Udvalget for Miljø og Teknik



Referat 19.06.2012 kl. 16:30

Medlemmer:

Jørgen L. Hansen (F), Formand
Hans Jørgen Larsen (A), Næstformand
Bertil Nyenstad (A)
Torben Hedelund (A)
Walter G. Christophersen (O)
Bent Andreasen (V)
Lars C. K. Frederiksen (V)

Øvrige deltagere:

Svend-Erik Nielsen, Direktør
Rikke Voss Hvelplund , Chef
Jonna Lybech Bay, Udvalgssekretær

384. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordnen godkendt

385. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om tilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle på Brødlandsvej 89

Sagens kerne

Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet Halsnæs Kommunes tilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle på Brødlandsvej 89.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune gav den 22. september 2011 landzonetilladelse til opstilling af en 17,75 m høj husstandsvindmølle på ejendommen Brødlandsvej 89, matr. nr. 4a m.fl. St. Havelse by, Ølsted.

Tilladelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening.

Natur- og Miljøklagenævnet har den 9. maj 2012 stadfæstet Halsnæs Kommunes landzonetilladelse. Natur- og Miljøklagenævnet finder efter en samlet vurdering, at husstandsvindmøllen kan etableres som ansøgt. Nævnet finder ikke, at der er afgørende landskabelige eller naturmæssige hensyn, der taler imod en tilladelse. Tilladelsen er givet i overensstemmelse med Vindmøllecirkulæret og Natur- og Miljøklagenævnets praksis.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning samt Kommuneplan 2009. 

Konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Høring, dialog og formidling

Ingen bemærkninger.

Økonomi og afledt drift

Ingen bemærkninger.

Bilag

386. Omlægning af buslinjer mellem Kregme og Ølsted

Sagens kerne

Region Hovedstaden ændrer ved køreplanskiftet vinteren 2012-2013 buslinje 320 til en R-buslinje, 320R. I den forbindelse bliver linjen omlagt til at køre fra Kregme gennem Ølsted via Hillerødvej, Ubberupvej, Byvej, Hovedgaden, Gydebakken og Frederikssundsvej i begge retninger. Derved forsvinder betjeningen af den nordligste del af Frederikssundsvej. Administrationen har søgt at få omlagt linje 324 mod Hillerød, så den kunne betjene den nordligste del af Frederikssundsvej, men det kan ikke nås denne gang.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning

Sagsfremstilling

På Frederikssundsvej vil stoppestederne mellem Kregme og Gydebakken ikke længere blive betjent af den opgraderede linje 320R, da den i stedet vil betjene Ølsted bedre. Movia oplyser, at der dagligt er 9 afstigere og 14 påstigere i nordgående retning og 8 afstigere og 17 påstigere i sydgående retning på de stoppesteder, som linje 320R ikke længere vil betjene. Ved at føre linje 324 fra Kregme ad Frederikssundsvej, gennem Ølsted og via Ubberupvej tilbage til Hillerødvej, vil disse stoppesteder fortsat blive betjent.

Administrationen vil gå i dialog med Movia for at omlægge linje 324. Linje 324 er en tværkommunal linje, og Movia skal tage ændringerne op med Hillerød Kommune.
Denne omlægning vil derfor først kunne gennemføres fra køreplanskiftet i vinteren 2013-2014.

Lov- og plangrundlag

Lov nr. 582 af 24. juni 2005, Lov om Trafikselskaber

Konsekvenser

Fordelene ved omlægningen af linje 324 vil være, at de 4 stoppesteder på den nordlige del af Frederikssundsvej fortsat vil blive betjent cirka en gang i timen. Betjeningen af Ølsted by vil blive bedre, herunder af stationen, butikkerne, den nordlige del af byen og ældrecenteret. Der vil formentlig kunne blive et større kundegrundlag til linje 324.

Ulemperne ved omlægningen af linje 324 vil være, at der kommer til at køre seks busser i timen gennem Ølsted (i alt i begge retninger), hvilket er en del mere end de nul til to busser, der kører i dag. Linje 324 vil bidrage med to af de seks busser. 

Køretiden for linje 324 vil blive cirka 5-7 minutter længere.

De borgere, der i dag bruger linje 320 på den nordligste del af Frederikssundsvej vil efter ændringen og omlægningen af denne linje gå eller cykle til Kregme eller Ølsted for at kunne tage linje 320R videre nord- eller sydpå. Nogle vil måske kunne bruge toget fra Kregme Station videre nordpå. Det vil for de fleste give længere rejsetid og flere skift. Efter en omlægning af linje 324 vil borgerne på denne vejstrækning igen have en bus, men der vil for en del kunder blive behov for at skifte i Ølsted eller Kregme for at komme de rigtige steder hen, specielt i retning mod Frederikssund.

For borgerne i Ølsted bliver der en langt bedre busbetjening end hidtil. Flere afgange, i flere retninger og som betjener en større del af byen.

Høring, dialog og formidling

Movia har hørt os om omlægningen af linje 320, som vi har bakket op omkring.

Movia vil skulle foretage alt det praktiske med høring af andre berørte i forbindelse med en omlægning af linje 324.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

387. Ansøgning om lovliggørelse af byggeri på Nyvej 157, 2 n Tollerup

Høring, dialog og formidling

Ejer har sammen med ansøgningen om dispensation vedlagt en positiv naboerklæring vedrørende ændringen af tagkonstruktionen og indretningen af tagetagen på udhuset. 
Miljø og Teknik har sendt sagen i nabohøring vedrørende samtlige forhold. Der er ikke indkommet yderligere bemærkninger til det ansøgte.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Sagens kerne

Ejer af ovennævnte ejendom ansøger om dispensation fra Lokalplan 02.14 og BR10, i forbindelse med ansøgning om lovliggørelse af flere opførte tilbygninger, ændret tagkonstruktion til eksisterende udhus, samt indretning af indskudt etage i enfamiliehuset.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik meddeler dispensation til det ansøgte byggeri på grund af ejendommens særlige beliggenhed, grundens størrelse, og den specielle anvendelse af tagetagen på udhuset til sanse- og motorikrum til datteren.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om dispensation fra Lokalplan 02.14 og BR10, for lovliggørelse af opført byggeri på Nyvej 157. Ejendommen er et ældre enfamiliehus (helårshus), opført i 1873, og beliggende i et sommerhusområde på en mindre hjørnegrund på 613 m², med kun et naboskel.

Der er på ejendommen opført følgende uden byggetilladelse:
Tagkonstruktionen på eksisterende godkendte udhus fra 1975, som er opført 0,5 m fra naboskel, er i 2010 ændret fra fladt tag til sadeltag med en højde på 4,6 m og udnyttet tagetage. Tagetagen på udhuset har et areal på 12 m², og er indrettet til sanse og motorikrum til ejers handicappede datter. Det opførte er i strid med Lokalplan 02.14, der anfører, at ingen bygninger må opføres med mere end én etage.

På vestgavlen af udhuset er der i 2002 opført en tilbygning indeholdende en carport på 14,5 m² med en højde på 3,7 m i en afstand af 2,35 m fra naboskel, hvilket strider mod lokalplan 02.14 og BR10, der anfører, at der ikke må opføres byggeri nærmere skel end 2,5 m, og at ingen del af bygningen inden for en afstand af 2,5-5 m fra skel må være højere end 2,5 m.  

På østgavlen af udhuset er der i 1997 opført en tilbygning indeholdende et brændeskur på 8 m² med en højde på 3,4 m i en afstand af 1,6 m fra naboskel, hvilket strider mod Lokalplan 02.14, der anfører, at der ikke må opføres byggeri nærmere skel end 2,5 m, og at ingen del af bygningen inden for en afstand af 2,5-5 m fra skel må være højere end 2,5 m.  

Det samlede areal af ovenstående bygninger udgør 67,5 m², og har en samlet længde på 16,45 m, hvilket strider mod Lokalplan 02.14, der anfører, at der må opføres 1 bygning på 50 m² til carport, garage, eller udhusformål, og BR10, der anfører, at den samlede længde af byggeri i skel mod nabo ikke må overstige 12 m.   

Der er desuden opført en tilbygning til enfamiliehuset på 2,3 m² og en indskudt etage på 6 m².

Bebyggelsesprocenten på ejendommen udgør 27, hvilket strider mod Lokalplan 02.14, der anfører, at bebyggelsesprocenten højest må være 10.

Ejer begrunder sin ansøgning om dispensation med, at de har brug for et sanse- og motorikrum til deres handicappede datter, og behov for ekstra plads til opmagasinering af hjælpemidler m.m.. Tilbygningerne på vest- og østgavlen af udhuset med højder på henholdsvis 3,7 og 3,4 m begrundes med, at tilbygningerne er opført med samme taghældning som udhuset.

Administrationens baggrund for indstillingen er, at ejendommen først ved lokalplanens ikrafttrædelse i 2005 har fået reduceret bebyggelsesprocenten til 10, før lokalplanens vedtagelse kunne man på ejendommen opføre byggeri på op til 25 %. Sagen er yderligere speciel, idet grundarealet kun udgør 613 m². Ejendommen har dermed et matrikelareal, der er langt under mindstegrundstørrelsen for sommerhusgrunde i området, som er 1800 m². 

En dispensation vil ikke danne præcedens for området, idet der ikke er ejendomme i nærheden med så speciel beliggenhed med kun et naboskel, og så lille en grundstørrelse.

Det vurderes at de opførte tilbygninger på vest- og østgavlene er indpasset i området, og det har været en del af området i 10- og 15 år. Der foreligger en positiv naboerklæring.

En dispensation vil i givet fald blive givet med vilkår om, at det for ejers regning tinglyses, at den indrettede tagetage til sanse- og motorikrum ændres til loftrum ved ejerskifte af ejendommen. 

Derudover skal ydervæggene mod naboskel på carport og brændeskur brandsikres i henhold til BR10. 

Lov- og plangrundlag

Bygningsreglement 10 (BR10)
Lokalplan 02.14 for sommerhusområdet Karsemose Nord.

Konsekvenser

Ingen.

Bilag

388. Opsætning af mast og sendeanlæg for mobiltelefoni på Cellovej 1 i Asserbo

Høring, dialog og formidling

Der har været foretaget nabohøring af 38 omkringboende, og der er indkommet 11 negative indsigelser samt yderligere 3 indsigelser fra naboer i området, som ikke var omfattet af høringen.
Flere anfører, at det vil bevirke et tab i ejendomsværdien, at masten ikke høre hjemme i et parcelhuskvarter og der bliver tillige nævnt allerede undersøgte aternative placeringer og nye alernative placeringer, som dog ikke er bedre egnede.

Telcon A/S har efterfølgende fremsendt sine kommentarer til indsigelserne, men ændre ikke på det fremsendte projektet. 

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Sagens kerne

Telcon A/S søger på vegne af TDC om byggetilladelse til opsætning af en mast på ovennævnte ejendom.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik meddeler tilladelse til opsætning af rørmasten med en højde på 24 meter.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt

Sagsfremstilling

Telcon A/S har tidligere på vegne af TDC ansøgt om placering af mast og sendeanlæg på Nyvej 21 i Liseleje. På baggrund af indsigelser fra omkringboende valgte Telcon A/S at trække ansøgningen tilbage. Indsigelserne påpegede især, at placeringen var uhensigtsmæssig i forhold til områdets landsbykarakter med mange gamle huse, og at en antennemast på denne position ville skæmme området.

Telcon A/S fandt herefter en anden placering som gav den fornødne dækning.  Adressen var Cellovej 1, som i forvejen ejes af TDC og huser en central. Ansøgningen blev forelagt på udvalgsmødet den 23. november 2010 og her besluttede udvalget, at sagen skulle genoptages, med henblik på placering ved Melby Rensningsanlæg beliggende Tørvelodsvej 44. Tørvelodsvej 44 er beliggende i landzone og udvalget meddelte derfor den 17. maj 2011 landzonetilladelse til opsætning af masten. Afgørelsen blev efterfølgende påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som den 27. september 2011 omstødte afgørelsen. 

På den baggrund søger Telcon A/S nu om opstilling af en 24 meter høj rørmast på Cellovej 1. Én anden udbyder har vist interesse for placeringen, og masten vil kunne rumme begge udbydere.

Ejendommen er beliggende i byzone. Ejendommen er omfattet af lokalplan 01.13 for Asserbo by. I lokalplanen anføres det i §9.2, at byrådet kan godkende eksempelvis master og lignende, hvis anlægget tjener et bredere formål. Administrationen skønner derfor, at placeringen af masten og sendeanlægget ikke er i strid med lokalplanen.

På baggrund af de fremsendte dækningskort fra Telcon A/S er det administrationens vurdering, at der er behov for en mast i området.

Administrationen skønner, at etablering af den 24 meter høje rørmast med plads til TDC og én yderligere udbyder, vil imødekomme mastelovens formål som blandt andet er at sikre dækning samt minimerer det samlede antal master og disses påvirkning af omgivelserne.

Administrationens retningslinier for telemaster og mobilantenner anfører blandt andet for by- bolig- og sommerhusområder, at nye master kan tillades, hvis det godtgøres, at der ikke findes anden løsning. Derudover anføres det, at antenner skal placeres så de syner mindst muligt fra gadeplan – enten indarbejdet i bygningers konstruktioner, eller camoufleret som eksempelvis en flagstang, lysmast eller pæl. 

Da der har været undersøgt flere andre placeringsmuligheder samt at der er tale om en byzonegrund, skønner administrationen på den baggrund, at Halsnæs Kommunes retningsliner for telemaster og mobilantenner er efterlevet.

Det ansøgte er i strid med Bygningsreglement 2010 (BR10), der anfører i kapitel 2.7.2, at ingen del af et byggeris højde må være højere end 8,5 meter. Der skal derfor foretages en helhedsvurdering jf. BR10 kap. 2.1.1.

Administrationen skønner jf. BR10 kap. 2.1.1., at en mast på 24 meters højde udgør et fremmedelement i boligområdet og ikke har et omfang som er sædvanlige for området.

Administrationen skønner dog, at der ud fra de givne oplysninger er behov for masten/sendepositionen i området. Tillige vurderes det, at man til fulde har forsøgt at finde alternative placeringer uden held, og at masten på den ansøgte placering skæmmer området mindst muligt, samtidig med at den tilgodeser de operatører som har behov for dækning i området.

Lokalplanen for området muliggør placeringen, hvilket er en medvirkende faktor til, at administrationen skønner, at det er hensigtsmæssigt at placerer masten på den pågældende adresse.

Lov- og plangrundlag

Byggelovens § 2 og Bygningsreglement 2010 (BR10).
Lokalplan 01.13 for Asserbo by.
Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.

Konsekvenser

Ingen.

Bilag

389. Ansøgning om husstandsvindmølle på Hågendrupvej 36

Sagens kerne

J. K. El og Køl har på vegne af ejerne af Hågendrupvej 36 søgt om tilladelse til at opstille en husstandsvindmølle på ejendommen. Opstilling af husstandsvindmøllen kræver landzonetilladelse og tilladelse efter byggeloven samt en vurdering efter VVM-reglerne (Vurdering af Virkning på Miljøet).

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik beslutter at meddele afslag til den ansøgte vindmølle.

Beslutning

 Udvalget meddeler tilladelse til opsætning af husstandsvindmølle.

Imod stemte: Torben Hedelund (A) og Bertil Nyenstad (A)

Sagsfremstilling

Der er søgt om tilladelse til at opstille en husstandsvindmølle på Hågendrupvej 36, matr. nr. 2a Hågendrup by, Melby. Den ansøgte husstandsvindmølle vil få en totalhøjde på 24,6 m fra fundament til vingespids. Tårnet bliver 20,5 m højt, og rotordiameteren bliver 7,1 m. 
Der er tale om en 6 kW mølle, der skal dække en del af ejendommens elforbrug. Husstandsvindmøllen ønskes placeret ca. 31 m fra den nærmeste bygning på ejendommen, og på den modsatte side af et beplantningsbælte, der afgrænser ejendommens bygninger. Se kortbilag.  

Ejendommen er en landbrugsejendom på 29,5 ha. Ejendommen ligger som den sidste ejendom i den lille landsby Hågendrup.

Kommuneplan 2009
Ejendommen ligger indenfor den 3 km brede kystnærhedszone, hvor der kun må gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte har underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne. Ejendommen ligger desuden i et område, der i Kommuneplan 2009 er udpeget som kulturhistorisk interesseområde og kulturmiljø for især middelalderen og udskiftningstiden, fordi der er særligt gode muligheder for at finde kulturhistoriske og arkæologiske spor.

I følge kommuneplanens retningslinjer kan "husstandsvindmøller efter en konkret vurdering, og på baggrund af en landzonetilladelse opstilles, såfremt de placeres enkeltvis i umiddelbar nærhed af bygninger på fritliggende ejendomme.
Placering af husstandsvindmøller i områder, der er udpeget som værdifulde landskaber eller interesseområder for kulturhistorie, biologi og geologi kan tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, kultur- og naturværdierne ikke forringes. 
Husstandsvindmøller kan placeres indenfor kystnærhedszonen efter en konkret planlægningsmæssig vurdering. Der skal blandt andet redegøres for møllens eventuelle indvirkning på kystlandskabet".


Det fremgår af Naturstyrelsens vejledningsnotat fra 17. april 2012, at det alene er husstandsvindmøller der placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, der kan opstilles uden for de områder, der er udpeget i kommuneplanen som vindmølleområder. Med tilknytning forstås efter hidtidig praksis opførelse inden for en afstand af ca. 20 m fra eksisterende bygningsanlæg. Det er dog ikke alene afstanden, der afgør om en husstandsvindmølle ligger i tilknytning til eksisterende bygninger. Afgørelsen må bero på en samlet vurdering af, om vindmøllen sammen med ejendommens bebyggelse opfattes som et samlet element i landskabet.

Husstandsvindmøller der ønskes opstillet uden umiddelbar tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse  forudsætter, at området udepeges i kommuneplanen med tilhørende retningslinjer. 

Landskab og kulturhistorie 
Landskabet er et relativt åbent  landbrugslandskab med forholdsvis store markfelter med læhegn og mindre søer/vådområder. Terrænet er et småbakket morænelandskab (bakkeø), der mod syd skråner ned mod Roskilde Fjord.  Landskabet er præget af 7 store vindmøller samt højspændingsmaster. Det er administrationens vurdering, at landskabet i dag er væsentligt præget af tekniske anlæg i form af de 7 vindmøller samt højspændingsmasterne, og at en tilladelse til opstilling af den ansøgte vindmølle ikke vil påvirke landskabet negativt.  

De 4 nærmeste store vindmøller står i et lokalplanlagt vindmølleområde lige syd for Hågendrup. Det fremgår af kommuneplanens retningslinjer, at møllerne her ikke vil kunne udskiftes eller nyopstilles, og der må derfor forventes at disse møller bliver fjernet på sigt. De øvrige møller står ved den Økologiske  landsby samt i det kommune- og lokalplanlagte vindmølleområde ved Torup.    

Det er endvidere administrationens vurdering, at et af de kulturhistoriske spor, som er vigtige i området, er Hågendrup landsbys afgrænsning mod det åbne land. Opstilling af den ansøgte husstandsvindmølle vil sløre denne  afgrænsning af landsbyen mod det åbne land.

Støj
Husstandsvindmøllen overholder de gældende støjkrav for vindmøller i landzone. Der er indrettet en udflytterbørnehave i en tidligere driftsbygning på ejendommen. Husstandsvindmøllen kommer til at stå tæt ved børnehavens legeplads. 

Vurdering
Ejendommen er en del af Hågendrup landsby, og der er derfor ikke tale om en fritliggende ejendom, men en ejendom der er en del af en lille landsby.  

Det er administrationens vurdering, at ejendommens eksisterende bebyggelsesareal afgrænses af beplantningen rundt om bygninger og haveanlæg. Husstandsvindmøllen ønskes placeret nord for bygningsanlægget, ca. 31 m fra den nærmeste eksisterende bygning og  på "mark siden" af beplantningen. Efter besigtigelse af ejendommen er det administrationens vurdering, at husstandsvindmøllen sammen med ejendommens øvrige bygninger ikke kommer til at udgøre et samlet element i landskabet.     

Det er på den baggrund administrationens vurdering, at opstilling af husstandsvindmøllen er i strid med kommuneplanensretningslinjer om at husstandvindmøller skal opstilles på fritliggende ejendomme, og med Naturstyrelsens vejledning om at husstandsvindmøllen og ejendommens øvrige bebyggelse skal fremstå som et samlet element i landskabet.   

En tilladelse vil endvidere skabe præcedens for andre sager om opstilling af husstandsvindmøller på de andre ejendomme i Hågendrup.

Det taler dog for en tilladelse, at landskabet i forvejen er væsentligt påvirket af tekniske anlæg. 

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse 937 af 24. september 2009 om planlægning, § 35.

Cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.

Vejledningsnotat om planlovens regler ved opstilling af husstandsvindmøller, Naturstyrelsen 17. april 2012
Bekendtgørelse 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.

Kommuneplan 2009.

Konsekvenser

Formålet med at opstille husstandsvindmøllen er at dække en del af ejendommens el-forbrug med vedvarende energi.

Husstandsvindmøllen overholder grænseværdierne for støj fra vindmøller.  

Administrationen har gennemført en screening efter VVM-reglerene, der viser, at der ikke skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektet.


 

Høring, dialog og formidling

Ansøgningen har været i høring hos naboerne på Hågendrupvej 39, 42, ejeren af matr. nr. 6a Torup by, Torup samt hos udflytterbørnehaven på Hågendrupvej 36. Der er ikke kommet bemærkninger fra naboerne. 

Økonomi og afledt drift

Ingen bemærkninger.

Bilag

390. Trafiksanering 2012

Sagens kerne

På Byrådets møde den 6. marts 2012, under punkt 639 blev der givet en anlægsbevilling på 3,1 mio. kr til trafiksikkerhedsprojekter. Det blev også besluttet, at detailprojekterne for de trafiksikkerhedsprojekter, der skal udføres i år, skal forelægges Udvalget for Miljø og Teknik til godkendelse og endelig prioritering inden de udbydes.  

På Udvalget for Miljø og Tekniks møde den 19. juni 2012 vil de enkelte detailprojekter blive gennemgået med henblik på at få udvalgets godkendelse og endelige prioritering. Projekterne udbydes herefter.   

Mødedeltagere
Margit Hansen, Fagkoordinator i Team Vej
Steen Jannik Nielsen, Vejingeniør i Team Vej

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik godkender følgende prioritering af detailprojekterne:  

  1. Krydset Strandvejen/Posthustorvet. 
  2. Krydset Kappelhøjvej/Strandvejen.
  3. Pulje til forbedring af sikkerheden for handicappede.
  4. Baggersvej.
  5. Sonnerupvej.
  6. Stadionvej.
  7. Strandvejen, Frederiksværk.
  8. Helsingevej.
  9. Hågendrupvej.
  10. Ullerup Skovvej.
  11. Nødebovejen.
  12. Liselejevej.
  13. Skolesti fra Hulgaardsvej til Frederiksværk Skole Vinderødafdelingen.
  14. Adgangsvej til Børnehuset Melby, Afdeling Melbyvej.
  15. Hundested Skole, Storebjergafdelingen, p-plads, afvanding og lys.

Beslutning

Direktionens prioritering godkendt, idet dog

projekt nr. 3, Pulje til forbedring af sikkerheden for handicappede prioriteres som nr. 12

projekt nr. 12, Liselejevej prioriteres som nr. 13

projekt nr. 8, Helsingevej prioriteres som nr. 14

projekt nr. 11, Nødebohuse prioriteres som nr. 15.

Sagsfremstilling

I forbindelse med detailprojekteringen er der udarbejdet følgende entreprenøroverslag :

  1. Krydset Strandvejen/Posthustorvet 300.000 kr, bilag : projektforslag 1. 
  2. Krydset Kappelhøjvej/Strandvejen 25.000 kr, bilag : projektforslag 2.
  3. Pulje til forbedring af sikkerheden for handicappede 255.000 kr, bilag : projektforslag 3.
  4. Baggersvej 420.000 kr, bilag : projektforslag 4.
  5. Sonnerupvej 205.000 kr, bilag : projektforslag 13.
  6. Stadionvej 270.000 kr, bilag : projektforslag 6.
  7. Strandvejen, Frederiksværk 575.000 kr, bilag : projektforslag 11a og 11b.
  8. Helsingevej 410.000 kr, bilag : projektforslag 8.
  9. Hågendrupvej 215.000 kr, bilag : projektforslag 9.
  10. Ullerup Skovvej 165.000 kr, bilag : projektforslag 10.
  11. Nødebovejen 535.000 kr, bilag : projektforslag 7.  
  12. Liselejevej 140.000 kr, bilag : projektforslag 12.
  13. Skolesti fra Hulgaardsvej til Frederiksværk Skole Vinderødafdelingen 280.000 kr, bilag : projektforslag 5.  
  14. Adgangsvej til Børnehuset Melby, Afdeling Melbyvej 165.000 kr, bilag : projektforslag 14.
  15. Hundested Skole, Storebjergafdelingen, p-plads, afvanding og lys 255.000 kr, bilag : projektforslag 15.
I alt et overslag på 4.215.000 kr alt inklusiv (rådgiver, beløb til uforudsete udgifter ol.)

Der er således med det nuværende overslag flere projekter, end der er afsat penge til. Den endelige pris og dermed de projekter der kan komme med, kan dog ændres, når projekterne har været i udbud.

Beskrivelse af projekterne ses af de nævnte bilag.

Lov- og plangrundlag

Byrådets beslutning den 6. marts 2012, punkt 639.
Bekendtgørelse af lov om offentlige veje, lov nr. 671, dateret 19. august 1999.
Vejreglerne.

Konsekvenser

Trafiksaneringerne forbedrer forholdene for de bløde trafikanter og gør det mere attraktivt at cykle. Projekterne bidrager dermed til den almene sundhed. 

Høring, dialog og formidling

Projekterne annonceres på kommunens hjemmeside, og hvor det er relevant etableres borgergrupper. Ledningsejerne høres for koordinering med ledningarbejderne.       

Økonomi og afledt drift

Projekterne finansieres af det i investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb på 3,1 mio. kr., der blev frigivet d. 6. marts af Byrådet. Til den fremtidige vedligeholdelse vurderes der på nuværende tidspunkt at skulle afsættes 120.000 kr til afledt drift fra 2013 og frem. Der er ikke i budget 2013 indarbejdet afledt drift. Driftsudgifterne vil blive tilpasset, når der har været licitation. Beløbet vurderes fordelt med 40.000 kr. til vintervedligeholdelse og 80.000 kr. til almindelig renholdelse og reparation.  .

Bilag

391. Analyse af cykelstier og ruter

Sagens kerne

Byrådet har ved budgetlægning for 2012 afsat 150.000 kr. til at udarbejde en analyse af muligheder for at forbedre stinettet i Halsnæs Kommune og samtidig i hvert af overslagsårene 2013-15 afsat 2 millioner kroner til etablering af cykelstier. Denne sag er et oplæg til en drøftelse om tilgange til stianalyse, forventninger og fokus.

Mødedeltagelse
Charlotte Scheel, Projektleder
Margit Hansen, Margit Hansen Fagkoordinator Team Vej

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik drøfter forventninger og retning for en cykelstianalyse.

Beslutning

Udvalget drøftede sagen.

Sagsfremstilling

Byrådet har ønsket at sætte fokus på kommunens cykelstier. Analysen aktualiseres af, at der er fastlagt nye skoledistrikter, og der er derfor i særlig grad behov for at analysere stinet mellem boliger og skoler men også stiforbindelser til stationer, primær service, fremme sundhed og bæredygtighed i kommunen osv. Analysen skal som minimum kunne danne baggrund for prioritering af de midler, der er afsat til fysiske anlæg i 2013-2015.

I 2009 fik Halsnæs Kommune udarbejdet en trafik- og stiplan, der bl.a. fastlægger kommunens hovedstinet med bl.a. regionale trafikstier, regionale rekreative stier mm. Det er i samme plan analyseret hvilke stityper de forskellige ruter udgøres af som for eksempel separate stier, cykelbaner og cykling på sikre private fællesveje. Planen indeholder ydermere et forslag til prioriteringer inden for trafiksikkerhed og fremkommelighed. Administrationen vil arbejde videre ud fra dette grundlag.

På mødet præsenteres den eksisterende kortlægning. Derudover perspektiveres til de delelementer som cykelanalyser kan indeholde. Herunder er listet nogle af perspektiverne.

En cykelanalyse kan rumme punkter som:
  • Fremkommelighed, herunder analyse af 'missing links'. Fremkommelighed kan fremmes på mange måder fx gennem anlæggelse af helt nye sti-tracer, cykling i gågader, opgradering af slidte stier, fjernelse af bomme, parkerede biler væk fra stier, samt komforttiltag som fx belysning, gode op- og nedkørsler, snerydning mm.
  • Trafiksikkerhed, herunder trygge stikrydsninger, skiltning/intelligent skiltning, biler væk fra skoleområder mm.
  • Cykelruter fx på private fællesveje evt. med farve, vejvisning mm.
  • Cykelparkering, hvordan er faciliteterne fx ved stationer, skoler og i byen. Er de trygge og sikre, godt placerede og passer antallet.
  • Skoleveje, kampagner, trafikpolitik, undervisning, skolevejsanalyser, trafiksanering ved skoler - cykler fremfor biler mm.
  • Trafikstier og rekreative stier, hvor er der synergi mellem disse.
I Halsnæs Kommune bliver der arbejdet rigtig meget med ruter. Det ildsjæledrevne initiativ "Kærlighed på cykel", hvor der opstilles lånecykler på Frederiksværk Havn, Lynæs Havn og Dyssekilde Station arbejder på flere rekreative ruter med gode oplevelser.

Vejdirektoratet arbejder på at omklassificere Nordkyststien fra en regional til en national cykelrute, hvilket vil trække flere cykelturister gennem kommunen.

Derfor kan det være en god idé også at indrrage de rekreative stier i kortlægningen og rutearbejdet, så der bliver god mulighed for at komme på kryds og tværs af kommunen. 

Lov- og plangrundlag

Ingen relevant lovgivning.

Konsekvenser

Bedre cykelstier og sikre cykelveje vil kunne medføre flere cyklister, men fysiske anlæg gør det ikke alene. Der er behov for en ændring i transportvaner, og det kræver opbakning fra bl.a. skoler, institutioner og arbejdspladser. På baggrund af sundhedsprofilent har byrådet i 2012 vedtaget nye 4-årige mål om sundhed, hvor hovedfokus er bevægelse:

  • andelen af borgere i Halsnæs Kommune over 16 år, som lever et fysisk aktivt liv skal stige (andelen var 63% i 2010 måling).
  • Andelen af borgere i alderen 16-64 år, som går eller cykler til og fra arbejde eller uddannelsesinstitution skal stige (andelen var 56% i  målingen far 2010)

Øget cyklisme vil endvidere forbedre kommunens CO2 regnskab.

Høring, dialog og formidling

Arbejde med stier er ikke kun et vejteknisk projekt. Derfor vil som minimum sundhedsområdet og skoleområdet blive inddraget i arbejdet. Der er endnu ikke taget stilling til borgerinddragelse i denne fase. Der kan vælges mange forskellige ambitionsniveauer.

Økonomi og afledt drift

Byrådet har afsat 150.000 kr. til at udarbejde en analyse af muligheder for at forbedre stinettet i Halsnæs Kommune og samtidig i hvert af overslagsårene 2013-15 afsat 2 millioner kroner til etablering af cykelstier. Der vil blive arbejdet for at få suppleret de kommunalt afsatte midler bl.a. fra Vejdirektoratets Cykelpulje.

Det forventes, at vi bruger en konsulent til dele af analysen. Der er endnu ikke truffet beslutning herom.

392. Kortlægning af kulturmiljøer og bevaringsværdier i Halsnæs Kommune

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning nr. 937 af 24. september 2009
Kommuneplan 2009

Konsekvenser

En konsekvens af at screene og prioritere de bevarende og regulerende lokalplaner er, at kommunen kommer på forkant i forhold til at sikre de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer.

Det vurderes, at der vil være behov for omprioritering af opgaverne i administrationen, herunder en nedprioritering af de "kan" lokalplaner, der i forvejen udarbejdes for f.eks. landsbyer og sommerhusområder. Den løbende lokalplanlægning for konkrete projekter, der i forvejen har højest prioritet, vil ikke blive berørt. 

Høring, dialog og formidling

Industrimuseet Frederiks Værk vil blive inddraget i processen. De vil bl.a. kunne bidrage med konkret viden om enkeltejendomme, samt viden om "usynlige" sammenhænge i by- og landskabsstrukturer, der fortæller kulturmiljøernes historie.

Der planlægges inddraget relevante foreninger i kortlægningen, f.eks. By og Land Halsnæs.

Økonomi og afledt drift

Det vurderes, at der skal bruges ½-1 årsværk til gennemførelsen af registreringen. Da det er en opgave, der skal varetages sideløbende med admnistrationens øvrige opgaver, vurderes det, at der kan være en prioriteringsliste klar til politisk godkendelse ved starten af 2014.
 
Der skal indkøbes udstyr til brug for registreringen. Forventet udgift på mellem 5.000 og 10.000 kr. afholdes af administrationens budget.

Sagens kerne

I forbindelse med behandling af sagen om Skansevej 15, er der opstået et ønske om at få screenet hele kommunen for bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, med henblik på efterfølgende sikring via regulerende lokalplaner. Administrationen har et bud på opgavens omfang og valg af metode.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at registreringen af de bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i Halsnæs Kommune igangsættes og at registreringen foretages af administrationen med henblik på, at fremlægge en prioritering af bevarende og regulerende lokalplaner i starten af 2014.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Imod stemte: Walter Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Der ønskes gennemført en registrering af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i kommunen. Registreringen vil danne grundlag for en samlet kortlægning af sammenhængende bymiljøer, enkeltstående interessante bygninger og sammenhængende bygningskomplekser.

Registreringen vil kvalificere beslutningsgrundlaget for prioriteringen af udarbejdelse af bevarende/regulerende lokalplaner i 2014-15. Det vurderes, at der skal bruges ½-1 årsværk til gennemførelsen af registreringen. Prioriteringslisten forventes klar til politisk godkendelse ved starten af 2014. I de foreløbige opstillede mål for 2013 for Miljø og Teknik er kortlægning af kommunens bevaringsværdier et af målene.

Der vurderes at være nogle ejendomme, der bør erklæres bevaringsværdige. Men oftest er der tale om at sikre et samlet kulturmiljø, f.eks. et gadeforløb eller en samlet bebyggelse.

For at sikre kulturmiljøerne er der ikke nødvendigvis tale om at skulle udpege alle bygningerne i f.eks. en gade som bevaringsværdige. Kulturmiljøet kan også sikres gennem regulerende lokalplaner. En regulerende lokalplan opstiller bestemmelser, som sikrer de karaktertræk, der gør det specifikke område til et kulturmiljø. Det kan være byggestil, bygningsmaterialer eller udenomsarealerne.

Kortlægningen af de enkelte bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer planlægges gennemført ved først at foretage søgninger via GIS (kommunens digitale kortløsning), hvor der f.eks. vil kunne laves temakort på bygningernes alder. Administrationens viden om bevaringsværdierne vil systematisk blive registreret på kort, hvorefter man skal ud på alle lokaliteter og registre bygninger og kulturmiljøer.

Mulighederne for at foretage registreringen så hensigtsmæssig som mulig er undersøgt, og det vurderes, at man ved brug af Ipad med en tilkøbt app (eller evt. en pc), ude på de enkelte lokaliteter vil kunne foretage en registrering med foto, koordinater, notater og SAVE-vurdering. De indsamlede data vil umiddelbart kunne overføres til kommunens GIS system, og på sigt vil det kunne gøres tilgængelige i kommunens web-gis løsning på kommunens hjemmeside.

De indsamlede data danner grundlag for analyser, der definerer de enkelte områders karakter med henblik at udarbejde regulerende lokalplaner, der sikrer værdierne i de enkelte områder.

Registreringsopgaven vil kunne udføres af en konsulent, men det vurderes at være en uforholdsmæssig stor udgift. Administrationen vil under alle omstændigheder skulle involveres meget i opgaven, da lokalkendskab i høj grad er vigtig for kortlægningen.

393. Drøftelse af retningslinjer for helårsbeboelse i sommerhus

Sagens kerne

Udvalget for Miljø og Teknik har ønsket en drøftelse af praksis for tilladelse til helårsbeboelse i sommerhuse.

Mødedeltagelse
Pia Weirum, Fagkoordinator i Team Plan
Gitte Branick, Planmedarbejder i Team Plan 

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik drøfter praksis for tilladelse til helårsbeboelse i sommerhuse, med henblik på eventuelt at justere praksis og ændre bemyndigelsen til administrationen.

Beslutning

Sagen drøftet med henblik på udarbejdelse af endelig notat vedrørende praksis for behandling af ansøgninger til helårsbeboelse i sommerhuse. Sagen behandles igen på udvalgets møde i september 2012.

Sagsfremstilling

Udvalget for Miljø og Teknik har ønsket en drøftelse af praksis for tilladelse til helårsbeboelse i sommerhuse. Der vil på mødet blive givet en orientering om eksisterende praksis.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lov nr. 937 af 24. september 2009.

Konsekvenser

Ingen.

Høring, dialog og formidling

Ingen.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

394. Foreløbig godkendelse af politiske mål for 2013-15 med tilhørende resultatkrav

Lov- og plangrundlag

Halsnæs Kommunes mål- og rammestyringskoncept vedtaget af Byrådet den 11. oktober 2011.

Konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring, dialog og formidling

Intet at bemærke.

Økonomi og afledt drift

Intet at bemærke.

Sagens kerne

Ifølge tidsplanen for budget 2013-16 skal der i foråret 2012 formuleres nye treårige politiske mål og tages stilling til fortsættelse af eksisterende mål.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik foretager en foreløbig godkendelse af vedlagte udkast til politiske mål for 2013-15 med tilhørende resultatkrav med henblik på en endelig godkendelse i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013-16.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt

Sagsfremstilling

Ifølge tidsplanen for budget 2013-16 skal der i foråret 2012 formuleres nye treårige politiske mål og tages stilling til fortsættelse af eksisterende mål.

Udvalget for Miljø og Teknik havde på mødet i april en indledende drøftelse af temaer til områdespecifikke politiske mål for 2013-15. På mødet i maj drøftede udvalget forslag til formulering af effektmål med tilhørende resultatkrav, herunder vurderede målbarhed i form af konkrete måleindikatorer. Administrationen har efterfølgende udarbejdet udkast til politiske mål for 2013-15 med tilhørende resultatkrav til foreløbig godkendelse (vedlagt som bilag).

Vedrørende indsatsområderne nr. 2, 3, 4 og 5. I administrationens oplæg til udvalgets møde i maj var indsatsområderne kategoriseret som tværgående indsatser, og målformuleringen foreslået identisk med det tværgående mål om vækst, som var under udarbejdelse i Økonomiudvalget. Idet Økonomiudvalget på mødet den 6. juni 2012 besluttede at udelade vækst som et tværgående politisk mål og prioritere det kommende arbejde med en vækststrategi, har administrationen efterfølgende tilføjet forslag til områdespecifikke målformuleringer for indsatsområderne i vedlagte udkast.

Vedrørende indsatsområdet omhandlende trafik (sidstnævnte i vedlagte udkast). For at begrænse antallet af områdespecifikke mål er indsatsområdet omhandlende trafik blevet om-kategoriseret til Miljø- og Teknikområdets resultatkrav til det tværgående mål om sundhed.

Den videre proces

- Juni – Udvalgenes foreløbige godkendelse af politiske effektmål
- 21. juni – Mål og budgetkonferencen, præsentation af udkast til politiske mål for 2013-15

Den samlede målformuleringsproces skal resultere i, at udvalgene skal kunne præsentere 1-3 effektmål for hvert af de udvalgte politikområder på mål- og budgetkonferencen.

-  Oktober – 2. behandling af budget 2013-16, herunder godkendelse af politiske mål.

Metode

Den 6. marts 2012 blev der afholdt temamøde i Byrådet med deltagelse af KL-konsulenter med formålet at udvikle fælles forståelse af metode og retning for den politiske målformuleringsproces.

Opsummerende fra mødet kan styring efter resultater og effekt foregå med afsæt i nedenstående model:

Ressourcer (input) -> Aktiviteter -> Resultater/præstationer (output) -> Effekter (outcome)

Og der kan opstilles følgende krav til et effektmål:

-  Klart defineret mål – hvad er det for en effekt, der skal opnås?
-  Klart defineret målgruppe – hvem retter effekten sig imod?
-  Klart defineret tidshorisont – hvornår skal effekten være opnået?
- Mulighed for systematisk opfølgning (Målet skal være målbart)

Bilag

395. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Kommende sager til Udvalget for Miljø og Teknik

2. Orientering fra formanden

3. Orientering fra området for Miljø og Teknik

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning

Bilag

396. Underskriftsark

Uden overskrift

Protokollen godkendt.

Jørgen L. Hansen (F) formand

Hans Jørgen Larsen (A) næstformand

Bertil Nyenstad (A)

Torben Hedelund (A)

Walter G. Christophersen (O)

Bent Andreasen (V)

Lars C. K. Frederiksen (V)

Sagens kerne

Sidst opdateret 3. marts 2014