Udvalget for Miljø og Teknik



Referat 29.05.2012 kl. 16:30

Medlemmer:

Jørgen L. Hansen (F), Formand
Hans Jørgen Larsen (A), Næstformand
Bertil Nyenstad (A)
Torben Hedelund (A)
Walter G. Christophersen (O)
Bent Andreasen (V)
Lars C. K. Frederiksen (V)

Øvrige deltagere:

Svend-Erik Nielsen, Direktør
Rikke Voss Hvelplund , Chef
Jonna Lybech Bay, Udvalgssekretær

367. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordnen godkendt

368. Tids- og procesplan for Stålsat By

Sagens kerne

Halsnæs Kommune modtog i januar 2012 tilsagn fra fonden Realdania om 600.000 kr. til et forprojekt, der gennem analyse og udredning skal skabe forudsætningerne for en efterfølgende arkitektkonkurrence for udvikling af Frederiksværk med udgangspunkt i byens stærke industrielle kulturarv. Der er fastlagt et forløb med en inddragelse af bl.a. erhvervs- og kulturlivet, forskere, borgere og politikere, så projektet bliver forankret så bredt som muligt.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager tids- og procesplanen til efterretning.

Beslutning fra fagudvalg

 

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning

Sagsfremstilling

Hvordan kan industrikulturen bruges som en dynamo for udvikling af Frederiksværk? Det er det spørgsmål, der skal findes svar på gennem et grundigt forarbejde til en arkitektkonkurrence.

Projektet, der bliver kaldt Stålsat by, er dels et byplanlægningsprojekt og dels et kulturarvsprojekt. Det er med andre ord et projekt, der dels vil kunne foranaledige fysiske ændringer i byen, men det er i lige så høj grad et projekt, der beskæftiger sig med områdets identitet og med koblinger mellem kultur- og erhvervslivet, som kan være med til at udvikle Frederiksværk og på sigt hele Halsnæs Kommune.

På grund af projektets tværgående karakter vil sager om Stålsat by blive forelagt både Udvalg for Miljø og Teknik og Udvalg for Kultur, Fritid og Nærdemokrati, ligesom byrådet vil bliver inddraget i løbet af året.

Arbejdet med Stålsat by vil ske ud fra tre spor (se aktiviteter i bilag 2):
  1. Kulturvækststrategi - Industrikultur som merværdi i lokale kultur- og erhvervstilbud.

  2. Fysisk omdannelse - Industrikultur som synlig kvalitet og oplevelsesdimension i byen.

  3. Byidentitet - Industrikultur som mental bevidsthed.

Tilgangen til arbejdet med kulturvækststrategien er, at bruge de oplevelsesøkonomiske potentialer som kulturarven har til at styrke eksisterende produkter og tilbud. F5 har vist interesse for at indtage en aktiv rolle i kulturvækststrategi-arbejdet og der planlægges et fyraftensmøde den 13. juni for F5 og vigtige kulturpersoner med fokus på de oplevelsesøkonomiske potentialer der er i industrikulturet i Frederiksværk. Ambitionen er, at klæde lokale erhvervs- og kulturaktører på til at udnytte potentialerne i industrikulturen og dermed at få koblet aktørene og få etableret nye værdikæder. På sigt vil det give både produktudvikling og jobskabelse.

Det andet spor er fysisk omdannelse. Kulturarven ligger gemt overalt, men kun få steder formår den at formidle sig selv. Der er brug for fysiske interventioner, der kan fremhæve, genskabe, kommunikere og sammenkæde byens mange kulturhistoriske lag på ny. Der er brug for at få koblet nettet af kulturhistoriske steder med den måde, som folk i hverdagen bevæger sig rundt og bruger byen på. Ambitionen er, at styrke byen som en historisk by med gode oplevelser såsom et godt handels- og kulturliv, attraktive byrum og ikke mindst at få styrket fornindelserne i byen. Der udarbejdes fire delanalyser inden for fysisk omdannelse:
  • kulturmiljøer - kulturmiljøers potentiale, fortællinger og temaer
  • industribyen i dag - hvor er industrien og hvilke udviklingsperpektiver har den, herunder CSM-projekt (erhvervsudviklingstiltag om at øge innovation i stål- og metal virksomheder). 
  • bylivsanalyse - opholdssteder og flow i byen ud fra kortlægning og interview af ca. 8 borgere
  • fysisk analyse - skala og fysiske strukturer i byen 

Arbejdet med byidentitet indeholder aktiviteter, der skal være med til at synliggøre byens værdier for borgere og samtidig et arbejde for at slå byens særlige historie fast i et europæisk og internationalt perspektiv. Industrimuseet har gennem flere år arbejdet med identiteten i byen. Dels gennem utallige byvandringer, men også ved at udpege kulturarvsambassadører på to skoler. Det udadvendte arbejde med identitet, rummer branding af kommunen, historien om den stadig aktive stålproduktion osv. Derfor er der et tæt samarbejde med kommunens kommunikations- og erhvervsservicemedarbejdere, så der sikres den bedst mulige kobling til bl.a. CSM-projektet og arbejdet med branding af kommunen, turismeudvikling mv.

Efter foranalyserne er afsluttet, vil der blive udarbejdet et konkurrencenotat, der kan lægges til grund for en arkitektkonkurrence. Konkurrencen forventes afholdt i 2013. Indholdet i arkitektkonkurrencen afklares i efteråret 2012 og forventes som minimum at indeholde fysiske elementer og formidlingselementer. 

Der er vedlagt en tidsplan, der viser de vigtigste milepæle i processen frem mod en eventuel arkitektkonkurrence.

Lov- og plangrundlag

Byrådet har den 31. januar 2012 godkendt en bevillingssag, hvor der er meddelt en indtægtsbevilling på 495.000 kr i indtægt fra Realdania og en udgiftbevilling på 495.000 kr. til forundersøgelser. De 495.000 kr. er fremkommet udfra de 600.000 kr. som Realdania har bevilget fratrukket 17,5 % moms ifølge købsmomsordningen. Byrådet er endvidere på mødet den 6. marts 2012 blevet orienteret om tilsagn fra Realdania. 

Konsekvenser

Det er af afgørende betydning for Halsnæs Kommune, at der satses på områdets enestående kulturarv. Ved at have fokus på historien, byrum, bygninger, kanaler og anlæg kan der skabes et attraktivt bosted for unge familier samt for virksomheder for hvem kulturudbuddet betyder noget som lokaliseringsfaktor. Det er et af projektets hovedformål at skabe både bæredygtig turisme og en solid, lokalt forankret oplevelsesøkonomi.

Høring, dialog og formidling

Som det fremgår af vedlagte tidsplan, vil der ske en løbende inddragelse af borgere, foreninger og erhvervsliv. Der vil bl.a. blive afholdt en konference i september, der både vil have et borgerarrangement og et fagligt program. Der arbejdes på en særlig inddragelse af erhvervslivet.

Økonomi og afledt drift

Realdania har bevilget 600.000 kr. inkl. moms til foranalyse. Midlerne skal bruges i 2012. Halsnæs Kommune forventes at levere arbejdstid i projektet svarende til 600 timer fordelt på medarbejdere i Miljø og Teknik, Skole og Kultur samt på Industrimuseet. Foranalyserne skal munde ud i en arkitektkonkurrence i 2013. Derfor vil det blive nødvendigt, at der afsættes midler til præmier mm. på budgettet i 2013. 

Bilag

369. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om en rotunde til heste på Melby Enghavevej 17

Sagens kerne

Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet Halsnæs Kommunes landzonetilladelse til etablering af en rotunde til heste på Melby Enghavevej 17, dog med tilføjelse af det yderligere vilkår, at det påhviler ejer hhv. bruger af rotunden, at afhjælpe eventuelle gener i form af støv og partikler efter anvisning fra kommunen.   

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse til efterretning.

Beslutning fra fagudvalg

 

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune gav den 5. april 2011 landzonetilladelse til etablering af en rotunde til heste på ejendommen Melby Enghavevej 17, matr. nr. 9c og 19cm Melby by, Melby. Den ansøgte rotunde har en diameter på 14 meter. Rotunden skal bruges til motionering af heste. 

Landzonetilladelsen blev givet på vilkår af, at rotunden maksimalt må benyttes en time dagligt, og at beplantningen ind mod boligområdet skal bibeholdes.

Landzonetilladelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en nabo.

Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet kommunens tilladelse dog med tilføjelse af det yderligere vilkår, at det påhviler ejer hhv. bruger af rotunden at afhjælpe eventuelle gener i form af støv og partikler efter anvisning fra kommunen.   

Ejendommen er en landbrugsejendom på 18 ha. Halsnæs Kommune har tidligere givet landzonetilladelse til indretning af en hestepension og ridebane på ejendommen.

Ejendommen ligger i et område, der i Kommuneplan 2009 er udpeget som værdifuldt landskab, kulturhistorisk interesseområde og lavbundsområde. 

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 § 35 og § 58.
Kommuneplan 2009.

Konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Høring, dialog og formidling

Ingen bemærkninger.

Økonomi og afledt drift

Ingen bemærkninger.

Bilag

370. Genopretningsprojekter af grønne udearealer

Sagens kerne

Administrationen har udarbejdet en liste over ønsker til konkrete genopretningsprojekter indenfor kommunens grønne udearealer, her tænkes især på skoleområdet (boldbaner, legeområder) men også øvrige kommunale udearealer, såsom diverse fredede arealer og opholdssteder. 
Listen kan evt. præsenteres i forbindelse med Byrådets budgetplanlægning for 2013. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager administrationens liste med genopretningsprojekter til efterretning. 

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning

Sagsfremstilling

De almindelige driftbudgetter målrettet kommunale udeanlæg og grønne områder indenfor skole-, park- og naturområdet efterlader, som udgangspunkt, ikke mulighed for finansiering af større renoveringer af diverse udtjente eller nedslidte anlæg - såkaldte genopretningsprojekter. 
Når disse behov opstår, er de enkelte sager hidtil blevet forelagt enkeltvis, som "små" anlægsønsker. 
Denne fremgangsmåde har ikke fulgt nogen fast procedure og da enkeltsagerne i sagens natur opstår løbende, har de derfor ikke været prioriteret indbyrdes. 
Skole og Undervisning og Miljø og Teknik har derfor udarbejdet en samlet liste (se bilag), over projektønsker på det grønne område for 2013.

Listen indeholder projekter, der bl.a omfatter genopretning af nedslidte idrætsbaner og andre ude-anlæg, genopretning af fredede områder, svarende til oprindeligt ønsket tilstand samt vedligehold af andre typer udeområder.  

Det er hensigten, at listen kan anvendes som bilag ved budgetønske til de kommende budgetforhandling og at en samlet liste over genopretningsønsker for 2013 desuden medvirker til en mere målrettet og omkostningseffektiv prioritering end hidtil. 
De enkelte projektønsker er prioriteret indbyrdes med "A" som højeste prioritet.

Denne prioritering er fastlagt udfra kriterier om anlæggets tilstand og anvendelsegrad. De anlæg, hvor nuværende tilstand idag potentielt vurderes at kunne forårsage personskade, er prioriteret højest.   

En kort oversigt over ønskede projekter inkl. prioritet samt forventede omkostninger ses nedenfor:
 

Nr

Navn/

Prioritet

Overslag

1

Boldbaner, Storebjerg

A

50.000

2

Sanderosion, Storebjerg

C

440.000

3

Idrætsbaner, Enghaveskolen

B

400.000

4

Idrætsbaner, Melby

B

200.000

5

Idrætsbaner, Vinderød

B

200.000

6

Ølsted Grusgrav, publikumsfaciliteter

B

Pt. ukendt

7

Linde Allé, træfældning

A

450.000

8

Nørregade, træfældning

B

345.000

9

Nedknusning af træstød

C

23.000

10

Krudtværks Allé, træfældning

A

365.000

11

Strø Bjerge, publikumsfaciliteter

C

125.000

Lov- og plangrundlag

Ingen

Konsekvenser

Velplejede grønne udeområder, herunder skoleidrætsområder, vil motivere børn og unge til at bevæge sig mere og dermed gavne folkesundheden. Ligeledes vil velplejede grønne udeområder appellere til større brug og påskønnelse af især den bynære natur.

Høring, dialog og formidling

Ingen

Økonomi og afledt drift

Der er oplistet ialt 11 projekter, som sammenlagt opgøres til ialt 2,898 millioner kroner.

Bilag

371. Politisk økonomiopfølgning april 2012 udvalget for Miljø og Teknik

Sagens kerne

Der fremsendes Politisk økonomiopfølgning med baggrund i forbrugs- og aktivitetstal ultimo april 2012.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning

Sagsfremstilling

Kommunens ledelsesinformationssystem (LIS) indebærer, at der til hvert udvalgsmøde udarbejdes en ukommenteret LIS-rapport, der giver et opdaterede overblik over udviklingen i økonomi inden for udvalgets område. Rapporten er tilgængelig på Personalenettet senest den 6. hverdag i måneden.

Bilagsmaterialet indeholder desuden en kommentarrapport, hvor administrationen på baggrund af LIS-rapporten og eventuelle aktivitetsbaserede nøgletal giver en vurdering af forventninger til årets resultat på de enkelte områder. Det forventede resultat opstilles i forhold til det korrigerede budget.

Budgettet forudsættes overholdt, idet der dog er behov for at

  1. finde finansiering til dækning af et manglende budgettal på 1,8 mio. vedrørende vintervedligehold
  2. undersøge nærmere om acontoregninger for varme er for høje i forhold til forventede besparelser på varmeregnskabet i forbindelse med ESCO
  3. undersøge om de senest udmeldte takststigninger fra Halsnæs Kommunale Forsyning skal med ved budgetrevisionen

Lov- og plangrundlag

  • Budget 2012 – 2015. Vedtaget af Byrådet 11. oktober 2011
  • Politisk økonomiopfølgning. Godkendt Af Udvalget for Teknik og Miljø den 16. december 2008.

Konsekvenser

Intet at bemærke

Økonomi og afledt drift

Budgetttet forventes overholdt.

Bilag

372. Forslag til lokalplan 01.40 for Melbylejren

Sagens kerne

Byrådet har, i forbindelse med nedlæggelse af Melbylejren som militært anlæg, besluttet at området kan anvendes til offentlige og rekreative formål.

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan, der opsætter retningslinjer for anvendelse af området, herunder bevarende bestemmelser for bebyggelse og udenomsarealer. Udarbejdelse af lokalplanen medfører desuden, at der er udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, en miljøvurdering samt en VVM-screening af anvendelsen til teltplads og mobil homes.

Mødedeltagelse: Pia Weirum deltager i Udvalget for Miljø og Tekniks behandling af punktet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler,

  1. at forslag til lokalplan 01.40 for Melbylejren vedtages,
  2. at forslag til tillæg nr. 7 til kommuneplan 2009 vedtages,
  3. at den udarbejdede miljøvurdering godkendes, og
  4. at det med baggrund i VVM-screeningen ikke vurderes, at der skal udarbejdes en VVM-rapport

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales, idet der skal konsekvens rettes for mobilhome til autocampere.

Sagsfremstilling

Administrationen har i samarbejde med ejeren Naturstyrelsen Nordsjælland, Frederiksværk Camping- og Vandrerhjem og foreningen Melbylejrens venner udarbejdet forslag til lokalplan 01.40 for Melbylejren.

Det er kun den del af Melbylejren, der ligger uden for fredningen af Melby Overdrev, der planlægges for i lokalplanen. Området udlægges til offentlige og rekreative formål, herunder vandrerhjem, foreningshuse, kulturelle formål m.m. Lokalplanen erklærer området bevaringsværdigt af kulturhistoriske årsager, og der er i bestemmelserne opstillet krav til bevaring af bebyggelsesstruktur, haveanlæg m.m.

Det er vurderet, at anvendelsen kræver, at der udarbejdes en miljøvurdering. Der er vurderet på trafik, beliggenheden i forhold til habitatområde og kulturhistorie.

Der er i lokalplanen givet mulighed for, at en mindre eksisterende asfaltbefæstet plads kan benyttes til mobil homes, og at en mindre plæne kan anvendes til teltplads for småtelte. Anlægget skal godkendes i henhold til campingreglementet, hvilket udløseren VVM-screening i henhold til VVM-reglernes bilag 2. Det er med baggrund i screeningen vurderet, at det ikke er nødvendigt at udarbejde en VVM-rapport.

Når lokalplanen er henholdsvis vedtaget som forslag og endeligt, kan der søges midler samt diverse myndighedsgodkendelser til ændret anvendelse af lejren.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009.

Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009.

Bekendtgørelse 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.
Kommuneplan 2009.

Konsekvenser

Der er udarbejdet en strategisk miljøvurdering, der redegør for konsekvenserne.

Udlæg af området til offentlige og rekreative formål kan styrke turismen i kommunen.

Høring, dialog og formidling

Forslaget er udarbejdet i samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland, Frederiksværk Camping- og Vandrerhjem og foreningen Melbylejrens venner.

Planen sendes i høring i 8 uger hos ejere, lejere og brugere i lokalplanområdet

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Bilag

373. Forslag til Lokalplan 10.3 For Nødebohuse

Sagens kerne

Baggrunden for at udarbejde en lokalplan for en del af sommerhusområdet i Nødebohuse er, at bevare de rekreative og naturmæssige værdier i området. Værdierne søges bevaret ved stop for yderligere udstykning, bestemmelser for bebyggelse, belægning og hegn.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler,
1. at Lokalplan 10.3 vedtages som forslag, og
2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Nødebohuse er oprindelig opstået som en lille landsby omkring Kongelysvej og Lucernevej i ca. år 1812.
Senere er området igennem årene blevet udstykket i etaper til sommerhuse. Natskyggevej er som det sidste område udstykket i 1977, og sommerhusområdet er nu så godt som fuldt udbygget.

Der ligger stadig en del af de ældre ejendomme i området, der fortsat har status som helårsbeboelse. 

Området bærer i dag præg af at være et ældre sommerhusområde, hvor beplantningen er vokset op, og i stort omfang danner grønne afgrænsninger mellem de enkelte ejendomme, ligesom mange af ejendommene har udsigt over det åbne land.

Der er i området en begyndende udskiftning af huse i gang. Formålet med lokalplanen er at sikre, at områdets karakter bevares, og at ny bebyggelse gives en udformning der gør, at der er et godt samspil med den omgivende bebyggelse med hensyn til størrelse, bygningshøjder, bygningsbredder, materialer, tag og former.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009.

Konsekvenser

Lokalplan 10.3 vil være med til at sikre områdets karakter.

Høring, dialog og formidling

Forslaget sendes i høring i 8 uger hos ejere, lejere og brugere i lokalplanområdet. 

Økonomi og afledt drift

Ingen

Bilag

374. Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 9 og lokalplan 08.6 for højere byggeri og oplag i Hundested Havn

Sagens kerne

Byrådet har den 6. marts 2012 vedtaget forslag til kommuneplantillæg nr. 9 og lokalplan 08.6. Der er indkommet 13 indsigelser til planforslagene. Administrationen foreslår, at der på baggrund af indsigelserne indarbejdes enkelte ændringer i lokalplanen. Indsigelserne og de foreslåede ændringer er beskrevet i det vedlagte notat.

Mødedeltagelse
Pia Weirum og Jørgen Krog vil deltage i mødet for Miljø og Teknik den 29. maj 2012.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler:
  1. at kommuneplantillæg nr. 9 vedtages endeligt.
  2. at lokalplan 08.6 vedtages endeligt med de foreslåede ændringer.

Beslutning

Følgende tilføjelse índarbejdes:

Det præciseres i § 9.1, at bebyggelsesprocenten ikke må være højere end 50 for området 1A-1F under et og tilsvarende for område 2.

Formanden stillede følgende forslag:
Direktionens forslag med følgende ændringer:

§ 1.1 ændres til: ”At der i underområderne 1A-1F (se kortbilag 2) fastlægges maksimalhøjder på byggeri på op til 15,0 meter som det højeste, idet bygningshøjder over 8,5 meter skal være begrundet med en driftsmæssig nødvendighed.” 

§ 1.2 ændres til: ”At der i underområderne 1A-1F (se kortbilag 2) fastlægges maksimalhøjder for oplag på op til 10,0 meter som det højeste.” 

§ 9.4 ændres til: ”Bebyggelse i lokalplanområdet må som udgangspunkt ikke være højere end 8,5 meter. Hvis det er en driftsmæssig nødvendighed, kan der tillades højere byggeri i underområderne 1A-1F som følger:
10,0 meter i underområde 1A, 1B, 1C og 1E
15,0 meter i underområde 1D og 1F, se også kortbilag 4.

Enkelte mindre bygningsdele …… - …… samt læssebånd, der anvendes til at fylde materialer i løse oplag. Sidstnævnte skal udenfor almindelig arbejdstid sænkes til en højde på maksimalt 10,0 meter.” 

§ 10.1 ændres til: ”Gods, containere …… - …… Gods og containere må i underområderne 1A-1F ikke oplagres højere end 10,0 meter, se også kortbilag 5.
I område 2 og underområde 1G må gods og containere ikke oplagres højere end 8,5 meter.” 

Kommuneplantillæg nr. 9 ændres, så det under i rammebestemmelsens bemærkning fremgår som følger: ”Oplag i højst 10 meter i visse delområder. Bygge- og oplagshøjder ……”

Der konsekvensretteltes i bilag 2, 4 og 5, idet underområderne 1A, 1B og 1C kan slås sammen til et. 

 

For stemte: Jørgen L. Hansen (F), Torben Hedelund (A) og Bertil Nyenstad (A)

Imod stemte: Bent Andreasen (V), Lars C. K. Frederiksen (V) og  Walter Christophersen (O)

Undlod at stemme: Hans Jørgen Larsen (A)

Forslaget forkastet

Direktionens indstilling
For stemte: Bent Andreasen (V), Lars C. K. Frederiksen (V) og Walter Christophersen (O).

Imod stemte: Jørgen L. Hansen (F), Torben Hedelund (A) og Bertil Nyenstad (A)

Undlod at stemme: Hans Jørgen Larsen (A)

Forslaget forkastet

Udvalget indstiller sagen til afgørelse i Økonomiudvalget og Byrådet.

 

 

Sagsfremstilling

Formålet med kommuneplantillæg nr. 9 er at muliggøre et højere byggeri og oplag på dele af rammeområde 8.E3. Formålet med lokalplan 08.6 er at opstille bestemmelser for, hvor der kan bygges højere og etableres højere oplag samt rammerne for dette. Samtidig fjernes den hidtidige mulighed for at opføre fire 20 meter høje siloer.

Indsigelserne er gennemgået i det vedlagte bilag, hvor de foreslåede ændringer er beskrevet nærmere. Ændringerne i paragrafferne omhandler § 1.3 og § 10.12, der gav mulighed for en 48 meter høj antennemast. Det er ændret til den normale praksis, der muliggør master til bredere formål (typisk mobiltelefoni) efter retningslinjerne i mastevejledning. Desuden præciseres placeringen og omfanget af byggeriet på området i § 8.2 og § 9.1.

Indsigelserne går i stort omfang på de visuelle gener, det højere byggeri og oplag kan medføre samt støv og støj. En del af indsigelserne er imødekommet ved at sikre at bygningerne i den nordlige del går på langs af synsfeltet fra byen ud mod fjorden. Der er også præciseret noget omkring placering af de højeste bygningsdele. Endelig er den høje mast fjernet som en del af lokalplanlægningen.

Ekstra handlemulighed
Indsigelserne kan imødekommes yderligere ved at ændre på bygge- og oplagshøjderne i nogle af de forskellige delområder, så de høje oplag holdes længst mod syd og vest, på linje med det mulige 15 meter høje byggeri, mens oplaget op mod lystbådehavnen bliver lavere. Derved bliver såvel udsynet over vandet og indkikket til byen påvirket på en mindre strækning end i vedlagte lokalplanforslag, ligesom frygten for støvgener fra de højeste bunker vil blive reduceret. Det kunne ske ved at ændre følgende:
  • I § 9.4 ændres den maksimale bygningshøjde i underområde 1C fra 12,0 meter til 10,0 meter.
  • I § 10.1 ændres den maksimale oplagshøjde i underområde 1A, 1C og 1D fra 12,0 meter til 10,0 meter og i underområde 1E fra 10,0 meter til 12.0 meter. Samtidig udvides underområde 1E til at omfatte den sydligste del af underområde 1A, som derved fastholder de 12,0 meter.
Hvis denne ekstra handlemulighed besluttes skal der konsekvensrettes på underområdenumrene i øvrige paragraffer og kortbilag, da underområderne 1A-1C så kan slås sammen, ligesom miljørapporten gennemgås i teksten for eventuelle ændringer. Se nærmere herom i bilaget om gennemgangen af indsigelserne.

Administrationen vurderer, at det vedlagte lokalplanforslag er det der bedst opfylder intentionen i byrådets beslutning den 13. september 2011 om at ændre plangrundlaget for trafikhavnen i Hundested.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009.
Kommuneplan 2009.
Byrådets beslutning den 13. september 2011 punkt 526.

Konsekvenser

De nye muligheder for byggeri og oplag vil kunne medføre nogle visuelle gener for såvel en række ejendomme i Hundested samt for oplevelsen af byen set fra stranden og vandet. De nye muligheder vil også kunne føre til en meraktivitet, som vil kunne medføre mere trafik, støv og støj. Der er udarbejdet en miljørapport for lokalplanen. Den konkluderer, at generne fra støj, støv og trafik ikke vil være væsentlig, mens de visuelle gener for nogle vil være væsentlige og for andre mindre betydende.

Med de foreslåede ændringer vil der være lidt strammere rammer for placering af byggeriet - især med henblik på ikke at blokere for udsigten fra byen.

Vælges den ekstra handlemulighed, vil de visuelle gener blive begrænset til et mindre område.

Konsekvensen af ikke at gennemføre lokalplanen er, at muligheden for at udvikle Hundested Havn som søtransportcenter vil blive ringere. Havnen er i national planlægning udpeget som søtransportcenter.

Høring, dialog og formidling

Forslagene har været sendt i høring fra den 14. marts 2012 til den 9. maj 2012 hos ejere, lejere og brugere i lokalplanområdet samt annonceret i lokalavisen og på kommunens hjemmeside. Der er indkommet indsigelser og bemærkninger fra 13 borgere/ organisationer. Indsigelserne er vedlagt som bilag.
Indsigelserne og forslag til ændringer har været sendt til Hundested Havn til partshøring. Gennemgangen af indsigelserne og havnens kommentarer hertil fremgår af vedlagt bilag.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Bilag

375. Endelig vedtagelse af tillæg nr. 1 til lokalplan 01.32 for et sommerhusområde i Evetofte

Sagens kerne

Byrådet har på mødet den 13. december 2011 vedtaget forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan 01.32 for et sommerhusområde i Evetofte.

Der er ikke indkommet indsigelser. Der er ikke ændret i lokalplanen i forhold til forslaget.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at tillæg nr. 1 til lokalplan 01.32 for et sommerhusområde i Evetofte vedtages endeligt.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Foranlediget af en dialog med grundejerforeningen Evetofte og grundejere i sommerhusområde Evetofte, er der udarbejdet et tillæg til den eksisterende lokalplan, der lemper den gældende lokalplan på enkelte områder.

Der er i tillægget til lokalplanen givet mulighed for:

  1. at der kan bebygges 15% i område A, som svarer til bygningsreglementets regler for sommerhusområder,      
  2. at der kan bebygges 30% i område B, som svarer til bygningsreglementets regler for helårsområder,
  3. at der gives mulighed for vedvarende energianlæg,
  4. at der kan bruges flere former for belægningssten i overkørslen til ejendommene. I lokalplan 01.32 er der kun mulighed for at anvende græsarmeringssten. Det har givet problemer i forhold til renovationsfirmaet, der kræver et jævnt underlag til de nye renovationsspande,
  5. at der gives mulighed for, at træer placeret på vejareal kan fældes uden genplantningspligt. Grundejerforeningen har store problemer med, at vejtræerne ødelægger asfalten, idet træernes rødder vokser ind under asfalten. Desuden er der krav fra renovationsfirmaet om beskæring af vejtræerne, hvilket gør, at træerne bliver uharmoniske, når hele den ene side af træets krone skal fjernes.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009.
Kommuneplan 2009
Lokalplan 01.32

Konsekvenser

Ingen.

Høring, dialog og formidling

Tillægget har været sendt i høring fra den 1. februar til den 28. marts 2012 hos ejere, lejere og brugere i lokalplanområdet.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Bilag

376. Endelig vedtagelse af tillæg 1 til lokalplan 06.19 for et blandet helårs- og sommerhusområde ved fjorden i Kregme

Sagens kerne

Byrådet har på mødet den 13. december 2011 vedtaget forslag til tillæg 1 til lokalplan 06.19 for et blandet helårs- og sommerhusområde ved fjorden i Kregme.

Der er indkommet to indsigelser. Indsigelser og ændringer i forhold til forslaget er beskrevet i vedlagte notat. Der er ikke ændret i planen i forhold til indsigelserne.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at forslag til tillæg 1 til lokalplan 06.19 vedtages endeligt. 

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Ejer af ejendommen Sommerfuglevej 23 ønsker at bevare og sikre den 6.213 m² store skovagtige grund som én ejendom uden mulighed for, at den kan udstykkes ved fremtidig salg. Ejendommen er beliggende i et grønt kuperet område tæt på Roskilde Fjord og Grævlingehøj.

Den store parklignende grund er beplantet med nåle- og løvtræer, der giver grunden en særlig naturværdi.

I lokalplan 06.13 som ejendommen er omfattet af i dag, gives der mulighed for, at grunde kan udstykkes i 1.200 m², hvorimod der i lokalplan 06.19 ikke må udstykkes yderligere. Desuden beskytter lokalplan 06.19 området mod store byggerier, og lokalplanen har bevaringsbestemmelser om beplantning m.v.

For at ejendommen kan overføres til 06.19 kræves der et lokalplantillæg til lokalplan 06.19, der overfører ejendommen til denne plan. Ejendommen er beliggende i lokalplan 06.13 med grænse op til lokalplan 06.19.

Lov- og plangrundlag

Lokalplan 06.13
Lokalplan 06.19
Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009. 

Konsekvenser

Overførslen fra lokalplan 06.13 til 06.19 vil sikre bevaringsværdige naturværdier.

Høring, dialog og formidling

Lokalplanen har været i høring fra den 1. februar til den 28. marts 2012.
Der er kommet to indsigelser til planen. Begge indsigelser handler om skyggevirkninger fra beplantningen. 
Der er ikke ændret i planen i forhold til indsigelserne.

Bilag

377. Nedrivning af tre bygninger beliggende på henholdsvis Melbyvej 152,Melby, Pilevej 29, Frederiksværk og Syrevej 4a,3300 Frederiksværk i fælles entreprise.

Sagens kerne

Der er i forbindelse med budget 2012 - 2014 afsat midler i investeringsoversigten til nedrivning af ialt tre bygninger i henholdsvis Frederiksværk og Melby.
Der søges i den forbindelse om frigivelse af de i investeringsoversigten for 2012 afsatte midler til formålet som fordeler sig som følger:

Klubhuset Pilevej 29, 3300 Frederiksværk    220.000 kr.
Tidligere omklædningsbygning, Syrevej 4a (Rådhusparken) 3300 Frederiksværk 550.000 kr.
Bungalow på Melbyvej 152, 3370 Melby 165.000 kr.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byråd anbefaler, at der gives en anlægsbevilling, finansieret af de på investeringsoversigten afsatte rådighedsbeløb på i alt 935.000 kroner.
                                

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Bygningerne henligge i en meget forfalden tilstand på matriklerne som for ejendommene Syrevej 6a (Rådhusparken) og Pilevej 29 er udlagt til boligbyggeri jf. lokalplan 04.66 for Rådhusparken.
Bungalowen på Melbyvej 152, er beliggende på en grund, som tidlige er tiltænkt en vejgennemføring til Melby Skole og Melby Børnehus. Dette projekt er dog efterfølgende opgivet.
Alle bygningerne har i en årrække henstået ubeboet og fremstår i en meget dårlig stand, da de gennem flere år har været tænkt nedrevet og derfor ikke er vedligeholdt. Det vil være bekosteligt at istandsætte bygningerne til et acceptabelt niveau.

Lov- og plangrundlag

Bygningsreglement 2010.
Lov nr. 338 af 8. maj 2005 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren med ændringer, der følger af lov nr. 572 af 6. juni 2007.

Konsekvenser

Der er stor risiko for hærværk og grafitti, når bygningerne henstår ubenyttede, endvidere kan bygningerne være til fare for uvedkommende borgeres færden i områderne, grundet bygningernes dårlige tilstand.
Bungalowen på Melbyvej 152, Melby har i perioden gentagne gange været hjemsøgt af hjemløse og andre uvedkommende, der har benyttet bygningen til ophold og leg.

Høring, dialog og formidling

Der er ikke planlagt høring i forbindelse med nedrivningerne.

Økonomi og afledt drift

Der er i investeringsorversigten for 2012 afsat følgende rådighedsbeløb til formålet:

Klubhuset Pilevej 29, 3300 Frederiksværk    220.000 kr.
Tidligere omklædningsbygning, Syrevej 4a (Rådhusparken) 3300 Frederiksværk  550.000 kr.
Bungalow på Melbyvej 152, 3370 Melby 165.000 kr.

Sum 935.000 kroner.

378. Ansøgning om udvidelse af markoverkørsel over Kikhavn Vandløb

Sagens kerne

En 10 m bred overkørsel over Kikhavn vandløb ansøges udvidet med 6 m til 16 m. Længere nedstrøms er vandløbet rørlagt på ca. 200 m. Udvidelsen af overkørslen er omfattet af retningslinjerne i statens Vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, hvorfor administrationen anbefaler et nej til de 6 m rørlægning.  

Indstilling

Direktionen indstiller at Udvalget for Miljø og Teknik beslutter at give afslag til rørlægning af de ansøgte 6 m af Kikhavn vandløb. 

Beslutning

Bent Andreasen (V) foreslog: at der meddeles tilladelse til det ansøgte mod at der frilægges tilsvarende antal meter.

For stemte: Bent Andreasen (V), Lars C. K. Frederiksen (V), Walter Christophersen (O), Bertil Nyenstad (A), Torben Hedelund (A) og Hans Jørgen Larsen (A)

Imod stemet: Jørgen L. Hansen (F)

Forslaget godkendt.




Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen er vandløbsmyndighed for offentlige og private vandløb i henhold til Vandløbsloven. Kikhavn vandløb er et offentligt vandløb og vedligeholdes af Halsnæs Kommune.

På matrikel 6a Kikhavn By, Torup, ønsker lodsejeren den nuværende 10 m brede overkørsel over Kikhavn vandløb udvidet med 6 m til en bredde på 16 m for at lette flytning af dyr. Rørdimensionen vil blive bibeholdt. Dyrene ledes i dag fra den ene side af vandløbet til den anden via en 6 m lang omvej ad et ca. 3 m bredt areal langs vandløbet frem til den eksisterende overkørsel. 
Endvidere ønsker lodsejerne af matrikel 6a og 7a, begge Kikhavn By, Torup, at nedlægge den eksisterende 6 m brede overkørsel ca. 40 m længere opstrøms Kikhavn vandløb. Vandløbet vil ved nedlæggelse af overkørslen blive genåbnet.  

Udvidelsen af den eksisterende 10 m brede markoverkørsel i Kikhavn vandløb er af principiel karakter og vil stride imod retningslinje 25 i vandplanen for Isefjorden og Roskilde Fjord: "Der tillades normalt ikke rørlægning af vandløb."

Dyrene kan i dag ledes over vandløbet ad den eksisterende overkørsel via en omvej på 6 m. Det vurderes derfor, at der ikke er væsentlige landbrugsmæssige grunde til udvidelsen af den eksisterende 10 m brede overkørsel til 16 meters bredde.


Vandløbet har generelt en fin vandkvalitet, og der er formentlig potentiale for genåbning af en 200 m lang rørstrækning nedstrøms for overkørslen.

Lov- og plangrundlag

Lov- og plangrundlaget omfatter Vandløbsloven (LBK nr. 927 af 24/09/2009), Vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2010-15, Forslag til Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-15 (2012) samt Fællesregulativ for offentlige vandløb i Hundested Kommune (2002).

Konsekvenser

Alle vandløb i Danmark skal som hovedregel opnå god økologisk og kemisk tilstand, hvorfor åbne vandløb er bedre end rørlagte vandløb. Yderligere rørlægning vil besværliggøre eventuel senere genåbning af Kikhavn vandløb. 

Høring, dialog og formidling

Ansøgningen er vedlagt som bilag. Udvalgets beslutning vil blive formidlet til ansøger i form af en vandløbsafgørelse. 

Økonomi og afledt drift

Evt. ændringer i form af genåbning af overkørsel og rørlægning af 6 m som udvidelsen af eksisterende overkørsel bekostes af lodsejerne. Kommunens udgifter til vandløbsvedligeholdelse af Kikhavn vandløb ved ansøgte ændringer vurderes at være uændrede grundet den korte strækning. 

Bilag

379. Kurveknækkeraftale mellem GoEnergi og Halsnæs Kommune om reduktion af energiforbrug

Sagens kerne

Da Halsnæs Kommunes nuværende kurveknækkeraftale med Go'Energi udløb i 2011, ønsker direktionen at indgå en ny kurveknækker aftale.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Halsnæs Kommune indgår en Kurveknækkeraftale mellem Go'Energi og Halsnæs Kommune om reduktion af energiforbruget på 32%.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales

Sagsfremstilling

Den nye kurveknækker aftale vil gælde i perioden 2012 til 2017. I denne periode vil Halsnæs Kommune reducere energiforbruget med i alt 32 %, med 2010 som basis år.

Med en reduktion på 32 % vil det være den største kurveknækkeraftale på landsplan, hvor de to næststørste er Miljøministeriet med 20 % og Sønderborg Kommune, der også har valg en reduktion på 20 %.

Reduktionen på 32 % er valgt ud fra en vurdering af, at der i ESCO projektet er lovet en reduktion på ca. 30 %, samt en forventning om, at der i de kommende år vil komme flere teknologiske landvindinger. Yderligere sker der i øjeblikket en udfasning eller renovering med fokus på energioptimering af de ældre og mere energiforbrugende bygninger, således at den kommunale bygningsmasse bliver mere energieffektiv.

 

Lov- og plangrundlag

Ingen

Konsekvenser

Hvis Halsnæs Kommune indgår en kurveknækkeraftale med en så markant besparelsesprocent, vil det forhåbentligt få andre kommuner til at følge vores eksempel, og dermed på alle måder være med til at gavne miljøet. Desuden håber direktionen at denne synliggørelse at kommunes resultater, inden for nedbringelse af varme- og elforbrug, vil virke som eksempel for både, borgerne, erhvervet og boligselskaberne til efterfølgelse.

Ved at sætte reduktionen højere end den i ESCO projektet lovede reduktion på 30 %, vil det medføre, at der fortsat skal være fokus på en bæredygtig drift af de kommunale bygninger, til gavn for miljøet. 

Høring, dialog og formidling

Ingen

Økonomi og afledt drift

Der vil ikke være yderligere afledte driftspåvirkninger af nærværende beslutning, da besparelserne hovedsalig kommer fra allerede besluttede projekter, som for eksempel ESCO-projektet, igangværende og kommende energioptimerende anlægsprojekter, samt den almindelige energifokuserende drift og vedligehold af de kommunale ejedomme.

Bilag

380. Forbedring af offentlighedens adgang til stranden omkring Liseleje

Sagens kerne

Der er i investeringsoversigten under Udvalget for Miljø og Teknik i 2012 afsat 117.000 kr. til forbedring af offentlighedens adgang til stranden omkring Liseleje på strækningen fra Kystvej til Hyllingebjerg. I lokalplan 01.27 fra februar 2006, er der stillet forslag om, at 3 private fællesstier optages som offentlige stier. Da to af stierne er optaget som offentlige stier efter lokalplanen blev vedtaget i 2006, og den tredje sti vil være forholdsvis bekostelig at overtage og vedligeholde, og da offentlighedens adgang til stranden er sikret på fem ud af de syv stier på strækningen, anbefales det, at projektet nedlægges og pengene tilbageføres til kommunens kassebeholdning.

Indstilling

Direktionen indstiller over for Udvalget for Miljø og Teknik, at udvalget godkender, at anlægsbevillingen på de 117.000 kr., der er afsat til forbedring af offentlighedens adgang til stranden omkring Liseleje, tilbageføres til kommunens kassebeholdning.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt

Sagsfremstilling

Der er afsat 117.000 kr. i investeringsoversigten for 2012 til forbedring af offentlighedens adgang til stranden omkring Liseleje på strækningen fra Kystvej til Hyllingebjerg.

I lokalplan 01.27 ”For bevaring af et sommerhusområde ved Hyllingebjerg” fra februar 2006 er de syv stier, der findes på strækningen, beskrevet, og der er stillet forslag om, at tre af de private fællesstier optages som offentlige stier.

De syv stiers placering og nummerering kan ses på bilag 1, der er fra lokalplan 01.27.
 
Sti nr. 1:
Stien og trappen til stranden på Hyllingebjerg er ejet af Naturstyrelsen og der er offentlig adgang. Det er alene Naturstyrelsen, der har vedligeholdelsespligten på stien og trappen.

Sti nr. 2:
Privat fællessti som drives og vedligeholdes af et trappelaug efter aftale med privat grundejer. Stiadgangen er hegnet med plankeværk og låge, og der er skiltet med privat adgang, der er en lang trappe til stranden. Denne sti er en af de tre stier der foreslås optaget som offentlig sti i lokalplan 01.27. Da den sidste del af af stiadgangen: hegn og trappe er beliggende på privat grund, skal der betales erstatning til grundejeren for eventuel overtagelse af arealet og formentlig også for trappe, hegn m.m. Optagelse af stien som offentlig vil derfor blive forholdsvis bekostelig, ligesom driftudgifterne pga. den lange trappe vil være høje. Det kan derfor ikke anbefales, at denne sti optages som offentlig.

Sti nr. 3: 
Forlængelse af den offentlige sti Æblestien. Stien ligger på privat ejendom, men offentlighedens adgang er sikret ved tinglysning. Stien er registreret som offentlig sti og vedligeholdes af kommunen.

Sti nr. 4: 
Offentlig sti med trappe til stranden. Sti og trappe ejes og vedligeholdes af kommunen.

Sti nr. 5: 
Stien var delvis en privat sti med offentlig adgang og var den anden af de tre stier, der foreslås optaget som offentlig sti i lokalplan 01.27. Stien er optaget som offentlig sti og berigtiget og udskilt i matriklen i 2008. 

Sti nr. 6:
Stien var en privat fællessti, og var den tredje af de tre stier der foreslås optaget som offentlig sti i lokalplan 01.27. Stien blev i 2010 overtaget af kommunen med henvisning til lokalplanen, og stien ejes og vedligeholdes nu af kommunen. Inden stien blev overtaget af kommunen, blev der udført kystsikring ud for stien. Kystsikringen består af store sten, som man skal passere for at komme til stranden. Kommunen har offentlige stier andre steder på kysten, hvor kystsikringen skal passeres for at komme til stranden.

Sti nr. 7:
Privat fællesvej og privat grund, der i mange år har fungeret som offentlig adgang til stranden. Som ved sti nr. 6 er der udført kystsikring ud for stien, så her er også store sten, der skal passeres for at komme til stranden.

Administrationen vurderer, at der nu er adgang til stranden på strækningen i et omfang som andre steder langs nordkysten. Der er dog flere steder på nordkysten problemer med adgangen det sidste stykke til stranden, da der er lagt store sten som kystsikring, og den nederste del af trapperne ofte er ødelagt af stom.

Udvalget kan derfor vælge, at pengene frigives til at istandsætte trappeadgange til nordkysten generelt.

 

Lov- og plangrundlag

Lov 2010-12-21 nr. 1537 om private fællesveje.

Konsekvenser

Adgang til strand og hav er en del af kommunens attraktionsværdi og der vurderes derfor af betydning, at der er offentlig adgang. Selv hvor der er offentlig adgang, er det dog ikke alle steder, at adgangen er fremkommelig på grund af kystsikringsanlæg i form af skræntfodssikring med store sten, som er vanskelige at passere.

Høring, dialog og formidling

Ingen

Økonomi og afledt drift

Anlæg af det i investeringsoversigten benævnte "Forbedring af stier og sandfodring i Liseleje" foreslåes aflyst og de afsatte 117.000 kr til projektet lagt i kommunens kassebeholdning.

Bilag

381. Drøftelse af forslag til politiske mål for 2013-15 med tilhørende resultatkrav

Sagens kerne

Ifølge tidsplanen for budget 2013-16 skal der i foråret 2012 formuleres nye treårige politiske mål og tages stilling til fortsættelse af eksisterende mål.

Mødedeltagelse ved mødet i Udvalget for Miljø og Teknik den 29. maj 2012: Direktionskonsulent Nina Wodstrup Jensen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik med udgangspunkt i administrationens oplæg drøfter forslag til områdespecifikke politiske mål for 2013-15 med tilhørende resultatkrav, herunder:

- Overvejer, om administrationens oplæg er dækkende, eller om Udvalget eventuelt vil pege på andre forslag til områdespecifikke politiske mål for 2013-15

- Foretager en eventuel prioritering af forslagene med henblik på, at Udvalget skal præsentere 1-3 effektmål for hvert politikområde på mål- og budgetkonferencen

- Vurderer, hvorvidt den foreslåede målformulering er i overensstemmelse med Udvalgets krav til den ønskede effekt på en treårig horisont

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Direktionskonsulent Nina Wodstrup Jensen deltog ikke i behandling af punktet.

Sagsfremstilling

Ifølge tidsplanen for budget 2013-16 skal der i foråret 2012 formuleres nye treårige politiske mål og tages stilling til fortsættelse af eksisterende mål.

Udvalget for Miljø og Teknik havde på mødet i april en indledende drøftelse af temaer til områdespecifikke politiske mål for 2013-15.

På baggrund af Udvalgets drøftelser har administrationen, herunder områdechefen, udarbejde en bruttoliste med forslag til politiske effektmål med tilhørende resultatkrav, herunder vurderet målbarhed i form af konkrete måleindikatorer (vedlagt som bilag).

Der lægges op til, at Udvalget drøfter bruttolisten. Forud for Udvalgets drøftelser vil områdechefen kort præsentere oplægget.

Udvalget for Miljø og Teknik udtrykte på sit møde den 24. april, at det er vigtigt som et led i at være en attraktiv bosætningskommune, at:
- der er styr på affaldet, så kommunens arealer fremstår ryddelige og pæne, og
- at der sker udbedring af huller i vejene, så der er fremkommelighed på kommunens veje i forhold til pendlere, turister m.fl.

Det sidste forhold er ikke taget med i listen over mål og resultatkrav, da det vil forøge kommunens budget. Administrationen vil i stedet udarbejde et budgetønske for vejområdet, så det kan indgå som en del af de kommende prioriteringer ved budgetlægningen.

Metode

Den 6. marts 2012 blev der afholdt temamøde i Byrådet med deltagelse af KL-konsulenter med formålet at udvikle fælles forståelse af metode og retning for den politiske målformuleringsproces.

Opsummerende fra mødet kan styring efter resultater og effekt foregå med afsæt i nedenstående model:

Ressourcer (input) -> Aktiviteter -> Resultater/præstationer (output) -> Effekter (outcome)

Og der kan opstilles følgende krav til et effektmål:

  • Klart defineret mål – hvad er det for en effekt, der skal opnås?
  • Klart defineret målgruppe – hvem retter effekten sig imod?
  • Klart defineret tidshorisont – hvornår skal effekten være opnået?
  • Mulighed for systematisk opfølgning (Målet skal være målbart)

Den videre proces

  • Maj – Udvalgenes drøftelser af forslag til politiske mål og resultatkrav

På baggrund af udvalgenes drøftelser vil administrationen udarbejde oplæg med politiske effektmål og resultatkrav til foreløbig godkendelse.

  • Juni – Udvalgenes foreløbige godkendelse af politiske effektmål
  • 21. juni – Mål og budgetkonferencen, præsentation af udkast til politiske mål for 2013-15
Den samlede målformuleringsproces skal resultere i, at udvalgene skal kunne præsentere 1-3 effektmål for hvert af de udvalgte politikområder på mål- og budgetkonferencen.

Lov- og plangrundlag

Halsnæs Kommunes mål- og rammestyringskoncept vedtaget af Byrådet den 11. oktober 2011.

Konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring, dialog og formidling

Intet at bemærke.

Økonomi og afledt drift

Intet at bemærke.

Bilag

382. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Kommende sager til Udvalget for Miljø og Teknik

2. Orientering fra formanden

3. Orientering fra området for Miljø og Teknik

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Borgermøde i Ølsted vedr. anvendelse af grusgraven den 20. juni 2012 kl. 19.00.

Orienteringen taget til efterretning

Bilag

383. Underskriftsark

Sagens kerne

Uden overskrift

Protokollen godkendt.

Jørgen L. Hansen (F) formand

Hans Jørgen Larsen (A) næstformand

Bertil Nyenstad (A)

Torben Hedelund (A)

Walter G. Christophersen (O)

Bent Andreasen (V)

Lars C. K. Frederiksen (V)

Sidst opdateret 3. marts 2014