Udvalget for Miljø og Teknik



Referat 04.09.2012 kl. 16:30

Medlemmer:

Jørgen L. Hansen (F), Formand
Hans Jørgen Larsen (A), Næstformand
Bertil Nyenstad (A)
Torben Hedelund (A)
Walter G. Christophersen (O)
Bent Andreasen (V)
Lars C. K. Frederiksen (V)

Øvrige deltagere:

Svend-Erik Nielsen, Direktør
Rikke Voss Hvelplund , Chef
Jonna Lybech Bay, Udvalgssekretær

405. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordnen godkendt.

406. Statsforvaltningen Hovedstadens afgørelse vedrørende klage over udstedt byggetilladelse på Nødebovejen 172, Hald

Sagens kerne

Miljø og Teknik har i august 2011 udstedt en byggetilladelse til opførelse af et nyt sommerhus med tilhørende anneks og udhuse på Nødebovejen 172 i Hald.
Afgørelsen blev påklaget til Statsforvaltningen Hovedstaden af en borger i området, som mener, at der er sket en fejl i sagsbehandlingen, og at Miljø og Teknik har begået en retlig fejl ved ikke at foretage partshøring.

Indstilling

Direktionen indstiller, at afgørelsen tages til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning

Sagsfremstilling

I december 2011 modtog Miljø og Teknik en klage over, at byggeriet ikke overholdte afstandsbestemmelserne i bygningsreglementet til stiskel, og at det nye byggeri fratog klager en væsentlig del af havkikket fra sin ejendom. Miljø og Teknik svarede klager, at byggetilladelsen var udstedt i henhold til gældende bygningsreglement (BR10), og at det i klagen omtalte stiskel ikke var udmatrikuleret, men en del af ejendommen. Klager påklagede herefter afgørelsen til Statsforvaltningen Hovedstaden.

Statsforvaltningen Hovedstaden finder ikke, at Halsnæs Kommune havde pligt til at partshøre klager, idet klager ikke skønnes at være part.

Lov- og plangrundlag

Bygningsreglement BR10

Konsekvenser

Ingen.

Høring, dialog og formidling

Ingen.

Bilag

407. Natur-og Miljøklagenævnets afgørelse om håndhævelse af privatretlig servitut for carport opført på Levkøjvej 2, St.Karlsminde

Sagens kerne

Miljø og Teknik meddelte den 14. februar 2011 afslag på ansøgning om dispensation til lovliggørelse af en ulovligt opført carport fra før 1989. Ejeren påklagede afgørelsen til Natur-og Miljøklagenævnet. Nævnet vurderede, at Kommunen har udvist myndighedspassivitet. Sagen blev hjemsendt til fornyet behandling. Miljø og Teknik lovliggjorde carporten på baggrund af ankenævnets indstilling.

Indstilling

Administrationen indstiller til Udvalget for Miljø og Teknik, at sagen tages til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning

Sagsfremstilling

Ejendommen er omfattet af en deklaration ( en privatretlig servitut ) fra 1970, hvori der bl.a. er fastlagt en byggelinie på 5 m fra vejskel. Miljø og Teknik blev i 2008 opmærksom på, at der var opført en carport  i strid med deklarationen.

Miljø og Teknik meddelte den 14. februar 2011 afslag på ansøgning om lovliggørelse da det var Miljø og Tekniks vurdering, at placeringen af carporten var i strid med intentioner bag deklarationen. Desuden var der ikke tidligere dispenseret fra denne bestemmelse.  

Ejeren af ejendommen påklagede kommunens afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Nævnet påpegede, at der efter nævnets vurdering har været myndighedspassivitet og at der desuden var begået en sagsbehandlingsfejl på grund af en forkert lovhenvisning.

Sagen blev hjemsendt til fornyet behandling.

For god ordens skyld kan Miljø og Teknik oplyse, at alle afgørelser har været vedlagt klagevejledning.

Sagen er blevet genbehandlet og afsluttet med en lovliggørelse af carporten på baggrund af Natur-og Miljøklagenævnets udtalelse.

Lov- og plangrundlag

Planlovens § 43.

Konsekvenser

På baggrund af at Natur- og Miljøklagenævnet har rejst tvivl om der har været vedlagt klagevejledning til afgørelserne, er klagevejledningerne i dag en integreret del af afgørelsen, desuden henvises der til klagevejledningen på forsiden af afgørelsen. 

Høring, dialog og formidling

Grundejerforeningen er blevet orienteret om, at carporten nu er lovlig.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Bilag

408. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om lovliggørelse af læskure på Torupvejen 76

Sagens kerne

Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet Halsnæs Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til at bibeholde 5 læskure/dommerskure på ejendommen Torupvejen 76, matr. nr. 3a Tømmerup bys Vangjorde, Torup. Kommunens afslag på bibeholdelse af en togvogn/overdækning blev hjemvist til fornyet behandling. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efteretning

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune meddelte den 15. december 2011 afslag på lovliggørende landzonetilladelse til at bibeholde fem overdækninger, der anvendes som læskure samt som dommerskure, når der afholdes stævner på ejendommen 3-4 gange om året. Samtidig meddelte kommunen ansøger, at en togvogn/overdækning - efter kommunens vurdering -  ikke var nødvendig for driften af ejendommen, og at et tidligere afslag på en ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse derfor fortsat var gældende. Agrovi klagede på vegne af ejerne til Natur- og Miljøklagenævnet over afgørelsen.
  
Baggrunden for ansøgningen var, at administrationen den 29. november 2010 havde meddelt lovliggørende landzonetilladelse til tre læskure på 59 m2, 80 m2 og 330 m2 på ejendommen. Samtidig blev der givet afslag på at bibeholde fem overdækninger/dommerskure på hver 10 m2 samt en togvogn/overdækning på 55m2. Overdækningerne blev efterfølgende påbudt fjernet.

Agrovi søgte den 2. oktober 2011 om lovliggørende landzonetilladelse til de fem overdækninger/dommerskure, fordi der var nye oplysninger i sagen, idet overdækningerne også blev brugt som læskure til hestene. Med hensyn til togvognen anførte Agrovi, at den fortsat blev brugt som læskur, og at bygningen havde stået upåtalt i 20 år.

Administrationen besluttede herefter af genoptage sagen for så vidt angår de fem overdækninger på 10 m2, men afviste af genoptage sagsbehandlingen af togvognen.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede den 29. juni 2012 Halsnæs kommunes afslag på landzonetilladelse til at bibeholde de 5 læskure/dommerskure. Nævnet ophævede samtidig kommunes afslag på landzonetilladelse til at bibeholde togvognen/overdækningen, og hjemviste sagen til fornyet behandling med henblik på, at kommunen skulle tage stilling til det af klager oplyste og herunder vurdere, om der fortsat var grundlag for at kræve togvognen fjernet.

Administrationen har, som opfølgning på Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, sendt varsel om påbud  om at fjerne de 5 læskure/dommerskure. Administrationen har endvidere meddelt ansøger, at det vurderes, at togvognen/overdækningen har stået upåtalt i meget lang til, og at ejer kan have indrettet sig på, at bygningen kan blive stående. Kommunen vil derfor ikke kræve bygningen fjernet, men vil tilføje den på ejendommens BBR-oplysninger.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning.

Konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Høring, dialog og formidling

Ingen bemærkninger.

Økonomi og afledt drift

Ingen bemærkninger.

Bilag

409. CO2-regnskab for 2011

Sagens kerne

Siden 2007 er der for at kunne følge udviklingen i CO2-emissionen og energiforbruget i Halsnæs Kommune som koncern blevet udarbejdet et  CO2-regnskab.  CO2-regnskabet foreligger nu for året 2011.

Indstilling

Direktionen indstiller, at  CO2 regnskabet for 2011 tages til efterretning og fremsendes til orientering i Økonomiudvalget og Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 17. juni 2008 at indgå en Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) med en målsætning om at reducere  CO2-emissionen med 2 % om året frem til år 2025.

Af klimakommuneaftalen følger, at der en gang om året skal indleveres et  CO2-regnskab til DN. Ideen med regnskaberne er at følge udviklingen for at se, om vi lever op til vores forpligtelser i forhold til at reducere  CO2-udslippet med 2 procent om året, samt vurdere, om de klimaprojekter, vi igangsætter, har den forventede effekt.
 
 CO2-regnskabet for 2011 viser, at kommunens  CO2-emission er faldet fra 14.584 tons  CO2 i 2007 til 10.909 tons  CO2 i 2011. Dette svarer til, at  CO2-emission i gennemsnit er faldet med 6,3 % om året i perioden 2007-2010, hvilket er mere end det aftalte fald på mindst 2 % om året. Totalt faldt udledningen med 25 % fra 2007 til 2011, hvilket er større end usikkerheden på målingerne og det må derfor siges at være reelt og signifikant.

Ser man bort fra elleverandørernes reduktion i  CO2-emissionen ved f.eks. større anvendelse af vedvarende energi og fastholder elfaktoren fra udgangspunktet i 2007, er faldet i gennemsnit på 3,5 % om året. Halsnæs Kommune har dermed knækket kurven og resultaterne af klimaarbejdet, herunder ESCO-aftalen kan ses af regnskabet. 

Handlingsplanen for 2012 bygger fortsat på ESCO-projektet, der afslutter sine investeringer i 2012. 

Lov- og plangrundlag

Byrådets beslutning den 17. juni 2008, punkt 434 om Halsnæs Kommune som Klimakommune.

Konsekvenser

Målet for klimaarbejdet er at reducere de kommunale virksomheders samlede  CO2-udledning.  CO2-regnskabet og handleplanen er derfor redskaber til at arbejde med tiltag, der kan bidrage til et bedre miljø.

Høring, dialog og formidling

 CO2-regnskabet er sendt til Danmarks Naturfredningsforening og vil desuden blive offentliggjort på Halsnæs Kommunes hjemmeside.

Økonomi og afledt drift

Iværksatte initiativer er holdt indenfor driftrammen.

Bilag

410. CO2 regnskab for det geografiske område Halsnæs Kommune 2009 og 2011

Sagens kerne

CO2-regnskabet for Halsnæs Kommune som geografisk område foreligger nu for år 2009 og 2011. Regnskabet har til formål at give et overblik over kommunens samlede emission af CO2 og at give indsigt til at foretage klimapolitiske prioriteringer. Vedlagt CO2-regnskabet er et notat, der på baggrund af CO2-regnskabet peger på nogle mulige virkemidler til reduktion i CO2-emissionen i Halsnæs Kommune. Dette oplæg skal ses som oplæg til en politisk debat om eventuelle fremtidige prioriteringer og er ikke et direkte omsættelig handlingskatalog.

CO2-regnskabet peger på vejtrafikken, procesvarme i større industrier og el-forbruget i private boliger, som de tre væsentligeste kilder til CO2-emission i Halsnæs Kommune. I alt udgør disse tre delsektorer ca. 83% af den samlede CO2-emission fra Halsnæs Kommune.  

Indstilling

Direktionen indstiller, at CO2-regnskabet for det geografiske område Halsnæs Kommune 2009 og 2011 tages til efterretning af Udvalget for Miljø og Teknik og videresendes til efterretning i Økonomiudvalget og Byrådet.  

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning, idet administrationen til udvalget frembringer oplæg til en mere enkel og målrettet fremtidig rapportering.

Walter Christophersen (O) kunne ikke tage sagen til efterretning

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog for budgetår 2010, at der skulle udarbejdes et CO2-regnskab for 2009 for Halsnæs Kommune som geografisk område og herefter for hvert andet år. På grund af manglende tilgængelighed af data har regnskabet for 2009 været udsat, men foreligger nu sammen  med regnskabet for 2011.

CO2-regnskabet kom i stand med udgangspunkt i, at klimaarbejdet i Halsnæs Kommune på sigt skal udfoldes til at dække hele kommunen som geografisk område. CO2-regnskabets hensigt er således at skabe et overblik over kommunens samlede CO2-emission og vise mulighederne for at styrke klimaarbejdet lokalt.

CO2 regnskabet bygger på data, der i vides mulig omfang bygger på konkrete data for Halsnæs Kommune. Der findes dog områder, hvor specifikke data enten ikke er tilgængælig eller svære at skaffe. Her er brugt tal for landsgennemsnittet. Dernæst er flere af de tilgængelige data behæftede med udsikkerheder. CO2-regnskabet er dermed mere en overordnet kortlægning af, hvilke områder der udleder mest CO2 end det er en eksakt data samling, der kan bruges til at måle udvikling år for år. Rapporten, som den foreligger nu, kan danne grundlag for at tage en diskusion om, hvilke eventuelle indsatsområde Halsnæs Kommune bør fokuserere på. Der kan evt. vælges fokusområder, hvor rapporten i de følgende år kan udvides med yderligere detaljeringsniveau.

CO2-regnskabet og notatet om virkemidler til reduktion af CO2-emissionen er udarbejdet af COWI, som har lavet regnskabet på bagggrund af en CO2-beregner til kommunerene udarbejdet af Klima- og Energiministeriet (KEMIN) og KL i samarbejde.

Regnskabet viser, at CO2-emissionen fra Halsnæs Kommune er på 306.686 tons CO2 pr. år, hvilket svarer til en emission på 9,9 tons pr. indbygger pr. år. Halsnæs Kommune ligger her meget tæt på landsgennemsnittet på 10,1 tons pr. indbygger pr. år. Se endvidere vedlagte tabel, der sammenligner forskellige kommuner, der har brugt KEMIN og KLs CO2-beregner.   

Emissionen sker primært fra tre hovedkilder, nemlig transport, to større industrier og det private el-forbrug, der tilsammen står for mere en 80% af den samlede udledning af CO2. Der bliver derfor peget på netop disse tre områder som udgangspunkt for handlinger i notatet om virkemidler.

Lov- og plangrundlag

Byrådet vedtog for budgetår 2010, at der skulle udarbejdes et CO2-regnskab for 2009 for Halsnæs Kommune som geografisk område og derefter for hvert andet år. 

På grund af manglende data blev regnskabet for 2009 udsat på Økonomiudvalgsmødet d. 5. januar 2011 (pkt. 297).

Konsekvenser

Udarbejdelsen af denne rapport har ingen direkte konsekvenser, men er netop udarbejdet for at synligegøre konsekvenserne på miljøet af aktiveteter i Halsnæs Kommune i dag.

Høring, dialog og formidling

CO2-regnskabet med bilag fremsendes til efterretning i Udvalget for Miljø og Teknik, Økonomiudvalget og Byrådet, som baggrund for diskussion af eventuelle politiske prioriteringer på klimaområdet i Halsnæs Kommune.

Økonomi og afledt drift

CO2-regnskabet er udarbejdet indenfor almindelig driftramme og har ingen direkte afledt økonomi. Eventuelle handlinger på baggrund af rapporten er der ikke budgetteret med.

Bilag

411. Politisk økonomiopfølgning juli 2012

Sagens kerne

Der fremsendes Politisk økonomiopfølgning med baggrund i forbrugs- og aktivitetstal ultimo juli 2012. Budgetrevision pr. 31. maj godkendt af Byrådet d. 21. august 2012 er indarbejdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning

Sagsfremstilling

Kommunens ledelsesinformationssystem (LIS) indebærer, at der til hvert udvalgsmøde udarbejdes en ukommenteret LIS-rapport, der giver et opdaterede overblik over udviklingen i økonomi inden for udvalgets område. Rapporten er tilgængelig på Personalenettet senest den 6. hverdag i måneden.

Bilagsmaterialet indeholder desuden en kommentarrapport, hvor administrationen på baggrund af LIS-rapporten og eventuelle aktivitetsbaserede nøgletal giver en vurdering af forventninger til årets resultat på de enkelte områder. Det forventede resultat opstilles i forhold til det korrigerede budget.

Budgetrevisionen pr. 31. maj 2012 er godkendt af Byrådet d. 21. august 2012 og er indarbejdet i rapporteringen pr. 31. juli 2012. Forventningen til årets resultat indeholder dermed både konsekvensen af tværgående omplaceringer og tillægsbevillinger.

Budgettet forventes overholdt.

Lov- og plangrundlag

  • Budget 2012 – 2015. Vedtaget af Byrådet 11. oktober 2011
  • Politisk økonomiopfølgning. Godkendt Af Udvalget for Teknik og Miljø den 16. december 2008.

Konsekvenser

Intet at bemærke

Økonomi og afledt drift

Budgetttet forventes overholdt

Bilag

412. Endelig vedtagelse af Lokalplan 02.18 og Kommuneplantillæg 11 for enfamiliehuse på L-grunden i Vinderød

Sagens kerne

Byrådet har på sit møde den 17. april 2012 vedtaget forslag til Lokalplan 02.18 og Kommuneplantillæg 11 for enfamiliehuse på L-grunden.

Der er ikke kommet indsigelser til planerne.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at forslag til Kommuneplantillæg 11 og Lokalplan 02.18 vedtages endeligt.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales

Sagsfremstilling

L-grunden er i dag omfattet af Lokalplan 02.17, der udlægger området til tæt-lav byggeri. Der har i en længere periode ikke været efterspørgsel på store grunde til samlede byggeprojekter.

Med Lokalplan 02.18 gives mulighed for at udstykke L-grunden i 12 parcelhusgrunde. Planen sikrer en tilpasning til området ud mod markerne og eksisterende byggeri.

Mod nord ligger lokalplanen op til åbne marker. For at byggeriet ikke skal virke som en mur ud mod markerne, kan der kun bygges i ét plan mod nord.

For at få et harmonisk udtryk i området mod vest, er der kun mulighed for at bygge i 1½ plan.

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med rammerne i Kommuneplan 2009. Anvendelsen i kommuneplanen er fastlagt til tæt-lav, minimumsgrundstørrelsen er 150 m², og max bebyggelsesprocenten er 40.

Der er derfor udarbejdet Kommuneplantillæg 11, der gør det muligt at udstykke L-grunden i enkelte parceller.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009.
Kommuneplan 2009

Konsekvenser

Overførslen fra tæt-lav boligbebyggelse til parcelhusgrunde vil nedsætte muligheden for antallet af boliger, og området vil fremstå mere åbent.

Høring, dialog og formidling

Lokalplanen har været i høring fra den 8. maj til den 4. juli 2012.
Der er ikke kommet indsigelser eller bemærkninger til planen.

Bilag

413. Endelig vedtagelse af tillæg 1 til spildevandsplan 2011-2021 om afkobling af overfladevand i et område ved Skovbakken

Sagens kerne

Forslag til tillæg 1 til Spildevandsplan 2011-2021 om nedsivning af overfladevand og vejvand på et område ved Skovbakken har været i høring og der er ikke kommet nogle høringssvar.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at tillæg 1 til Spildevandsplan 2011-2021 for Halsnæs Kommune vedtages endeligt.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales

Sagsfremstilling

I Spildevandsplanen 2011-2021 for Halsnæs Kommune er der blandt andet på baggrund af erfaringerne med projektet i Dybendal (om afkobling af tagvand fra den offentlige kloak) åbnet op for, at man kan lave noget tilsvarende andre steder i kommunen, hvor det giver mening.

Området omkring Skovbakken og tidspunktet er valgt, fordi boligselskabet i området er i gang med renovering af sine ejendomme. I den forbindelse har både boligselskabet og spildevandsforsyningen været interesseret i muligheden for afkobling af regnvandet.

Spildevandsforsyningen står for at skulle renovere afledningen af spildevand fra området, så antallet af overløb til Tranemosen reduceres, hvilket indgår som en indsats i vandhandleplanen for Halsnæs Kommune 2010-2015. Den valgte løsning vurderes at være både den miljømæssigt bedste og billigste.

Halsnæs Kommunale Forsyning har siden førstebehandlingen af sagen fået regnet på, om den yderligere nedsivning i området vil kunne have negative konsekvenser i form af væsentligt øget grundvandsstand, kildevæld eller lignende og det syntes ikke at være tilfældet (rapporten vedlagt i bilag).

Lov- og plangrundlag

Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 879 af 26/06 2010 om miljøbeskyttelse).
Bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Lov om betalingsregler for spildevandsanlæg (LBK nr. 633 af 07/06/2010).
Betalingsvedtægt for Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning af 31. januar 2012.

Konsekvenser

Miljømæssigt vil der være følgende positive konsekvenser:
Større grundvandsdannelse.
Der skal bruges mindre energi på at flytte vand.
Der sker ingen sammenblanding af overfladevand og spildevand.
Spildevand, som ikke er fortyndet, renses bedre på renseanlægget.

Hvis man faskiner anlægges i en fornuftig afstand fra skrænterne skulle der ikke være nogle negative konsekvenser.

Høring, dialog og formidling

Tillæg 1. til Spildevandsplan for Halsnæs Kommune 2011-2021 har været i høring i 8 uger.
Der er ikke kommet nogle høringssvar.
Den tilhørende miljøscreening har været offentliggjort i 4 uger.
Kommunens afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering, er ikke blevet påklaget.

Økonomi og afledt drift

Intet at bemærke.

Bilag

414. Nyt regulativ Kregme Vandværk a.m.b.a. 2012

Sagens kerne

Kregme Vandværk A.m.b.a. har fremsendt udkast til nyt regulativ for vandværket til kommunens godkendelse. Regulativer for vandværker skal ifølge Vandforsyningsloven § 55 godkendes af Byrådet. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at godkende udkastet til regulativ for Kregme Vandværk A.m.b.a. 2012.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Alle almene vandværker, d.v.s. vandværker der forsyner mindst 10 ejendomme, skal have udfærdiget et regulativ, der regulerer forhold mellem vandværket og dets forbrugere.

Det nugældende regulativ for Kregme Vandværk er fra 2005 og indeholder en række lokale særbestemmelser, som den daværende vandværksbestyrelse ønskede medtaget i regulativet i forhold til Miljøstyrelsens "Normalregulativ for private vandværker" fra 2003.

Det foreliggende udkast til regulativ for Kregme Vandværk er indholdsmæssigt identisk med "Normalregulativ for private vandværker 2012" udarbejdet af Foreningen af Vandværker i Danmark, FVD. Standardisering af regulativerne for de private vandværker støttes af Halsnæs Kommune som tilsynsmyndighed, da standardisering af vandværkernes administrative værktøjer også forventes at lette administationen af reglerne. Et nyt regulativ indebærer samtidig en tiltrængt opdatering af alle lovhenvisninger m.v.

Lov- og plangrundlag

Lov om Vandforsyning, Lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, § 55 og Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2003 "Normalregulativ for privat vandforsyninger" og "Normalregulativ for private vandværker" udarbejdet af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD).

Konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring, dialog og formidling

Udkastet til regulativ er udarbejdet af Kregme Vandværk A.m.b.a. og efterfølgende tilrettet i samarbejde med adminstrationen. Regulativet bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside og sendes til Sundhedsstyrelsen, som er klageberettiget myndighed. Kommunen afgørelse kan jf. Vandforsyningslovens § 76, pkt. 4, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet indtil 4 uger efter at afgørelsen er offentliggjort.

Økonomi og afledt drift

Intet at bemærke.

Bilag

415. Praksis for håndtering af ansøgninger om tilladelse til helårsbeboelse i sommerhus i Halsnæs Kommune

Sagens kerne

Praksis for håndtering af ansøgninger om tilladelse til helårsbeboelse i sommerhus i Halsnæs Kommune forelægges Udvalget for Miljø og Teknik.

Indstilling

Direktionen indstiller, at praksis for håndtering af ansøgninger om tilladelse til helårsbeboelse i sommerhus i Halsnæs Kommune godkendes.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt idet 2. afsnit i sagsfremstillingen slettes.

Imod stemte: Walter Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Udvalget for Miljø og Teknik drøftede på udvalgsmødet den 19. juni 2012 praksis for håndtering af ansøgninger om tilladelse til helårsbeboelse i sommerhus i Halsnæs Kommune.

Administrationen har herefter udarbejdet forslag til praksis for fremtidig håndtering af ansøgninger om tilladelse til helårsbeboelse i sommerhus.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lov nr. 937 af 24. september 2009.

Konsekvenser

Ingen.

Høring, dialog og formidling

Ingen.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Bilag

416. Anlægsbevilling vedrørende renovering af offentlige toiletter og urstyring af låse m.v.

Sagens kerne

Der er i forbindelse med budget 2012 afsat midler i investeringsoversigten til renovering af offentlige toiletter i Halsnæs Kommune.
Flere toiletter trænger til en lettere renovering og opdatering af låsesystemerne.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byråd anbefaler, at der gives en anlægsbevilling, finansieret af det på investeringoversigten afsatte rådighedsbeløb på 163.000 kroner.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Nogle af de offentlige toiletter blev tidligere åbnet og lukket morgen og aften, for at begrænse hærværk, festligheder og overnattende gæster. Disse aktiviteter er til stor gene for rengøringspersonale og naboer.
I forbindelse med renoveringsarbejderne ændres låsestystemerne således, at åbnings- og låsefunktionen aktiveres med en urstyring, da der ikke længere er budgetdækning til en manuel betjening.

Lov- og plangrundlag

Ingen

Konsekvenser

Renoveringsarbejderne og opdateringen af låsesystemerne vil medvirke til, at holde rengørings- og vedligeholdelsesudgifterne nede, samt minimere generne for rengøringspersonalet og naboerne.

Høring, dialog og formidling

Der foretages ikke høring i forbindelse med renoveringerne.

Økonomi og afledt drift

Der er i investeringsoversigten 2012 afsat et rådighedsbeløb på 163.000 kroner til formålet.

Bilag

417. Anlægsbevilling til analyse af cykelstier

Sagens kerne

Der er i investeringsoversigten under Udvalg og Miljø for Teknik i 2012 afsat midler til en analyse af cykelstier i Halsnæs Kommune. Der søges i den forbindelse om frigivelse af de 150.000 kr., der er afsat som anlæg.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalg og Byråd at der meddeles en anlægsbevilling på 150.000 kr. finansieret af det på investeringsoversigten for 2012 afsatte rådighedsbeløb til analyse af cykelstier.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Byrådet har ønsket at sætte fokus på kommunens cykelstier. Analysen aktualiseres af, at der er fastlagt nye skoledistrikter, og der er derfor i særlig grad behov for at analysere stinet mellem boliger og skoler men også stiforbindelser til stationer, primær service, fremme sundhed og bæredygtighed i kommunen osv. Analysen skal som minimum kunne danne baggrund for prioritering af de midler, der er afsat til fysiske anlæg i 2013-2015, i alt 6 millioner kr.

 

Der er afholdt en temadrøftelse med Udvalg for Miljø og Teknik den 19. juni 2012. De primære fokuspunkter er:


·Hverdagscyklisme, herunder cykelakser i byerne, ruter til skoler, idrætsanlæg, stationer mm.

·Synlighed på cyklisme fx gennem skiltning, opgradering af Nordkyststi og Fjordsti mm.

·Mest mulig synergi mellem hverdagsstier og rekreative stier

·Faciliteter til cyklister fx parkering i byer og stationer.

Lov- og plangrundlag

Ikke relevant.

Konsekvenser

En samlet cykelstianalyse vil danne grundlag for en forbedring af cykelstinettet i kommunen.

Bedre cykelstier og sikre cykelveje vil kunne medføre flere cyklister, men fysiske anlæg gør det ikke alene. Der er behov for en ændring i transportvaner, og det kræver opbakning fra bl.a. skoler, institutioner og arbejdspladser. På baggrund af sundhedsprofilen har byrådet i 2012 vedtaget nye 4-årige mål om sundhed, hvor hovedfokus er bevægelse:

  • andelen af borgere i Halsnæs Kommune over 16 år, som lever et fysisk aktivt liv skal stige (andelen var 63% i 2010 måling).
  • Andelen af borgere i alderen 16-64 år, som går eller cykler til og fra arbejde eller uddannelsesinstitution skal stige (andelen var 56% i  målingen far 2010)

Øget cyklisme vil endvidere forbedre kommunens CO2 regnskab.

Høring, dialog og formidling

Arbejde med stier er ikke kun et vejteknisk projekt. Derfor vil som minimum sundhedsområdet og skoleområdet blive inddraget i arbejdet. Der planlægges endvidere afholdt et inspiration/kortlægningsmøde med skolerne, herunder de daglige skoleledere, færdselskontaktlærere og repræsentanter fra skolebestyrelserne. Derudover indkaldes til et møde om synergi til de rekreative stier, hvor bl.a. friluftsrådet og personer bag lånecykelprojektet ”Kærlighed på cykel” inviteres.

Økonomi og afledt drift

Der vil blive brugt konsulenter til dele af opgaven. De 150.000 kr. der er afsat til cykelstianalysen vil fortrinsvis blive brugt hertil. I hvert af overslagsårene 2013-15 har byrådet afsat 2 millioner kroner til etablering af cykelstier. Der vil i årene fremover blive arbejdet for at få suppleret de kommunalt afsatte midler bl.a. med midler fra Vejdirektoratets Cykelpulje.

418. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Orientering fra formanden

2. Orientering fra området for Miljø og Teknik

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Rikke Hvelplund orienterede om, at der er givet byggetilladelse på Skansevej, Hundested.

Der er givet en brugsretstilladelse på 10 år på Ullerup Skovvej 7, Hundested.

Direktionens indstilling taget til efterretning

Bilag

419. Anmodning om optagelse af punkt fra byrådsmedlem Walter Christophersen vedrørende Liselejevej 89

Sagens kerne

Anmodning om udvalgsbehandling af afslag på ansøgning om tilladelse til stråtag på garagebygning Liselejevej 89, 3360 Liseleje - matr. 48 B Melby by og Sogn.

Indstilling

Borgmesteren indstiller, at sagen drøftes

Beslutning

Udvalget drøftede sagen. Sagen genoptages på det kommende møde i Udvalget for Miljø og Teknik.

Bilag

421. Underskriftsark

Sagens kerne

Uden overskrift

Protokollen godkendt.

Jørgen L. Hansen (F) formand

Hans Jørgen Larsen (A) næstformand

Bertil Nyenstad (A)

Torben Hedelund (A)

Walter G. Christophersen (O)

Bent Andreasen (V)

Lars C. K. Frederiksen (V)

Sidst opdateret 3. marts 2014