Udvalget for Miljø og Teknik



Referat 18.12.2012 kl. 16:30

Medlemmer:

Jørgen L. Hansen (F), Formand
Hans Jørgen Larsen (A), Næstformand
Bertil Nyenstad (A)
Torben Hedelund (A)
Walter G. Christophersen (O)
Bent Andreasen (V)
Lars C. K. Frederiksen (V)

Øvrige deltagere:

Svend-Erik Nielsen, Direktør
Rikke Voss Hvelplund , Chef
Jonna Lybech Bay, Udvalgssekretær

465. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordnen godkendt.

Fraværende med afbud: Bent Andreasen (V)

466. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om overtagelse af personlig tilladelse til helårsbeboelse i sommerhus

Sagens kerne

Ansøger har ved brev af 17. oktober 2012 klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over Halsnæs Kommunes afslag på ansøgning om overtagelse af personlig tilladelse til helårsbeboelse i sommerhus.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Bent Andreasen (V)

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune meddelte den 25. september 2012 ansøger afslag på ansøgning om overtagelse af personlig tilladelse til helårsbeboelse i sommerhus.

Ansøger er tidligere samlever med ejeren af sommerhuset, og har været tilmeldt adressen siden den 17. juli 2000.

Ejeren af sommerhuset har været tilmeldt adressen siden den 25. september 1998, og fik i 1999 en 10-årig dispensation til helårsbeboelse i sommerhuset.

I 2006 fik ejeren af sommerhuset en personlig tilladelse til helårsbeboelse i sommerhuset. Af tilladelsen fremgår det, at den er personlig, og ikke kan overdrages til anden person.

Ejeren af sommerhuset og ansøgers samliv er ophørt, og ejer ønsker at sælge og fraflytte sommerhuset.

Ansøger har derfor søgt om tilladelse til at overtage ejers personlige tilladelse til helårsbeboelse i sommerhuset, hvor han ønsker at blive boende.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen og meddeler, at efter lovens § 40, stk. 2, kan en sådan tilladelse kun meddeles personligt til ejere af sommerhuse, og dispensationen bortfalder ved ejerskifte.

En sådan personligt meddelt dispensation kan ikke ”overtages” af andre, hvorfor der ikke kan gives
medhold i klagen.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009.

Konsekvenser

Ingen.

Høring, dialog og formidling

Ingen.

467. Politisk økonomiopfølgning november 2012 - Udvalget for Miljø og Teknik

Sagens kerne

Sagens kerneDer fremsendes Politisk økonomiopfølgning med baggrund i forbrugs- og aktivitetstal ultimo november 2012. Indstilling

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Bent Andreasen (V)

Sagsfremstilling

Kommunens ledelsesinformationssystem (LIS) indebærer, at der til hvert udvalgsmøde udarbejdes en ukommenteret LIS-rapport, der giver et opdaterede overblik over udviklingen i økonomi inden for udvalgets område. Rapporten er tilgængelig på Personalenettet senest den 6. hverdag i måneden.

Bilagsmaterialet indeholder desuden en kommentarrapport, hvor administrationen på baggrund af LIS-rapporten og eventuelle aktivitetsbaserede nøgletal giver en vurdering af forventninger til årets resultat på de enkelte områder. Det forventede resultat opstilles i forhold til det korrigerede budget.

Lov- og plangrundlag
  • Budget 2012 – 2015. Vedtaget af Byrådet 11. oktober 2011
  • Politisk økonomiopfølgning. Godkendt Af Udvalget for Teknik og Miljø den 16. december 2008.
Økonomi og afledt driftBudgetttet forventes overholdt

Bilag

468. Rågekolonier på kommunale arealer

Sagens kerne

Naboklager over støj fra rågekolonier på kommunale arealer har medført et behov for en vedtagelse af en overordnet og omkostningseffektiv "rågepolitik" for så vidt angår kommunens håndtering af kommunale rågekolonier; herunder fastlæggelse af eventuelle reguleringsmetoder og kommunalt ressourceforbrug.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik vedtager, at kommunen alene vejleder støjgenerede borgere tæt på rågekolonier på kommunale arealer i at bortskræmme rågerne inden æglægning ved hjælp af såkaldte "hundeproppistoler".

Beslutning

Direktionens indstilling  godkendt.

Fraværende med afbud: Bent Andreasen (V)

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune modtager løbende klager over støj fra rågekolonier på tre kommunale arealer tæt på boliger (Ullerup, Melby og Kregme). 

Beskyttelseshensyn.
Rågen er fredet. Der kan dog opnås dispensation af Naturstyrelsen til regulering af råger ved skydning, når enten der er fare for at rågerne beskadiger markafgrøder mv. eller rågerne udgør en sundhedsmæssig fare i form af støj. Tilladelse til regulering af hensyn til støj fordrer dog, at alternative løsninger er forsøgt inden - f.eks. bortskræmning (Vildtskadebekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 tillader fældning af kolonirugende fugles redetræer i en bestemt periode om året. Fældning skal dog ske med hensyntagen til formålsbestemmelsen i Jagt- og Vildtforvaltningsloven: At sikre arts- og individrige vildtbestande mv.

Hidtidig praksis i Halsnæs Kommune.
I de skovprægede arealer i Ullerup og Melby har kommunen i januar 2012 fældet en del af de høje træer for at åbne skoven op og reduceret mængden af "råge-træer" tættest på bygningerne. Fældningen skete i dialog med Naturstyrelsen. En redeoptælling i efteråret 2012 gav 4-5 rågereder i Melby 10-15 m fra nærmeste beboelsesbygning og ca. 45 rågereder på en afstand af 25-100 m fra beboelsen i Ullerup. I Melby føler de nærmeste beboere sig stadig stærkt generet, mens kommunen har ikke hørt fra beboerne i Ullerup i år. 
I 2006 fik borgere ved Parkovsminde-fredningen, på vegne af kommunen, lov til at ansøge om regulering af rågeunger ved skydning. Borgerne stod selv for kontakten til Naturstyrelsen og den pågældende jæger. Reguleringen medførte ikke den ønskede støjdæmpende effekt. Senere foretog kommunen rydning af træer som en del af fredningsplejen, hvilket gjorde, at en lokal rågekoloni flyttede til en anden del af fredningen. Kommunen har efterfølgende fået henvendelse om støjgener grundet rågerne fra en beboer ved den nye rågelokalitet. En optælling af reder efteråret 2012 gav 6-8 rågereder 40-70 m fra beboelsesbygninger.

Reguleringsmetoder
  • Skræmning med lyd søges gennemført ved hjælp af større tekniske løsninger med højttalere, der afspiller skræmmelyde i redetræerne eller på marker, og dels ved lavpraktiske metoder som brug af hundeproppistoler. En hundeproppistol koster cirka 20 kroner, mens et lydteknisk anlæg koster cirka 7.600 kroner. Administrationen kender ikke til kommuner, der har brugt højttaler-løsningen på rågekolonier i byområder. Fredensborg Kommune har gode erfaringer fra i år med brug af hundeproppistoler.
  • Visuel skræmning (fugleskræmsel) kan ske ved hjælp af flyvende drager med rovfugletræk eller hængende skræmmeballoner med holografiske øjne. En rovfugledrage med line monteret på en teleskopstang koster cirka 2.600 kroner og en skræmmeballon cirka 450 kroner. Administrationen kender ikke til kommuner, der har brugt denne løsning.
  • Fældning af "råge-træer" betyder, at rågerne flytter til andre steder. Den nye lokalitet kan være til gene for andre borgere. Fældning af træer koster i gennemsnit 3.500 kroner per træ, men et større træ, der skal fældes etapevis fra toppen og ned, er noget dyrere og kan koste cirka 15.000 kroner for et enkelt træ. Kommunen har blandede erfaringer med denne løsning.
  • Bortskydning som reguleringsmetode kræver dispensation fra Naturstyrelsen, da rågen er fredet. Der kan eventuelt opnås dispensation til bortskydning af voksne fugle januar-februar og af rågeunger 1. maj- 15. juni. Bortskydningen foregår i nogle kommuner uden egentlig udgift for kommunen via jagtforeninger. Jagtforeningerne modtager typisk en modydelse i form af jagtretten på et kommunalt areal. Halsnæs Kommune har ikke modtaget henvendelser fra jagtforeninger vedrørende muligheden for at bortskyde råger. I nogle kommuner har en eller flere ansatte jagttegn og bortskyder råger som en del af jobbet. 

Rågebekæmpelse i andre kommuner
I Fredensborg, Hillerød, Rudersdal og Svendborg kommuner er erfaringen, at regulering af rågeunger eller af voksne fugle ved skydning ikke giver den ønskede effekt med at dæmpe støjgenerne, men formentlig hjælper til, at kolonierne ikke vokser. I Svendborg har praksis været, at søge at regulere rågekolonier i byzone tættere end 200 m på boligbebyggelse efter tilladelse fra Naturstyrelsen. I Hillerød Kommune har samarbejdet med lokale jagtforeninger hjulpet med at holde rågebestanden nede efter aftale med Naturstyrelsen. I Rudersdal koncentreres rågebekæmpelsen især om to kolonier på kommunale arealer 15-25 m fra boliger. I Fredensborg er der i 2012 gennemført et pilotforsøg med lokale beboeres bortskræmning af råger ved hjælp af hundeproppistoler. Forsøget faldt positivt ud og forventes udvidet til flere steder (se bilag). Borgerne oplevede, at bortskræmning af råger fra 3 m til en afstand af 30 m fra boligen var overkommelig og mindskede rågestøjen til et acceptabelt niveau.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning (LBK nr. 930 af 24/09/2009).
Bekendtgørelse om vildtskader (BEK nr. 259 af 25/03/2011).
Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (BEK nr. 901 af 11/07/2007).
Erfaringer med bortskræmning fra Fredensborg Kommune (Miljø- og Teknikudvalgets møde d. 8. nov. 2012, punkt 134).

Konsekvenser

En bortskræmning af rågerne ved hjælp af hundeproppistoler til redetræer længere væk fra de generede borgere vil betyde en mindskelse af støjgenen og dermed en positiv sundhedsmæssig konsekvens for beboerne. Ved at få rågerne til at flytte længere væk, i stedet for forsøg på regulering af bestanden ved skydning, får bortskræmningen ikke konsekvenser for rågebestandens størrelse, og der er ikke risiko for anskudte fugle. De støjplagede borgere får mulighed for selv at agere i forhold til problemet i lokalsamfundet.

Høring, dialog og formidling

Emnet har været drøftet i Grønt Råd den 13. september 2012. Der fremkom forskellige forslag til begrænsning af råger på kommunale arealer. Administrationen har været i dialog med Fredensborg Kommune om deres erfaringer med bortskræmning af råger i redebygningstiden.

Økonomi og afledt drift

En løsning i stil med Fredensborg, hvor borgerne selv opfordres til at bortskræmme støjende råger med hundeproppistoler inden æglægning vil ikke betyde udgifter for kommunen.
Kommunen vil fortsat, ved klager, vurdere de enkelte lokaliteter med henblik på muligheden for hensigtsmæssig udtynding af bevoksninger. Denne forvaltningspraksis vil ikke betyde øgede udgifter i forhold til de nuværende driftsudgifter.

Bilag

469. Ansøgning om indretning af spillehal med gevinstgivende automater i Havnekiosken på Amtsvejen 2, Hundested

Sagens kerne

Elite Gaming A/S søger om tilladelse til indretning af en spillehal med gevinstgivende automater i Havnekiosken på Amtsvejen 2 i Hundested.

Indstilling

Direktionen indstiller, at der meddeles afslag, da anvendelsen er i strid med kommuneplanens bestemmelser samt at der vil opstå mulighed for flere spillehaller i Hundested, hvis der gives en tilladelse.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Imod stemte: Walter Christophersen (O)

Fraværende med afbud: Bent Andreasen (V)

Sagsfremstilling

Elite Gaming A/S søger om tilladelse til indretning af spillehal med gevinstgivende automater i Havnekiosken på Amtsvejen 2. Der søges om at indrette et særskilt lokale i forbindelse med Havnekiosken.

I ansøgningen gøres opmærksom på, at det er en flytning af spillehallen fra Nørregade Kiosken til Havnekiosken.

Ejendommen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 8.B10.

Det ansøgte er i strid med anvendelsesbestemmelserne i Kommuneplan 2009, der anfører, at der ikke må opstilles gevinstgivende spilleautomater eller indrettes spillehaller i kommunen. Undtaget fra dette er op til 3 automater på steder, hvor der er givet tilladelse til det i direkte tilknytning til en gyldig spiritusbevilling.

Byrådet har i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2009 ønsket, at der er et totalt forbud mod indretning af nye spillehaller, hvilket er indføjet i kommuneplanen.

En begrundelse for at give ansøger lov til at indrette spillehal på Amtsvejen 2, skulle være, at spillehallen i Nørregade Kiosken lukkes.

Hvis der gives tilladelse til at indrette en ny spillehal på Amtsvejen 2, vil det betyde, at der potentielt kan indrettes 2 spillehaller i Hundested.

Tilladelsen til spillehal i Nørregade bortfalder nemlig først efter 3 år, idet anvendelsen følger ejendommen og ikke et konkret firma eller en person.

Lov- og plangrundlag

Kommuneplan 2009
Planlovens § 12, stk. 2. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel.

Konsekvenser

Der bliver løbende givet afslag på indretning af spillehaller, senest i oktober 2012. Der er desuden givet afslag på en lignende ansøgning i Frederiksværk, hvor det ligeledes drejede sig om en flytning af en spillehal.

En tilladelse til kunne skabe præcedens for fremtidige sager.

Høring, dialog og formidling

Halsnæs Kommune har modtaget en kopi af tilladelse, som Spillemyndigheden hos Skat har givet til opsætning af spilleautomater. I deres tilladelse gør de ansøger opmærksom på, at ansøger også skal søge kommunen.

Kommunen har anmodet ansøger om at søge om forholdet.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

470. Dispensation for bebyggelsesprocent ved lovliggørelse af tilbygning til lagerhal på Industrivej 34 i Frederiksværk

Sagens kerne

Ingeniørfirmaet Læssøe-Simonsen A/S søger, på vegne af ejendommens ejer, den 06. aug. 2012 om lovliggørelse af opført tilbygning til lagerhal på Industrivej 34. Der søges om dispensation for bebyggelsesprocenten. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik meddeler dispensation til overskridelse af bebyggelsesprocenten. Da overskridelsen af bebyggelsesprocenten ikke er i strid med formåls- og anvendelsesparagraffen i lokalplanen skønnes det, at byggeriet ikke er i strid med intentionerne i lokalplanen.

Beslutning

Udvalget besluttede at sende sagen tilbage til administrationen til yderligere behandling. Sagen genoptages på det kommende møde i udvalget.

Fraværende med afbud: Bent Andreasen (V)

Sagsfremstilling

Ingeniørfirmaet Læssøe-Simonsen A/S søgte den 18. aug. 2011 om byggetilladelse til opførelse af en tilbygning af lagerhal på 506 m² til eksisterende industribygning.

I ansøgningen blev det oplyst, at bebyggelsesprocenten ville være 24,4 % og afstanden til skel var angivet til 2,5 meter. Byggeriet var, ud fra de givne oplysninger i ansøgningen, ikke i strid med gældende bestemmelser og der blev den 31.okt. 2011 udstedt byggetilladelse til tilbygningen. Byggeriet blev påbegyndt og da byggeriet stod færdigt konstaterede ansøger, at bebyggelsesprocenten var 40,5 %, og at afstanden til skel for en del af tilbygningen var 2,42 meter.

Efterfølgende søgte Ingeniørfirmaet Læssøe-Simonsen A/S den 06. aug. 2012 om dispensation for bebyggelsesprocenten og for ikke, at udføre brandmæssige foranstaltninger da bygningen i den ene ende ikke holder den vejledende afstand på 2,5 meter til skel. Ansøgningen begrundes med, at ansøger i forbindelse med udregning af bebyggelsesprocenten desværre har regnet forkert, og at bygningen blev afsat forkert under byggeprocessen. 

Ejendommen er omfattet af lokalplan 03.8 for Industriområde Nord.

Det ansøgte er i strid med lokalplan 03.8 for Industriområde Nord, der anfører i § 9.1 at, bebyggelsesprocenten for hver ejendom ikke må overstige 35 %.

Derudover er det ansøgte i strid med bygningsreglement 2010, der anfører i kap. 5.5.3, at bygninger skal placeres i en sådan afstand fra naboskel eller skal udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. Dette gøres, jf. SBI vejledning 203, enten ved, at placerer bygningen 2,5 meter fra skel eller ved at udfører en brandvæg (REI 120 A2-s1, d0/BS-bygningsdel 120). Alternativt kan fremsendes brandteknisk redegørelse fra Dansk Brand- og Sikringstekniske Institut (DBI) eller lignende firma som konkluderer, at den udførte bygning har en tilsvarende brandmæssig sikkerhed.

Ansøger har fremsendt redegørelse fra DBI og de vurderer: "...at risikoen for brandspredning over naboskel, i det foreliggende tilfælde, ikke vil være større end ved en sammenlignelig bygning placeret i en afstand af 2,5 m fra naboskel og udført med døre og vinduer mod naboskel."

Den opførte bygning har ikke døre og vinduer mod naboskel og sammenholdt med DBI's notat, er der derfor ikke belæg for at kræve en brandmur eller anden yderligere brandsikring.

På baggrund af DBI's vurdering skønner administrationen, at brandsikkerheden er tilsvarende, som hvis bygningen havde været placeret 2,5 meter fra skel. På den baggrund skal der ikke dispenseres fra afstandskravet eller udføres andre brandmæssige foranstaltninger, men det vil blive betinget, at der ikke fremtidigt kan etableres døre og vinduer mod naboskel.

Administrationen skønner, at en overskridelse af bebyggelsesprocenten med 5,5% er en væsentlig overskridelse i forhold til lokalplanens bestemmelser. Overskridelsen svarer til ca. 150 m². Bebyggelsesprocentenen i lokalplanen er en videreførsel af den bebyggelsesprocent som var angivet i den tidligere lokalplan for området. I forbindelse med udarbejdelse af den nye lokalplan blev der derfor ikke taget direkte stiling til begyggelsesprocenten. Det er sandsynligt, at hvis man i forbindelse med udarbejdelse af den nye lokalplan, var blevet mødt med et ønske om af indfører en højere bebyggelsesprocent for området, ville man have imødekommet dette.
I de øvrige lokalplanlagte industriområder i kommunen ligger bebyggelsesprocenten på mellem 25% og 50%.

Da overskridelsen af bebyggelsesprocenten ikke er i strid med formåls- og anvendelsesparagraffen i lokalplanen skønner administrationen, at det ikke er i strid med intentionerne i lokalplanen at dispenserer for bebyggelsesprocenten. 

Lov- og plangrundlag

Lokalplan 03.8 for Industriområde Nord. 

Konsekvenser

En dispensation for bebyggelsesprocenten vil danne præcedens for området.

Høring, dialog og formidling

Der er foretaget partshøring af den berørte nabo. Der er indkommet bemærkninger til ansøgningen.
Naboen anfører, at det kan have indflydelse på hans forsikringdækning, men såfremt der udføres en brandvæg har han ingen indsigelser til byggeriet.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Bilag

471. Ansøgning om personlig landzonetilladelse til helårsbeboelse i sommerhus på Vestre Stræde 11, Kikhavn

Sagens kerne

Ejeren af ejendommen Vestre Stræde 11 ansøger om, at han og hans hustru kan bo hele året i sommerhuset, der er beliggende i landzone. Ejeren er 85 år og har ejet ejendommen i 48 år. Han er på grund af sin virksomhed tilmeldt folkeregisteret på Frederiksberg, mens hans hustru, som er 82 år, har boet i sommerhuset siden 2004.

Indstilling

Direktionen indstiller, at der meddeles personlig landzonetilladelse til helårsbeboelse i sommerhuset. Landzonetilladelsen udstedes til den nuværende ejer og hans hustru på betingelse af, at de tinglyser landzonetilladelsen.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Bent Andreasen (V)

Sagsfremstilling

Ejeren har den 5. marts 2009 søgt om tilladelse for ham og hans hustru til at bo i sommerhuset hele året, uden at sommerhuset ændrer status til enfamiliehus.

Benyttelsen af sommerhuset til helårsbeboelse kræver landzonetilladelse. 

Hovedformålet med Planlovens landzonebestemmelser er at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg i det åbne land. Landzonearealer er forbeholdt bygninger til driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen 2009 for Halsnæs Kommune er udpeget som værdifuldt landskab samt som kulturhistorisk- og nationalt geologisk interesseområde.

I de udpegede områder må der ikke opføres nye bygninger og anlæg, der ikke er nødvendige for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Desuden må den nuværende arealanvendelse og tilstand kun ændres, hvis det ikke forringer områdernes kvaliteter.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 46 for Kikhavn og beliggende indenfor delområde 1, landsbybebyggelsen, som kan anvendes til helårsbeboelse. 

Administrationen anbefaler derfor, at der meddeles personlig landzonetilladelse til helårsbeboelse for ejeren og hans hustru, idet sommerhuset er beliggende i en afgrænset landsby, hvor der i forvejen er opført enfamiliehuse. Der vil således ikke være tale om byspredning i det åbne land.

Når ejendommen overgår til en ny ejer, skal huset igen bruges som sommerhus. Landzonetilladelsen bør gives på betingelse af, at ejeren tinglyser den personlige landzonetilladelse på ejendommen.

Lov- og plangrundlag

Planlovens § 35 og Kommuneplan 2009 for Halsnæs Kommune.

Konsekvenser

Ingen.

Høring, dialog og formidling

Landzonetilladelsen skal i offentlig høring i 4 uger.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Bilag

472. Ansøgning om personlig landzonetilladelse til helårsbeboelse i sommerhus på Fasanvænget 1, Vinderød

Sagens kerne

Ejeren af ejendommen Fasanvænget 1 ansøger om, at hun og hendes familie, bestående af mand og barn, kan bo hele året i sommerhuset, der er beliggende i landzone. Frederiksborg Amt har i 1999 meddelt afslag på tilsvarende ansøgning fremsendt af samme ejer. Ejeren har aldrig været fraflyttet ejendommen, idet hverken Frederiksborg Amt, HUR eller Halsnæs Kommune har fulgt op på afslaget.

Indstilling

Direktionen indstiller, at der på grund af myndighedspassivitet meddeles personlig landzonetilladelse til helårsbeboelse i sommerhuset. Landzonetilladelsen udstedes til den nuværende ejer og hendes mand på betingelse af, at de tinglyser landzonetilladelsen.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Bent Andreasen (V)

Sagsfremstilling

Ejeren har den 2. oktober 2012 søgt om tilladelse for hende og hendes mand til at bo i sommerhuset hele året, uden at sommerhuset ændrer status til enfamiliehus. De har boet på ejendommen siden 1. april 1997. Hun er 46 år og hendes mand er 51 år. Ejerens begrundelse for at blive boende er, at en fraflytning vil være meget uoverskuelig.

Ejendommen
Ejendommen ligger som et af to sommerhuse på en skrænt omgivet af træer. Mod nord ligger en grusgrav, mod øst ligger Asserbo Golfbane. De nærmeste helårsbeboelser ligger som enkeltstående huse i en afstand af imellem 145 m og 200 m. Se vedlagte kort.

Ejendommen ligger i et område, der i kommuneplanen 2009 for Halsnæs Kommune er udpeget som værdifuldt landskab og som geologisk interesseområde.

Baggrund
I 1999 skrev Frederiksværk Kommune til Frederiksborg Amt, at der var sket tilmelding til folkeregisteret på ovennævnte adresse. Frederiksborg Amt bad ejeren om at fremsende en ansøgning. Den 25. oktober 1999 fremsendte ejeren en ansøgning om tilladelse til helårsbeboelse af sommerhuset. Frederiksborg Amt meddelte den 16. december 1999 afslag på ansøgningen, og påbød ejeren at fraflytte ejendommen inden den 1. februar 2000. Ejeren fremsendte i januar 2000 en klage til Naturklagenævnet, som afviste at behandle sagen, fordi klagefristen var udløbet. Ejeren forsøgte at få Naturklagenævnet til at genoptage sagen, men Naturklagenævnet afviste igen den 8. marts 2000 at behandle sagen. Hovedstadens Udviklingsråd overtog administrationen af landzonebestemmelserne fra Frederikborg Amt. Den 16. november 2000 fremsendte ejeren en ansøgning til Hovedstadens Udviklingsråd om at få genoptaget hendes ansøgning om helårsbeboelse i sommerhuset. Som begrundelse anførte hun, at Frederiksværk Kommune havde meddelt, at forslag til kommuneplan for 2001-2012 indeholdt et ønske om, at området blev overført fra landzone til byzone. HUR afviste at genoptage sagen, idet der ikke var fremkommet væsentlige nye oplysninger i sagen. Samtidig informerede HUR ejer om, at idet der var en aktuel ansøgning om overførsel af det pågældende landområde til byområde, ville den videre sagsbehandling af helårsanvendelsen af sommerhuset afvente behandlingen af forslag til kommuneplan 2001-2012 for Frederiksværk Kommune. HUR undlod derfor at politianmelde ejerne for ikke at have efterkommet amtets påbud om fraflytning af ejendommen.

Området skiftede aldrig zonestatus, og der er ikke sket yderligere i sagen, før Halsnæs Kommune igen retter henvendelse til ejeren.

Vurdering
Benyttelsen af sommerhuset til helårsbeboelse kræver landzonetilladelse.

Administrationen anbefaler, at der meddeles personlig landzonetilladelse til helårsbeboelse for ejeren og hendes familie, idet ejerne har boet på ejendommen i 15 år, uden at myndighederne aktivt har forsøgt at få det ulovlige forhold bragt til ophør. Når ejendommen overgår til en ny ejer, skal huset igen bruges som sommerhus. Landzonetilladelsen bør gives på betingelse af, at ejeren tinglyser den personlige landzonetilladelse på ejendommen. 

Administrationens anbefaling er alene begrundet i myndighedspassiviteten. Helårsbeboelse i et sommerhus i landzone skal sidestilles med opførelse af et nyt enfamiliehus i landzone og strider imod landzonebestemmelsernes hovedformål om at modvirke byspredning og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Hvis ejeren var flyttet ind i 2012 og havde ansøgt om helårsbeboelse, så ville administrationen have anbefalet et afslag, idet hensynet til beskyttelse af det åbne land som udgangspunkt bør opretholdes, og ejendommen fastholdes som sommerhus.   

Lov- og plangrundlag

Planlovens § 35 og Kommuneplan 2009 for Halsnæs Kommune.

Konsekvenser

Flere helårsbeboelser i landzoneområder har negativ indflydelse på naturen.

Høring, dialog og formidling

Landzonetilladelsen skal i offentlig høring i 4 uger.

Økonomi og afledt drift

Ingen

Uden overskrift

Forslag til handlemuligheder
Handlemulighed 1: Direktionen indstiller, at der på grund af myndighedspassivitet meddeles personlig landzonetilladelse til helårsbeboelse i sommerhuset. Landzonetilladelsen udstedes til den nuværende ejer og hendes mand på betingelse af, at de tinglyser landzonetilladelsen.

Handlemulighed 2: Udvalget beslutter at meddele afslag til helårsbeboelse i sommerhuset, idet hensynet til beskyttelse af det åbne land tillægges afgørende vægt. Den nuværende ejer og hendes familie skal som følge heraf fraflytte ejendommen.

Bilag

473. Grøn Vækstpakke frigivelse af anlægsmidler

Sagens kerne

Byrådet afsatte i forbindelse med Budget 2013 - 2016 midler til gennemførelse af supplerende energibesparelser. Midlerne er i investeringsoversigten afsat som en "Grøn Vækstpakke”. De afsatte midler, i 2013 på 15 mio. kr., søges frigivet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Teknik og Miljø overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at der gives anlægsbevilling på 15 mio. kr. til investering i supplerende energibesparelser finansieret af det i investeringsoversigten for 2013 afsatte rådighedsbeløb.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Imod stemte: Lars C. K. Frederiksen (V) og Walter Christophersen (O)

Fraværende med afbud: Bent Andreasen (V)

Sagsfremstilling

Der er i Halsnæs Kommunes investeringsoversigt afsat 15 mio. kr. i 2013 og 10 mio. i 2014 til gennemførelse af supplerende energibesparende tiltag.

Den 27. juni 2012 indgik Halsnæs Kommune en kurveknækkeraftale med Go´Energi, hvor kommunen forpligter sig til at nedbringe energiforbruget med 32% i perioden 2012-2017 i forhold til forbruget i 2010, som er basisåret. Danmark har via regeringens klimaplan bl.a. målsætninger om at nedbringe CO2-udledningen samt øge andelen af energi baseret på vedvarende energikilder.

I 2009 indgik Halsnæs Kommune en ESCO-aftale med YIT A/S. Som en del af aftalen er der investeret 91 mio. kr. i energibesparelser i de kommunale bygninger, idet YIT A/S har garanteret, at der ved denne investering kan spares 31,1% af varmeforbrugt og 28,5% af elforbruget i de omfattede bygninger. Den 10. juni 2010 blev entreprisefasen igangsat og en af Danmarkshistoriens hidtil største aftaler om at spare på energi er ved at blive afsluttet. Projektets drift- og opfølgningsfase er igangsat og energispareresultater for 2012 forventes klar ved udgangen af februar 2013.

Der er i forbindelse med ESCO-projektets energianalyse-fase konstateret energisparetiltag, som ikke kunne realiseres indenfor rammerne af projektet fx på grund af udbudskrav samt prioriteringer af projektets økonomi.  Der er i udbudsmaterialet for ESCO-projektet stillet minimums krav til andel af energibesparelser, der stammer fra tiltag vedrørende klimaskærm. Der er også stillet minimumskrav til de garanterede energibesparelser på henholdsvis el og varme. Desuden har markedsudviklingen med mærkbart faldende priser på solceller gjort det endnu mere rentabelt at montere solceller på steder, hvor det ikke var økonomisk fordelagtigt for ca. 1½ år siden. Det er disse tiltag, der har dannet udgangspunkt for yderligere energisparetiltg, idet der er taget hensyn til den teknologiske og tekniske udvikling efter gennemførelse af ESCO-energianalysen.

De tiltag der planlægges gennemført på nuværende tidspunkt er grupperet i følgende grupper: Solceller, klimaskærm og øvrige tiltag. Tiltag vedrørende klimaskærm vil i visse tilfælde medvirke til at formindske vedligeholdelsesefterslæbet og i visse tilfælde forbedre komforten for brugerne fx på grund af en forbedret varmefordeling.

Hvilke tiltag, der gennemføres, vil bero på detaljerede beregninger, idet der laves vurderinger på de simple tilbagebetalingstider samt de tekniske levetider. Desuden tages der hensyn til, om de ændrede afregningsregler på solcelleområdet giver anledning til opprioritering af etablering af solcelleanlæg. Omfanget af den nødvendige eksterne og interne rådgivning medregnes ved beregning af tilbagebetalingstid. Derudover tages der hensyn til de indkomne tilbudspriser.

Opgaverne bliver udbudt i fagentreprise i et omfang, så det er interessant for både lokale og eksterne håndværkere. 

Lov- og plangrundlag

Budget 2013
Kurveknækkeraftalen mellem Go´Energi og Halsnæs Kommune

EU´s udbudsdirektiv for varer, tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver

Tilbudsloven

Konsekvenser

Tiltag, der gennemføres via Grøn Vækstpakke, vil nedbringe kommunens CO2-udledning. Dette vil ske via gennemførelse af tiltag, der reducerer energiforbruget samt via etablering af vedvarende energianlæg. Dette vil igen understøtte kommunens mulighed for at leve op til dens forpligtigelser på klimaområdet og dermed også Danmarks målsætninger.

Udover den økonomiske besparelser og nedbringelse af CO2 udledning, vil gennemførelse af tiltagene  i visse tilfælde medvirke til at formindske efterslæbet på vedligeholdelse af de kommunale bygninger samt i visse tilfælde forbedre komforten for bygningernes brugene.

Den valgte udbudsform giver lokale håndværkere mulighed for at deltage i udbudsprocessen.

Høring, dialog og formidling

Gennemførelse af tiltagene vil ske i dialog med lederne og driftspersonalet i de berørte ejendomme.

Økonomi og afledt drift

Der er indregnet afledte driftsbesparelser på 0,692 mio. kr. i 2014 og 1,154 mio. i de eferfølgende overslagsår for den samlede Grøn Vækstpakke, der er fordelt over årene 2013 og 2014. Sagen har ingen konsekvenser for kassebeholdningen, idet bevillingen finansieres af det i budgettet afsatte rådighedsbeløb. Energi investeringerne er 100% lånefinansieret. Låneydelserne finansieres af de afledte driftsbesparelser.

Uden overskrift

Bilag

Oversigtsbilag for Grøn Vækstpakke (eftersendes)

474. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Orientering fra formanden

2. Orientering fra området for Miljø og Teknik

 

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Registrering af bygninger i Krudtværksområdet blev udleveret til udvalgets medlemmer.

Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Bent Andreasen (V)

Bilag

476. Underskriftsark

Sagens kerne

Uden overskrift

Protokollen godkendt.

Jørgen L. Hansen (F) formand

Hans Jørgen Larsen (A) næstformand

Bertil Nyenstad (A)

Torben Hedelund (A)

Walter G. Christophersen (O)

Bent Andreasen (V)

Lars C. K. Frederiksen (V)

Sidst opdateret 7. marts 2014