indirekte understøtte et bedre miljø og en bedre sundhed.

Høring, dialog og formidling

Forslaget er i høring frem til den 2. maj 2012. Administrationen har meddelt regionen, at Halsnæs Kommune først kan svare efter byrådsmødet den 15. maj 2012, hvor sagen vil blive behandlet.

Økonomi og afledt drift

Ingen. Regionen råder selv kun over meget begrænsede midler, som kan bruges til at sætte handling bag de mange ord.

Bilag

358. Endelig vedtagelse af lokalplan 04.56 for bevaring af Krudtværksområdet

Sagens kerne

Forslag til lokalplan 04.56 for bevaring af Krudtværksområdet blev vedtaget af byrådet den 23. august 2011. Forslaget har været i høring i perioden fra den 11. oktober 2011 til den 3. januar 2012. I høringsperioden har der været en dialog med brugere og ejere på Krudtværksområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at lokalplan 04.56 for bevaring af Krudtværksområdet vedtages endeligt.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales, idet der i  § 11.10 formuleres således: "I forbindelse med et lovligt etableret erhverv er der mulighed for i kortere perioder at have et mobilt arbejdsskur og materiel container stående. Der kan i forbindelse med erhverv opstilles affaldscontainere til brug for håndtering af affald, hvis det er nødvendigt for virksomhedens drift."

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Krudtværksområdet i Frederiksværk udgør et vigtigt samlet kulturmiljø, og består af en række bygninger, der er bygget af Forsvaret i forbindelse med krudtproduktionen på området. Tilbage i 1757 stod den første krudtmølle færdig og der er foregået krudtproduktion på området helt frem til 1960érne. På Krudtværksområdet kan men se dette store tidsspænd afspejlet via bygningerne. For at sikre dette særlige område, er der udarbejdet en bevarende lokalplan, der udpeger en del af bygningerne som bevaringsværdige. Udpegninger sker på basis af en registrering i området foretaget i samarbejde med Industrimuseet Frederiks Værk.

Lokalplanen opstiller bestemmelser for den fremtidige anvendelse af området, herunder anvendelse af udenomsarealerne. På Krudtværksområdet ligger bygningerne frit på området, uden hegning og anden afspærring. Lokalplanen sikrer, at området fortsat vil fremstå som et sammenhængende offentligt tilgængeligt område.


I høringsperioden er der blevet afholdt en rundtur i området ved leder af Industrimuseet Frederiks Værk Frank Allan Rasmussen, og efterfølgende borgermøde for foreninger, erhverv og andre brugere og ejere på Krudtværksområdet.

Der er også i høringsperioden blevet afholdt et møde med de erhvervsdrivende i området, hvor deres særlige ønsker og behov blev drøftet.

Møderne, samt de indsigelser og bemærkninger, der er indkommet til forslaget til lokalplanen, har betydet, at der er foretaget en del ændringer i lokalplanens bestemmelser.

Ændringerne betyder bl.a., at der bliver mulighed for skiltning, mulighed for anlæg af kørespor, mulighed for affaldscontainere og kortvarig oplag i forbindelse med erhverv. Der er også mulighed for at have en arbejdsvogn/skurvogn stående i kortere perioder, når den ikke står på en byggeplads.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009.

Konsekvenser

Lokalplanen udpeger en række bygninger som bevaringsværdige, og opstiller bestemmelser for området, der skal sikre det særlige kulturmiljø.

Høring, dialog og formidling

Forslaget har været i høring i 12 uger i perioden fra den 11. oktober 2011 til den 3. januar 2012 hos ejere, lejere og brugere.
Der er kommet 7 indsigelser/bemærkninger til forslaget. Administrationens behandling af indsigelserne fremgår af bilag 4.

Økonomi og afledt drift

Ingen

Bilag

359. Godkendelse af spildevandsplan for Halsnæs Kommune 2011 - 2021

Sagens kerne

Udkast til Spildevandsplan for Halsnæs Kommune har været i offentlig høring i perioden 8. december 2011 - 2. februar 2012. Der er ikke kommet nogle høringssvar. Administrationen har opdaget et par mindre fejl i kortmaterialet, der i planen er angivet forkert og som alle er rettet. Som følge af vandplanernes vedtagelse den 22. december 2011 er spildevandsplanen rettet, så den ikke er i strid med vandplanerne.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at godkende Spildevandsplanen for Halsnæs Kommune 2011-2021, med de ændringer de vedtagne vandplaner har givet anledning til uden en ny høring.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

De fejl, administrationen har fundet, drejer sig om, at et sommerhusområde (SK 01) i Store Karlsminde fejlagtigt var angivet som kloakeret, hvor det skulle angives som foreslået kloakeret, et areal øst for Kappelhøjvej (KR 14) fejlagtigt var udlagt til kloakering og at en ejendom på Carlsvej fejlaktigt var angivet som del af kloakopland (FV 10). Fejlene er rettet.

Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning har gjort opmærksom på, at et bassin og en ledning ved Enghaveskolen ikke er spildevandsselskabets i det spildevandsforsyningen ikke har nogen afledning til bassinet. Det samme gælder for den drænledning, der løber væk fra området og ud mod Arrenakke å. Dette skal undersøges nærmere og er taget til efterretning.

I forbindelse med udarbejdelse af høringsudkast til spildevandsplanen blev høringsudkast til vandplanerne indarbejdet. Der blev taget forbehold for ændringer som følge af statens endelige vandplaner. Hele spildevandsplanen er nu konsekvensrettet, så den er i overenstemmelse med de vandplaner, der blev offentliggjort den 22. december 2011. Ændringerne fremgår af vedlagte bilag, hvor den tekst, som skal udgå, er overstreget, mens ny tekst er markeret med rødt.

Væsentligste ændringer som følge af vandplanerne er, at hvor Regionplanerne opsatte krav til udledningen (for eksempel overløbshyppighed), stiller vandplanerne krav om, at det skal kunne sandsynliggøres, at påtænkte udledning med de påtænkte renseforanstaltninger ikke er til hinder for, at recipienten kan opnå miljømålet. Det betyder blandt andet, at kommunens paradigme for håndtering af overfladevand ikke er videreført i den reviderede udgave af spildevandsplanen, da den bygger på principperne fra Regionplanen, som ikke mere er gældende. Det er administrationens vurdering, at der ikke er støtte i vandplanernes retningslinjer til at opretholde det som administrationsgrundlag.

Det er administrationens vurdering, at de foretagne ændringer ikke giver anledning til at sende planen i fornyet høring, da der er tale om en teknisk tilretning som følge af ny lovgivning og rettelse af åbenbare fejl i angivelse af kloakoplande.

Lov- og plangrundlag

Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 879 af 26/06 2010 om miljøbeskyttelse).
Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
LBK nr. 633 af 07/06/2010, Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg.
Kloakbetalingsvedtægt for Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S, 31/1-2012.
Spildevandsplan 2001-2009, vedtaget af Frederiksværk Byråd den 11.12.2001.
Spildevandsplan 2002-2013, vedtaget af Hundested Byråd den 24.6.2002.

Konsekvenser

Som det fremgår af miljøvurderingen af planen, vil den have ingen eller overvejende positive konsekvenser for miljøet.

Høring, dialog og formidling

Udkastet er udarbejdet i et tæt samarbejde med Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning.

Efter politisk vedtagelse i Byrådet har den samlede spildevandsplan sammen med miljøvurderingen været sendt i offentlig høring i 8 uger.

Der er ikke modtaget nogle bemærkninger til spildevandsplanen fra borgere og virksomheder.

Den vedtagne spildevandsplan vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside og Halsnæs Kommunale Forsynings hjemmeside.

Økonomi og afledt drift

Gennemførelse af spildevandsplanen har ingen konsekvenser for Halsnæs Kommunes økonomi, da alle udgifter til både anlæg og drift afholdes af Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning og finansieres via opkrævning af spildevandstaksterne. 

Bilag

360. Afkobling af regnvand og vejvand på Skovbakken, Spildevandsplantillæg

Sagens kerne

I forslag til Halsnæs Kommunens spildevandsplan for 2011-2021, som behandles sideløbende med denne sag, er der åbnet op for, at der i nogle fælleskloakerede områder kan ske en afkobling af tagvand, overfladevand og vejvand med henblik på nedsivning, og der vil ske en vis tilbagebetaling af kloakbidrag. Tillæg 1 til Spildevandsplan for Halsnæs Kommune 2011-2021 handler om afkobling af tagvand/overfladevand/vejvand i området omkring Skovbakken. Det vil være med til at styrke grundvandsressourcen, sikre en bedre rensning af spildevand og gøre en forestående renovering af kloakken billigere. Afkoblingen vil blive frivillig.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler:
  • at tillæg 1 til Spildevandsplan for Halsnæs Kommune 2011-2021 vedtages som forslag og sendes i høring i 8 uger.
  • at der ikke udarbejdes miljøvurdering, men at miljøscreening af tillæg 1 til Spildevandsplan for Halsnæs Kommune 2011-2021 offentliggøres.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

I forbindelse med renovering af kloaksystemet i Dybendal området i Vinderød fik grundejerne et tilbud om delvis tilbagebetaling af kloakbidrag, mod at tagvand blev afkoblet den offentlige kloak. Ca 40% tog i mod tilbuddet og det betød dels en styrkelse af grundvandsdannelsen, dels at kloakforsyningen skulle håndtere mindre spildevand og dermed kunne lave en renovering med blandt andet mindre dimensioner på bassiner, hvorved projektet samlet blev billigere.

I forslag til spildevandsplan for Halsnæs Kommune 2011-2021 er der blandt andet på baggrund af erfaringerne med projektet i Dybendal åbnet op for, at man kan lave noget tilsvarende andre steder i kommunen, hvor det giver mening.

Halsnæs kommunale Forsyning har nu fremsendt forslag til tillæg til spildevandsplanen med henblik på at give mulighed for at afkoble tagvand/overfladevand og vejvand i området omkring Skovbakken. Området og tidspunktet er valgt, fordi boligselskabet i området er i gang med renovering af sine ejendomme. I den forbindelse har både boligselskabet og spildevandsforsyningen været interesseret i muligheden for afkobling af regnvandet.

Spildevandsforsyningen står for at skulle renovere afledningen af spildevand fra området, så antallet af overløb til Tranemosen reduceres, hvilket indgår som en indsats i vandhandleplanen for Halsnæs Kommune 2010-2015. Den valgte løsning vurderes at være både den miljømæssigt bedste og billigste.

I tillægget til Spildevandsplan er angivet hvilken dimensioneringspraksis der skal anvendes ved dimensionering af de private faskiner  for at sikre at servicemålene i spildevandsplanen overholdes. Da der er tale om et fælleskloakeret område skal der jævnfør den nye spildevandsplan dimensioneres efter, at der kun kommer vand på terræn hvert tiende år. 

Lov- og plangrundlag

Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 879 af 26/06 2010 om miljøbeskyttelse).
Bekendtgørelse nr.1448 af 11. december om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg (LBK nr. 633 af 07/06/2010).
Betalingsvedtægt for Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning af 31. januar 2012.

Konsekvenser

Miljømæssigt vil der være følgende positive konsekvenser:
Større grundvandsdannelse.
Der skal bruges mindre energi på at flytte vand.
Der sker ingen sammenblanding af overfladevand og spildevand.
Spildevand, som ikke er fortyndet, renses bedre på renseanlægget.

Høring, dialog og formidling

Inden tillæg 1. til Spildevandsplan for Halsnæs Kommune 2011-2021 kan vedtages endeligt, skal det i høring i 8 uger.
Den tilhørende miljøscreening offentliggøres sammen med tillægget.

Økonomi og afledt drift

Økonomiske konsekvenser for Halsnæs Kommunale forsyning:
Behov for mindre bassiner.
Mindre udgifter til at flytte vand.

Bilag

361. Godkendelse af regulativ for Halsnæs Kommunale Vandforsyning

Økonomi og afledt drift

Ikke relevant.

Sagens kerne

Halsnæs Kommunale Forsyning har fremsendt revideret Regulativ for Halsnæs Kommunale Vandforsyning til godkendelse. Regulativer for kommunale vandforsyninger skal godkendes af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at godkende udkastet til regulativ for Halsnæs Kommunale Vandforsyning 2012.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Enhver kommunal vandforsyning skal ifølge Vandforsyningsloven have udfærdiget et regulativ til fastlæggelse af rettigheder og pligter mellem vandforsyningen og dens forbrugere.

Det nugældende regulativ er fra marts 2009 og er udarbejdet  inden selskabsgørelsen af Halsnæs Kommunale Vandforsyning. Selskabsgørelsen af de kommunale forsyningsselskaber, som blev besluttet af folketinget, har medført, at der er sket en del ændringer i lovgivningen på vandforsyningsområdet. Der er dermed opstået behov for at få opdateret det nugældende regulativ, så det er i overstemmelse med den nugældende lovgivning.
 
De væsentligste ændringer i regulativet er, at en del kompetencer er overført fra Byrådet til vandforsyningen. Det gælder bl.a. kompetencen til fastsættelse af takster og til at træffe afgørelser efter regulativet. Taksterne skal fortsat godkendes af Byrådet. Byrådet har mulighed for at afvise at godkende taksterne, hvis der er indregnet unødvendige omkostninger eller hvis taksterne overstiger prisloftet. Byrådet har ikke bemyndigelse til selv at fastsætte taksterne, men kan sende takstbladet retur til Halsnæs Kommunale Vandforsyning med anmodning om ændring af taksterne. Dette vil bevirke, at Vandforsyningen ikke kan opkræve betaling efter de nye takster, før taksterne er godkendte.

Lov- og plangrundlag

Lov om vandforsyning, Lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, § 55 og Miljøstyrelsens vejledning 2/2002, Normalregulativ for kommunale vandforsyninger.

Konsekvenser

Ikke relevant.

Høring, dialog og formidling

Regulativet er udarbejdet af Halsnæs Kommunale Forsyning i samråd med administrationen. Regulativet bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside og sendes til Sundhedsstyrelsen som er klageberettiget myndighed. Kommunens afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet indtil 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort. 

Bilag

362. By & Havn - frigivelse af anlægsmidler

Sagens kerne

I budget 2012 er der afsat 1 million kr. til udvikling af sammenhængen mellem By og Havn i Hundested. Der er nu sammen med Hundested Erhverv og Niras blevet udarbejdet et projekt.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler,
1. at de i budgettet afsatte 1 million kr. til projekt By og Havn frigives og
2. at projektet igangsættes.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

I Hundested ligger Nørregade og havnen ganske tæt på hinanden. Alligevel kniber det med at trække de mange mennesker, der besøger Kulturhavnen op i Nørregade - det er ikke synligt at handelsgaden ligger så tæt på havnen. I budgettet for 2012 er der afsat 1 million kr. til  at arbejde med sammenhængen mellem byen og havnen.
Hundested Erhverv og administrationen har sammen med Niras udarbejdet et projekt. Ideen i projektet er at byen og havnen trækkes sammen ved hjælp af nogle markører (bøjer) som placeres fra Nørregade ned gennem Nordre Beddingsvej og helt ned til havnebassinet.
Projektet indebærer, at Nordre Beddingsvej lægges om til én vognbane med ensretning fra Strandvejen mod Nørregade. En indsnævring af kørebanen i Nordre Beddingsvej vil skabe bedre forhold for fodgængerne og der vil opstå en form for pladsdannelse. I bilag 1 vises en nærmere beskrivelse af projektet.

Markørerne (bøjerne) er tænkt udført i boldværkstræ fra det gamle færgeleje. Boldværkstræet er på en måde indbegrebet af Hundested og vil være et genkendeligt element. De enkelte markører er ikke tænkt helt ens, men har nogenlunde samme volumen. På bilag 4 vises der nogle forslag til forskellig udformning af markører. F.eks. udformning som bænk, som plint til udstilling - f.eks. i forbindelse med Outstanding eller som klatre-stak.

Det er ideen, at der med tiden vil kunne gennemføres lignende projekter i flere af gaderne der går mellem Nørregade og havnen, og dermed skabe en tættere sammenhæng mellem Nørregade og havnen.

Ud over ændringerne i Nordre Beddingsvej og etablering af markørerne bliver pengene brugt til at flytte et skilt i krydset Søndergade/Fjordvej så det kommer til at stå på det rigtige hjørne i forhold til ankomsten til byen og der skal etableres nogle huller til flagstænger.

Lov- og plangrundlag

Vejlovgivningen

Konsekvenser

Projektet skal skabe bedre sammenhæng mellem havnen og byen.

Høring, dialog og formidling

Projektet er udarbejdet i tæt samarbejde med Hundested Erhverv.

Økonomi og afledt drift

Projektet vurderes at kunne holdes inden for det afsatte beløb.
 
  Beløb
Konsulentbistand inkl. projekt  125.000,00 kr.
Omlægning af Nordre Beddingsvej samt flytning af skilt
og etablering af huller til flagstænger
 875.000,00 kr








Bilag

363. Indledende drøftelse af politiske mål for 2013-15

Sagens kerne

Ifølge tidsplanen for budget 2013-16 skal der i foråret 2012 formuleres nye treårige politiske mål og tages stilling til fortsættelse af eksisterende mål.

Mødedeltagelse ved Udvalget for Miljø og Teknik den 24. april 2012: Direktionskonsulent Nina Wodstrup Jensen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik med udgangspunkt i administrationens oplæg drøfter temaer til politiske mål for 2013-15, herunder tager stilling til fortsættelse af eksisterende mål.

Beslutning

Udvalget drøftede sagen.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Ifølge tidsplanen for budget 2013-16 skal der i foråret 2012 formuleres nye treårige politiske mål og tages stilling til fortsættelse af eksisterende mål. For en oversigt over de eksisterende tværgående- og områdespecifikke mål, herunder tilhørende resultatkrav, se aftalen mellem Byrådet og Direktionen for 2012.

Udvalgene skal have de første indledende drøftelser af politiske mål for 2013-15 på møderne i april. Til brug for dette har administrationen, herunder områdechefen, udarbejde oplæg med temaer til områdespecifikke politiske mål, herunder eventuel anbefaling af fortsættelse af eksisterende mål (vedlagt som bilag). Direktionen har på tilsvarende vis udarbejdet oplæg til tværgående politiske mål.

Såfremt Udvalget har forslag til temaer til tværgående mål, vil disse blive præsenteret for Økonomiudvalget på mødet i maj.

Metode

Den 6. marts 2012 blev der afholdt temamøde i Byrådet med deltagelse af KL-konsulenter med formålet at udvikle fælles forståelse af metode og retning for den politiske målformuleringsproces.

Opsummerende fra mødet kan styring efter resultater og effekt foregå med afsæt i nedenstående model:

Ressourcer (input) -> Aktiviteter -> Resultater/præstationer (output) -> Effekter (outcome)

Og der kan opstilles følgende krav til et effektmål:

  • Klart defineret mål – hvad er det for en effekt, der skal opnås?
  • Klart defineret målgruppe – hvem retter effekten sig imod?
  • Klart defineret tidshorisont – hvornår skal effekten være opnået?
  • Mulighed for systematisk opfølgning (Målet skal være målbart)

Den videre proces

  • April – Udvalgenes indledende drøftelser

På baggrund af udvalgenes indledende drøftelser vil administrationen udarbejde en bruttoliste med forslag til politiske effektmål med tilhørende resultatkrav, herunder vurdere målbarhed i form af konkrete måleindikatorer.

  • Maj – Udvalgenes drøftelser af forslag til politiske mål og resultatkrav

På baggrund af udvalgenes drøftelser vil administrationen udarbejde oplæg med politiske effektmål og resultatkrav til foreløbig godkendelse.

  • Juni – Udvalgenes foreløbige godkendelse af politiske effektmål
  • 21. juni – Mål og budgetkonferencen, præsentation af udkast til politiske mål for 2013-15

Den samlede målformuleringsproces skal resultere i, at udvalgene skal kunne præsentere 1-3 effektmål for hvert af de udvalgte politikområder på mål- og budgetkonferencen.

Lov- og plangrundlag

Halsnæs Kommunes mål- og rammestyringskoncept vedtaget af Byrådet den 11. oktober 2011.

Konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring, dialog og formidling

Intet at bemærke.

Økonomi og afledt drift

Intet at bemærke.

Bilag

364. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Kommende sager til Udvalget for Miljø og Teknik

2. Orientering fra formanden

3. Orientering fra området for Miljø og Teknik

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Bilag

365. Valg af næstformand

Sagens kerne

Ved mødet den 27. marts 2012 var både formand Jørgen L. Hansen og næstformand Hans Jørgen Larsen fraværende. Der blev derfor på mødet valgt ny næstformand til at varetage formandens funtion i dennes fravær, herunder mødeledelsen. Bertil Nyenstad blev valgt til næstformand.

Efter den ekstraordinære situation vil der igen være at foretage næstformandsvalg. 

Indstilling

Borgmesteren indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik foretager næstformandsvalg.

Beslutning

Hans Jørgen Larsen (A) valgt til næstformand.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Lov- og plangrundlag

Styrelseslovens §22

366. Underskriftsark

Sagens kerne

Uden overskrift

Protokollen godkendt.

Jørgen L. Hansen (F) formand

Hans Jørgen Larsen (A)

Bertil Nyenstad (A)
   næstformand

Torben Hedelund (A)

Walter G. Christophersen (O)

Bent Andreasen (V)

Lars C. K. Frederiksen (V)

Sidst opdateret 3. marts 2014