Udvalget for Miljø og Teknik



Referat 26.11.2013 kl. 16:30

Medlemmer:

Jørgen L. Hansen (F), Formand
Hans Jørgen Larsen (A), Næstformand
Bertil Nyenstad (A)
Torben Hedelund (A)
Walter G. Christophersen (O)
Bent Andreasen (V)
Lars C. K. Frederiksen (V)

Øvrige deltagere:

Svend-Erik Nielsen, Direktør
Rikke Voss Hvelplund, Chef
Jonna Lybech Bay, Udvalgssekretær

568. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordnen godkendt.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

569. Politisk økonomiopfølgning oktober 2013 for Udvalget for Miljø og Teknik

Sagens kerne

Der fremsendes politisk økonomiopfølgning med baggrund i forbrugs- og aktivitetstal ultimo september 2013

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Da det - blandt andet på grund af indførelsen af et nyt økonomisystem pr. 1. januar 2013 - ikke er muligt at udabejde en egnetlig LIS-rapporter (ledelsesinformationsrapport) til udvalget, udarbejdes i stedet en månedlig kommentarrapport, hvor administrationen på baggrund af konstateret forbrug og forventninger til aktivitets- og udgiftsniveau for resten af året giver en vurdering af forventninger til årets resultat på de enkelte områder. Det forventede resultat er opstillet i forhold til det korrigerede budget.

Budgettet på Udvalget for Miljø og Tekniks område forventes fortsat overholdt, idet der dog for så vidt angår udgifter til vintervedligehold kan forventes et merforbrug i størrelsesorden 2,0 mio. kr., såfremt at anden halvdel af vinteren i 2013 bliver normal set i forhold til de foregående år. Beløbet er nedjusteret med 200.000 kr. i forhold til tidligere vurderinger på grund af det hidtil milde novembervejr.
Der er i forbindelse med budgetrevisionen pr. ultimo maj 2013 bibeholdt en bufferpulje på 10 mio. kr. til finansiering af eventuelle merudgifter på ikke styrbare områder, som f.eks. vintervedligehold.

Herudover er det forudsat, at kommunen vil få en kompensation vedrørende 2012 fra kommunens partner i ESCO-projektet (tidligere YIT A/S nu Caverion A/S), hvilket er en forudsætning for budgettets overholdelse.
Der er dog endnu ikke opnået enighed om kompensationens størrelse

Lov- og plangrundlag

Budget 2013 – 2016. Vedtaget af Byrådet 9. oktober 2012

Økonomi

Budgettet forventes overholdt

Bilag

570. Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Sagens kerne

Hermed fremlægges forslag til klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune. Klimatilpasningsplanen er udarbejdet som Kommuneplanstillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025. Planen udpeger i alt 21risikoområder, heraf skal de 13 analyseres nærmere eller igangsættes inden udgangen af 2017. Kommuneplantillægget omfatter desuden retningslinjer, der skal sikre at fremtidig planlægning tager højde for udfordringer som stigende havvand og risiko for oversvømmelse ved skybrud.

Mødedeltagelse
Kenneth Berger, miljøsagsbehandler i Team Miljø, deltager i mødet for Udvalget for Miljø og Teknik

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalg for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalg og Byråd, at:
  • godkende Forslag til Klimatilpasningsplan, Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 og

  • beslutte, at der ikke udarbejdes en miljøvurdering i følge Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Beslutning

Bilaget Risikoområder blev udleveret på mødet.

Direktionens indstilling anbefales, idet bilaget Forslaget til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune ikke fremgik af dagsordnen, men eftersendes til Udvalget for Miljø og Teknik og tilføjes sagsfremstillingen, når sagen behandles i Økonomiudvalget.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune er omgivet af vand. Kysten, fjorden, søen, vandløbene og kanalerne er med til at gøre Halsnæs til noget særligt. Klimatilpasningsplanen skal være med til at sikre, at de øgede vandmængder, der forventes i fremtiden håndteres på en måde, så der opleves mindst mulige gener og skade på bygninger og materiel.

Halsnæs Kommune har særligt siden 2008 haft fokus på klimaudfordringer i kommunen og den forhøjelse, der er foretaget ved Classens Dige i Frederiksværk betyder, at risikoen for oversvømmelse af hele Frederiksværk bymidte er reduceret væsentligt. Større regnhændelser som skybrudssituationen i 2007, der førte til oversvømmelse i flere lavtliggende sommerhusområder, er der også handlet på med vejledning i vedligeholdelse af grøfter med mere.

Klimatilpasningsplanen bygger på en omfattende kortlægning af havstigninger, skybrud og oversvømmelse af kloakområder. Kortlægningen er gennemført i tæt samarbejde med Halsnæs Forsyning A/S. Derudover bygger planen på de mange erfaringer, der er opsamlet i kortlægningsrapporten "Handlingskatalog for imødegåelse af oversvømmelser og andre vandproblemer i Halsnæs Kommune" fra december 2008.

Klimaproblemerne i Halsnæs Kommune knytter sig til tre typer hændelser:

  • Oversvømmelser som følge af havstigning og stormflod
  • Oversvømmelser som følge af manglende kapacitet i kloaksystemet og overflade afstrømning
  • Oversvømmelser som følge af skybrud i det åbne land, hvor der ikke er kloakeret for regnvand.

Der er i alt udpeget 21 risikoområder i Halsnæs Kommune på baggrund af kortlægning og erfaringer. Frem til 2017 forventer Halsnæs Kommune at der er handlet på 13 af disse områder. De handlinger, der skal ske i den første planperiode varierer fra dialog med lodsejere omkring egne sikringsmuligheder, vedligeholdelse af grøfter mm.; anlæggelse af bassiner for at øge kloakkapacitet, øge dimensionering i kloakker, afkobling af rengvand i områder med mulighed for nedsivning, yderligere analyse af for eksempel konsekvenser som følge af stormflod til revision af beredskabsplan mm. Det er derfor ikke kun Halsnæs Kommune, der udføre handlingerne.

Lov- og plangrundlag

Lov nr. 1222 af 14. december 2012 om oversvømmelseskort.

Lov nr. 1505 af 17. december 2009 lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer.

Bekendtgørelse nr. 121 af 2. februar 2010 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Lov nr. 61 af 29. januar 2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om vandløb(Spildevandsforsyningsselskabers opkrævning af bidrag til selskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand).

Bekendtgørelse nr. 89 af 30. januar 2013 Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand.

Konsekvenser

Kravet om at kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner udspringer af de seneste års stadigt hyppigere skybrudshændelser, som har medført ødelæggelser i milliard-klassen. Det er vigtigt at planlægge for, at skaderne som følge af et kommende skybrud eller ekstremt højvande begrænses mest muligt, samt at der ligger en tydelig prioritering af hvilke områder, der skal sikres først. Prioriteringskriterier der ligger til grund for udpegning af de 13 områder i 2014-2017 fremgår af kapitel 2 i Forslag til Klimatilpasningsplan.

Høring, dialog og formidling

Der er afholdt en foroffentlighedsfase fra den 26. marts til den 24. april 2013, hvor de foreløbige skybruds og havstigningskort blev fremlagt til offentlig kommentering. Der indkom ingen bemærkninger.

Arbejdet med klimatilpasningsplanen er drøftet med Grønt Råd i marts 2013.

Der er afholdt fælles møde for Udvalget for Miljø og Teknik og bestyrelsen for Halsnæs Forsyning A/S den 24. september 2013, hvor målsætninger og foreløbig kortlægning blev præsenteret.

Forslag til Klimatilpasningsplan sendes i offentlig høring fra den 15. januar til den 12. marts 2014.

Økonomi

Der er en stor bredde i den type handling, der skal ske på baggrund af klimatilpasningsplanen. Byrådet har i 2014 afsat 500.000 kr. til klimatilpasning. Forslag til disponering af midlerne vil blive fremlagt ved den endelige godkendelse af Klimatilpasningsplanen i foråret 2014.

"Bekendtgørelse af spildevandsforsyningsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter" giver mulighed for, at spildevandsselskaberne i 2015 kan finansiere kommunale klimatilpasningsløsninger i forbindelse med veje og vandløb i byzone med 75%. I landszone kan spildevandsselskaberne også finansiere tiltag. Kommunen skal betale for de meromkostninger ved et evt. vandløbsprojekt, som ikke vedrører håndtering af spildevand. Som udgangspunkt fortsætter Halsnæs Forsyning A/S deres store investeringer i renovering af kloaknettet i de kommende år. I områder, hvor der er udpeget risikoområder, vil løsningerne indtænke yderligere klimasikring, hvor dette er samfundsøkonomisk fornuftigt.

Det vil i løbet af 2014 bliver vurderet, om der er behov for et budgetønske for at finansiere klimatilpasningsløsninger i de kommende år.

Bilag

571. Endelig vedtagelse af Lokalplan 08.7 for Skansevej

Sagens kerne

Byrådet har på mødet den 11. juni 2013 vedtaget forslag til lokalplan 08.7 for Skansevej.
Formålet med lokalplanen er at sikre området langs Skansevej, så det fortsat fremstår som et samlet kulturmiljø.

Mødedeltagelse:
Ved mødet deltager fagkoordinator Pia Weirum og planlægger Mette Vestergaard.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at lokalplan 08.7 for Skansevej vedtages endeligt.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

I forbindelse med nedrivning af en gammel ejendom på Skansevej 15, besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en regulerende lokalplan med det formål at sikre det kulturmiljø, som området ved Skansevej udgør.

Lokalplanens afgrænsning er fastlagt, så det samlede blik langs Skansevej fra Amtsvejen og frem til drejningen før Skansen sikres. Derfor er også matriklerne i de næste rækker parallelt med Skansevej med i lokalplanen, da de er vigtige for helhedsbilledet.

En SAVE registrering af lokalplanområdet viser, at der er 2 ejendomme på Skansevej, der er bevaringsværdige (Skansevej 32 og 34). De to ejendomme er i lokalplanen udpeget som bevaringsværdige.

Skansevej ligger som et markant vejforløb langs kysten fra Amtsvejen op mod Skansen. Skansevej er kendetegnet ved sine ældre 1½ etages bygninger med røde tegltage. Hovedparten af husene ligger parallelt med Skansevej og næsten til fortovskant. Set fra havsiden fremstår Skansevej som et tydeligt samlet område. Lokalplanen indeholder en bestemmelse om, at der skal bygges i "1 etage med udnyttelig tagetage". Det er for at sikre det samlede udtryk, da stort set alle beboelsesbygninger i dag er i 1½ etage.
Ligeledes indeholder lokalplanen bestemmelser der sikrer, at der bruges tagmateriale, som i forvejen er karakteristisk for området samt at facader fortsat vil fremstå enten med røde musten, der er typisk for flere af de ældre murermestervillaer eller med pudsede/filsede og malede facader.

Der er kommet indsigelser/bemærkninger til forslaget. Indsigelserne/bemærkningerne er gennemgået i bilag 2.

Indsigelserne/bemærkningerne har betydet enkelte ændringer i lokalplanen:
§ 9.2 om at faste hegn skal have en åben karakter er taget ud, idet det vurderes, at når de faste hegn ikke må have en højde på mere end 1,2 meter er det ikke så afgørende, om det er åbne eller tætte faste hegn.
I § 6.2 tilføjes, at på matr.nr 33al, Hundested By, Torup, kan der bygges vinkelret på Godthåbsvej.
I § 9.1 tilføjes matr.nr. 33da.
I § 7.6 tilføjes "ensfarvede" om de røde mursten. Dette tilføjes for at sikre at nye murstenshuse ikke bygges i flerfarvede sten (stenmix med mørke sten ind imellem)

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009.
Kommuneplan 2009

Høring, dialog og formidling

Forslaget har været i offentlig høring i 8 uger.
I høringsperioden er der afholdt møde med repræsentanter for ejerkredsen omkring Skansevej 34. Ved mødet blev der snakket om husets bevaringsværdier og det blev blev drøftet hvilket betydning en udpegning har for brugen af ejendommen.

Økonomi

Ingen

Bilag

572. Forslag til lokalplan 01.34 for Liseleje

Sagens kerne

Det har gennem en årrække været et ønske at få udarbejdet en lokalplan for Liseleje. Det har nu resulteret i lokalplan 01.34 for Liseleje, som nu ligger i forslag.

Mødedeltagelse
Fagkoordinator Pia Weirum og planlægger Jørgen Krog deltager i mødet med Udvalget for Miljø og Teknik.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet:

  1. at forslag til lokalplan 01.34 vedtages og sendes i høring og,
  2. at der ikke udarbejdes en miljørapport af forslaget.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 01.34 for Liseleje har været under udarbejdelse gennem et stykke tid. Undervejs er der foretaget en SAVE-registrering af bevaringsværdige ejendomme, været holdt møde med repræsentanter for Industrimuseet om Liseleje og såvel Liseleje Borger- og Erhvervsforening har haft et udkast til kommentering. Samtidig er der brugt en del tid på at forske i Liselejes historie og udvikling, hvilket blandt andet har resulteret i en meget detaljeret opdeling i delområder, som hver især repræsenterer en lille del af Liselejes udviklingshistorie.

Lokalplanen formål er at bevare de karakteristiske træk i Liseleje, herunder bystruktur og bygningsstruktur. Samtidig sikres de ejendomme, der stadig har så meget originalitet i sig, at de kan være med til at forstærke oplevelsen af et fiskerleje, der har udviklet sig til en turistby. De ejendomme, der er udpeget som bevaringsværdige, er naturligvis sikret. Men i øvrigt er bestemmelserne for bebyggelsens placering og udseende lavet så de primært understøtter de enkelte delområder og samtidig giver mulighed for de især turistmæssige aktiviteter, der er så vigtige for Liseleje i dag.

Der har været forslag fra borgerforeningen om at medtage husene langs Liselejevej og Lindebjergvej til de blå Liselejeskilte, da der er en sammenhæng mellem disse huse og Liseleje. Det er vurderet nærmere, og husene er besigtiget. Der er en sammenhæng, men på grund af zoneforskellene (byzone i Liseleje og sommerhusområde i resten) samt, at der især ved Liselejevej også er mange andre interessante ejendomme, er det vurderet, at det bedste vil være at udarbejde en lokalplan for sommerhusområdet langs Liselejevej mellem Liseleje og Asserbo. Den vil komme med i næste lokalplanprioritering.

Det foreslås, at ejendommene i delområderne A og F, som har sommerhuskarakter, ikke får bopælspligt. Nye huse skal bygges som helårsejendomme, da det er byzone, men alle huse kan anvendes frit som sommerhuse eller helårsboliger, indenfor bygningsreglementets regler. Netop disse to områder består primært af sommerhuse, og der er et klart karakterskifte, når man bevæger sig ind i de to områder. De har en langt større sammenhæng med sommerhusområderne videre vestpå - men ikke desto mindre er zonegrænsen placeret, så de er i byzone.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, Lov om Planlægning.
Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009, Lov om miljøvurering af planer og programmer

Konsekvenser

De tilbageværende bevaringsværdige ejendomme vil blive sikret. Liselejes mangfoldighed i de små sammenhængende områder vil også blive sikret bedre. Mange vil dog ikke opleve den store forskel, da der ikke i den forstand er tale om en bevarende lokalplan, men snarere om en styrende og udviklende lokalplan, der sikrer en fastholdelse af Liselejes sjæl - og herunder også en række enkeltejendomme.

Høring, dialog og formidling

Borgerforeningen og erhvervsforeningen har været hørt under udarbejdelsen af lokalplanen. Der vil blive den normale høringsperiode på mindst otte uger.
Administrationen vil undersøge mulighederne for at lave en "walk-and-talk" i Liseleje og få en eller flere af de lokale ildsjæle til at fortælle om Liseleje før og nu som inspiration til resten af høringsperioden.

Økonomi

Ingen.

Bilag

573. Endelig vedtagelse af Kommuneplan 2013

Sagens kerne

Kommuneplan 2013 har været i høring fra den 3. juli til den 13. september 2013. Der er indkommet bemærkninger fra syv borgere, interesseorganisationer og myndigheder. Kommuneplanen er på baggrund af det indkomne blevet rettet på en række mindre punkter.

Mødedeltagelse
Fagkoordinator Pia Weirum og planlægger Jørgen Krog deltager i møde for Udvalget for Miljø og Teknik.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at Kommuneplan 2013 vedtages endeligt.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Kommuneplan 2013 indeholder nyheder på områderne om detailhandel, jordbrug, klimasikring, lavbundsområder, råstoffer, geologi og kulturmiljø ligesom der er mindre ændringer andre steder i forhold til Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2013 følges op i de kommende et til to år af kommuneplantillæg om klimatilpasning, kulturmiljøer/ bevaringsværdige bygninger og om turistpolitiske overvejelser.

I høringsperioden er der indkommet bemærkninger fra en borger, to bygherrer, en interesseorganisation og tre myndigheder. De indkomne bemærkninger er gennemgået i det vedlagte bilag, hvortil der henvises for en nærmere redegørelse.

Der har været holdt møde med Naturstyrelsen om deres bemærkningerne, og efterfølgende er det aftalt, hvilke rettelser, der skulle gennemføres, for at planen var i overensstemmelse med statens interesser. Det har været mindre rettelser og præciseringer, som ikke har medført væsentlige ændringer i planens indhold. De øvrige bemærkninger har heller ikke ført til væsentlige ændringer i planens indhold.

Ud over rettelser som følge af de indkomne bemærkninger er der udført enkelte andre rettelser, som der også er redegjort for i det vedlagte bilag. Kommuneplan 2013 kan ses på dette link: http://halsnaes-kp13.cowi.webhouse.dk/dk/forside.htm

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, Lov om Planlægning.

Konsekvenser

Ingen.

Høring, dialog og formidling

Kommuneplanen har været i høring i 10½ uge. Desuden har der som nævnt ovenfor været holdt møde med Naturstyrelsen om deres bemærkninger til planen.

Økonomi

Ingen.

Bilag

574. Ny lokalplan for solvarmeanlæg i forbindelse med Hundested Varmeværk

Sagens kerne

Hundested Varmeværk ønsker at etablere et solvarmeanlæg på marken mellem Ullerup Skov og jernbanen nord for Ullerup erhvervsområde. Anlægget vil fylde 4,0 ha, hvoraf 1,45 er solcellerne. Et anlæg af den størrelse vurderes at udløse lokalplanpligt.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at der udarbejdes det nødvendige plangrundlag for solvarmeanlægget - lokalplan og kommuneplantillæg,
  2. at endelig vedtagelse af lokalplan tidligst sker samtidigt med den nødvendige tilladelse i henhold til varmeforsyningsloven, og
  3. at der på baggrund af en VVM-screening ikke udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet.

Beslutning

Indstillingen anbefales, idet dog anlæggets optimale placering i valget mellem matrikel nr. 3a og matrikel nr. 5bs Ullerup By, Torup i samarbejde med varmeværket, skal afklares nærmere. Og at der, hvis anlægget placeres på matr. nr. 3a på ny tages stilling til, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Hundested Varmeværk har søgt om etablere et solvarmeanlæg på 1,45 ha solceller på marken mellem Ullerup Skov og jernbanen. Anlægget vil få en højde over terræn på cirka 1,7 meter og bestå af tre delområder med hver 25-30 rækker med solceller. Totalt set vil anlægget fylde 4 ha incl. udenomsarealer. Anlægget vil blive forbundet med varmeværket med rørledninger, hvori vandet løber samt de nødvendige overvågnings- og kontrolledninger.

Anlægget vil kunne levere knap 6.500 MWh varme årligt, hvilket svarer til 16,4 % af den samlede årlige produktion på værket. I sommermånederne vil solvarmeanlægget kunne dække ledningstabet helt og i juli 75% af den samlede produktion.

Problemstillinger
Anlægget ønskes placeret i landzone i et område, der i kommuneplanen er udpeget som værdifuldt landskab. Den særlige værdi lige her er skovens placering i landskabet og skovbrynets klare fremtræden. Begge dele er sløret af den foranliggende marks omgivende beplantningsbælte og Ullerup erhvervsområde, som gør, at man skal ret tæt på skoven, før man kan opleve den. Der er ikke noget karakteristisk sammenhængende landskab på stedet.

Placeringen er indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser. Det vurderes dog ikke, at anlægget vil true grundvandsinteresserne. Der er over 300 meter til den nærmeste drikkevandsboring, hvilket er væsentligt over de anbefalede mindst 50 meter. Samtidig er der valgt stoffer, der bruges til sikring mod frostskader, glykol og additiver, der ikke vil udgøre en fare for drikkevandsinteresserne. Endelig er der indbygget en række sikkerhedssystemer, så et eventuelt udslip vil blive opdaget hurtigt og kun vil komme til at omfatte en mindre del af anlægget, idet det vil være inddelt i flere sektioner, der vil være trykovervågning samt overvågning af utætheder i ledningerne.

Et solvarmeanlæg vil kunne give refleksionsgener. Det vurderes, at selve solcellerne ikke vil give gener, da de for at få mest muligt ud af solens energi reflekterer så lidt som muligt tilbage. De er endvidere antirefleksbehandlede og vil tilbageholde 94% af solens stråler. Rammerne kan give refleksioner, og der vil derfor blive valgt mørke rammer, som ikke reflekterer.

Placeringen er tæt på Ullerup Skov, som netop ud mod denne mark står med et meget markant og flot skovbryn. Solvarmeanlægget vil sløre det, så det ikke bliver så nemt at opleve. Skovbrynet vil dog ikke blive ødelagt som sådan, og vil fremstå skarpt igen, hvis solvarmeanlægget på et tidspunkt fjernes. Hele marken er indrammet af et beplantningsbælte, så skovbrynet er meget svært at se bort set fra ved indkørslen til marken fra Ullerup Skovvej.

Umiddelbart øst for anlægget ligger et vandhul, der i 2012 er blevet oprenset og naturplejet med henblik på at sikre ynglesucces for flere beskyttede arter. Det vides, at stor vandsalamander og spidssnudet frø yngler i vandhullet, mens der yngler løgfrøer i et vandhul tæt ved. Begge disse arter er bilag IV-arter på habitatdirektivet. Vandhullet og dets umiddelbare omgivelser skal sikres og må ikke ødelægges hverken under anlægs eller driftsfasen.

Der vil skulle dispenseres fra skovbyggelinjen - Naturbeskyttelseslovens § 17. Det vil i givet fald ske i forbindelse med høringsprocessen for lokalplanen.

Administrationen har gennemført en VVM-screening af anlægget, da det er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2. På baggrund af screeningen vurderer administrationen, at der ikke skal udarbejdes en VVM for anlægget.

Administrationen vurderer, at anlægget kan placeres på stedet, men at det kræver en lokalplan på grund af sit omfang - og dertil et kommuneplantillæg med en ramme. I lokalplanen skal vandhullet og skovbrynet sikres mod påvirkninger, hvilket varmeværket også er indstillet på. Bort set fra de ovennævnte landskabelige og naturmæssige hensyn, vurderes det, at placeringen er god. Området kan ikke ses langt væk fra, det ligger tæt på et erhvervsområde, og tæt på varmeværket. Samtidig er der ingen umiddelbare naboer.

Anlægget vil også kræve tilladelse efter varmeforsyningsloven. Sagen herom vil køre parallelt med lokalplansagen.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, Lov om Planlægning.
Lovbekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning påp miljøet (VVM) i medfør af Lov om Planlægning.
Lovbekendtgørelse nr. 1184 af 14. december 2011, Varmeforsyningsloven.

Konsekvenser

Skovbrynet vil blive sløret, når man ser ind over marken over mod skoven.
Solvarmeanlægget vil føre til mindre forbrug af naturgas til varmeproduktion og vil dermed reducere udledningen af CO2 med mere.

Høring, dialog og formidling

Der har været en løbende dialog med varmeværket. En lokalplan vil skulle i mindst otte ugers høring blandt ejere, lejere og andre med interesse i området. Der vil også være en høring i forhold til varmeforsyningsloven, men den vil kun omfatte naturgasselskabet, som i dag levere naturgas til Hundested Varmeværk.

Økonomi

Ingen.

Bilag

575. Anmodning om ny lokalplan for Nørregade 10a i Frederiksværk

Sagens kerne

Ejeren af Nørregade 10A beder om at få udarbejdet en ny lokalplan for ejendommen, da han ønsker at indrette boliger i stueetagen. Det er i strid med formålsparagraffen i lokalplan 04.52, der gælder for ejendommen i dag.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet, at der udarbejdes en ny lokalplan for Nørregade 10A, som muliggør boliger i stueetagen.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Ejendommen Nørregade 10A - det tidligere Grand Hotel, Hotel Arresø og Central-Hotellet - i Frederiksværk har en meget højt beliggende stueetage, som er vanskelig at udleje til butiksformål eller lignende. Der er kun en central adgang til stueetagen via en stor flot trappe, og vinduerne i stueetagen er ikke egnede som udstillingsvinduer. Bygningen er fra 1908 og er meget vigtig for gadens og byens historie. Den er registreret som bevaringsværdig i forbindelse med kulturmiljøprojektet. Bygningen kan derfor ikke ombygges, så dens stueetagelokaler kan blive mere attraktive som butikslokaler, med mindre man ødelægger bygningens karakter og udtryk fuldstændigt. Lokalplan 04.52 fastlægger i formålet, at der generelt ikke må være boliger i stueetagen i gaden for at fastholde gaden som handelsgade.

Ejeren ønsker derfor at kunne indrette stueetagen til boligformål - på sigt det hele men i første omgang kun den nordlige del, da der er krostue i den sydlige. Gennem de senere år er det blevet stadig vanskeligere at udleje lokalerne, og nu virker det efterhånden umuligt. Kælderen forbliver til erhvervsformål.

Administrationen vurderer, at det er meget vigtigt, at ejendommen, som er den mest markante i Nørregade, ikke ombygges eller ændres i sit facadeudtryk, da det vil ødelægge ejendommens værdier. Den kan derfor ikke gøres attraktiv til butiks- og erhvervsformål i stueetagen. Det vurderes også, at stueetagen i netop denne ejendom i modsætning til alle de øvrige ejendomme i Nørregade ikke er særlig anvendelig til butiksformål på grund af dens høje placering i bygningen - med gulvet cirka 2 meter over gadeniveau. Administrationen vurderer, at det ikke vil danne præcedens for resten af gaden, da denne bygning netop er så speciel med en høje stueetage.

En ny lokalplan vil udover anvendelsen af stueetagen også se på forhold om friareal og parkering til boligerne (reduceret krav), ikke krav om elevator (af hensyn til bygningens bevaringsværdi), placering af skure til cykler med mere, samt erklære bygningen bevaringsværdig. Lokalplanen vil blive udarbejdet som et tillæg til lokalplan 04.52.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, Lov om Planlægning.

Konsekvenser

Bygningen vil bevare sin nuværende udseende og karakter, og vil samtidig blive sikret fremover. Da der stadig vil være forretningslokaler i den høje kælder, vil oplevelsen af en sammenhængende handelsgade ikke blive ødelagt.

Høring, dialog og formidling

Lokalplanen udarbejdes i samarbejde med ejeren. En ny lokalplan skal i mindst otte ugers høring.

Økonomi

Ingen.

576. Dispensation til ny butik på Hillerødvej 101

Sagens kerne

Netto ønsker at etablere en ny dagligvarebutik på Hillerødvej 101 i Kregme, hvor der i dag ligger en købmandsbutik. Butiksmuligheden er sikret i lokalplan 06.21, men Netto ønsker en butik, der kræver dispensation fra lokalplanen for flere forhold.

Mødedeltagelse
Pia Weirum, fagkoordinator for Team Plan og Jørgen Krog, planlægger, deltager i mødet for Udvalget for Miljø og Teknik.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik med udgangspunkt i resultatet af nabohøringen, som vil foreligge til mødet, giver dispensation til:
  1. At byggefeltet kan overskrides mod syd og øst jævnfør kortbilag,
  2. At bebyggelsesprocenten kan blive op til 40,8, idet der dog højst kan være 1.000 m2 bruttoareal til butiksformål,
  3. At facaderne kan fremstå i mørke betonelementer med aluminiumskant for oven, og
  4. At taget kan være fladt (eller meget svag hældning).

Beslutning

Høringssvar udleveret på mødet.

Der kan ikke meddeles dispensation.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

SP Development har på vegne af Netto forhandlet betingede aftaler på plads med ejerne af Hillerødvej 101 - købmandsbutikken - og Kappelhøjvej 126 - ejendommen bag ved - om at udnytte den mulighed, der er i lokalplan 06.21 for en ny dagligvarebutik, der omfatter begge ejendomme. De har haft et naboorienteringsmøde med de nærmeste naboer, som ifølge SP Development er forløbet positivt. Især var naboerne glade for, at der var udsigt til at få en helhedsløsning. Den butik, Netto ønsker at opføre, strider mod lokalplan 06.21 på fire punkter:
  1. Bygningen vil i mindre omfang mod syd og øst gå udenfor de udlagte byggefelter.
  2. Bebyggelsesprocenten vil blive 40,8 mod de mulige 30.
  3. Facaderne vil bestå af andre materialer.
  4. Taghældningen vil være lavere, end den skal.

Administrationen har følgende kommentarer til de fire punkter:
1. Byggeriets omfang holder sig stort set indenfor størrelsen af de i lokalplanen udlagte byggefelter, men er forskudt mod øst for at overholde vejbyggelinjen mod Hillerødvej, hvilket den nuværende butik ikke gør. Det er især ud mod Kappelhøjvej, at byggefeltet overskrides samt i det nordøstlige hjørne. Det vurderes ikke at have nogen væsentlig betydning for naboer eller området. Se også vedlagte kortbilag.

2. Lokalplanen har tre bestemmelser om størrelse af byggeri og butik. Den ene er §§ 7.1-7.4, der udlægger tre byggefelter på i alt cirka 950 m2. Den anden er § 8.1 med en bebyggelsesprocent på 30 (svarende til et byggeri på 750 m2). Den tredje er § 9.1, der fastlægger, at en dagligvarebutik ikke må være større end 1.000 m2. De tre paragraffer gør, at det ikke er tydeligt, hvad der egentlig er rammen for byggeri for området - andet end, at der maksimalt må opføres et butiksbyggeri på 1.000 m2. Vi vurderer derfor, at en overskridelse af bebyggelsesprocenten - selv om den er stor - stadig vil holde sig indenfor de andre rammer i lokalplanen. Reelt er der søgt om et byggeri på 1.034 m2 svarende til en bebyggelsesprocent på 40,8.
1.000 m2 svarer til en bebyggelsesprocent på 39,5.

3. Lokalplanens bestemmelse om facader tager udgangspunkt i den nuværende bygning. Den er ikke et udtryk for nogen speciel vision for området. Det forelagte projekt vil på grund af sin mørke farve virke ret afdæmpet og ikke skille sig ud i forhold til Statoiltanken.

4. Lokalplanens bestemmelse om tag tager udgangspunkt i den nuværende bygning med saddeltag og minimums taghældning på 25 grader. Et fladt tag (eller nogle få graders hældning) som i projektet giver mindre skyggegene for naboerne nord for bygningen, især fordi terrænet falder mod øst, hvor en bygning med saddeltag derfor vil blive ret høj. Mod vest bliver bygningen cirka 5,6 meter høj og længst mod øst 7,3 meter høj, hvilket er indenfor de maksimale 8,5 meter der normalt må bygges i, men fordi det vil være i hele bygningens bredde og længde vil virke af meget længst mod øst. Langs nord- og sydfacaderne vil bygningshøjden øges i takt med, at terrænet falder. De nærmeste naboer ser bygningens nord-, syd og østfacader.

De trafikale forhold omkring vareindleveing har været drøftet, og de er vurderet ok, da Kappelhøjvej ud for butikken stort set ingen biltrafik har. Vejen har været spærret af med en bom ud for butikken, men den har i nogen tid været fjernet af nogen i området formentlig. Den vil blive spærret af med en bom igen, som eventuelt kan åbnes i forbindelse med varelindlevering, så det kan foregå med færrest mulige bakkemanøvrer. Vareindlevering foregår i dag bag butikken via Kappelhøjvej eller ned langs butikkens nordside. Der vil ikke være den store forskel fra i dag bort set fra, at bommen vil blive genopsat.

Ifølge Kommuneplan 2013 vil det ikke være muligt at etablere en ny butik på stedet, da den vil ligge for tæt på Hillerødvej og de trafikale forhold ikke er gode. Placeringen af en butik her er imidlertid sikret gennem lokalplan 06.21, ligesom der allerede er en butik. En ny enkeltstående dagligvarebutik må være 1.000 m2 plus maksimalt 200 m2 til personalerum. Der er søgt om 1.034 m2, hvilket er indenfor de generelle rammer i kommuneplanen, hvis der er mindst 34 m2 til personalerum. Det til nu fremsendte materiale viser dog ikke indretningen af butikken.

Samlet set vurderer administrationen, at der bør gives dispensation, hvis nabohøringen ikke giver væsentlige indsigelser mod projektet. Det skal dog højst være til en butik på 1.000 m2 effektivt butiksareal plus evnetuelle personalerum, og det skal være på betingelse af, at det sikres, at al affalds- og varehåndtering, herunder tom emballage, opbevares indendørs eller i en afskærmet gård. Der skal søges om al skiltning, og der vil ikke kunne tillades hverken skiltepyloner eller flagstænger. Den skiltning, der er vist på bygningen på visualiseringen, er derimod tilladelig.

Høringsbrev med bilag (situationsplan og billede af ny butik) er vedlagt som bilag.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, lov om planlægning.

Konsekvenser

Den ansøgte butik vil medføre, at der bliver mindre rodet på ejendommen, blandt andet fordi en ny butik vil have alt indendørs (på nær de sædvanlige få tilbudsvarer udenfor indgangsdøren). Trafikalt vil løsningen være bedre, da al ind- og udkørsel til Hillerødvej vil blive samlet ved Kappelhøjvej (mellem Statoil og købmandsbutikken) eller vil ske ud til Kappelhøjvej mod øst og via den ned til rundkørslen. Der vil også blive flere parkeringspladser. Netop dette sted i Kregme er ikke så følsomt for nye arkitektoniske løsninger som andre steder, da Statoiltanken i stort omfang tager opmærksomheden, og der i øvrigt sker meget på Hillerødvej. Så en større butik med anden facade og tag end det, der er muligt i lokalplanen, vurderes ikke at have den store betydning.

Høring, dialog og formidling

SP Development har afholdt et orienteringsmøde om byggeriet for de nærmeste naboer. Ifølge referatet fra mødet var holdningen generelt positiv - specielt var man glade for, at byggeriet på grund af det flade tag ikke bliver så højt, som det ville være blevet med saddeltag. Det vil give færre skyggegener måske på nær længst mod øst.

Der er gennemført en nabohøring af alle naboer og genboer til ejendommen. Resultatet af denne vil foreligge senest på mødet, da den løber frem til og med en 15. november.

Økonomi

Ingen.

Bilag

577. Ansøgning om øget vedligeholdelsesbidrag til Hyllingebjerg-Liseleje Kystbeskyttelseslag

Sagens kerne

Hyllingebjerg-Liseleje Kystbeskyttelseslag har efter deres generalforsamling den 9. juni 2013 anmodet om at kunne sætte driftsbidraget op med 15% i 2014 og derefter indeksreguleret hvert år.

Indstilling

Direktionen indstiler, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at driftsbidraget hæves med 15% i 2014, som finansieres via driften på miljøområdet
  2. at det fra og med 2015 indeksreguleres årligt med KL's pris- og lønfremskrivning,
  3. at Kystdirektoratet anbefales også at hæve sit bidrag via Kystpuljen,
  4. at Halsnæs Kommune hæver sit bidrag selv hvis Kystdirektoratet ikke hæver sit, og
  5. at sagen tages op igen, hvis der kommer et samlet kystbeskyttelsesprojekt for Nordkysten.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Hyllingebjerg-Liseleje Kystbeskyttelseslag blev oprettet i 1999 til at stå for drift og vedligeholdelse af den nyetablerede kystsikring langs stranden fra vestenden af Haldsvej til Liseleje Mole. Der blev fastlagt et årligt driftsbidrag fra de tre parter, der havde finansieret anlægget som følger: Frederiksborg Amt, Frederiksværk Kommune og kystgrundejerne betalte hver en tredjedel. For hver er det 143.750 kr. årligt. Efter strukturreformen er amtets bidrag gået over til at blive betalt af Kystdirektoratet fra deres Kystpulje.

Siden 1999 har kystbeskyttelseslaget flere gange udført vedligeholdelsesarbejder på anlægget, ligesom der er etableret en ekstra bølgebryder og sket udbygning af flere af de øvrige. Det er sket i 2001, 2003, 2006, 2008, 2011 og senest er der etableret et stenrev i forlængelse af en bølgebryder i foråret 2013, ligesom der er fodret med sand.

Da priserne er steget løbende siden 1999, anmodede Hyllingebjerg-Liseleje Kystbeskyttelseslag i 2009 om at få hævet driftsbidraget med 50%. Det blev behandlet af Byrådet den 15. september, hvor det blev besluttet at fastholde bidragsstørrelsen fra 1999. Begrundelsen herfor var,
  1. at Halsnæs Kommune i januar 2009 havde besluttet at nedprioritere deltagelse i kystbeskyttelsesprojekter, hvis der ikke beskyttes væsentlige truede ejendomsværdier og,
  2. at administrationen anbefalede at fokusere på vedligeholden af de store offentlige strande og ikke strande foran private grunde samt,
  3. at administrationen anbefalede at undgå investeringer i faste kystsikringsanlæg til vedligeholdelse af strande, da det kunne vise sig hensigtsmæssigt med andre løsningsmetoder.

Laget har i 2013 oplyst, at de fremover forventer følgende større udgifter: Et nyanlæg med yderligere et fiskerev ved bølgebryderen ved Æblestien for at forbedre passageforholdende her (1.000.000 kr). Fast sandfodring hvert fjerde år med cirka 2.000 m3 sand (500.000 kr. hvert fjerde år). Cirka hvert fjerde år flytning af sand internt i anlægget (200.000 kr. hvert fjerde år). Laget har oplyst, at priserne for sten er steget 350% fra 2006 til 2013, mens priserne for sandflytning er steget 45 % og prisen for nyt sand er steget 400% siden 1999. Den almindelige prisudvikling siden 1999 kan ses i nettoprisindekset, der er steget fra 95 til 130.
Laget har indtægter årligt 3x143.750 = 431.000 kr. gennem bidragene. De årlige omkostninger er 85.000 kr. til administration og 175.000 til sandtransport og nyt sand. Til overs er så 171.000 kr., som dels skal bruges til at betale af på gæld fra et større forbedringsarbejde i 2013 samt til alle andre nye tiltag og vedligeholdelsesarbejder.

På baggrund af ovenstående har Hyllingebjerg-Liseleje Kystbeskyttelseslag på generalforsamlingen den 9. juni 2013 vedtaget at anmode Halsnæs Kommune om at kunne hæve driftsbidraget med 15% i 2014 og derefter indeksregulerer det årligt. Kystgrundejerne er med vedtagelsen gået med til at øge deres andel som foreslået.

Administrationen vurderer, at kystlaget ad åre kan få vanskeligt ved at gennemføre den nødvendige vedligeholdelse, og helt miste muligheden for nyanlæg, der understøtter lagets formål, hvis driftsbidraget ikke reguleres. En stigning på 15% i 2014 og derefter en årlig indeksregulering virker umiddelbart rimelig.

Administrationen anbefaler, at vi fortsat støtter det projekt, som vi i 1999 indgik en aftale om at etablere og indgå i - herunder også med nødvendige hårde (sten) anlæg, indtil der foreligger en mulighed for en blød (sand) kystsikring langs Nordkysten i stedet for. Derefter vil eventuelle ønsker om hårde anlæg kun kunne tillades, hvis det er en nødvendighed for at sikre akut truede steder, ligesom der vil skulle ses samlet på de nuværende kystsikringsanlæg, herunder om de eventuelt skal indgå i en ny helhedsløsning.

Lovgivningsmæssigt er det Kystbeskyttelsesloven, der regulerer bidragsfordelinger for kystlag. Men det omfatter kun bidragsfordelingen - ikke størrelsen af bidraget, som skal reguleres årligt af kommunen. Lagets virke er i øvrigt styret af de vedtægter for laget, der er godkendt af Udvalget for Teknik og Miljø i Frederiksborg Amt den 2. november 1999. Det fremgår ikke af vedtægterne, hvor stort bidraget skal være, eller hvordan det skal reguleres. Ligeledes fremgår det heller ikke af vedtægten, at der ikke må etableres yderligere faste anlæg - større anlæg skal blot optages i vedtægten som værende omfattet af lagets vedligeholdelsespligt.

Hvis Halsnæs Kommune vedtager at øge bidraget som anmodet, mangler der stadig tilsagn om en øgning af bidraget fra Kystdirektoratet gennem Kystpuljen. Udmeldingen fra Kystdirektoratet er, at man vil se på sagen, når man har fået en tilbagemelding om Halsnæs Kommunes holdning. Der ses ikke at være noget til hinder for, at en eller flere parter i kystlaget frivilligt øger deres andel af driftsbidraget uden, at resten går med. Det vil dog ikke være den ønskelige situation.

Samlet set vurderer administrationen, at Halsnæs Kommunes driftsbidrag bør hæves med 15% fra 2014 og fra og med 2015 indeksreguleres årligt. Samtidig bør Kystdirektoratet anmodes om at øge deres andel tilsvarende.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. marts 2009 - Lov om kystbeskyttelse.
Vedtægter for Hyllingebjerg-Liseleje Kystbeskyttelseslag af 2. november 1999.

Konsekvenser

Et større driftsbidrag vil sikre vedligeholdelsesniveauet på lang sigt, ligesom det vil gøre det muligt at skabe passagemuligheden på de mest udsatte par delstrækninger af kysten. Naturoplevelserne vil blive større for turister og beboere i området og kommunen i øvrigt.

Kystbeskyttelseslaget ved Spodsbjerg vil kunne fremsætte et tilsvarende ønske om almindelig fremskrivning af deres driftsbidrag.

Høring, dialog og formidling

Kystlagets medlemmer har vedtaget deres del af bidragsfordelingen på generalforsamlingen den 9. juni 2013. Der er ikke behov for yderligere høring.

Økonomi

Halsnæs Kommune yder i dag et årligt driftsbidrag på kr. 143.750. Dertil kommer et bidrag på cirka 390 kr. for de i alt 7,5 meter kystlængde for den grund, vi ejer. I alt 144.140 kr.
Med det foreslåede øgede bidrag vil vores ydelse i 2014 være på kr. 165.750. Fremover vil den blive reguleret med KL's pris- og lønfremskrivning.

578. Vejnavn til ny vej på Hundested Havn

Sagens kerne

I forbindelse med en udstykning på det opfyldte areal på Hundested Havn, er der anlagt en ny vej, der skal navngives.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik beslutter, at navnet på den nye vej bliver Ved Isefjorden.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

I forbindelse med en udstykning på det opfyldte areal på Hundested Havn, er der anlagt en ny vej, der skal navngives. Hundested Havn er kommet med et forslag til et navn.

Havnens bestyrelse ville gerne høre borgerne i Halsnæs Kommune, om hvad de syntes, at vejen skulle hedde. Der blev derfor udskrevet en konkurrence i Halsnæs Avis, hvor borgerne inden 1. august 2013 kunne komme med deres forslag til et navn.

Hundested Havn har meddelt kommunen, at der kom 36 forslag ind, og at Havnens bestyrelse på sit møde den 10. oktober har valgt "Ved Isefjorden" som det bedste forslag.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse om vejnavne og adresser.
Lov om bygnings- og boligregistrering § 3a - e.

Konsekvenser

Ingen

Høring, dialog og formidling

Hundested Havn fik fra administrationene følgende forslag til vejnavne i høring: Molichs Vej, Bolværket, Lønningen, Rælingen og Køjen.

Havnens bestyrelse valgte ud fra de indkomne 36 forslag i forbindelse med deres konkurrence, "Ved Isefjorden" som deres bedste bud på et navn til vejen.

Økonomi

Kommunen betaler og opsætter nye vejskilte.

579. Godkendelse af betalingsvedtægt for Halsnæs Spildevand A/S

Sagens kerne

Halsnæs Spildevand A/S har vedtaget ny betalingsvedtægt. Ændringen i betalingsvedtægten er en implementering af lovgivningen om betalingregler, hvorefter kubikmeterprisen for afledning af spildevand fra erhvervsmæssige virksomheder med et vandforbrug større end 500 m3 vand om året falder med et stigende forbrug. Betalingsvedtægten skal i følge lovgivningen udarbejdes af spildevandsforsyningsselskabet og godkendes af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at godkende Betalingsvedtægt for Halsnæs Spildevand A/S.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Den nye betalingsvedtægt skal erstatte den hidtidige, der blev vedtaget af Byrådet den 31. januar 2012.

Som led i regeringens vækstpakke er der via ny lovgivning indført en trappebetalingsmodel for den variable del af vandafledningsbidraget for ejendomme med erhvervsmæssige virksomheder med et vandforbrug større end 500 m3 om året.

Trappemodellen indebærer, at kubikmeterprisen falder med stigende vandforbrug:
  • til og med 500 m3 (takst 1)
  • vandforbrug på over 500 og til og med 20.000 m3 (takst 2), samt
  • vandforbrug på over 20.000 m3 (takst 3)

Der sker en gradvis reduktion af taksterne fra 2014, hvor takst 2 er 4 % lavere og takst 3 er 12 % lavere end takst 1. I årene herefter øges den årlige procentvise reduktion med 4 % for takst 2 og 12 % for takst 3 indtil 2018, hvor takst 2 vil være 20 % lavere og takst 3 60 % lavere end takst 1.

Det er alene ejendomme, hvorfra der drives erhverv, der opererer på markedsmæssige vilkår, der er berettiget til at blive afregnet efter trappemodellen.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., nr. 633 af 07/06/2010
Lov nr. 902 af 4. juli 2013 om ændring af af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber

Konsekvenser

Formålet med ordningen er at skabe øget vækst i erhvervslivet og dermed flere job.

Høring, dialog og formidling

Betalingsvedtægten skal ikke i høring og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Den godkendte betalingsvedtægt skal offentliggøres i lokale medier.

Økonomi

Intet at bemærke.

Bilag

580. Godkendelse af takstblad for 2014 for Halsnæs Vand A/S

Sagens kerne

Halsnæs Forsyning A/S har fremsendt takstblad for Halsnæs Vand A/S for 2014 til godkendelse. Sammen med takstbladet er der fremsendt budget og investeringsoversigt for året 2014 samt overslagsårene 2015-2017. Taksterne skal godkendes af Byrådet, jf. Vandforsyningsloven.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at det fremsendte takstblad for 2014 for Halsnæs Vand A/S godkendes.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Kubikmeterprisen for vand er fra 2013 til 2014 steget fra kr. 21,33 til kr. 22,52. Denne pris er incl. statsafgifter og moms. Den faste årlige afgift pr. vandmåler fastholdes til kr. 837,50 incl. moms. Prisen for tilslutning til vandværk (standard 40 mm) er steget fra kr.19.865,20 til kr. 20.186,54 incl. moms.

Kommunen skal sikre, at vandselskabet har fastsat taksterne i overensstemmelse med gældende lovgivning (legalitetskontrol) og i overensstemmelse med kommunens gældende Vandforsyningsplan. Desuden skal kommunen kontrollere, at taksterne ikke overstiger det prisloft, som er fastsat af Forsyningssekretariatet, og at der ikke sker en kapitalophobning i selskabet.

Byrådet har mulighed for at afvise at godkende taksterne, hvis der er indregnet unødvendige omkostninger eller hvis taksterne overstiger prisloftet. Byrådet har ikke bemyndigelse til selv at fastsætte taksterne, men kan sende takstbladet retur til Halsnæs Forsyning A/S med anmodning om at ændre taksterne. Dette vil bevirke, at Vandforsyningen ikke kan opkræve betaling efter de nye takster, før taksterne er godkendt.

Administrationen vurderer, at udgifterne og de tilhørende aktiviteter er nødvendige og ligger inden for den godkendte Vandforsyningsplan. Administrationen har desuden konstateret:
  • at taksterne overholder Forsyningssekretariatets prisloft for 2014,
  • at taksterne er fastsat i overensstemmelse med lovgivningen,
  • at der ikke sker en kapitalophobning i selskabet.

Lov- og plangrundlag

Lov om vandforsyning jf. Lovbekendtgørelse nr 635 af 7. juni 2010.
Halsnæs Kommunes Vandforsyningsplan 2010-2020.

Konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring, dialog og formidling

Halsnæs Forsyning A/S formidler taksterne til kunderne.

Økonomi

Intet at bemærke.

Bilag

581. Godkendelse af takster for afledning af spildevand og tømning af bundfældningstanke for 2014

Sagens kerne

Halsnæs Forsyning A/S har fremsendt takstblad for Halsnæs Spildevand A/S for 2014 til godkendelse. Sammen med takstbladet er der fremsendt budget for 2014 samt investeringsoversigt for årene 2014-2017. Taksterne skal godkendes af Byrådet, jf. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber § 3.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at det fremsendte takstblad for 2014 for Halsnæs Spildevand A/S godkendes under forudsætning af, at prisloftet for 2014 overholdes.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Forslag til taksterne for 2014 i Halsnæs Spildevand A/S er uændret i forhold til 2013, undtagen tilslutningsafgiften som stiger med ca 1,6%. Kubikmeterprisen for afledning af spildevand er 51 kr./m3, den faste årlige afgift er 625 kr og afgift for tømningsordningen er på 618,75 kr./tømning. Alle priser er inklusive afgifter og med moms.

Kommunen skal sikre, at spildevandselskabet har fastsat taksterne i overensstemmelse med gældende lovgivning (legalitetskontrol) og i overensstemmelse med kommunens gældende Spildevandsplan. Desuden skal kommunen kontrollere, at taksterne ikke overstiger det prisloft, som er fastsat af Forsyningssekretariatet, og at der ikke sker en kapitalophobning i selskabet.

Byrådet har mulighed for at afvise at godkende taksterne, hvis der er indregnet unødvendige omkostninger eller hvis taksterne overstiger prisloftet. Byrådet har ikke bemyndigelse til selv at fastsætte taksterne, men kan sende takstbladet retur til Spildevandsforsyningen med anmodning om ændring af taksterne. Dette vil bevirke, at Spildevandsforsyningen ikke kan opkræve betaling efter de nye takster, før taksterne er godkendte.

Administrationen vurderer, at udgifterne og de tilhørende aktiviteter er nødvendige og ligger inden for de godkendte spildevandsplaner. Administrationen kan ikke konstatere om takstbladet er i overensstemmelse med Forsyningssekretariatets prisloft, da det ikke foreligger på nuværende tidspunkt. Forsyningssekretariatet forventer ikke at sende afgørelse om prisloft ud før til december 2013.
Det kan konstateres at prisloftet for 2013, der er det seneste godkendte prisloft, er på 65,53 kr/m3 hvilket er 28% over den ansøgte takst for 2014. Administrationen finder derfor, at prisloftet med meget stor sandsynlighed vil være overholdt.

Det fremsendte materiale viser ingen tendens til kapitalophobning.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (LBK nr. 633 af 7.6.2010).

Betalingsvedtægt for Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning, vedtaget af Byrådet den 31. januar 2012 og som fremsendt i nyt forslag til behandling på mødet.

Spildevandsplan 2011-2021, med tilhørende efterfølgende godkendte tillæg.

Konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring, dialog og formidling

Halsnæs Forsyning A/S formidler taksterne til kunderne.

Økonomi

Intet at bemærke.

Bilag

582. Høringssvar Vandplaner

Sagens kerne

Halsnæs Kommune kan inden d. 23. dec. 2013 afgive et høringssvar i forbindelse med statens offentliggørelse af nye forslag til vandplaner. Vandplanerne svarer indholdsmæssigt grundlæggende til dem der tidligere blev fremsendt, pånær rettelser af konkrete fejl og mangler.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at forslaget til høringssvar indsendes som Halsnæs Kommunes høringssvar til vandplanerne.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Baggrund.
Halsnæs Kommune er omfattet af to forslag til vandplaner: 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord samt 2.3 Øresund. Oprindeligt blev forslag til vandplaner udsendt i 2010 og vedtaget i 2011, men de blev i 2012 hjemvist til fornyet behandling i Naturstyrelsen, hvorfor vedtagne vandplaner og vandhandleplaner blev ugyldige.

Høringssvar
Staten har nu sendt forslag til vandplaner for perioden 2010-15 i høring igen. Forslagene omfatter administrative retningslinjer samt statslige udpegninger, miljømål og indsatskrav. Retningslinjerne er de samme, men nogle enkelte indsatskrav for 1. planperiode er udgået på grund af enkelte ændringer af udpegninger og miljømål i forhold til de tidligere forslag.

Miljømimisteriet gør opmærksom på, at de allerede i relevant omfang har behandlet de høringssvar, der indkom i forbindelse med den første høring, og at det derfor ikke er fornødent, at fremsende de samme bemærkninger på ny.

Administrationen anbefaler derfor, at Byrådet fremsender et høringssvar på et mere overordnet niveau end det tidligere fremsendte høringsvar, men at pointerne er så væsentlige, at det giver mening at fremsende dem igen. Forslag til vedlagte høringssvar gives på baggrund af følgende forhold:

Vandløb: Overordnet set ønskes der en bedre koordinering mellem vandmiljø- og klimasikringsinteresser, da disse i nogle tilfælde er i modstrid med hinanden. Eksempelvis risikerer man oversvømmelse i bebyggede områder, hvis vandmiljøkravene skal overholdes for nogle af de vandløb i kommunen, der er pumpekanaler.

Søer: Der er ikke krav til indsats for Arresø i 1. planperiode, selvom det er Danmarks største sø. Kommunen mener, at det er vigtigt at prioritere søen både af naturmæssige og rekreative årsager.

Havne: Der er ikke krav om indsats i denne planperiode, men miljømålet for vandområderne ved kommunens erhvervshavne er ikke ændret. Dette på trods af at det er havneområder der ligger på opfyld og at sejlrender og havnebassiner er udgravede.

Spildevand: Kommunen er glad for at kunne meddele, at på spildevandsområdet forventes indsatskravene i 1. planperiode at blive nået inden udgangen af 2015.

Kystvande: Der er ikke i denne planperiode konkrete indsatskrav for kommunen i relation til Kattegat, Roskilde Fjord eller Isefjorden, skønt der er store naturmæssige og rekreative interesser knyttet til fjordene. Kommunen mener at disse områder på linje med Arresø bør prioriteres hurtigst muligt.

Grundvand
: Retningslinjerne vedrørende vandindvinding er for unuancerede. De bygger på et landsgennemsnit og tager ikke højde for lokale forhold. Nogle steder kan der være behov for strammere krav og andre steder at lempe kravene for at opnå bæredygtighed.

Lov- og plangrundlag

  • Bekendtgørelse af lov om om miljøformål mv. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) LBK 932 af 24/09/2009 med senere ændringer.
  • Forslag til vandplan Hovedopland 2.2. Isefjord og Roskilde Fjord, juni 2013
  • Forslag til vandplan Hovedopland 2.3. Øresund, juni 2013
  • Tidligere Byrådsbeslutning om Høringssvar Vand- og naturplaner d. 5. april 2011, punkt 428
  • Økonomiaftale for 2013 vedrørende Vandplaner, Natura 2000-planer og Grøn Vækst samlelov.
Forslag til vandplanerne kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside, under "Vandmiljø" og "Vandplaner i høring": http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Vandplaner/Offentlig_hoering/ - Link virker ikke.

Her er de enkelte forslag til vandplaner listet nederst med links. Kortgrundlaget kan ses, når der vælges punktet "Se GIS-kort Vandplaner 2013 og afgiv høringssvar til konkrete elementer".

Konsekvenser

Grundet de ugyldige vandplaner og derfor ugyldige vandhandleplan og den forsinkede vejledning fra staten om konsekvensvurderinger af ændret vandløbsvedligeholdelse, er indsatser i form af ændret vandløbsvedligeholdelse ikke påbegyndt. Ændringer, der medfører ændret vandafledning i offentlige vandløb kræver ny(e) regulativer. Det er en langstrakt proces, hvorfor indsatskrav på dette punkt formentlig ikke nås opfyldt inden udgangen af 2015.

Høring, dialog og formidling

Forslagene til vandplaner er i offentlig høring frem til 23. december 2013. Når vandplanerne er endeligt vedtagne, skal kommunen udarbejde forslag til kommunale vandhandleplaner.

Økonomi

Kommunen er blevet kompenseret for udgifter til implementeringen af vandplanerne. Der er afsat statslige projektmidler til konsekvensvurderinger og lodsejerkompensationer. Fysiske spildevandsindsatser forventes finansieret over spildevandstaksterne.

Bilag

583. Ansøgning om opstilling af en husstandsvindmølle på Ølstedvej 22

Sagens kerne

Urhøj Smedje har på vegne af ejerne af Ølstedvej 22 søgt om tilladelse til at opstille en husstandsvindmølle.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik beslutter:

  1. At meddele landzonetilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle på Ølstedvej 22, på vilkår af:
    • at husstandsvindmøllen og fundament fjernes senest 1 år efter den ikke længere er i brug.
  2. At der på baggrund af VVM-screeningen ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Urhøj Smedje har på vegne af ejerne af Ølstedvej 22 søgt om tilladelse til at opstille en husstandsvindmølle på ejendommen.

Husstandsvindmøllen er af typen KWA Vind 6 kW. Møllens tårn bliver 18 m højt og fra terræn til vingespids bliver møllen 21,6 m høj. Vingerne og narvkasse er udført i mat, hvidt materiale, mens tårnet er galvaniseret.
Husstandsvindmøllen ønskes opstillet ca. 15 m fra et nyopført maskinhus på ejendommen.
Husstandsvindmøllen overholder Miljøstyrelsen vejledende grænseværdier for støj fra vindmøller når man er 82 m fra møllen. Den nærmeste nabobolig ligger 140 m fra det sted, hvor møllen ønskes opstillet.

Ejendommen er en landbrugsejendom, der ligger lige udenfor Ølsted by.

Ejendommen ligger indenfor kystnærhedszonen, og i et område der i Kommuneplan 2009 og forslag til Kommuneplan 2013 er udpeget som værdifuldt landskab.
I følge retningslinjerne i Kommuneplan 2009 og forslag til Kommuneplan 2013 gælder følgende retningslinjer:
  • Husstandsvindmøller kan efter en konkret vurdering, og på baggrund af en landzonetilladelse, opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbart nærhed af bygningerne på fritliggende ejendomme (6.2.14.)
  • Placering af husstandsvindmøller i områder, der er udpeget som værdifulde landskaber eller interesseområde for kulturhistorie, biologi og geologi kan tilladels efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, natur- eller kulturværdierne ikke forringes (6.2.15).
  • Halsnæs Kommunes kystkiler skal friholdes for husstandsvindmøller. Husstandsvindmøller kan placeres indenfor kystnærhedszonen efter en konkret planlægningsmæssig eller funktionel vurdering. Der skal blandt andet redegøres for møllens eventuelle påvirkning af kystlandskabet (6.2.16).
  • Udskiftning og sanering af husstandsvindmøller kan kun ske, hvis møllens fysiske udseende ikke ændres væsentligt (6.2.18).
Det er administrationens vurdering, at husstandsvindmøllen vil blive opstillet i umiddelbar tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger. Ejer har i oktober 2013 påbegyndt opførelse af et maskinhus. I følge ansøgningen ønskes husstandsvindmøllen opstillet ca. 15 m fra maskinhuset. Det er administrationens vurdering, at husstandsvindmøllen og ejendommens bebyggelse vil komme til at fremstå som et samlet element i landskabet.

Husstandsvindmøllen ønskes placeret ca. 1 km fra kysten. Terrænet mellem kysten og Ølstedvej 22 stiger først op mod et plateau, hvorefter terrænet falder ned mod Ølsted by. Frederikssundsvej, der ligger på plateauet, ligger således cirka 16 m højere end Ølstedvej 22. Det er administrationens vurdering, at husstandsvindmøllen ikke vil kunne ses fra kysten og dermed ikke påvirke kystlandskabet.

Landskabet mellem Frederikssundsvej og Ølsted kan karakteriseres som et åbent landbrugslandskab med enkelte fritliggende gårde og huse, men bebyggelsen er ellers koncentreret i Ølsted by. Der er fin udsigt over landskabet fra Frederikssundsvej og Ølstedvej. Landskabet er åbent, men forstyrres i mindre grad af højspændingsmaster og -ledninger, jernbanen og en skorsten ved sygehusvaskeriet i Ølsted. På den anden siden af Frederikssundsvej er der opstillet en mobilantennemast ved Kregme station. Jernbanen løber tæt forbi Ølstedvej 22.

Fra Ubberupvej og Bavnager er landskabet også åbent og der er udsigt til Ølstedvej 22 omend ejendommen ligger ret langt væk. Ejendommen ses fra Ubberupvej og bebyggelsen ved Bavnager på baggrund af bebyggelsen i Ølsted by, herunder sygehusvaskeriet.

Lov- og plangrundlag

  • Lovbekendtgørelse 587 af 27. maj 2013 om planlægning, § 35.
  • Cirkulære 9295 af 22. maj 2009 om planlægning og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.
  • Bekendtgørelse 1284 af 15. december 2011 om støj fra vindmøller.
  • Bekendtgørelse 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlæg virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.
  • Kommuneplan 2009 og forslag til Kommuneplan 2013.

Konsekvenser

Husstandsvindmøllen vil, på grund af højden, kunne ses lang væk fra. Det er dog administrationens vurdering, at opstilling af husstandsvindmøllen ikke vil forstyrre oplevelsen af det åbne landskab væsentligt, fordi ejendommen ligger i et område, hvor det åbne land i forvejen forstyrres af jernbanen, Ølstedvej, skorstenen på sygehusvaskeriet og bebyggelsen i Ølsted by. Det er endvidere administrationens vurdering, at ejendommen fortsat vil fremstå som et samlet element i landskabet.

Opstilling af husstandsvindmøllen vil betyde, at en del af ejendommens energibehov vil blive dækket med vedvarende energi, hvilket er i overensstemmelse med ønsket om, at en større del af kommunes forbrug af energi dækkes af vedvarende energikilder, jf. Kommuneplan 2009.

Høring, dialog og formidling

Ansøgningen om opstilling af husstandsvindmøllen har været i nabohøring primo 2013. Der er kommet kommentarer fra naboerne på Ølstedvej 18, som er nervøse for, at blive generet af støj fra vindmøllen, roterende vinger, skygge mv., og at deres ejendom vil blive mindre værd. De har foreslået, at husstandsvindmøllen flyttes længere mod sydøst for at hindre disse gener.

Husstandsvindmøllen kommer til at stå så langt væk fra naboens bolig, at grænseværdierne for støj overholdes. Med hensyn til skyggegener er det administrationens vurdering, at vindmøllen kommer til at stå så langt væk, at der ikke vil opstå problemer med skyggekast hos naboen, vingerne bliver desuden udført i mat- ikke reflekterende materiale.
Ansøger har undersøgt, om det er muligt at flytte møllen ud af naboens synsfelt, men så vil møllen komme for tæt på bebyggelsen mod syd.

Hvis udvalget beslutter, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse, samt at der kan gives tilladelse til opførelse af husstandsvindmøllen, vil beslutningen bliver offentliggjort med 4 ugers klagefrist, hvor det er muligt at klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet.

Økonomi

Intet at bemærke.

Bilag

584. Ændring af godkendelsesproceduren for vedtagelse af lokalplaner samt kommuneplantillæg til konkrete projekter

Sagens kerne

Det er sket en ændring af planloven, der betyder, at godkendelse af planer og planforslag ikke længere kræver Byrådets godkendelse, men kan delegeres til udvalg.

Desuden er der sket en ændring, så der ikke længere er krav om, at planer skal annonceres i dagspressen, men kun skal offentliggøres, hvilket skal ske på hjemmesiden.

Ovennævnte betyder,at der kan ske en afbureaukratisering og effektivisering af sagsområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller,
1. at det i forbindelse med det nye byråds ikrafttræden foreslås, at Styrelsesvedtægten ændres, så det fremover er Udvalget for Miljø og Teknik, der vedtager lokalplaner og kommuneplantillæg som forslag og endeligt, og
2. at lokalplaner og kommuneplantillæg som hovedregel kun annonceres på hjemmesiden, men at der i avisen sker en henvisning til, at planer i høring kan ses på hjemmesiden.

Beslutning fra fagudvalg

Beslutning: Økonomiudvalget, den 6. november 2013, Punkt 1029 Økonomiudvalget besluttede, at sagen skal fremsendes til udtalelse i udvalget for Miljø og Teknik.

Fraværende med afbud: Steen Hasselriis (V)

Beslutning

For direktionens indstilling stemte: Bent Andreasen (V), Lars C. K. Frederiksen (V) og Walter Christophersen (O)

I mod direktionens indstilling stemte: Torben Hedelund (A), Bertil Nyenstad (A) og Hans Jørgen Larsen (A)

Sagen sendes til Byrådet.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Sagsfremstilling

Planloven blev ved lov nr. 579 af 18. juni 2012 ændret så udgangspunktet er, at der er fri adgang til delegation af godkendelse af planer, dog med undtagelse af Kommuneplaner og Strategiplaner, jf. planlovens § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2.

Det betyder, at Byrådet kan beslutte, at igangsætning af planer, vedtagelse af planforslag, endelig vedtagelse af lokalplaner og kommuneplantillæg, der vedrører et konkret projekt, skal ske i Økonomiudvalget eller et stående udvalg, f.eks. Udvalget for Miljø og Teknik.

En ændring af proceduren, så lokalplaner vedtages i Udvalget for Miljø og Teknik vil medføre, at sagsgangen for lokalplaner bliver forkortet væsentligt. Det vil i gennemsnit skære ca. 1 måned af en sagsgang. På en sagsgang der pt. tager minimum 8 måneder, vil det betyde meget for en bygherre.

Udvalget for Miljø og Teknik fungerer i praksis som planudvalg, og godkendelsesproceduren i Økonomiudvalget og Byrådet er mere en formssag.

En ændring af proceduren vil kræve, at Byrådet ændrer Styrelsesvedtægten, da der i hhv. § 11, stk. 4 og § 17, stk. 3 står, at Økonomiudvalget og Udvalget for Miljø og Teknik indstiller til Byrådet om planforslagene.

Planloven er desuden ændret, så planer kun kræver en offentliggørelse på hjemmesiden, dvs. at det ikke længere kræves, at planer annonceres i dagspressen.

En ændring af proceduren, så vi ikke længere annoncerer i dagspressen, vil desuden kunne medføre, at der kan spares 2 til 4 ugers behandlingstid, da planen kan annonceres på nettet samt sendes ud hurtigere efter vedtagelsen., Samtidig kan der spares annoncekroner.

En måde at gøre opmærksom på, at der er planer i høring kunne være, at der i avisen er en rubrik, der hedder høringer, der henviser til alle høringer på hjemmesiden.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lov nr. 579 af 18. juni 2012
Styrelsesvedtægten for Halsnæs Kommune

Konsekvenser

En direkte konsekvens af en ændring af Styrelsesvedtægten samt ændret annoncering er, at sagsgangen for lokalplaner og kommuneplantillæg effektiviseres væsentligt.

Den offentlige debat, der nogle gang foregår i Byrådssalen om planerne, vil forsvinde.

Høring, dialog og formidling

Der vil fortsat ske en offentlig høring i de områder, der bliver lokalplanlagt. Planerne vil desuden blive offentlige på hjemmesiden og lagt frem på kommunen biblioteker og borgerservice.

585. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Kommende sager til Udvalget for Miljø og Teknik

2. Orientering fra formanden

3. Orientering fra området for Miljø og Teknik

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Jørgen L. Hansen (F)

Bilag

586. Underskriftsark

Uden overskrift

Protokollen godkendt.
Jørgen L. Hansen (F) formand

Hans Jørgen Larsen (A) næstformand Bertil Nyenstad (A)


Torben Hedelund (A) Walter G. Christophersen (O)

Bent Andreasen (V) Lars C. K. Frederiksen (V)
Sidst opdateret 6. oktober 2016