Udvalget for Miljø og Teknik



Referat 26.02.2013 kl. 16:30

Medlemmer:

Jørgen L. Hansen (F), Formand
Hans Jørgen Larsen (A), Næstformand
Bertil Nyenstad (A)
Torben Hedelund (A)
Walter G. Christophersen (O)
Bent Andreasen (V)
Lars C. K. Frederiksen (V)

Øvrige deltagere:

Svend-Erik Nielsen, Direktør
Rikke Voss Hvelplund , Chef
Jonna Lybech Bay, Udvalgssekretær

485. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordnen godkendt.

Fraværende med afbud: Lars C. K. Frederiksen (V)

486. Samarbejde mellem Halsnæs Kommune og Halsnæs Forsyning om klimatilpasning

Sagens kerne

Halsnæs Kommune og Halsnæs Forsyning A/S har i dag et tæt samarbejde omkring klimatilpasning. I følge nye regler som følge af "Bekendtgørelse af spildevandsforsyningsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter", vil spildevandsselskaberne få forbedrede muligheder for at finansiere klimatilpasningsløsninger. Det giver muligheder for et endnu tættere samarbejde mellem kommune og forsyning, og derfor inviteres bestyrelsen for Halsnæs Forsyning A/S til en drøftelse om de nye muligheder.

Mødedeltagere
Bestyrelsen i Halsnæs Forsyning
Charlotte Scheel, projektleder for udarbejdelse af klimatilpasningsplan
Jan Hvidtfeldt Andersen, Direktør Halsnæs Forsyning A/S  

Indstilling

Direktionen indstiller over for Udvalget for Miljø og Teknik, at udvalget sammen med bestyrelsen for Halsnæs Forsyning A/S drøfter muligheder for samarbejde om klimatilpasning i Halsnæs Kommune.

Beslutning

Sagen drøftet.

Fraværende med afbud: Lars C. K. Frederiksen (V)

Sagsfremstilling

De seneste års mange skybrudshændelser med oversvømmede veje og kældre til følge har fået regeringen til at kræve, at samtlige kommuner skal udarbejde klimatilpasningsplaner inden udgangen af 2013.

Halsnæs Kommune udarbejdede i 2008 "Handlingskatalog for imødegåelse af oversvømmelser og andre vandproblemer i Halsnæs Kommune", der på baggrund af erfaringsindsamling viser, hvor de største vandproblemer er. Denne rapport har allerede ført til en forhøjelse af Classens Dige i Frederiksværk og forbedring af pumper i tilknytning hertil. Handlingskataloget pegede i særdeleshed på vandudfordringen i Frederiksværk bymidte og på en række andre udfordringer, herunder bl.a. de gentagne oversvømelser af kolonihaver og parcelhuse ved Ullerup Å. Halsnæs Kommune og Halsnæs Forsyning A/S har indledt et samarbejde om netop Frederiksværk bymidte og Ullerup Å i 2013.

Der skal tilvejebringes en detailkortlægnings- og løsningsprojekt for Frederiksværk bymidte. I følge de statslige vandplaner er der krav om forbedret spildevandsrensning af det vand, der i dag tilledes kanalen. Det betyder, at Halsnæs Forsyning A/S får en stor udfordring med at få vandkvalitetetn til at leve op til miljømålene. Ydermere er Frederiksværk bymidte særlig udsat i forhold til både skybrud og højvandssituationer. Byen ligger mellem de to store vandområder Arresø og Roskilde Fjord, og en stor del af byens boligområder ligger lavt. Dette kombineret med det faktum, at grundvandet står højt og muligheden for nedsivning dermed er begrænset, og at en stor del af byen er fælleskloakeret betyder, at Halsnæs Forsyning A/S påbegynder en analyse med deltagelse af medarbejdere fra kommunen.

Udfordringen ved Ullerup Å er, at der gentagne gange er oplevet oversvømmelser pga. stor tilledning af regnvand til Ullerup Å fra de nærtliggende bolig- og erhvervsområder. Halsnæs Forsyning A/S undersøger, hvordan risikoen for overssvømmelse mindskes. Halsnæs Kommune følger projektet, så løsningen ikke forringer betingelserne for naturindholdet i Ullerup Å.

"Bekendtgørelse af spildevandsforsyningsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter", der nyeligt er endeligt vedtaget, ændrer markant på spildevandsforyningernes mulighed for at finanisere eller medfinansiere klimaløsninger. De nye regler gælder for kommunale (og private) klimatilpasningsprojekter, dvs. de tilfælde, hvor forsyningen ikke kan være ejer af løsningen. Med reglerne åbnes der op for, at kommunale (og private) projekter vedr. klimatilpasning kan helt eller delvist takstfinansieres i 2013 på grundlag af en vedtagelse i kommunalbestyrelsen. I 2014 og senere kan sådanne projekter helt eller delvist takstfinansieres, når de er optaget i kommunens spildevandsplan.
 
Halsnæs Kommune er i fuld gang med klimatilpasningsplans-arbejdet. Klimatilpasningsplanen vil komme til at pege på en række indsatsområder, der vil kræve langsigtede investeringer. Disse investeringer vil både skulle indtænkes i Halsnæs Kommunes budget for de kommende år og i forsyningens investeringsplan. 

I 2013 har Halsnæs Forsyning A/S leveret skybruds- og havstigningskort til Halsnæs Kommune, som vil indgå i Klimatilpasningsplanen. Halsnæs Forsyning A/S har endvidere afsat midler til en analyse af oversvømmelsesproblematikker i Frederiksværk Bymidte og til analyse og løsning af oversvømmelsesproblemerne ved Ullerup Å.

Lov- og plangrundlag

Lov nr. 1222 af 14. december 2012 om oversvømmelseskort.

Lov nr. 1505 af 17. december 2009 lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer.

Bekendtgørelse nr. 121 af 2. februar 2010 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.
 
Lov nr. 61 af 29. januar 2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om vandløb(Spildevandsforsyningsselskabers opkrævning af bidrag til selskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand).

Bekendtgørelse nr. 89 af 30. januar 2013 Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand.Aftale om den kommunale og regionale økonomi for 2013, Finansministeriet juni 2012.

Konsekvenser

Indsatser for klimasikring skal reducere risikoen for oversvømmelser med vand herunder i særdeleshed kloakvand på terræn. Halsnæs Kommune har endnu ikke haft en skybrudshændelse, og derfor kendes omfanget af ødelæggelser ikke, hvis en sådan vejrhændelse skulle ramme kommunens centrale byområder.

Høring, dialog og formidling

Høring og dialog om den kommende klimatilpasning sker i høj grad gennem arbejdet med Klimatilpasningsplanen i 2013. Igangsættelse af klimatilpasningstiltag i 2014 vil kræve et tillæg til spildevandsplan, også her er der lovkrav om høringer.

Økonomi og afledt drift

Der er lagt op til, at indsatser inden for klimatilpasning delvist kan finansieres over spildevandstaksterne. Projekterne skal fremgå af klimatilpasningsplanen, være forankret i den kommunale spildevandsplan samt godkendes af forsyningssekretariatet i forbindelse med fastsættelse af prisloftet.

Projekter der kan gennemføres i 2013 og finansieres gennem taksforhøjelser for op til 2,5 milliarder kroner på landsplan, kan gennemføres på baggrund af en byrådsbeslutning. 
 
Halsnæs Kommune vil i forbindelse med klimatilpasningsplanen også søge at afsætte midler på budet 2014-2017 til klimatilpasning.

487. Natur- og Miljklagenævnsafgørelse, bebyggelse af 6 grunde, Hellekistevej 2-10 samt Muldbjergsvinget 32-34

Sagens kerne

Natur- og Miljøklagenævnet har den 13. december 2012 stadfæstet Halsnæs Kommunes afslag på ansøgning om dispensation til nybyggeri af 6 sommerhuse inden for fortidsmindebeskyttelseslinen på Hellekistevej samt Muldbjergsvinget i Melby. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager sagen til efterretning

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Lars C. K. Frederiksen (V) og Bertil Nyenstad (A)

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune modtog den 20. marts 2012 en revideret ansøgning om nybyggeri af 6 udstykkede sommerhusgrunde inden for fortidsmindebeskyttelseslinien. Halsnæs Kommune havde tidligere meddelt ansøger afslag på et lignende projekt.
Daværende afslag blev påklaget og efterfølgende stadfæstet af Naturklagenævnet.

Ansøger har i det reviderede projekt reduceret byggeriet og flyttet dette længere væk fra fortidsmindet (en hellekiste). Byggeriet ligger i 1. række, dvs. der ikke er bebygget mellem hellekiste og ansøgt byggeri. Nærmeste ejendom ønskes opført 11 meter fra hellekisten.


Halsnæs Kommune vurderede, at ansøgningen ikke nævneværdigt adskilte sig fra tidligere ansøgning og at det ansøgte byggeri i markant grad ville skærme for ind- såvel som udsyn fra fortidsmindet. Som følge heraf meddelte Halsnæs Kommune derfor afslag på revideret ansøgning om dispensation.

 

Halsnæs Kommunes afgørelse blev efterfølgende påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.


Den 13. december 2012 stadfæstede Natur- og Miljøklagenævnet kommunens afgørelse.
Nævnet fandt, at der ikke var nogle særlige forhold i det reviderede projekt, som kunne begrunde dispensation. I afgørelsen indgik tillige, at der ikke var eksisterende bebyggelse mellem det ansøgte og hellekisten.
Natur- og Miljøklagenævnet bemærkede afslutningsvist, at klager ikke kunne forvente at der fremover kunne meddeles dispensation til et byggeprojekt det pågældende sted, uanset om dette blev søgt enkeltvis eller samlet.

Lov- og plangrundlag

Naturbeskyttelseslovens §18 om fortidsmindebeskyttelseslinjer.

Konsekvenser

Ingen

Høring, dialog og formidling

Ingen

Økonomi og afledt drift

Ingen

Bilag

488. Politisk økonomiopfølgning januar 2013 for Udvalget for Teknik og Miljø

Sagens kerne

Der fremsendes politisk økonomiopfølgning med baggrund i forbrugs-og aktivitetstal ultimo januar 2013. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Lars C. K. Frederiksen (V) og Bertil Nyenstad (A)

Sagsfremstilling

Kommunens ledelsesinformationssystem (LIS) indebærer generelt, at der til hvert udvalgsmøde udarbejdes en ukommenteret LIS-rapport, der giver et opdaterede overblik over udviklingen i økonomi inden for udvalgets område samt at LIS-rapporten er tilgængelig på Personalenettet senest den 6. hverdag i måneden. 

Idet kommunen er overgået til nyt økonomisystem pr. 1. januar 2013 vil der i overgangsfasen ikke blive udarbejdet LIS-rapporter før implementeringen af det nye system er sikret fuldt ud. Der er således ikke udarbejdet LIS-rapporter pr. ultimo januar 2013.

Bilagsmaterialet indeholder en kommentarrapport, hvor administrationen på baggrund af økonomiudtræk og eventuelle aktivitetsbaserede nøgletal giver en vurdering af forventninger til årets resultat på de enkelte områder. Det forventede resultat opstilles i forhold til det korrigerede budget.

Lov- og plangrundlag

  • Budget 2013 – 2016. Vedtaget af Byrådet 9. oktober 2012
  • Politisk økonomiopfølgning. Godkendt af Udvalget for Teknik og Miljø den 16. december 2008.

Økonomi og afledt drift

Budgettet forventes overholdt.

Bilag

489. Drøftelse af stianalyse og forslag til investeringer i 2013

Sagens kerne

Der blev i investeringsoversigten under Udvalg for Miljø og Teknik i 2012 afsat midler til en analyse af cykelstier i Halsnæs Kommune. Der er afholdt en temadrøftelse i Udvalg for Miljø og Teknik den 19. juni 2012 og administrationen har på baggrund heraf i samarbejde med en rådgiver analyseret, hvor investeringer i stier vil øge hverdagscyklismen mest. Med denne sag fremlægges analysen og et forslag til investeringer i 2013, som ønskes drøftet, med henblik på snarlig endelig godkendelse.  

Mødedeltagelse
Charlotte Scheel, Projektleder
Niels Lund, Vejingeniør
Margit Hansen, Fagkoordinator Team Vej

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik drøfter vedlagte "Sti- og cykelanalyse" med forslag til prioritering af midler i 2013 med henblik på en senere anlægsbevillingssag, hvor de i investeringsoversigten afsatte midler på 2 mio. kr i 2013 bevilges.

 

Beslutning

Sagen drøftet.

Fraværende med afbud: Lars C. K. Frederiksen (V)

Sagsfremstilling

Administrationen har i 2013 gennemført en analyse af cykelstier og ruter i Halsnæs Kommune. Formålet med analysen er at sikre et grundlag for investeringer i cykelstier og ruter i Halsnæs Kommune i de kommende år, så andelen af borgere der tager cyklen til hverdag øges. Fokus er på fremkommelighed, sikre skoleveje, cykelparkering, synlighed og enkeltforbedringer. 

Analysen er udarbejdet på baggrund af:
  • Stiklassificering og projekter fra Trafikplan 2009
  • udpegning af vigtige byakser
  • registrering af mangler på byakser via besigtigelse
  • registrering af cykelparkering på stationer og centrale byområder
  • registrering af mangler på de regionale rekreative stier Nordkyststien og Fjordstien 
  • temadrøftelse i Udvalg for Miljø og Teknik
  • uheldsstatistik fra Vejdirektoratets VIS-databaser 2007-2011 samt
  • inddragelse af repræsentanter fra de tre skoledistrikter.
Hovedstinettet i Halsnæs Kommune udgøres dels af de regionale cykelstier på statsvejene og langs kysterne, og dels af stier på det kommunale vejnet. Vejdirektoratet anlagde i 2012 det sidste stykke cykelsti mellem Hundested og Frederiksværk, og på de overordnede veje mod Hillerød, Frederikssund og Helsinge er der i dag enten separate stier eller brede kantbaner, der muliggør cykelpendling til nabokommuner. Analysen fokuserer derfor på stinettet koblet til de kommunale veje. 

Analysen er bygget op omkring følgende 5 indsatsområder:

1. Sammenhængende stinet og fremkommelighed
2. Skoleveje og trafiksikkerhed
3. Cykelparkering
4. Synlighed - Information og skiltning
5. Enkeltforbedringer

For at øge fremkommeligheden for cyklisterne internt i kommunen foreslår administrationen, at der arbejdes med byakser, som forbinder kommunens byområder og byfunktioner, herunder også skoler med boligområder. Byakserne kan både være en opgradering af eksisterende stier og forslag til nye stier. På byakser skal cykelkomfort, fremkommelighed og sikkerhed være god. Det er tilstræbt, at byakserne i videst muligt omfang udgør en direkte forbindelse mellem byfunktioner, men samtidig er sikkerhed vægtet, så cyklister bl.a. ledes væk fra rundkørsler, der i følge trafiksikkerhedsstatistik tegner for en betydelig andel af cykeluheld.

Dialog med skolelærere, ledere og forældrerepræsentanter har vist, at stiforholdende tæt på skolerene generelt er gode. Det er særligt krydsninger og tilknytninger til skolestinettet, der giver oplevelsen af usikre skoleveje. Af større mangler på skolestinettet nævnes den manglende stiforbindelser mellem Melby- og Enghave skoleafdeling samt forbindelsen mellem Torup landsby og Melby Skoleafdeling. Derudover er der flere steder smalle stier, som opfattes som utrygge. Tages der udgangspunkt i uheldsstatistikken, så er det krydsing af statsveje, cyklister i rundkørsler og cyklister i de centrale dele af Frederiksværk, der er årsag til hovedparten af de alvorlige cykeluheld. Oplevelsen af sikkerheden er en væsentlig faktor for at øge cyklismen.

Registreringen af cykelparkering viser, at cyklerne generelt ikke har en plads i bybilledet, og at for eksempel stationsparkering er utidssvarende. På kommunens fire mest brugte stationer Frederiksværk, Hundested, Vibehus og Lille Kregme findes ikke overdækket cykelparkering, og der er mangler i belægning og vedligeholdelse. Da cykelparkering har en væsentlig betydning for, om borgere lader cyklen indgå i den daglige pendling, er Team Vej i dialog med Lokalbanen, der er ansvarlig på stationscykelparkeringen. I løbet af 2013 vil det blive afklaret, i hvor høj grad Lokalbanen kan allokere midler til cykelparkering og i hvilken kvalitet. Cykelparkering er derfor ikke prioriteret i 2013. Cykel kombineret med offentlig transport gavner både sundheden og miljøet. 

Skiltning på cykelstier er begrænset i Halsnæs Kommune. I dag findes skiltning på de to regionale rekreative stier Nordkyststien og Fjordstien. Skiltningen er dog så mangelfuld, at det flere steder er umuligt at følge ruten pga. manglende eller ulæselige skilte. Det kan være årsag til dårlige oplevelser for Halsnæs Kommunes borgere og turister. Derfor bør en opdatering af stierne igangsættes i de først kommende år. 

Administrationen foreslår, at der hvert år reserveres 200.000 kroner (af de to millioner) til enkeltforbedringer som administrationen råder over til for eksempel partiel forbedring af asfalt- og grusstier, forbedring af bomme og mindre opretning af stier mm.

På baggrund af generelle analyser af, hvad der øger cyklismen og den konkrete kortlægning der er gennemført i 2012, foreslår administrationen følgende fordeling på indsatsområder, samlet for de 4 år.
50%     Sammenhængende stinet og fremkommelighed
27,5 % Skoleveje og trafiksikkerhed
7,5 %   Cykelparkeringsforhold
5%       Synlighed - information og skiltning
10%     Enkeltforbedringer

I Bilag 1 ses en Bruttoliste med over 40 projekter til en samlet værdi på mere end 50 mio. kr. Over de næste 4 år er der afsat i alt 8 millioner kroner på kommunens budget. Selvom midlerne søges suppleret med for eksempel Cykelpuljemidler, vil der være behov for en prioritering af projekterne, så midlerne investeres bedst muligt.

I analysen på side 16-17 er der stillet forslag til projekter til realisering i 2013. Administrationen har peget på projekter, der styrker sikkerheden på en række byakser, og skoleveje er prioriteret højt. Der ønskes en drøftelse af forslag til investeringer for 2013 med henblik på en snarlig beslutning.

Lov- og plangrundlag

Ikke relevant.

Konsekvenser

Bedre cykelparkering, større fremkommelighed og sikre cykelveje er forudsætningen for at flytte trafikanter fra bilen til cyklen. Derfor har investeringer i cykelstier en positiv effekt på borgernes sundhedstilstand, antal af uheld samt på CO2-udledning.

Høring, dialog og formidling

Analysen har et stærkt fokus på hverdagscyklisme og aktualiseres af, at nye skoledistrikter betyder nye skoleveje for eleverne. Derfor er der afholdt en workshop med repræsentanter fra de tre skoledistrikter, som kvalificerede analysens indsats på skoleveje.  

Økonomi og afledt drift

På budget 2013 er der afsat 2 millioner kroner til investeringer i cykelstier og i de efterfølgende 3 overslagsår. Administrationen vil undersøge mulighederne for at få suppleret de kommunalt afsatte midler med puljer som for ekstempel Vejdirektoratets Cykelpulje og Region Hovedstadens fremkommelighedspulje.  

Bilag

490. Drøftelse af temaer til Kommuneplan 2013, runde 2 af 2

Sagens kerne

Det andet drøftelsesmøde om kommuneplanen omfatter temaerne: Jordbrug, lavbundsområder, klimatilpasning, uforstyrrede landskaber, skovrejsning og et redegørelsesafsnit til by- og boligkapitlet om fordelene ved at bo i Halsnæs.

Mødedeltagelse
I mødet deltager planlægger Jørgen Krog.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik drøfter temaerne.

Beslutning

Sagen drøftet.

Bertil Nyentad forlod mødet kl. 18.30 og deltog derfor ikke i beslutningen.

Fraværende med afbud: Lars C. K. Frederiksen (V)

Sagsfremstilling

Alle temaerne er vedlagt i bilag.

Jordbrugstemaet er ændret, idet udpegningen af særligt værdifulde landbrugsområder er ændret med udgangspunkt i den nyeste jordbrugsanalyse fra statsforvaltningen. Samtidig ses der på, at jordbrug mange steder er vigtigt for at kunne beskytte landskabelige og biologiske værdier ved f.eks. græsning. Temaet er gjort mere lokalt nærværende, idet det indeholder en beskrivelse af det landbrug, der er i Halsnæs Kommune - både i forhold til størrelser, og driftsmåder. Der er således ret få, store brug og rigtig mange små og mindre hobbybrug, hvor landbrugsdriften ikke er hovederhvervet.

Lavbundstemaet er uændret for så vidt angår udpegningen af lavbundsområder. Men der er udpeget et muligt potentielt fosforreducerende vådområde langs Lyngby Å. Der er ikke pt. opstillet målsætninger herfor i vandhandleplanerne, men udpegningen følger dels Halsnæs' interesse i at forbedre forholdene i Arresø, og dels giver den sammen med en tilsvarende udpegning i Hillerød Kommune grundlag for et fremtidigt samarbejde om at forbedre Arresø's forhold.

Klimatilpasningstemaet er nyt, men får først rigtig indhold med udpegninger, når Halsnæs Kommunes Klimatilpasningsplan er gennemført. Denne proces kører parallelt med Kommuneplan 2013, og kan formentlig først indarbejdes i kommuneplanen som et tillæg. I første omgang lægger temaet op til, hvad der kommer, men indeholder også en generel beskrivelse af de vigtigste elementer i problemstillingen.

Uforstyrrede landskaber er et nyt tema, og der er ikke krav om udpegning i Halsnæs Kommune. En egentlig udpegning vil kræve en mere omfattende analyseopgave. Der er generel enighed om, at der er flere uforstyrrede områder i kommunen, og at de ikke er truet af eksisterende eller planlagte aktiviteter.

Skovrejsningstemaet har været oppe og vende, da man fra statslig side generelt gerne vil have udlagt flere arealer til skovrejsning. Lokalt skal man dog også se på konsekvenserne af en eventuel skovrejsning så som udviskning af landskabet og konflikter i forhold til andre natur- og landskabsinteresser. I Halsnæs Kommune har vi vurderet, at der ikke umiddelbart er plads til yderligere skovrejsning. Udpegningerne er blevet opdateret, da der faktisk er etableret skov i nogle af de områder, der har været udpeget hertil.

Det sidste afsnit er en opfølgning på ønsket om at få emnet borgertiltrækning bygget mere ind i kommuneplanen. Dels er det indirekte mange steder i kommuneplanen, men for at synliggøre det, er der udarbejdet et kort tekstafsnit, der fokuserer på de mange tiltag og planer, der er gennemført i de senere år, og som er planlagt i de nærmeste år. Afsnittet er placeret i by- og boligtemaet, og medfører ingen udlæg af arealer, retningslinjer eller lignende.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, Planloven.

Konsekvenser

Ikke relevant, da det er en drøftelsessag.

Høring, dialog og formidling

Ingen nu. Forslaget til Kommuneplan 2013 skal i mindst otte ugers høring, og vi planlægger en høringsperiode på cirka 10 uger af hensyn til sommerferien.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Bilag

491. Vedtagelse af Lokalplan 09.3 for et børnehus på Højbjerg

Sagens kerne

Byrådet har besluttet, at ændre den fremtidige pasningsstruktur i Halsnæs Kommune. Det er derfor besluttet, at der skal opføres en ny institution i Højbjergområdet. Lokalplan 09.3 gør det muligt at opføre en ny institution i området, da den eksisterende lokalplan for Højbjerg ikke rummer mulighed for andet end boliger.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Lokalplan 09.3 vedtages endeligt.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lars C. K. Frederiksen (V) og Bertil Nyenstad (A)

Sagsfremstilling

I Hundested påtænkes opført en ny institution på Højbjerg til erstatning for Lerbjerg Børnehus og Vibehus Børnehave. Den nye institution vil fortsætte samdriften med den eksisterende institution på Højbjerg.

Halsnæs Kommune har i 2012 købt arealerne ved Højbjerg tilbage. Det er et af de få steder i Hundested, som kommunen ejer, hvor der er et areal, der er stort nok til, at der kan opføres en institution.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009.

Konsekvenser

Lokalplanen er med til at sikre, at kommunen opfører et tidssvarende og miljøvenligt byggeri, der opfylder energirammen for bygningsklasse 2020.

Høring, dialog og formidling

Forslaget til lokalplan 09.3 har været i høring fra den 27. november 2012 til den 22. januar 2013. Der er ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til lokalplanforslaget.

Bilag

492. Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune - Forhøring samt tids- og procesplan

Sagens kerne

Aftalen om kommunernes økonomi for 2013, som er indgået mellem regeringen og KL betyder, at kommunerne inden udgangen af 2013 skal udarbejde klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser, samt skaber overblik over indsatser og prioritering af disse. I denne sag fremlægges en tids- og procesplan for udarbejdelse af klimatilpasningsplanen, samt udkast til materiale der kan indgå i en idéfase, hvor borgere orienteres om arbejdet og inviteres til at komme med ideer til klimatispasningsplanens indhold.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalg for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalg og Byråd, at:

  • Godkende den vedlagte tids- og procesplan for udarbejdelse af klimatilpasningsplan og kommuneplantillæg

  • tage udkast til høringsmateriale til efterretning med henblik på 4 ugers indkaldelse af bemærkninger og ideer til arbejdet med klimatilpasningsplanen. Bemærk at kortmateriale ændres inden udsendelse.

 

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lars C. K. Frederiksen (V) og Bertil Nyenstad (A)

Sagsfremstilling

Klimatilpasningsplanen skal vedtages inden udgangen af 2013 og kan indarbejdes direkte i Kommuneplan 2013 eller som et tillæg til Kommuneplan 2013. Administrationen har fremlagt en procesplan, der foreslår, at Klimatilpasningsplanen udarbejdes som et tillæg til Kommuneplan 2013, dels for at få tid til inddragelse af borgere og foreninger inden udarbejdelse af forslaget og dels for at få mest muligt fokus på opgaven. 

En klimatilpasningsplan skal som minimum indeholde en risikokortlægning og en beskrivelse af kommunens indsats. Klimatilpasningsplanen er i høj grad en politisk plan. Det er en vigtig politisk opgave, at tage stilling til, hvor godt man i kommunen skal beskytte sig mod klimaforandringer og dermed også, hvor meget der skal investeres i klimasikring.

Spildevandsplanen for Halsnæs Kommune følger dansk praksis for dimensionering af kloaksystemet, således at opstuvning af kloakvand til terræn højst sker hvert 10. år og opstuvning til dæksel højst sker hvert anden år i byomårderne. Ovenstående gælder for terræn i stueplan. Det er borgerens eget ansvar at sikre deres egen kælder, ved f.eks. etablering af højvands-lukker eller pumpning. Den nuværende dimensionering af spildevandssystemet kan håndtere en såkaldt 10-års regn, men ikke en skybrudshændelse.

Klimatilpasningsplanen skal angive en prioritering af områder og samfundsværdier, der skal sikres først, og hvilke der skal sikres på længere sigt. Der skal også ske en prioritering mellem de forskellige risikotyper herunder oversvømmelse fra højvand eller fra ekstremregn og vandløb, når der er mange behov på én gang.

Halsnæs Forsyning A/S har fået tilvejebragt et skybrudskort, et havstigningskort og et potentielt nedsivningskort, som kan indgå i udredningen af områder, der er truet af oversvømmelser. Forsyningen vil endvidere levere et kort, der viser hvor den eksisterende dimensionering af kloaknettet giver udfordringer. Derudover indgår den erfaringsbaserede kortlægning "Handlingskatalog for imødegåelse af oversvømmelser og andre vandproblemer i Halsnæs Kommune" som er udarbejdet af administrationen i samarbejde med konsulenter i december 2008.

En del af kortgrundlaget vil blive fremlagt i forhøringsfasen. Havstigningskortet er først leveret til Halsnæs Forsyning i januar 2013. Der er behov for at Halsnæs Forsyning A/S og administrationen i Miljø og Teknik kvalitetessikrer materialet. Derfor vil der komme rettelser i høringsmaterialet frem til den 26. marts 2013, hvor høringen påbegyndes.   

Når forhøringsfasen er afsluttet og oversvømmelsesbilledet er kvalificeret af borgerne vil der blive afholdt en temadrøftelse for Udvalg for Miljø og Teknik. Formålet er at drøfte værdisætning af kommunens arealanvendelser med henblik på at udpege de områder, hvor der skal ske en indsats. Herefter formuleres "Forslag til Klimatilpasningsplan", som sendes i 8 ugers offentlig høring. 

Sideløbende med udarbejdelse af klimatilpasningsplanen samarbejder administrationen med Halsnæs Forsyning A/S om to konkrete projekter, der kan gennemføres i 2013. Det første projekt omfatter sikring af et område ved Ullerup Å, der gentagne gange har oplevet oversvømmelser pga. stor tilledning af regnvand til Ullerup Å. Det andet projekt er et detailkortlægnings- og løsningsprojekt for Frederiksværk bymidte, der har krav til forbedret spildevandsrensning i følge de statslige vandplaner, og som er særligt udsat pga. at store dele af byen er beliggende under kote 1 meter og mellem de to store vandområder Roskilde Fjord og Arresø. Det gør byen sårbar både i forhold til afledning af regnvand samt højvande. Begge områder er identificeret som særlige indsatsområder i "Handlingskatalog for imødegåelse af oversvømmelser og andre vandproblemer i Halsnæs Kommune" fra 2008.

Lov- og plangrundlag

Lov nr. 1222 af 14. december 2012 om oversvømmelseskort.

Lov nr. 1505 af 17. december 2009 lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer.

Bekendtgørelse nr. 121 af 2. februar 2010 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Lov nr. 61 af 29. januar 2013 om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om vandløb(Spildevandsforsyningsselskabers opkrævning af bidrag til selskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand).

Bekendtgørelse nr. 89 af 30. januar 2013 Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand.

Aftale om den kommunale og regionale økonomi for 2013, Finansministeriet juni 2012.

Konsekvenser

Kravet om at kommunerne skal udarbejde klimatilpasningsplaner udspringer af de seneste års stadigt hyppigere skybrudshændelser, som har medført ødelæggelser i milliard-klassen. Det er vigtigt at planlægge for, at skaderne som følge af et kommende skybrud eller ekstremt højvande begrænses mest muligt, samt at der ligger en tydelig priorietering af hvilke områder, der skal sikres først. 

Høring, dialog og formidling

Der afholdes en foroffentlighedsfase fra den 26. marts til den 24. april 2013. Formålet med den første debat er at informere om arbejdet med klimatilpasningsplanen. Den indledende fase giver mulighed for at borgere kan kvalificere det oversvømmelsesbillede som skybrudskort og havtærskelkortet viser.

Muligt temamøde for Udvalget for Miljø og Teknik den 30. april 2013, hvor værdikortlægning og metode til udpegning af risikoområder drøftes.

Arbejdet med klimatilpasningsplanen vil endvidere blive drøftet med Grønt Råd i marts 2013.

Efter politisk behandling af  "Forslag til Klilmatilpasningsplan" sendes denne i 8 ugers høring i efteråret 2013.  

Økonomi og afledt drift

Nye regler som følge af "Bekendtgørelse af spildevandsforsyningsselskabernes medfinansiering af kommunale og private projekter" giver mulighed for, at spildevandsselskaberne i 2013 og 2014 kan finansiere kommunale klimatilpasningsløsninger i forbindelse med veje og vandløb i byzone med 100%. Fra 2015 kan de højst finansiere 75%. I landszone kan spildevandsselskaberne også finansiere tiltag. Kommunen skal betale for de meromkostninger ved et evt. vandløbsprojekt, som ikke vedrører håndtering af spildevand.

Klimatilpasningsplanen rækker 12 år frem i tiden og vil komme til at indholde en prioriteret liste, som klimaindsatsen skal følge. Der er ikke afsat penge på budgettet til klimainvesteringer.  

Bilag

493. Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2015

Sagens kerne

Kommunerne er via ny lovgivning på området forpligtet til at udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler 
  • at vedtage Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2015.  
  • at der efterfølgende udarbejdes en sag, hvor der tages stilling til økonomien i kommunens egne bygninger med henblik på vedtagelse af takst for 2014-17.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Lars C. K. Frederiksen (V) og Bertil Nyenstad (A)

Sagsfremstilling

I sommeren 2012 blev vedtaget en ny bekendtgørelse, der pålagde kommunerne at udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter inden 31. december 2012. Naturstyrelsen har dog ved flere lejligheder udtalt, at de blot forventer, at kommunerne har planerne klar i løbet af 1. kvartal 2013.
 
Handlingsplanen skal indeholde følgende minimumskrav:
  • overordnede mål for rottebekæmpelsen i kommunen
  • tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen    
  • målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen
  • konkret beskrivelse af tiltag til opnåelse af beskrevne mål

I handlingsplanen skal der, hvor det er relevant, beskrives særlige indsatsområder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af rotter på følgende steder:

  • ejendomme i landzone
  • ejendomme i byzone, sommerhusområder og kolonihaveområder
  • fødevarevirksomheder
  • kloakker og stikledninger (herunder anvendelsen af kloakblokke og rottespærrer)
  • havnearealer
  • kommunale genbrugsstationer
  • lossepladser og deponier
  • vildtfodringspladser

Kommunen skal som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt, på eksisterende kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner skal opsætte rottespærrer på kloakledninger, der fører ind til de pågældende områder. Kommunen skal ligeledes opsætte rottespærrer i forbindelse med byggemodning af kommunale skoler, plejehjem, daginstitutioner og parcelhusområder på kloakledninger, der fører ind til de pågældende områder. Opsætning af rottespærrer er et nyt krav, som skal fremgå af handlingsplanen.

Den nye lovgivning sætter også øget fokus på brugen af kemiske bekæmpelsesmidler. Brugen skal minimeres samtidig med, at midler med svageste aktivstof skal anvendes først, forudsat at der ikke er konstateret resistens.  

Der er yderligere nyt, at der er ændret i tilsynsfrekvensen i landzone, hvor rottebekæmperen tidligere skulle besøge alle ejendomme forår og efterår. Fremover skal ejendomme, hvor der ikke er konstateret rotter have tilsynsbesøg hvert andet år eller efter anmeldelse af rotter. Ejendomme med rotter skal have tilsynsbesøg hver 6. måned, indtil der ikke har været rotter på tre tilsynsbesøg i træk. I byzone og sommerhusområder sker der fortsat udelukkende bekæmpelse efter anmeldelse.

Administrationen har efter et oplæg fra en rådgiver udarbejdet udkast til handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter, der opfylder de lovmæssige krav. Halsnæs Forsyning A/S har bidraget til planen på relevante områder.

Lov- og plangrundlag

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Konsekvenser

En effektiv bekæmpelse og forebyggelse vil mindske rotteproblemerne. Ved gennemførelse af handlingsplanen minimeres forbruget af kemiske bekæmpelsemidler. 

Høring, dialog og formidling

Udkast til handlingsplan har været i høring hos Halsnæs Forsyning A/S. Handlingsplanen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Økonomi og afledt drift

Udgifter til rottebekæmpelse finansieres via et gebyr, der er pålagt samtlige faste ejendomme i kommunen, og skal  hvile i sig selv over en årrække. Der vil de kommende 3 år være udgifter til etablering af rottespærrer på kommunale ejendomme. Der er hjemmel til at disse finansieres over rottegebyret. Når der er foretaget en nærmere analyse af behovet, vil administrationen forelægge spørgsmålet om finansiering til politisk beslutning.   

Bilag

494. Efterretningssager om afgørelser hos klageinstanser

Sagens kerne

Området for Miljø og Teknik har i dag en praksis med at afgørelser i sager, der er prøvet hos klageinstanser, bliver sendt til efterretning hos Udvalget for Miljø og Teknik. Det skal besluttes, om der skal ændres i denne praksis.

Indstilling

Direktionen indstiller, at det fremover kun er omgørelser af påklagede sager, der har været afgjort ved politisk behandling, der bliver lagt for Udvalget for Miljø og Teknik.

Beslutning

Udvalget for Miljø og Teknik besluttede, at alle fremtidige afgørelser udsendes sammen med sagen Orientering fra formanden.

Fraværende med afbud: Lars C. K. Frederiksen (V) og Bertil Nyenstad (A)

Sagsfremstilling

Der er efter kommunesammenlægningen opstået en praksis i Miljø og Teknik hvor afgørelser i påklagede sager, bliver lagt til efterretning i Udvalget for Miljø og Teknik. Praksis har udviklet sig til en egentlig sagsfremstilling med beskrivelse af sagens væsentligste hovedpointer og en evt. læring heraf. Det er typisk klagesager behandlet af Natur- og Miljøklagenævnet, der behandler sager efter blandet andet planloven, naturbeskyttelsesloven, naturfredning, miljøbeskyttelsesloven, husdyrbrugloven, vandforsyningsloven, råstofloven, vandløbsloven og masteloven men også klagesager behandlet af Statsforvaltningen inden for byggeloven og bygningsreglementet.

Statsforvaltningen kan kun behandle klager, der handler om retlige spørgsmål. Det er f.eks. et retligt spørgsmål, om kommunen har forstået reglerne i byggeloven eller i bygningsreglementet rigtigt, men Statsforvaltningen kan ikke behandle klager over kommunens skøn. Natur- og Miljøklagenævnet kan afhængigt af den enkelte lovs bestemmelser prøve sagerne fuldt ud.

Administrationen anbefaler, at Miljø og Tekniks praksis om at lægge de behandlede klagesager til efterretning ophører i sin nuværende form, da sagerne tager fokus og tid fra andre vigtigere sager både hos politikere og administration. I 2012 blev der fremlagt 18 sager til efterretning.

Fremlæggelse af afgørelserne til et politisk fagudvalg kan ses som et udtryk for en transparens i den offentlige forvaltning. Det er dog ikke fast praksis at fremlægge klageinstansers afgørelser generelt i kommunen. Miljø og Teknik er således det eneste område, hvor der er udviklet denne praksis.

Et andet formål kan være at give indsigt i fagområdet. Hvad er det for sager som borgere og foreninger påklager, og hvad bliver der lagt vægt på i sagernes afgørelse hos ankeinstansen. Her har f.eks. Natur- og Miljøklagenævnet en portal hvor samtlige afgørelser bliver lagt ud.

Administrationen har en praksis med at gennemgå principielt interessante afgørelser for derved at sikre videndeling og læring i organisationen. Klageinstansers afgørelser er iøvrigt med til at danne grundlag for praksis på de forskellige lovområder, og administrationen bruger tidligere afgørelser aktivt i forbindelse med nye afgørelser.

Forslaget om at afskaffe efterretningssagerne kan også ses som et led i tillidsreformen, hvor Halsnæs Kommune ønsker at skabe mere tid til kærneopgaven ved at bruge mindre tid på dokumentation og kontrol.

Lov- og plangrundlag

De forskellige lovområder indeholder regler om klagemulighed. Der er ikke lov og plangrundlag for om sagerne skal lægges til efterretning for fagudvalget.

Konsekvenser

Hensigten med ændringen i praksis for at lægge klageinstansers afgørelser til efterretning er at frigive tid hos politikere og administration til andre og vigtigere sager. Det er administrationens vurdering at indsatsen ved at lægge sagerne til efterretning for udvalget ikke står i forhold til nytteværdien idet administrationen fortsat vil sikre, den læring der foregår internt i organisationen af  klageinstansers afgørelser. Dette foregår uafhængigt af efterretningssagerne for fagudvalget. 

Høring, dialog og formidling

Ikke beskrevet.

Økonomi og afledt drift

Ikke beskrevet.

495. Dialogmøde 2013 i Udvalget for Miljø og Teknik

Sagens kerne

I henhold til den af Byrådet godkendte tidsplan for budgetlægningen vedrørende Budget 2014-17, skal udvalgene tage stilling til, hvorvidt der skal afholdes dialogmøder inden for udvalgets område, hvem deltagerne skal være, hvad formålet/dagsordenen for dialogmødet skal være samt hvornår dialogmødet/-møderne skal afholdes.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik beslutter at
  • der afholdes dialogmøde med Virksomheden Rengøring og Natur og Vej samt de seks fagteams i Området for Miljø og Teknik
  • dialogmødet afholdes den 2. april 2013 kl. 14.30 - 16.30
  • Udvalget for Miljø og Teknik drøfter mulige temaer på årets dialogmøde

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Lars C. K. Frederiksen (V) og Bertil Nyenstad (A)

Sagsfremstilling

I henhold til det nugældende mål og rammestyringskoncept (vedtaget af Byrådet d. 11. oktober 2011) foregår der i budgetlægningsprocessen en dialog mellem politikere, ledere, medarbejdere og borgere om politiske mål og økonomiske rammer. Dette dialogmøde er en del af denne proces.
Byrådet vedtog på sit møde i december 2012 tidsplanen for budget 2014-17. Ifølge tidsplanen er tidspunktet for afviklingen af dialogmøderne sat til marts 2013.
Dialogmøderne har tidligere været sat i forbindelse med et udvalgsmøde. Der er på den baggrund reserveret tid i den politiske mødekalender til afholdelse af dialogmøde i Udvalget for Miljø og Teknik den 2. april 2013 i forbindelse med det ordinære udvalgsmøde. Dialogmødet planlægges gennemført i tidrummet 14.30 til 16.30.
Udvalget for Miljø og Teknik har gennem de seneste år afholdt dialogmøder i forbindelse med budgetprocessen med de to virksomheder Rengøring samt Natur og Vej. I år foreslår administrationen, at fagkoordinatorerne fra de seks fagteams på rådhuset også deltager, da der foregår væsentlig opgave- og budgetvaretagelse her.
Administrationen foreslår, at virksomhederne og de seks fagteams som oplæg til målene for 2014 kort fortæller hvordan de i 2013 vil arbejde med tillidsreformen og de vedtagne pejlemærker.

Lov- og plangrundlag

Koncept for mål- og rammestyring i Halsnæs Kommune (vedtaget i Byrådet den 11. oktober 2011)
Tidsplan for Budget 2014-17 (godkendt af Byrådet den 11. december 2012).

Konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring, dialog og formidling

Dialogmøderne er en del af budgetprocessen. Budgetprocessen har i henhold til mål- og rammestyringskonceptet som en vigtig præmis, at der foregår en dialog mellem politikere, ledere, medarbejdere, brugere og borgere om målene og de økonomiske rammer, der dels sikrer en kvalificering af det politiske beslutningsgrundlag og dels et ejerskab til og en forståelse for rammer og mål.

Økonomi og afledt drift

Intet at bemærke

496. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Kommende sager til Udvalget for Miljø og Teknik

2. Orientering fra formanden

3. Orientering fra området for Miljø og Teknik

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Lars C. K. Frederiksen (V) og Bertil Nyenstad (A)

Bilag

497. Underskriftsark

Sagens kerne

Uden overskrift

Protokollen godkendt.

Jørgen L. Hansen (F) formand

Hans Jørgen Larsen (A) næstformand

Bertil Nyenstad (A)

Torben Hedelund (A)

Walter G. Christophersen (O)

Bent Andreasen (V)

Lars C. K. Frederiksen (V)

Sidst opdateret 3. marts 2014