Udvalget for Miljø og Teknik



Referat 30.10.2012 kl. 16:30

Medlemmer:

Jørgen L. Hansen (F), Formand
Hans Jørgen Larsen (A), Næstformand
Bertil Nyenstad (A)
Torben Hedelund (A)
Walter G. Christophersen (O)
Bent Andreasen (V)
Lars C. K. Frederiksen (V)

Øvrige deltagere:

Svend-Erik Nielsen, Direktør
Rikke Voss Hvelplund , Chef
Jonna Lybech Bay, Udvalgssekretær

430. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordnen godkendt.

431. Statsforvaltningen Hovedstadens afgørelse på byggelovklage på Skansevej 26A

Sagens kerne

Statsforvaltningen Hovedstaden stadfæster den 6. september 2012 Halsnæs Kommunes afgørelse af den 3. november 2012 om at meddele afslag på ansøgning om dispensation til lovliggørelse af hævet opholdsareal opført i skel på Skansevej 26A. Statsforvaltningen finder, at kommunen var berettiget til at søge det ulovlige forhold fysisk lovliggjort.

Indstilling

Direktionen indstiller, at afgørelsen tages til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune modtog i august 2007 en klage over, at der var opført et hævet opholdsareal i skel på ejendommen Skansevej 26A. På den baggrund blev ejeren i december 2007 bedt om at redegøre for forholdene. Administrationen oplyste samtidig om, at hævede opholdsarealer skal holdes 2,5 m fra skel. Ejeren søgte i januar 2008 om dispensation til at bibeholde opholdsarealet på 12,5 m², som er hævet 2,3 m over terræn og beliggende i en afstand af 0,05-0,6 m fra naboskel. Administrationen fik desværre ikke orienteret ejeren om, at behandlingen af hans dispensationsansøgning afventede afslutningen af en retssag vedrørende et tilsvarende hævet opholdsareal på naboejendommen. I juli 2011 blev retsagen afsluttet, og administrationen bad derfor ejeren af Skansevej 26A om at redegøre for, om ansøgningen fortsat var relevant, hvilket ejeren bekræftede. Der blev foretaget nabohøring. I november 2011 blev der truffet afgørelse om afslag på dispensation og påbud om fysisk lovliggørelse.

Ejeren påklagede afslaget og gjorde gældende, at han ikke havde hørt fra kommunen før i 2011. Han henviste endvidere til, at der er foretaget nabohøring, og at naboerne ikke har haft indvendinger.

Statsforvaltningen finder ikke, at Halsnæs Kommune har udvist en sådan myndighedspassivitet, at der ikke skal ske fysisk lovliggørelse. Statsforvaltningen har lagt vægt på, at ejeren var klar over, at forholdet krævede dispensation. På den baggrund finder statsforvaltningen, at kommunen var berettiget til at søge det ulovlige forhold fysisk lovliggjort.

Administrationen har efterfølgende bedt ejeren af Skansevej 26A om at fjerne opholdsarealet.

Lov- og plangrundlag

Bygningsreglement for småhuse 1998

Konsekvenser

Ingen

Høring, dialog og formidling

Ingen

Økonomi og afledt drift

Ingen

Bilag

432. Afgørelse i klage over endeligt vedtaget lokalplan 08.6 for højere byggeri og oplag i Hundested Havn

Sagens kerne

I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplan 08.6 for højere byggeri og oplag i Hundested Havn har tre borgere klaget over, at der ikke er gennemført en VVM-screening af de muligheder for højere byggeri, som lokalplanen indeholder. Natur- og Miljøklagenævnet har den 4. september 2012 afgjort, at klagerne ikke kan få medhold, da planlovens VVM-regler alene gælder for konkrete aktuelle projekter og ikke for planer.

Indstilling

Direktionen indstiller, at afgørelsen tages til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Tre borgere i Hundested har klaget over, at der ikke er gennemført en VVM-screening af de nye muligheder for at bygge i højden, som lokalplan 08.6 indeholder. Natur- og Miljøklagenævnet anfører i deres afgørelse, at det er et retsligt forhold, hvorfor der kan klages over det. De afgør efterfølgende, at VVM-reglerne gælder for konkrete aktuelle projekter og ikke for lokalplaner, der bredt giver mulighed for at bygge højere på et større område. Da lokalplan 08.6 giver mulighed for at bygge højere i et større område af havnen, skal den ikke screenes i henhold til VVM-reglerne, hvorfor klagerne heller ikke får medhold.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, Lov om Planlægning og bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 med senere ændringer, VVM-bekendtgørelsen.

Konsekvenser

Afgørelsen betyder, at lokalplanen fortsat er gældende.

Høring, dialog og formidling

Ingen.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Bilag

433. Revideret miljøgodkendelse i forbindelse med ny træpillekedel på Halsnæs Kommunale Varmeforsyning

Sagens kerne

Administrationen har meddelt ny miljøgodkendelse til Halsnæs Kommunale Varmeforsyning A/S af varmecentalen på Havnevej 8. Miljøgodkendelsen samler og erstatter de tidligere godkendelser for virksomheden.   

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager miljøgodkendelsen til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommunale Varmeforsyning A/S har søgt om tilladelse til etablering af en ny træpillekedel til erstatning for en gammel, lidt mindre træpillekedel. Der er søgt om én samlet godkendelse for såvel de bestående kedler på varmecentralen som den planlagte nye kedel.

Siden den oprindelige miljøgodkendelse til varmecentralen blev givet af daværende Frederiksborg Amt, er der kommet ændrede standardvilkår for fjernvarmeanlæg fra 5-50 MW. Desuden er der gennem årene, i forbindelse med ombygninger og udvidelser af varmecentralen, udarbejdet flere tillæg til miljøgodkendelsen.

Den nye miljøgodkendelse er meddelt på baggrund af standardvilkår og samler og erstatter alle tidligere godkendelser. Vilkårene i den nye godkendelse er baseret på samme grænseværdier som i de tidligere godkendelser, men der er fjernet overflødige vilkår. Miljøgodkendelsen fremstår som et overskueligt dokument, der gør det enklere for såvel varmeværket at dokumentere overholdelse af vilkår som for kommunen at føre tilsyn med.    

Lov- og plangrundlag

LBK nr. 879 af 26. juni 2010, Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse.
Bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed.
Bekendtgørelse nr. 463 af 21. maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Konsekvenser

Ved overholdelse af miljøgodkendelsens vilkår vurderes det, at varmecentralen ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af miljøet.

Høring, dialog og formidling

Miljøgodkendelsen har forinden været i høring hos Halsnæs Kommunale Varmeforsyning A/S. Halsnæs Kommunale Varmeforsyning A/S har ingen indvendinger. Miljøgodkendelsen er annonceret og sendt til klageberettigede organisationer. Der er klagefrist til den 7. november 2012. 

Økonomi og afledt drift

Der er brugerbetaling på den tid, miljømyndigheden anvender på udarbejdelse af miljøgodkendelser.

Bilag

434. Politisk økonomiopfølgning september 2012 - Miljø og Teknik

Sagens kerne

Der fremsendes Politisk økonomiopfølgning med baggrund i forbrugs- og aktivitetstal ultimo september 2012.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunens ledelsesinformationssystem (LIS) indebærer, at der til hvert udvalgsmøde udarbejdes en ukommenteret LIS-rapport, der giver et opdaterede overblik over udviklingen i økonomi inden for udvalgets område. Rapporten er tilgængelig på Personalenettet senest den 6. hverdag i måneden.

Bilagsmaterialet indeholder desuden en kommentarrapport, hvor administrationen på baggrund af LIS-rapporten og eventuelle aktivitetsbaserede nøgletal giver en vurdering af forventninger til årets resultat på de enkelte områder. Det forventede resultat opstilles i forhold til det korrigerede budget.

Budgetrevisionen pr. 31. maj 2012 er godkendt af Byrådet d. 21. august 2012 og er indarbejdet i rapporteringen pr. 31. juli 2012. Forventningen til årets resultat indeholder dermed både konsekvensen af tværgående omplaceringer og tillægsbevillinger.

Lov- og plangrundlag

  • Budget 2012 – 2015. Vedtaget af Byrådet 11. oktober 2011
  • Politisk økonomiopfølgning. Godkendt Af Udvalget for Teknik og Miljø den 16. december 2008.

Økonomi og afledt drift

Budgetttet forventes overholdt

Bilag

435. Endelig godkendelse af kommunale Natura2000-handleplaner

Sagens kerne

De i alt 5 forslag til Natura2000-handleplaner i Halsnæs Kommune skal endelig godkendes og offentliggøres senest den 7. december 2012. Planerne skal i perioden 2012-2015 sikre udbredelsen og kvaliteten af særligt udpegede naturarealer og plante/dyrearters levesteder indenfor de respektive Natura2000-områder i Halsnæs Kommune.

Mødedeltagelse
På mødet for Udvalget for Miljø og Teknik den 30. oktober deltager Jakob Lausen, fagkoordinator for Team Natur for at give en opsummering af bilagene i sagen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalg for Miljø og Teknik anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byråd, at de 5 forslag til kommunale Natura2000-handleplaner 2012-2015 godkendes endeligt.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

I mod stemte: Walter Christophersen (O).

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommunes 5 kommunale handleplaner henholdsvis; "Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose", "Hesselø med omliggende stenrev", "Tisvilde Hegn og Melby Overdrev", "Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov" og "Farvandet mellem Hundested og Rørvig" har været i offentlig høring. 
 

Halsnæs Kommunes forslag til konkrete naturpleje-tiltag roses eksplicit, men planerne kritiseres overordnet for at være upræcise og uambitiøse samt vanskelige at læse og forstå. Herudover opfordres bl.a til klarere regler for så vidt angår rekreativ benyttelse kontra naturbeskyttelse på Arresø, ved Hesselø samt i Roskilde Fjord.

Høringssvarene er behandlet i et bilag og den fulde ordlyd af alle høringssvar kan ses samlet i et andet bilag.

Høringssvar er blevet diskuteret i de respektive tværkommunale tekniker-grupper i samarbejde med repræsentanter fra Naturstyrelsen. Udover rettelser af korrekturlignende og forståelsesmæssig karakter, har høringssvarene ikke ført til ændringer af handleplanerne.

Planerne tilføjes herudover følgende 2 præciseringer, som KL og Miljøministeriet i fællesskab har formuleret 12. oktober 2012: 

”I første planperiode gælder indtil videre den med Grøn Vækst afledte nationalpolitiske præmis om frivillighed i Natura 2000-indsatsen, hvilket også er baggrunden for økonomiaftalen for 2013 ml. regeringen og KL, der lægger de økonomiske rammer for den kommunale Natura 2000-indsats.” 
”Arealer angivet i tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden mhp. at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre Natura 2000-planens målopfyldelse ved at arealer med disse naturtyper indenfor Natura 2000-området ikke går tilbage samt at tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode."

Formuleringerne vurderes alene at være en præcisering af kommunernes forpligtelser til at sikre gennemførsel af planerne og kræver derfor ikke fornyet høring af planerne.

Da 4 af planerne som nævnt udarbejdes i fællesskab med nabokommuner med forskellig dato for udvalgsmøder, har det ikke været muligt at inkludere formuleringerne i handleplanerne "Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose" og "Tisvilde Hegn og Melby Overdrev" inden deadline for nærværende dagsorden.

Lov- og plangrundlag

Miljømålsloven, bekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009.
Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens Natura 2000-handleplaner, Bekendtgørelse nr. 1117 af 25. november 2011.

Konsekvenser

Det er hensigten, at Natura2000-handleplanlægningen skal stoppe den nationale tilbagegang af naturtyper og tilhørende plante- og dyrearter indenfor de udpegede Natura2000-områder inden 2015.
I løbet af de efterfølgende planperioder skal kvaliteten af naturtyper og tilhørende plante- og dyrearter tillige søges forbedret og udvidet.

Høring, dialog og formidling

De 5 kommunale Natura2000-handleplaner er udarbejdet i samarbejde med Naturstyrelsen, Gribskov, Hillerød, Frederikssund, Lejre, Roskilde og Odsherred kommuner. I høringsperioden den 8. juni til 27. august 2012, er der indkommet i alt 21 bemærkninger.
Forslag til handleplaner har været forelagt Halsnæs Kommunes Grønt Råd.
Halsnæs Kommune afholdt i samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland en offentlig natur-tur på Arrenæs ultimo juni 2012. Her blev handleplanernes indhold, samt arter og naturtyper i Natura 2000-områderne formidlet, primært med udgangspunkt i Natura2000-området for Arresø.

Miljøministeriet har oplyst til samtlige af landets kommuner, at det er en forudsætning for Naturstyrelsens tidsplan, at Styrelsen har mulighed for fremtil december 2012, at ændre i de dele af en handleplan, som alene vedrører Naturstyrelsens myndighedsområde, uagtet at disse måtte være godkendt endeligt politisk af de respektive kommuner.
Det betyder, at omfang/prioritering af naturpleje på statsskovens arealer derfor kan ændres i planerne frem til december 2012.

Økonomi og afledt drift

Hovedparten af midlerne til naturpleje er tænkt finansieret via Statens Landdistriktsprogram. Disse midler er delvis EU-finansieret og vedrører primært arealer i landzone. Kommunerne har ikke juridisk mulighed for at ”påbyde” en ejer/bruger at anvende disse midler, ej heller at fastsætte individuelle krav til plejeindsatsen. I Halsnæs Kommune er desuden et relativt stort Natura2000-område udlagt som sommerhusområde, som qua zonestatus ikke kan søge de gængse driftsmidler under Landdistriktsprogrammet.  
Dele af ovenstående problemstilling er fra Statens side søgt løst via 2012-økonomiforhandlingerne mellem KL og Stat. Forhandlingsresultatet medførte, at kommunerne samlet blev tildelt yderligere Natura2000- ressourcer i perioden 2013-2015 (89,7 millioner/år) via DUT.

Bilag

436. Endelig vedtagelse af Vandhandleplan for Halsnæs Kommune 2010-2015

Sagens kerne

Hermed fremlægges Vandhandleplan for Halsnæs Kommunen. Planen skal ifølge den nationale køreplan være endeligt godkendt senest den 22. december 2012. Vandhandleplanen skal danne grundlag for fremtidig beskyttelse af søer, vandløb, grundvand og kystvande.

Mødedeltagelse
På mødet for Udvalget for Miljø og Teknik den 30. oktober deltager Charlotte Scheel, projektleder i Miljø og Teknik for at give en opsummering af bilagene i sagen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalg for Miljø og Teknik anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byråd, at Vandhandleplan 2010-2015 godkendes endeligt.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Forslag til Vandhandleplan for Halsnæs Kommune har været i offentlig høring i perioden 8. juni til den 27. august. Der er indkommet 13 høringssvar. Høringssvarene er behandlet i bilag A og den fulde ordlyd af alle høringssvar kan ses samlet i bilag B. Et af høringssvarene var fra Naturstyrelsen og indholdt udover enkelte bemærkning også en indsigelse pga. mangelfulde informationer i forhold til spildevandsrensning i det åbne land. Administrationen har udbygget forklaringen og indsigelsen er frafaldet af Naturstyrelsen den 24. september 2012 . Naturstyrelsen har i øvrigt valgt, på Halsnæs Kommunes opfordring, at omklassificere Brødemosegrøften til et stærkt modificeret vandløb. Det betyder, at der ikke længere er vandløbsindsatser i form af genåbning og ændret vedligeholdelse på Brødemosegrøften. Derudover er der en række mindre bemærkninger, som har ført til mindre ændringer i planen. Dette kan ses i bilag A og i planen.

Administrationen fastholder prioriteringsrækkefølgen for indsatser på vandløb (Havelse Å, Sækkerenden, Ullerup Å) og er opmærksomme på, at lodsejerne ved Havelse Å og til dels Ullerup Å er bekymret for mere vand i området.

Naturerhvervsstyrelsen har bemærket, at der kan blive gennemført ny lovgivning, som kan have betydning for den konkrete gennemførelse og prioritering af indsatser i vandhandleplanen. De bemærker endvidere, at administrationsmodellen for vandløbsvedligeholdelse forventes meldt ud i løbet af efteråret 2012.  

Udover de rettelser, der er foretaget som følge af Naturstyrelsen bemærkninger og indsigelse, så er vandhandleplanens afsnit om kystvande ændret, idet vådområdeprojektet ved Havelse Å, Apholm, er opgivet pga. manglende opbakning fra lodsejerne.

Lov- og plangrundlag

Vandplanerne er udarbejdet med hjemmel i Miljømålsloven (Bekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009). Finansieringen er fastlagt ifølge Grøn Vækst.

Forslag til vandhandleplan for Halsnæs Kommune er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011)

Konsekvenser

Der er udarbejdet miljøvurderinger for de statslige vandplaner i følge lov om miljøvurdering af planer og programmer (bekendtgørelse nr. 936, 24. september 2009). Da Halsnæs Kommunes Vandhandleplan i hovedtræk gengiver de statslige planer, er der foretaget en miljøscreening, men der er ikke udarbejdet en miljøvurdering for planen. Der er ikke indkommet klager over beslutningen om ikke at udarbejde miljøvurdering for Forslag til Vandhandleplanen.

Høring, dialog og formidling

Forslag til vandhandleplan har været drøftet i Grundvandsrådet og Grønt Råd, ligesom vandløbsindsatsen har været drøftet med Vandløbslauget. I høringsperioden 8. juni til 27. august 2012 er der indkommet i alt 13 bemærkninger.

Lodsejernes bemærkninger har primært vedrørt bekymring om krav om reduceret vedligehold, særligt omkring Havelse Å og Ullerup Å. Lodsejerne bemærker, at områderne allerede i dag er vandlidende. Hvis vedligeholdelsen reduceres yderligere, er der risiko for, at vandafledningen bliver ringere end i dag.

Lodsejerne er også bekymret for, om de vil blive kompenseret for tab i forbindelse med vandlidende arealer. Når Halsnæs Kommune har vedtaget vandhandleplanen endeligt, skal kommunen ansøge staten om midler til konsekvensvurdering. Det er ligeledes staten, der fastsætter kompensationens størrelse.
 
Administrationen har læst forslag til vandhandleplaner fra hhv. Hillerød, Frederikssund og Gribskov Kommuner og meddelt, at Halsnæs Kommune ikke har bemærkninger til planerne.

Økonomi og afledt drift

Den nationale økonomi omkring finansiering af handlinger, der udspringer af vandplanerne, er endnu uafklaret. Umiddelbart skal handlinger finansieres af staten og landdistriktsmidler fra EU. Oplægget er, at staten skal prioritere samtlige initiativer. Det betyder, at selvom kommunen indarbejder handlinger i handleplanerne, er det ikke sikkert, at de vil kunne realiseres, idet de skal prioriteres på lige fod med andre kommuners forslag til handlinger. Hvor der er tale om reduceret vandløbsvedligeholdelse, er det ligeledes staten, der vurderer f.eks. hvor stort et areal, der skal have kompensation for tab i dyrkningsværdi. 


Økonomiforhandlingerne mellem KL og Staten i 2012 har medført, at Halsnæs Kommune er tildelt midler til udarbejdelse af nye vandløbsregulativer via DUT.

Bilag

437. Ønske om ændring af kommuneplan for at muliggøre en større butik på Havtornvej

Sagens kerne

Der er arbejdes med projekter for en ny dagligvarebutik på Havtornvej 4-6. Der tænkes på en butik på maksimalt 1.200 m2, hvoraf butik og lukket varegård m.m. udgør hovedparten og personalefaciliteter maksimalt 200 m2. Kommuneplanen angiver i ramme 5.B11 for området, at bruttoarealerne maksimalt må være 850 m2 til salg og 100 m2 til service. Det er derfor nødvendigt med et tillæg til kommuneplanrammen, for at muliggøre projekterne for en større butik.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at der udarbejdes et kommuneplantillæg, der muliggør en dagligvarebutik på maksimalt 1.200 m2 inkl. servicefunktioner i rammeområde 5.B11 og,
  2. at der stilles krav om afskærmet varegård og affaldshåndtering.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

På Havtornvej 6 ligger i dag den tidligere købmandsbutik på stedet. Den har været lukket i flere år. På Havtornvej 4 ligger TDC's telefoncentral med tilhørende mast. Der er arbejdet med projekter for en dagligvarebutik på disse to grunde. Telemasten vil blive bevaret, mens det endnu ikke er helt afklaret, om lokaler til det nødvendige teleudstyr fastholdes i nuværende bygning eller i nyt byggeri.

Projekterne går ud på at placere en dagligvarebutik på maksimalt 1.200 m2 med tilhørende servicefunktioner i området. Der forudsættes  god plads til parkering, og det samlede grundareal er ret stort.

Administrationen vurderer, at den ønskede butiksstørrelse svarer til, hvad i dag er standard for dagligvarebutikker, ligesom det giver mulighed for en afskærmet varegård og affaldshåndtering. Det vil være et stort løft for lokalområdet, hvis der etableres en dagligvarebutik på stedet, og hele projektområdet er da også i kommuneplan 2009 udlagt til butiksformål. Området ligger mere end 500 meter fra bymidten i Frederiksværk, og vil i høj grad betjene et lokalområde. Ved en placering her, vil der også være mange borgere, der vil få let adgang til en dagligvarebutik uden at skulle krydse en meget trafikeret vej. Butikken forventes også at tiltrække kunder uden for området.

Det videre arbejde vil udover et kommuneplantillæg også kræve en lokalplan, da især lokalplanen for TDC's nuværende ejendom skal erstattes af en ny for at muliggøre en butik. I lokalplanen vil der blive set nærmere på parkering, skiltning, beplantning med mere. I kommuneplanen er der retningslinier for erhverv i boligområder om, at skiltning ved butikker skal holdes til de bygninger eller bygningsdele, der bruges til butikken. Der skal søges om alle former for skiltning.

Samlet set anbefaler administrationen, at der igangsættes et kommueplantillæg, der udarbejdes sideløbende med en lokalplan for et nærmere bearbejdet butiksprojekt, og som muliggør en butik på i alt op til 1.200 m2. Det skal også stiller krav om afskærmet varegård og affaldshåndtering.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om lov om planlægning.

Konsekvenser

Miljø: Umiddelbart vil der blive et mindre behov for at køre ned i byen og handle. Det vil kunne fjerne nogle bilture. Det må dog forventes, at butikken tiltrækker kunder uden for nærområdet, hvilket giver mere trafik.

Trafik: Der vil blive mere biltrafik lokalt på de første 100 meter af Havtornvej og i krydset Havtornvej/ Karlsgavevej. Det vurderes umiddelbart, at vej og kryds vil kunne klare denne trafik, da udnyttelsen af vejanlæggenes kapacitet i dag ikke er tæt på grænserne for disse.

Støj: Den øgede trafik vil kunne påvirke fire boliger langs Hækkevej. Da det primært vil være biler, og hastigheden vil være lav, vil det være af begrænset omfang. Varegård med mere vil være lukket, så det vil medføre mindst mulig støj. Der vil blive søgt en løsning, der også dæmper støjen ved levering af varer.

Områdeværdi: Det må forventes at øge attraktiviteten af boligerne i nærområdet og bidrage positivt til udviklingen af boligområdet ved Havtornvej/ Ildtornvej .

Høring, dialog og formidling

Planerne vil skulle i høring i mindst otte uger blandt naboer, boligselskab med mere.

Det vil i forbindelse med lokalplanarbejdet blive overvejet at arrangere et dialogmøde med boligselskabet for at se på grænseflader og muligheder for eventuelt at løfte noget fælles.

Økonomi og afledt drift

Ingen. 

Bilag

438. Vedtagelse af Lokalplan 10.3 for Nødebohuse

Sagens kerne

Baggrunden for at udarbejde en lokalplan for en del af sommerhusområdet i Nødebohuse er, at bevare de rekreative og naturmæssige værdier i området. Værdierne søges bevaret ved store grundstørrelser, bestemmelser for blandt andet bebyggelse og hegn.

Der er kommet indsigelser til lokalplanen. Indsigelser og ændringer i forhold til forslaget er beskrevet i vedlagte notat.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at Lokalplan 10.3 vedtages endeligt.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Nødebohuse er oprindelig opstået som en lille landsby omkring Kongelysvej og Lucernevej i ca. 1812. Senere er området igennem årene blevet udstykket i etaper til sommerhuse. Natskyggevej er som det sidste område udstykket i 1977, og sommerhusområdet er nu så godt som fuldt udbygget.

Der ligger stadig en del ældre ejendomme i området, der fortsat har status som helårsbeboelse.

Området bærer i dag præg af at være et ældre sommerhusområde, hvor beplantningen er vokset op, og i stort omfang danner grønne afgrænsninger mellem de enkelte ejendomme, ligesom mange af ejendommene har udsigt over det åbne land.

Der er i området begyndende udskiftning af huse i gang. Formålet med lokalplanen er at sikre, at områdets karakter bevares, og at ny bebyggelse gives en udformning der gør, at der er et godt samspil med den omgivende bebyggelse med hensyn til størrelse, bygningshøjder, bygningsbredder, materialer, tag, former, bebyggelse i forhold til skel og sikring af helårsbeboelse på visse ejendomme. 

Under høringen er der kommet indsigelser til lokalplanen omkring tagdækning, "udragende" kældre, kote for klimatilpasning, hegnshøjde og vedligehold af hegn, bygningsbredde og bolig i 1½ plan.

To indsigelser er omkring trafikken på Nødebovejen, blandt andet omkring hastighed, manglende cykelsti, chikaner og politiets hastighedsmålinger. Disse indsigelser kan ikke indarbejdes i en lokalplan, og er derfor sendt til behandling i Team Vej.

Der er foretaget ændringer i lokalplanen i forhold til, at tilbygninger kan opføres i samme materiale som det eksisterende, tagbeklædning kan fremstå med beplantning, og vedligeholdelse af hegn kan ske med farverne klar, brun eller sort.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009.

Konsekvenser

Lokalplan 10.3 vil være med til at sikre områdets karakter.

Høring, dialog og formidling

Forslaget til lokalplan 10.3 har været i høring fra den 26. juni til den 22. august 2012 hos ejere, lejere og brugere af lokalplanområdet. Der er indkommet 14 indsigelser/bemærkninger til lokalplanforslaget.

Indsigelserne/bemærkningerne har gjort, at der er ændret i tre paragraffer i lokalplanen.

For at fremme forståelsen i lokalplanen er der desuden sket mindre redaktionelle rettelser.

Bilag

439. Forslag til lokalplan 09.3 for et børnehus på Højbjerg

Sagens kerne

Byrådet har besluttet, at ændre den fremtidige pasningsstruktur i Halsnæs Kommune. I Hundested lægges Spodsbjerg Børnehus sammen med Lynæs Børnehave, og en ny institution opføres på Højbjerg til erstatning for Lerbjerg Børnehus og Vibehus Børnehave. Lokalplan 09.3 skal muliggøre opførelse af en ny institution, da den eksisterende lokalplan for Højbjerg ikke rummer mulighed for andet end boliger.

Udvalget for Miljø og Teknik drøftede sagen på mødet den 25. september 2012 og sendte den tilbage til administrationen med henblik på, at sagen genoptages på udvalgets møde i oktober 2012.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler,
1. at forslag til lokalplan 09.3 for et børnehus på Højbjerg vedtages og sendes i høring, og
2. at der ikke udarbejdes miljøvurdering.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I Hundested påtænkes opført en ny institution på Højbjerg til erstatning for Lerbjerg Børnehus og Vibehus Børnehave. Den nye institution vil fortsætte samdriften med den eksisterende institution på Højbjerg.

Halsnæs Kommune har i 2012 tilbagekøbt arealerne ved Højbjerg. Det er et af de få steder i Hundested som kommunen ejer, hvor der er et areal, der er stort nok til, at der kan opføres en institution.

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer, lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009.

Konsekvenser

Lokalplanen er med til at sikre, at kommunen opfører et tidsvarende og miljøvenligt byggeri der opfylder energirammen for bygningsklasse 2020. 

Det vurderes i den udarbejdede miljøscreening, at lokalplanen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet. Konklusionen er derfor, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.

Høring, dialog og formidling

Lokalplanen sendes i høring i 8 uger hos ejere, lejere og brugere af lokalplanområdet.

Økonomi og afledt drift

Ingen i denne sag.

Bilag

440. Lovliggørelse af udhus på Hyllingebjergvej 78 i Liseleje

Sagens kerne

Retten på Frederiksberg har ved dom den 7. december 2011 ophævet statsforvaltningen Hovedstadens afgørelse vedrørende byggelovsklage over byggeri på matr. nr. 15 ci Melby By, Melby beliggende Hyllingebjergvej 78 af 30. august 2007 og hjemsendt sagen til fornyet behandling.

Statsforvaltningen meddeler Halsnæs Kommune i brev af 19. januar 2012, at det på baggrund af bevisførelsen i forbindelse med retssagen er konstateret, at det omhandlede byggeri på væsentlige punkter ikke er opført i overensstemmelse med den udstedte byggetilladelse og tilhørende dispensationer.

Statsforvaltningen hjemviser byggesagen til Halsnæs Kommune og kommunen er derfor forpligtet til at søge disse forhold lovliggjort, jf. byggelovens §16, stk. 3.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik giver dispensation til det opførte byggeri, da det skønnes;
  • at det er en mindre arealudvidelse der er foretaget i forhold til det allerede godkendte byggeri,
  • at byggeriet på væsentlige punkter er i overensstemmelse med intentionerne i de tidligere naboerklæringer samt kommunens  tidligere byggetilladelse og dispensation,
  • at naboens havudsigt ikke er væsentligt berørt af den sidste arealudvidelse, da størsteparten ikke er udført mod kysten.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Brev af 29. oktober 2012 fra Erik Gottschalch blev udleveret på mødet.

Sagsfremstilling

Tidligere Frederiksværk Kommune har den 26. april 1999 meddelt byggetilladelse til tilbygning på 23,6 m2 til eksisterende garage og ændring af denne til udhus (udhuset vil herefter udgøre 45,6 m2).

Det er efterfølgende blevet konstateret, at udhusets areal er forøget med 6,88 m2 til i alt 52,48 m2 og bygningens længde er forøget med 1,35 m fra 10,7 m til 12,05 m.

Det er disse arealer og længde forøgelser, hvortil der ikke foreligger byggetilladelse eller dispensation.

Disse forhold er i strid med bygningsreglement af 1985 (BR-S85), der anfører i pkt. 12.7.2, at opføres bygninger (sommerhusområder) under 5,00 m fra naboskel skal længden og højden overholde bestemmelserne i 12.4.1 (længde max. 12,0 m). Der skal derfor dispenseres for den nye længde på 12,05 m.

Det er desuden i strid med BR-S85, der anfører i pkt. 12.6.1, at det samlede areal af de bygninger der anbringes i skel eller nærmere skel end 2,50 m, ikke må være over 50 m2. Der skal derfor dispenseres, da bygningen nu har et areal på 52,48 m2.

Miljø og Teknik skønner, at ovennævnte forhold er af mindre betydning i forhold til det allerede godkendte byggeri, og der bør gives dispensation med tilhørende byggetilladelse til disse forhold.

Ovennævnte forhold har efter rettens afgørelse været i partshøring. Begge parter (ejer og nabo) er kommet med deres bemærkninger til kommunens opfattelse af de punkter der skal lovliggøres.

Naboen mener, ud over de af Miljø og Teknik angivende forhold, at følgende forhold skal lovliggøres :

  1. terrassen mod kysten,
  2. der må på den højeste del af byggeriet ikke være noget vægparti synligt fra naboens grund,

  3. bygningshøjden skal opfylde krav om max. 2,50 m bygningshøjde indtil 2,50 m fra skel. 

Ad 1. Med hensyn til terrassen mod nord/kysten skønner Miljø og Teknik, at der er tale om et anlæg i terræn, der ikke kræver tilladelse, jf. byggelovens §2.

Ad 2. Tidligere Frederiksværk Kommune har i 1999 givet dispensation til byggeriet, bla. på baggrund af, at ansøger i forbindelse med byggeansøgningen i 1999 fremkom med en naboerklæring, hvori naboen havde skrevet under på, at han ingen bemærkninger havde til det ansøgte bl.a. under forudsætning af, at bygeherren"...i det omfang som de praktiske forhold og naturen tillader det, at etablere beplantning, som kan skjule byggeriet". Det blev i forbindelse med retssagen dokumenteret, at ejer forgæves har forsøgt, at plante buske mv., men da det er meget sandholdig jord, har det ikke været muligt at få noget til at gro, i det omfang det var tilsigtet.

Ad 3. Tidligere Frederiksværk Kommune har tilbage i 1999 givet dispensation til, at bygningshøjden kunne øges over de 2,5 m. Bygningshøjden betragtes derfor som lovlig.

Generelt vedr. pkt. 2 og 3:
Bygherren har opført plankeværk langs hele byggeriet, som var en betingelse i kommunens dispensation fra 26. april 1999. Der er dermed ikke indblik fra byggeriet til nabo, naboen kan dog se en del af byggeriet fra sin ejendom (se bilag).

De arealer der, jf. gældende bestemmelser, kræver en dispensation samt byggetilladelse er en mindre del, af det allerede godkendte byggeri på 45,6 m2.

Miljø og Teknik skønner desuden, at naboens havudsigt ikke er blevet væsentligt berørt af den sidste arealudvidelse, da størsteparten ikke er udført mod kysten.

 

Lov- og plangrundlag

Bygningreglement af 1985 (BR-S85).

Konsekvenser

Ingen.

Høring, dialog og formidling

Ejer og nabo er blevet hørt i forbindelse med udvalgets behandling af sagen. Desuden er begge parter blevet hørt på modpartens høringssvar. Høringsvar er vedlagt som bilag.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Bilag

441. Ansøgning dispensation til opsætning af dyrehegn på Skriverbakken 12,Kregme

Sagens kerne

Ejerne af Skriverbakken 12 søger om dispensation fra lokalplan 06.19 for et blandet helårs- og sommerhusområde ved fjorden i Ll. Kregme til etablering af dyrehegn omkring hele ejendommen. Alternativt at hegnet placeres uden for strandbeskyttet areal.

Indstilling

Direktionen indstiller, at der meddeles afslag på ansøgningen, da etablering af faste hegn er i strid med intentionerne i lokalplanen.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Ejerne af Skriverbakken 12 søger om dispensation til opsætning af hegn, idet ejeren jf. ansøgningen er meget generet af løsgående hunde, se vedlagte ansøgning.

Ejendommen er en naturgrund og er kun for en kort stræknings vedkommende afskærmet af et fast hegn lavet af grenaffald. Dette har for størstedelens vedkommende ligget på stedet, før lokalplanen blev vedtaget.

Ejendommen er omfattet af lokalplan 06.19. § 9.6 anfører, at der ikke må opsættes nogen former for faste hegn i området. Undtaget er mindre faste hegn i en højde af maksimalt 1,5 meter til afskærmning af terrasser i forbindelse med sommerhuse. Lokalplanen er udarbejdet med baggrund i en forhøring blandt samtlige ejere i området, hvor et ønske har været ikke at tillade faste hegn. Formålet med lokalplanen er at fastholde områdets naturpræg.

Ejendommen er desuden omfattet af Overfredningsnævnets fredningskendelse af 29. december 1978, der anfører, at etablering af faste hegn ikke er tilladt, udover hvad der måtte være nødvendigt i forbindelse med kanalisering af offentlighedens adgang. Hvis dette er nødvendigt, skal kommunen bekoste opsætning af hegnet. Fredningsnævnet er myndighed, hvis parterne er uenige. Hvis kommunen ikke vurderer, at det er en kanalisering af offentlighedens adgang i forhold til fredningen, men alligevel er til sinds at give en dispensation fra lokalplanen, skal sagen forelægges Fredningsnævnet.

Endelig er ejendommen delvist omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 15, der anfører, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Naturstyrelsen Roskilde er myndighed.

Parkovsvej langs vandet vest for ejendommen og Marie Christensensvej mellem marken og østskellet er en del af den historiske vejføring i området. Stien på sydsiden mellem de 2 veje er opstået senere, men ses tydeligt på luftfotos fra 1954. Alle veje og stier er befæstede, og fremstår tydeligt som stier. Det vurderes derfor unødvendigt at kanalisere offentlighedens adgang yderligere med hegn, idet en kanalisering vurderes kun at skulle bruges, hvor der er tvivl om en stis forløb. En eventuelt dispensation fra lokalplanens bestemmelser vil derfor skulle forelægges Fredningsnævnets til efterfølgende godkendelse.

Der har været foretaget nabohøring. Der er indkommet 3 indsigelser.

Der ses følgende løsningsmuligheder:

1. Afslag, idet det ansøgte vurderes at være i strid med intentionerne i lokalplanen.

2. Dispensation til at opsætte dyrehegn i det sydlige skel, hvor eksisterende grenaffald ligger i dag, jf. kortbilag, for at hindre, at hunde løber direkte ind til sommerhuset. Ulempen kan være, at hunde og vildtet bliver fanget ved sommerhuset, hvis de løber ind et andet sted.

3. Dispensation til at opsætte dyrehegn omkring hele ejendommen som eget hegn, da det ud fra indsigelserne ikke vurderes, at der kan opnås enighed med tilstødende naboer til opsætning af hegn i skel. Det forudsætter, at der kan opnås dispensation fra Fredningsnævnet, idet opsætning af hegn omkring hele ejendommen ikke vurderes af falde ind under "kanalisering af offentligheden"  og at Naturstyrelsen Roskilde giver dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Alternativt at hegnet opsættes udenfor strandbeskyttelseslinjen, 300 meter fra kystlinjen. En begrundelse for dispensationen er, at den konkrete ejendom er omgivet af offenlig sti på 3 sider. Der er få ejendomme i området, der er lige så udsatte. Denne dispensation vurderes at kunne danne præcedens for andre sager for så vidt angår hegning mod naboskel, idet der ikke er en særlig begrundelse herfor.

Administrationen anbefaler handlemulighed 1, at der meddeles afslag på ansøgningen, da det vurderes, at opsætning af faste hegn ikke er i overensstemmelse med intentionerne i lokalplanen om at fastholde området som et sommerhusområde med store naturværdier. En ulovlighed efter anden lovgivning, her hundeloven, bør ikke være begrundelse for at dispensere fra en lokalplan.

 

Lov- og plangrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009.

Lokalplan 06.19

Overfredningsnævnets kendelse af 29. december 1978

Konsekvenser

I forhold til områdets bevaringsværdier og naturen, er det uheldigt at tillade hegning, herunder dyrehegn, da det alt andet lige vil være synligt i perioder.

Høring, dialog og formidling

Der har været foretaget nabohøring hos naboer mod nord, der også har arealer til Parkovsvej, der ligger mod vest mellem vandet og ejendommene. Naboerne ønsker ikke, at kommunen giver lov til at opsætte faste hegn. Desuden er der indkommet 2 uopfordret henvendelser. Indsigelserne er vedlagt som bilag. 

Sagen er en udløber af en længerevarende klagesag, hvor ansøger ønsker at holde uvedkommende hunde og hundeejere ude fra ejendommen. Miljø og Teknik har opsat skiltning på de offentlige stier om, at hunde skal føres i snor jf. fredningen. En del hundeejere i området ønsker, at området er frit tilgængeligt, og mener, at de har ret til at lade deres hunde løbe på ansøgers ejendom. Nogle af de skilte, kommunen har sat op, er blevet fjernet.

Ud over fredningen er der en hundelov, der forbyder at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt herredømme over dem. Loven administreres af politiet.

Økonomi og afledt drift

Hvis der gives tilladelse til opsætning af hegn som kanalisering af offentlighedens adgang, anfører fredningen, at kommunen skal betale udgiften. Der er ikke afsat beløb i budgettet til dette.

Bilag

442. Pesticidbekæmpelse med glyphosat af kæmpe-bjørneklo på udvalgte kommunale arealer

Sagens kerne

Halsnæs Kommune har vedtaget en indsatsplan til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i kommunen. Kommunen praktiserer idag pesticidfri bekæmpelse. Denne type bekæmpelse formår ikke at slå planterne ihjel, hvorfor bekæmpelsen skal gentages 4-5 gange pr. sæson. Såfremt man anvender selektiv pesticidbekæmpelse, vil planten dø efter 1-3 behandlinger. Det forventes, at kommunens bekæmpelse bliver mere effektiv især på svært tilgængelige arealer, og på sigt kan medføre, at planten udryddes fra kommunale arealer, hvorved brugen af pesticider ophører.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik vedtager, at der kan foretages selektiv pesticidbekæmpelse med glyphosat af kæmpe-bjørneklo på kommunale arealer.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Målrettet bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo via kommual indsatsplanlægning blev igangsat i Halsnæs Kommune i efteråret 2009. Herved forpligtede Halsnæs Kommune sig til at foretage effektiv bekæmpelse af planten på kommunale arealer.

Registrering og håndhævelse mv. blev indledt i vækstsæsonen 2010. Kortlægningen afslørede, at antallet af forekomster af planten på kommunale arealer var større end forventet. Registrerede forekomster bliver slået mekanisk 4-5 gange pr. sæson. Herved bliver arten forhindret i at afsætte frø på arealet. Slåning har dog ringe effekt på plantens overlevelsesevne og ressourcer til bekæmpelsen samt omfanget af udbredelsen har været stigende.

Effektive bekæmpelsesmetoder
Den mest omkostningseffektive bekæmpelse er, ved færrest mulige behandlinger og ved brug af den mindst ressourcekrævende metode, at slå den enkelte plante ihjel. Fødevareministeriet, Miljøministeriet samt HedeDanmark beskriver i rapporten ”Praktisk bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo”, at følgende to metoder er effektive til at slå den enkelte plante ihjel indenfor én vækstsæson: Opgravning og pesticidbekæmpelse. 
Herudover beskrives en række andre mindre effektive metoder såsom jordbehandling, afgræsning, slåning og skærmkapning. Fælles for de sidstnævnte metoder er, at planten ikke slåes ihjel på en sæson.

Opgravning
Opgravning består i at grave hele eller hovedparten af plantens rod op af jorden. Arbejdet bør ske tidligt på vækstsæsonen, hvor planterne endnu er håndtérbare. Opgravning begunstiger dog kimspiring af hidtil "utilgængelige" frø fra frøbanken, da jorden blotlægges. Opgravning er en arbejdskrævende bekæmpelsesmetode pr. plante, men vil, hvis udført korrekt, slå planten ihjel efter én ”behandling”. Arealet skal gennemgås løbende i vækstsæsonen for at udrydde nye frøplanter. Planter i tæt krat, på særlige stejle skrænter og lign. steder vil kun meget vanskeligt kunne bekæmpes effektivt ved hjælp af opgravning. 

Pesticidanvendelse
Pesticidanvendelse ved brug af glyphosat vil slå den enkelte plante ihjel efter 1-3 behandlinger. Bekæmpelsen skal ske selektivt, dvs alene på bladmasse af kæmpe-bjørneklo via rygsprøjte i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer. 

Anvendelse af glyphosat på kæmpe-bjørneklo er mindre arbejskrævende i forhold til opgravning og blotlægger ikke frøbank. Glyphosatbekæmpelse er dog vejrafhængig, idet regn indenfor 6 timer hindrer effekten. Arealet skal stadig gennemgås løbende i vækstsæsonen for at udrydde nye frøplanter.

Offentlige arealer med pesticidbekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Nordsjælland
Det stigende problem med kæmpe-bjørneklo på statsskovsejede arealer i bl.a. Halsnæs Kommune har medført, at Naturstyrelsen Nordsjælland pr. 2009 er begyndt at bekæmpe planten med pesticider. Gribskov Kommune har siden 2007 anvendt pesticider til bekæmpelse på kommunale arealer. Begge forvaltninger oplyser, at bekæmpelsesomfanget på egne arealer er faldet.

Forslag til kommunale bekæmpelsesmetoder i Halsnæs 2013 og frem
Med baggrund i ovenstående foreslås det, at administration og drift i samarbejde, udarbejder et administrationsgrundlag og en vejledning for brugen af glyphosat til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Heraf vil bl.a. detaljerede krav, vilkår og metoder fremgå, samt en kortlægning af særligt sårbare arealer (drikkevandsboringer, særlig natur mv.) hvor glyphosat-anvendelse ikke må finde sted.  

Lov- og plangrundlag

Den fælles kommunale/statslige aftale om udfasning af pesticider, 1998. 
Miljø- og Energiministeren, KL, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksbergs Kommuner indgik i 1998 en aftale om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Det fremgår imidlertid af aftalens punkt 11, at kæmpe-bjørneklo kan bekæmpes med plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med Miljøstyrelsens retningslinjer
 
Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo nr. 862 af 10. september 2009.

Konsekvenser

Ved at give mulighed for kommunal pesticidbekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, forventes en mere omkostningseffektiv bekæmpelse, der på kortere tid vil reducere udbredelsen af kæmpe-bjørneklo og på sigt udrydde arten. Dette vil gavne oprindelig natur og forbedre tilgængeligheden på kommunale arealer. Forudsat at kæmpe-bjørneklo pesticidbekæmpes selektivt, det vil sige, at glyphosat alene påføres den enkelte plante, vil områdets naturlige vegetation overtage arealet umiddelbart efter nedvisning af planten.  

I  2012 blev der ialt konstateret 41 isolerede lokaliteter af kæmpe-bjørneklo på kommunale arealer. På hovedparten af lokaliteterne optræder planterne mere eller mindre spredt. Det vurderes, at kæmpe-bjørneklo´s "fladeareal" pr. lokalitet i gennemsnit udgør et 0,0025 ha. Dette medfører, at kommunens samlede "fladeareal" med kæmpe-bjørneklo ialt udgør 0,1 ha. Til sammenligning vurderes det, at mindst 2.000 ha landbrugsjord i Halsnæs Kommune årligt behandles med glyphosat. 

Høring, dialog og formidling

Kæmpe-bjørneklobekæmpelse med glyphosat (et herbicid) på kommunalt ejede arealer har været drøftet i Grønt Råd d. 13. september 2012.
Grønt Råd anbefaler herbicidbekæmpelse, hvis det foretages med stor omtanke og med tanke på grundvandet.

Økonomi og afledt drift

Kommunens Natur og Vej-virksomhed råder idag over 2 sprøjtecertifikater, hvilket er en forudsætning for lovligt at kunne anvende pesticider. Antallet af bekæmpelsesbehandlinger pr. plante forventes at blive reduceret, men da behandlingstiden med glyphosat pr. plante øges, i forhold til slåning, vil driftsomkostninger i de første år forblive uændret, jævnført med omkostninger i 2012.   
Bekæmpelsesudgifterne afholdes indenfor eksisterende budgetrammer.

443. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Orientering fra formanden

2. Orientering fra området for Miljø og Teknik

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efteretning.

Bilag

444. Underskriftsark

Sagens kerne

Uden overskrift

Protokollen godkendt.

Jørgen L. Hansen (F) formand

Hans Jørgen Larsen (A) næstformand

Bertil Nyenstad (A)

Torben Hedelund (A)

Walter G. Christophersen (O)

Bent Andreasen (V)

Lars C. K. Frederiksen (V)

Sidst opdateret 3. marts 2014