Udvalget for Miljø og Teknik



Referat 22.01.2013 kl. 16:30

Medlemmer:

Jørgen L. Hansen (F), Formand
Hans Jørgen Larsen (A), Næstformand
Bertil Nyenstad (A)
Torben Hedelund (A)
Walter G. Christophersen (O)
Bent Andreasen (V)
Lars C. K. Frederiksen (V)

Øvrige deltagere:

Svend-Erik Nielsen, Direktør
Rikke Voss Hvelplund , Chef
Jonna Lybech Bay, Udvalgssekretær

477. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordnen godkendt.

Fraværende med afbud: Walter Christophersen (O)

478. Politisk økonomiopfølgning december 2012 - Udvalget for Miljø og Teknik

Sagens kerne

Der fremsendes Politisk økonomiopfølgning med baggrund i forbrugs- og aktivitetstal ultimo december 2012.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Walter Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Kommunens ledelsesinformationssystem (LIS) indebærer generelt, at der til hvert udvalgsmøde udarbejdes en ukommenteret LIS-rapport, der giver et opdaterede overblik over udviklingen i økonomi inden for udvalgets område samt at LIS-rapporten er tilgængelig på Personalenettet senest den 6. hverdag i måneden. 

Idet kommunen er overgået til nyt økonomisystem pr. 1. januar 2013 vil der i overgangsfasen ikke blive udarbejdet LIS-rapporter før implementeringen af det nye system er sikret fuldt ud. Der er således ikke udarbejdet LIS-rapporter pr. ultimo december 2012.

Bilagsmaterialet indeholder en kommentarrapport, hvor administrationen på baggrund af økonomiudtræk og eventuelle aktivitetsbaserede nøgletal giver en vurdering af forventninger til årets resultat på de enkelte områder. Det forventede resultat opstilles i forhold til det korrigerede budget.

Lov- og plangrundlag

  • Budget 2012 – 2015. Vedtaget af Byrådet 11. oktober 2011
  • Politisk økonomiopfølgning. Godkendt Af Udvalget for Teknik og Miljø den 16. december 2008.

Økonomi og afledt drift

Budgettet forventes overholdt.

Bilag

479. Drøftelse af temaer til Kommuneplan 2013, runde 1 af 2

Sagens kerne

Der bliver to drøftelsesmøder med kommuneplantemaerne. På dette, det første møde, er det temaerne: biogas, detailhandel, vandafsnittene (vand, vandløb, spildevand, søer, kystvande, grundvand - samlet i et bilag), kulturmiljøer og smårettelser, der fremlægges til drøftelse. På det andet møde kommer afsnittene: lavbundbundsområder og oversvømmelse, jordbrug, klimatilpasning, uforstyrrede landskaber og borgertiltrækning.

Mødedeltagelse
I mødet deltager planlægger Jørgen Krog og fagkoordinator Pia Weirum.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik drøfter temaerne.

Beslutning

Udvalget drøftede sagen.,

Fraværende med afbud: Walter Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Alle temaerne er vedlagt i bilag.

Biogastemaet er helt nyt, og indsættes under kapitel 6.2 tekniske anlæg. På baggrund af de analyser, biogassekretariatet har foretaget, er det vurderet, at der i Halsnæs Kommune kun er et mindre område omkring Sverkilstrup, hvor der kan placeres et biogasanlæg for husdyrgødning. Når man ser på biogas, er det relevant også at se på organisk affald. Det er drøftet med Halsnæs Kommunale Forsyning, og de har en mindre mængde biomasse, der kan indgå i driften af et biogasanlæg. Imidlertid skal biogasanlæg have en passende stor mængde biomasse for at kunne fungere rationelt, og den er ikke til stede i Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune udlægger et areal til et biogasanlæg syd for Helsinge, og hertil vil forsyningens biomasse kunne leveres i stedet for som i dag at blive kørt til Holbæk. Et eventuelt mindre gårdbiogasanlæg i Sverkilstrup vil kræve en konkret vurdering, hvis der kommer en ansøgning herom.

Detailhandel er rettet for arealstørrelser på enkeltstående dagligvarebutikker, der er øget, og beregningsmåden, der er præciseret samt på placeringskravene. Det sker på baggrund af de sager og ansøgninger, der har været. Sådanne nye butikker kan være attraktive for nogle lokalområder, og det er derfor vigtigt, at de placeres hensigtsmæssigt for disse områders beboere, og ikke ud til de store veje for at tiltrække trafikanter derfra. Endelig er Planlovens anbefalede afstandskrav til bymidter, lokalcentre og eksisterende butikker indskrevet.

Vandafsnittene er taget fra vandhandleplanerne og tilpasset, så de passer ind i kommuneplanstrukturen. Retningslinjerne er medtaget uændret. For så vidt angår de seks vandafsnit i vandtemaet, er retsgrundlaget lige nu ikke endeligt afklaret, da de statslige vandplaner er blevet hjemsendt til fornyet behandling af Miljø- og Naturklagenævnet. Hvis de ikke er genvedtaget inden Kommuneplan 2013 skal fremlægges som forslag til politisk behandling, vil afsnittene blive udeladt, og vil så komme som tillæg, når retsgrundlaget er kommet på plads igen. Indtil da vil de gamle regionplanretningslinjer, som er i Kommuneplan 2009 fortsat være gældende.

Kulturmiljø er indskrevet i kapitel 5.2 om kulturarv. Dette afsnit har hidtil primært omhandlet værdier på landet, og udvides nu til i større omfang at handle om værdierne i byområderne. Da vi i løbet af 2013 og 2014 gennemfører en omfattende kulturmiljøanalyse af byområderne i Halsnæs Kommune, vil dette kapitel senere gennem et tillæg blive suppleret med resualtatet af denne analyse. Kapitlet har fået indføjet en liste over allerede udpegede bevaringsværdige huse i kommunen. Listen kommer til at ligge som et bilag til kapitlet.

Smårettelserne omfatter dels rettelser som følge af statslige krav, ændrede overordnede regler, nye forhold (som solceller, varmepumper og bannerreklamer) og endelig nogle ændringer for at gøre kommuneplanen mere forståelig og praktisk anvendelig. Bilaget er kommenteret i kursiv, da rettelserne omfatter mange kapitler og afsnit, og derfor godt kan virke noget rodet ellers. Konsekvensrettelser, stave- og formuleringsrettelser og lignende er ikke vist i bilaget med gennengangen af disse rettelser.

Der kan stadig forekomme enkelte mindre rettelser i de fremlagte temaer, idet der blandt andet endnu kan ske ting i forhold til kommuneplanarbejdet i nabokommunerne, ligesom der er en del parallelle processer på nationalt og kommunalt niveau i 2013. Men i det store hele er de klar.

Emnet om at tiltrække borgere (til næste møde) bliver ikke et selvstændigt tema, men ligger mange steder i kommuneplanen i retningslinjerne og rammer. Et eksempel er, at der gøres mere for at sikre, at eventuelle nye dagligvarebutikker bliver placeret der, hvor folk bor og ikke der, hvor der er mest trafik.

Parallelt med kommuneplanprocessen kører en række andre projekter, hvis resultat enten når at komme med i kommuneplanen eller resulterer i et tillæg. Det er for eksempel klimahandlingsplanen, udpegning af kulturmiljøer og de turistmæssige overvejelser, som Byrådet i 2012 vedtog skulle køre som en selvstændig kommuneplan(tillæg)sproces. Disse temaer vil også fokusere på forskellige emner, som kan tiltrække borgere gennem aktiv brug af kommunens værdier.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, Planloven.

Konsekvenser

Ikke relevant, da det kun er en drøftelsessag.

Høring, dialog og formidling

Ingen nu. Forslaget til Kommuneplan 2013 skal i mindst otte ugers høring, og vi planlægger en høringsperiode på cirka 10 uger af hensyn til sommerferien.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Bilag

480. Forslag til lokalplan 07.36 for Ølsted Grusgrav

Sagens kerne

Formålet med lokalplanen er, at give nemmere mulighed for at gennemføre mange af de ideer som landskabsplanen, der er udarbejdet for Ølsted Grusgrav, indeholder.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at
1. forslag til lokalplan 07.36 for Ølsted Grusgrav vedtages og
2. at forslag til kommuneplantillæg 12 vedtages og
3. at der ikke laves en miljøvurdering

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales, idet udvalget anbefaler, at der bliver mulighed for etablering af toilet i område C.

Fraværende med afbud: Walter Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Ølsted Grusgrav har tidligere været anvendt til indvinding af materialer til gasbeton produktionen på H+H i Ølsted. Efter at indvindingen ophørte, skete der ikke efterbehandling af området, og derfor fremstår Ølsted grusgrav i dag som et vildt og spændende sted.

Ølsted grusgrav bruges i dag som nærrekreativt område for borgerne i Ølsted. For at gøre grusgraven endnu mere attraktivt for borgerne i Ølsted, er der i tæt dialog mellem borgerne, landskabsarkitekter fra Opland og Halsnæs Kommune blevet udarbejdet en landskabsplan for Ølsted Grusgrav. Landskabsplanen indeholder forslag til en række forskellige aktiviteter, der kan rummes i grusgraven. Landskabsplanen kan ses som kortbilag 3 i lokalplanen.

Området ligger i landzone, og det vil derfor kræve landzonetilladelse, hver gang en af ideerne i landskabsplanen skal føres ud i livet. Lokalplanen sikre, at projekter kan gennemføres hurtigere, idet den på forhånd har opstillet de nødvendige retningslinjer for mange af ideerne i landskabsplanen.

Sammen med lokalplanen, er der udarbejdet et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget overførerer en mindre del af matr.nr. 5ai Ølsted By, Ølsted fra byzone til landzone. Det drejer sig om et areal, der ligger foran boligerne på Jasminvej.

Der har fra styregruppen/borgerforenings side været ønske om, at veje og stier i grusgraven kan anlægges med granitskærver samt at der gives mulighed for at etablere fast belysning i grusgraven. Administrationen har ikke givet mulighed for dette i forslaget til lokalplanen, da begge dele vurderes at være uforenligt med de landskabelige værdier.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009.

Høring, dialog og formidling

Landskabsplanen for Ølsted Grusgrav er blevet til i et samarbejde med borgerne i Ølsted. Der har været holdt to borgermøder og møder i en arbejdsgruppe af frivillige interesserede borgere nedsat ved det første borgermøde.
Lokalplanen sendes i offentlig høring i 8 uger. I forbindelse med offentlighedsperioden afholdes der et dialogmøde med styregruppen for Ølsted Grusgrav hvor forslag til lokalplanen 07.36 drøftes.

Økonomi og afledt drift

Ingen

Bilag

481. Forslag til lokalplan 02.20 for 7 ejendomme på Tinsoldaten i Vinderød

Sagens kerne

En del af Lokalplan 02.18 for L-grunden ændres, så det bliver tilladt også at bygge enfamiliehuse med facader af sten og i 1 plan i hele lokalplanområdet.

Der er udarbejdet en ny lokalplan for denne del af området.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler,
  1. at forslag til lokalplan 02.20 for 7 ejendomme på Tinsoldaten i Vinderød vedtages og sendes i høring,
  2. og at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales, idet der sker præcisering af tagbelægningen i § 9.9 og at bestemmelser af småbygninger i den eksisterende lokalplans § 9.7, 1. punkt overføres til den nye lokalplans § 9.11. 

Fraværende med afbud: Walter Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en ny lokalplan for en del af området ved Tinsoldaten.

Området er omfattet af lokalplan 02.18, der har udlagt en del af området til enfamiliehuse i 1 plan med facader af sten og en del af området til enfamiliehuse i 1½ plan med facader af træ. Denne opdeling følgende den eksisterende bebyggelses struktur.

Det har vist sig, at potentielle købere også ønsker at bygge stenhuse. Borgmesteren har derfor anmodet administrationen om at udarbejde en ny lokalplan, hvor det bliver muligt også at opføre huse i 1 plan med facader af sten.

Den nye lokalplan gør det muligt at bygge både træ- og stenhuse i 1 og 1½ plan.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009.

Kommuneplan 2009
Lokalplan 02.18

Konsekvenser

Bestemmelserne i den eksisterende lokalplan 02.18 er udformet, så husene i så høj grad som muligt spiller op til de eksisterende bebyggelser. I den nye lokalplan 02.20 kan der ske en sammenblanding af bebyggelsesformer (træ og sten samt 1 og 1½ plan). Det vurderes dog at have mindre betydning, da der kun er tale om 7 ejendomme.

Høring, dialog og formidling

Planen sendes i offentlig høring i 8 uger.

Økonomi og afledt drift

En konsekvens af lokalplanændringen kan være, at ejendommene nemmere kan sælges.

Bilag

482. Plejeplan for de fredede skrænter og stejlepladser ved Lynæs og Store Karlsminde

Sagens kerne

Skrænterne og de to stejlepladser ved Lynæs og Store Karlsminde er fredede. Det fremgår af fredningen, at Halsnæs Kommune som plejemyndighed skal udarbejde en plejeplan for det fredede område. Administrationen har nu udarbejdet en plejeplan som ønskes behandlet af Udvalget for Miljø og Teknik. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik vedtager "Plejeplan for de fredede skrænter og stejlepladser ved Lynæs og Store Karlsminde".

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Fraværende med afbud: Walter Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Kystskrænterne ved Lynæs og Store Karlsminde er fredede med Naturklagenævnets afgørelse af 23. januar 2004. Fredningen har som formål at bevare landarealerne øst og vest for Lynæs Havn med skrænter og forland, samt at sikre de kystnære dele af søterritoriet og bevare den åbne vandflade. Endvidere skal levemulighederne for det vilde plante- og dyreliv sikres og forbedres. Fredningen har desuden til formål at sikre en offentlig sti langs kysten og på de høje skrænter med udsigt over fjorden, samt at sikre stiforbindelsen fra kyststien til baglandet og offentlighedens opholdsret. Det fremgår af fredningen, at Halsnæs Kommune som plejemyndighed skal udarbejde en plejeplan for det fredede område.

Skrænterne ved Lynæs og Store Karlsminde er i Kommuneplan 2009 udpeget som område af geologisk interesse, fordi det her er muligt at studere lag og strukturer fra sidste istid. De sydvendte og sandende skrænter og flade stejlepladser er desuden levested for en lang række dyre- og plantearter, som er truede, fordi deres levesteder forsvinder både i Danmark og generelt i EU.

Plejeplanen for skrænterne ved Lynæs og Store Karlsminde skal i følge fredningen sikre skrænternes sårbare og lyskrævende vegetation. Plejeplanen indeholder dels en generel del med beskrivelse af området og dels en opdeling af området i delområder med specifikke forslag til naturplejetiltag i de enkelte delområder.

Når plejeplanen er udarbejdet har Halsnæs Kommune, som plejemyndighed ret, men ikke pligt til at fortage naturpleje på de fredede arealer uden udgift for grundejerne. Grundejerne har dog også selv mulighed for, efter aftale med kommunen, at foretage naturpleje på deres egen grund i overensstemmelse med plejeplanen.
En del af arelaerne er ejet af Naturstyrelsen og disse arealer skal Naturstyrelsen pleje. 

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse nr. 1604 af 20. november 2006 om pleje af fredede arealer, om tilsyn og om indberetninger.
Naturklagenævnets afgørelse af 23. januar 2004 om fredning af skræntarealer m. m. ved Lynæs Havn. 

Konsekvenser

Plejeplanen beskriver hvordan områderne bør plejes for at sikre og forbedre levestederne for dyre- og plantelivet. Den eventuelle efterfølgende naturpleje, der gennemføres på baggrund af plejeplanen, vil forbedre levevilkårene for disse arter.  

Høring, dialog og formidling

Administrationen har i foråret 2012 sendt en folder til lodsejerne indenfor fredningen. Folderen orienterede ejerne om, at Halsnæs Kommune ville udarbejde en plejeplan for det fredede område, og at de havde mulighed for at komme med forslag og ideer til indholdet af plejeplanen. Administrationen modtog henvendelse fra 2 lodsejere i området, samt fra Lynæs Havn. Henvendelserne var dels fra en bruger af en sommerhusgrund, som gerne fortsat ville have meget beplantning på grunden. Denne grund foreslås da heller ikke ryddet.
Dels en henvendelse fra en lodsejer om en klynge popler, som kommunen gerne måtte fælde. Disse popler er dog ikke foreslået fældet, fordi det er prioriteret at rydde større sammenhængende områder.

Lynæs Havn ville gerne drøfte deres planer om en sti fra Lynæs Havn til stejlepladsen ved Store Karlsminde, som man kan gå tørskoet på hele året. Plejeplanen kan ikke tage stilling til den konkret udformning af en sti. Fredningen giver mulighed for en trampesti, og en evt. befæstet sti eller brosti kræver dispensation fra fredningen.      

Plejeplanen bliver efter vedtagelse sendt til lodsejere i området til orientering. Hvis kommunen ønsker at gennemføre naturpleje på private arealer i henhold til plejeplanen, skal lodsejerne orienteres om det, og de vil få mulighed for inden for 4 uger at meddele, at de selv ønsker at gennemføre naturplejen. Lodsejerne har endvidere mulighed for at gøre indsigelse mod den planlagte naturpleje. Kommunen kan dog også gennemføre pleje efter tilladelse fra Fredningsnævnet. 

Økonomi og afledt drift

Plejeplanen følges op af konkret naturpleje i området. Der er forudsættes overført midler til naturpleje indenfor plejeplanens område fra driftsbudgettet i 2012 til budgettet i 2013. Midlerne vil blive anvendt til førstegangspleje i området.  

Bilag

483. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Kommende sager til Udvalget for Miljø og Teknik

2. Orientering fra formanden

3. Orientering fra området for Miljø og Teknik

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Walter Christophersen (O)

Bilag

484. Underskriftsark

Sagens kerne

Uden overskrift

Protokollen godkendt.

Jørgen L. Hansen (F) formand

Hans Jørgen Larsen (A) næstformand

Bertil Nyenstad (A)

Torben Hedelund (A)

Walter G. Christophersen (O)

Bent Andreasen (V)

Lars C. K. Frederiksen (V)

Sidst opdateret 3. marts 2014