Udvalget for Miljø og Teknik



Referat 27.11.2012 kl. 16:30

Medlemmer:

Jørgen L. Hansen (F), Formand
Hans Jørgen Larsen (A), Næstformand
Bertil Nyenstad (A)
Torben Hedelund (A)
Walter G. Christophersen (O)
Bent Andreasen (V)
Lars C. K. Frederiksen (V)

Øvrige deltagere:

Svend-Erik Nielsen, Direktør
Rikke Voss Hvelplund , Chef
Jonna Lybech Bay, Udvalgssekretær

445. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordnen godkendt.

446. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om bibeholdelse af en hal på Sverkilstrupvejen 75

Sagens kerne

Natur- og Miljøklagenævnet har ændret Halsnæs Kommunes landzonetilladelse til at bibeholde en hal på Sverkilstrupvejen 75 til et afslag. Afgørelsen betyder, at hallen skal fjernes. Halsnæs Kommune er tilsynsmyndighed.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse til efterretning. 

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune meddelte den 1. marts 2012 landzonetilladelse til bibeholdelse af en hal på 360 m² på Sverkilstrupvejen 75. Tilladelsen blev givet på vilkår af, at hallen alene anvendes til landbrugsmæssige formål, kontor- og lagerformål eller mindre håndværksvirksomheder, og at der ikke etableres udendørs oplag eller opstilles entreprenørmateriel, containere eller lignende. Hallen ville på den måde kunne anvendes til nogle af de samme formål som man,efter landzonebestemmelserne, kan anvende en overflødiggjort driftsbygning på en landbrugsejendom til. Sverkilstrupvejen 75 er ikke en landbrugsejendom. 

Baggrunden for tilladelsen var, at Hovedstadens Udviklingsråd i 2001 gav landzonetilladelse til opførelse af hallen til brug for en sandblæservirksomhed på ejendommen. Landzonetilladelsen til hallen blev givet på en række vilkår. Et af vilkårene var at hallen skulle fjernes senest 6 måneder efter, at ejer Bjarne Olsen fraflyttetede ejendommen eller sandblæservirksomheden var ophørt. Sandblæservirksomheden er ophørt og ejendommen skal sælges. 

Sælger ønsker derfor landzonetilladelse til at bibeholde hallen.     

Landzonetilladelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en nabo.

Natur-og Miljøklagenævnet har ændret landzonetilladelsen til et afslag. Nævnet finder ikke, at der i kommunens afgørelse er givet en tilstrækkelig planlægningsmæssig begrundelse for at ejendommen kan beholde en erhvervshal. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at det vil være såvel planlægningsmæssigt som landskabeligt uheldigt, at meddele permanent tilladelse til bibeholdelse af hallen. Natur- og Miljøklagenævnet lægger desuden vægt på, at de tidligere tilladelser til hallen og sandblæservirksomheden er givet under forudsætning af, at tilladelserne er personlige og afhænger af, at ejer driver sandblæsningsvirksomhed på ejendommen.  

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning. 

Konsekvenser

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse betyder, at hallen skal fjernes. Halsnæs Kommune har givet ejeren af ejendommen et påbud om, at hallen skal være nedrevet senest den 1. marts 2013. 

Afgørelsen understreger desuden, at der ikke kan gives tilladelse til erhvervsbyggeri i landzone med mindre der er tale om byggeri til landbrugsformål.

Høring, dialog og formidling

Ingen bemærkninger.

Økonomi og afledt drift

Ingen bemærkninger.

Bilag

447. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om husstandsvindmølle på Hågendrupvej 36

Sagens kerne

Natur- og Miljøklagenævnet har ændret Halsnæs Kommunes landzonetilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle på Hågendrupvej 36 til et afsalg.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget for Miljø og Teknik besluttede på mødet den 19. juni 2012 at give landzonetilladelse til at opstille en husstandsvindmølle på Hågendrupvej 36. Husstandsvindmøllen ønskedes placeret ca. 31 meter fra den nærmeste bygning på ejendommen.

Tilladelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en nabo samt KK Ejendomme, der har lejet lokaler mv. til en udflytterbørnehave på Hågendrupvej 36.

Natur- og Miljøklagenævnet har ændret landzonetilladelsen til et afslag. 
Natur- og Miljøklagenævnet begrunder afgørelsen med, at det fremgår af Vindmøllecirkulæret og Natur- og Miljøklagenævnet praksis, at placeringen af en husstandsvindmølle ikke blot skal være i tilknytning til, men i umiddelbar tilknytning til den øvrige bebyggelse på ejendommen, så husstandsvindmøllen sammen med ejendommens øvrige bebyggelse opfattes som en samlet enhed i landskabet. I overensstemmelse med den sproglige fortolkning af ordlyden, er der i praksis opereret med en afstand på ca. 20 meter fra bebyggelsen.

Vurderingen af en ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsvindmølle, skal dog altid ske på grundlag af den overordnede planlægning, idet der ved vurderingen skal lægges særligt vægt på varetagelsen af de landskabelige hensyn. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af det ansøgte.

Natur- og Miljøklagenævnet finder efter en samlet vurdering ikke, at den ansøgte placering af møllen ca. 31 meter fra nærmeste bygning i det åbne, kystnære landskab kan tillades.

Der ses ikke i sagen i øvrigt at foreligge oplysninger, som kan begrunde, at der i strid med vindmøllecirkulæret og praksis for placering af husstandsvindmøller, bør gives tilladelse efter planlovens § 35 til det ansøgte. 

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelse 937 af 24. september 2009 om planlægning, § 35.
Cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 om planlægning og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.
Vejledningsnotat om planlovens regler ved opstilling af husstandsvindmøller, Naturstyrelsens 17. april 2012.

Konsekvenser

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse betyder, at der ved behandling af fremtidige ansøgninger om opstilling af husstandsvindmøller, skal lægges betydelig vægt på, at møllen placeres i umiddelbar tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse. 

Høring, dialog og formidling

Ingen bemærkninger.

Økonomi og afledt drift

Ingen bemærkninger.

Bilag

448. Orientering om sagsbehandling vedrørende solceller

Sagens kerne

Der er mange henvendelser til administrationen om solceller i øjeblikket. På mødet gives et indlæg om solceller, lovgivningen og de udfordringer, det giver.

Mødedeltagelse
Paw Sandal-Hansen, fagkoordinator Team Byg & Bolig
Dorthe Lyngby, oplægsholder og byggesagsbehandler Team Byg & Bolig

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Administrationen får rigtig mange henvendelser om solceller, idet regeringen ændrer nettotilskudsordningen fra januar 2013.
 
Orienteringen indeholder:
  • lidt om den eksplosive udvikling vedrørende etablering af solceller, der sker på landsplan og i kommunen.
  • en præsentation af gældende regler på området, med fokus på, hvornår et anlæg kræver tilladelse
  • de ændringer der er sket i fortolkningen af reglerne samt
  • administrationens praksis for behandling af ansøgninger om opsætning af solceller.

Lov- og plangrundlag

Planloven og Byggeloven.

Konsekvenser

Ingen.

Høring, dialog og formidling

Ingen.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

449. Politisk økonomiopfølgning oktober 2012 - miljø og Teknik

Sagens kerne

Der fremsendes Politisk økonomiopfølgning med baggrund i forbrugs- og aktivitetstal ultimo oktober 2012.

Indstilling

Direktionen indstiller, at sagen tages til efterretning

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Kommunens ledelsesinformationssystem (LIS) indebærer, at der til hvert udvalgsmøde udarbejdes en ukommenteret LIS-rapport, der giver et opdaterede overblik over udviklingen i økonomi inden for udvalgets område. Rapporten er tilgængelig på Personalenettet senest den 6. hverdag i måneden.

Bilagsmaterialet indeholder desuden en kommentarrapport, hvor administrationen på baggrund af LIS-rapporten og eventuelle aktivitetsbaserede nøgletal giver en vurdering af forventninger til årets resultat på de enkelte områder. Det forventede resultat opstilles i forhold til det korrigerede budget.

Lov- og plangrundlag

  • Budget 2012 – 2015. Vedtaget af Byrådet 11. oktober 2011
  • Politisk økonomiopfølgning. Godkendt Af Udvalget for Teknik og Miljø den 16. december 2008.

Økonomi og afledt drift

Budgetttet forventes overholdt

Bilag

450. Serviceniveau, Natur og Vej

Sagens kerne

På budgetseminar i juni 2011 blev Byrådet forelagt en temabudgetanalyse af virksomheden Natur og Vej. På den baggrund besluttede Udvalget for Miljø og Teknik et nyt serviceniveau i Natur og Vej på en række områder. I denne sag gives en kort gennemgang af de effektiviseringer, omlægninger og servicereduktioner det gav anledning til samt en orientering med eksempler på virksomhedens drift i dag. Der lægges samtidig op til en drøftelse af serviceniveauet i virksomheden og en beslutning om nogle konkrete servicereduktioner i forhold til næste års budget.

Mødedeltagelse
På mødet vil Jette Skourup, leder af Natur og Vej deltage med henblik på, at orientere udvalget om virksomhedens drift.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik på baggrund af orienteringen drøfter virksomhedens serviceniveau og vedtager følgende servicereduktioner svarende til 380.000 kr om året for 2013 og årene frem:
  • Reduceret græsklipning på Vinderød og Enghaven boldbaner - 70.000 kr
  • Nedlæggelse af Hvideklint Badebro - 80.000 kr
  • Reduceret græsklipning i foråret langs vejene undtaget i byområder og under hensyn til trafiksikkerhed - 30.000 kr
  • Ingen opsætning af hundeposer - 100.000 kr
  • Reduktion af mandskabstimer på skiltevognen - 100.000 kr

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt,  idet det gennem dialog mellem Natur og Vej og Frederiksværk Skole, Enghaven sikres, at boldbanerne er funktionelle.

Imod stemte: Walter Christophersen (O)

Sagsfremstilling

I forbindelse med budgetanalysen blev der truffet beslutning om, hvordan en række besparelser skulle udmøntes primært på græsklipning og affaldsområdet, men også andre former for grøn pleje og diverse effektiviseringer. Stort set alle disse effektiviseringer, omlægninger og servicereduktioner er implementeret. Der mangler dog stadig at blive fjernet nogle flere hække, som skal omlægges til græs og at få sammenlagt værkstedsfunktionen i Natur og Vej.

Af de allerede besluttede besparelser kan kort nævnes:

Græsklipning - kr. 1,3 mio. 
Der er ændret fra klipning hver uge eller hver anden uge til hver 3. uge på fx institutioner og grønne anlæg. Der er købt ny og mere effektiv klipper og traktor til idrætsanlæggene. Der er ændret niveauet på udvalgte arealer i landzonen, fra at blive klippet 6 gange årligt til nu kun 1 gang årligt (fra brugsgræs til naturgræs). Se bilag der lister eksempler på områder med 3 ugers klipning, naturgræs ol. Se også bilag med eksempel på optegnelse af græsarealer i et byområde i Frederiksværk, der bliver slået hver tredie uge i vækstsæsonen.

Renhold - kr.1,3 mio.Der er indført stop for indsamling af affald på private arealer og fjernet ca. halvdelen af affaldsstativerne. Indsamlingsruten er omlagt og der er indkøb stativer, der er hurtigere at tømme. Se bilag med oversigt over ruten for "fejevognen" der kører rundt og tømmer affaldsstativer i kommunen.

Træer, buske, blomster og hække - kr. 235.000.
Fjernet hække, hvor de ikke havde en funktion og plantet stauder på udvalgte steder i stedet for sommerblomster. Brolagt chikaner og forsøg med vilde blomster i græsarealer.

Andet - kr. 1 mio.
Outsourcet legepladstilsyn til eksternt firma Samlet værkstedsfunktion Mindre sygefravær Effektivisering af skiltevognen (mandskabsreduktion fra to til en medarbejder).

Der er således foretaget interne effektiviseringer og udarbejdet nye vedligeholdelsesniveauer og arbejdsgange svarende til ovenstående besparelser for 3.835.000 kr.Der mangler stillingtagen til besparelse for kr. 380.000 i 2013 og frem.

Nedenstående ses en oversigt over mulige enkeltstående servicereduktioner:

1. Skolebaner kr. 70.000: Nedprioritering af to baner (idrætsanlæg på Frederiksværk Skole afdeling i Vinderød og Enghave) til fire gange græsklipning/år. Forslaget indeholder afgrænsing af det areal, der bliver brugt til idræt til et langt mindre areal. Dette vil ske i samråd med skolen. Det resterende areal, vil kun blive slået én gang årligt. Banerne kan således stadig anvendes til boldspil, men vil ikke have samme standard som kommunens boldbaner/idrætsanlæg i øvrigt. Der spilles ikke klubfodbold på idrætsbanerne i Vinderød og Enghave, men de anvendes af skolerne til idræt. Da skolerne holder sommerferie, er der seks uger hvor banerne ikke anvendes. De fire græsklipninger vurderes at være nok til det funktionskrav skoleidræt har, men det vil opleves som en forringelse. 

2. Badebro kr. 80.000: Ingen opsætning af badebro ved Hvide Klint. Broen er gennem årene blevet kortere pga. ødelagte brofag. De tilbageværende fag er nu i en meget dårlig stand, og det vil kræve en investering på ca. 400.000 kr at forny fagene. Administrationen vurderer, at netop denne badebro er den mindst anvendte af kommunens tre badebroer (De øvrige er på Liseleje strand og Trekanten i Hundested)

3. Græs langs veje kr. 30-80.000: Vejrabatterne slås i øjeblikket to gange årligt - til foråret og sent efterår. Der foreslås mindre slåning langs veje ved forårsklipningen. Hvis der kun blive slået steder, hvor det er påkrævet af hensyn til trafiksikkerheden og afvandingen opnås besparelse på kr. 80.000. Hvis der stadig slåes i byområder opnås en besparelse på kr. 30.000.

4. Hundeposer/stativer kr. 56-100.000: Kommunen har i alt 33 stativer til hundeposer (28 i Hundested og 5 i Frederiksværk, se kortbilag), der fyldes op med poser to gange ugentligt. Hvis man fjerner stativer og poser helt, opnås en besparelse på kr. 100.000. Hvis kommunen indgår en aftale om reklamefinansieret stativer og poser opnås en besparelse på kr. 56.000. Der bliver årligt indkøbt 151.200 stk. hundeposer for kr. 56.000. Det koster ca. 44.000 kr. i mandskabstimer til opfyldning af poser og reparation af stativer. Natur og Vej vil uanset valg af løsning forsat tømme de almindelige affaldstativer, der står i områderne.

5. Ukrudstbrænding kr. 50-80.000: Reducere ukrudtsbrænding på fliser og langs kantsten. Pt. foretages der brænding af eksternt firma 8 gange årligt. Det kan reduceres til 4-6 gange. Det vil opleves som synligt mere ukrudt, og forslaget vil forringe levetiden af veje og fortov.

6. Skiltevognen kr. 100.000. Reduktion af mandskabstimer på skiltevognen. Dette vil betyde, at der bliver længere interval mellem opretning, udskiftning  og renhold ved skilte med f.eks. vejnavne, henvisninger oa. Tavler der har trafiksikkerhedsmæssig betydning så som færdselstavler vil stadig have 1. prioritet og skal have uændret serviceniveau.

7. Juletræer kr. 80.000. Ingen opsætning af de tre juletræer i kommunen og dertil hørende lyskæder i træerne.

Følgende opgaver foreslås prioriteret:
Skolebaner............kr. 70.000
Badebro................kr.  80.000
Græs langs veje.....kr.  30.000
Hundeposer..........kr. 100.000
Skiltevognen.........kr. 100.000  

Lov- og plangrundlag

Natur og Vejs aktiviteter er underlagt en lang række love, regulativer m.m., blandt andet Vejloven, Privatvejsloven, Lov om drift af landbrugsjorder, Vandløbsregulativer, Vinter- og Renholdelsesregulativet og Bjørneklohandlingsplanen.

Konsekvenser

For at kunne imødekomme de besparelse Natur og Vej er blevet pålagt, er der sket effektiviseringer, omlægninger, personalereduktioner og egentlige serviceforringelser. I 2009 var der 53 medarbejdere ansat og 2012 er der 36 ansatte i Natur og Vej, svarende til en reduktion på 32 % på 3 år. 

Med det nuværende antal ansatte kan vinterberedskabet stadig dækkes ind, dog med hjælp fra fremmede entreprenører til nogle af vinterruterne. Ved færre ansatte bliver det vanskeligt at få en vagtplan for vinterberedskabet til at hænge sammen med regler for hviletidsbestemmelser ol. Samtidig er det dyrrere at indleje fremmede entreprenører til at dække ruterne.

Personalet er allerede tilpasset de foreslåede servicereduktioner for 2013, og der skal derfor ikke ske yderligere personalereduktioner i den forbindelse.

Høring, dialog og formidling

Frederiksværk Skole er blevet bedt om at give en hurtig udtalelse i forbindelse med den foreslåede servicereduktion på boldbanerne i afdelingerne Enghaven og Vinderød. Skolen er stærkt bekymrede for, om græsset på banen bliver for langt til deres brug som idrætsareal. Samtidig gør skolen opmærksom på, at arealet skal være stort nok i sommermånederne til gymnastikundervisning. På Frederiksværkskole Enghave bliver gymnastikundervisningen lavet i teams, dvs. flere klasser ad gangen. Der kan så godt være 50-60 elever på en gang på græsarealet. Hvis der f.eks. skal spilles fodbold og samtidig være atletik for resten af eleverne, vil de ikke kunne være der pga. græssets længde.

Skolen gør også opmærksom på, at Vinderød IF bruger fodboldbanen på afdelingen i Enghaven til turneringsfodbold i sæsonen, og der vil 2-3 gange græsslåning nok ikke være nok. 

Virksomhedens MED-udvalg har haft forskellige forslag om servicereduktioner til drøftelse. Alle forslag under forudsætning af, at der ikke skal ske personalereduktioner. MED udvalget ser positivt på, at der ikke skal fyres medarbejdere. MED udvalget opfatter den fremtidige økonomiske situation som stram, hvilket kræver stor disciplin fremover.

Økonomi og afledt drift

Byrådet har, i budgettet 2010 og frem til i dag, besluttet besparelser på Natur og Vejs driftbudget på i alt kr. 4.215.000. En stor del af disse blev udmøntet i forbindelse med Udvalget for Miljø og Tekniks beslutning i august 2011.

Der er foretaget politisk stillingtagen i forbindelse med budgetanalysen 2011 til:

Effektiviseringer...........kr. 1.390.000
Omlægninger................kr.   120.000
Servicereduktioner........kr. 2.225.000
Total...........................kr. 3.735.000

Hertil er der siden budgetanalysen fundet en yderligere effektivisering på "skiltevognen" på kr. 100.000 ved at reducere fra to til en mand på skiltevognen.

Nedenstående tabel viser en oversigt over besluttede besparelser i Natur og Vej fra budget 2010 og frem til i dag.

 i 1.000 kr2010  20112012 2013  Total Vedtaget i budget
 Uspecificeret

 250

500

750

1.000

1.000

 2010

 Uspecificeret

 

 

 1.000

1.000 

1.000

 2011

 Herreløst affald 

500

1.000

1.000

1.000

 2011

 Generelle besparelser 

 420

420 

420 

420

 2011

 3,5% 

 

315 

635 

635

 2012

 0,9%   

 160

160

 2013

 Ialt  nyt det år

 250

1.170 

 2.065

 475

 4.215 

Der mangler en stillingstagen til, hvordan kr. 380.000 skal udmøntes.

Bilag

451. Anmodning om optagelse af punkt fra byrådsmedlem Bent Andreasen vedrørende hundeposer

Sagens kerne

”Til Udvalget for Miljø og Tekniks næste møde den 27. november 2012 vil jeg  gerne have optaget en sag på dagsordnen til beslutning om, at Udvalget ønsker,  at Natur og Vejs budget for 2013 fortsat skal indeholde udgifter til køb og drift af hundeposer,  eller om Udvalget ønsker at anvende pengene til andet formål.

I forbindelsen med sagen bedes oplyst de præcise udgifter i 2012 dels til indkøb af hundeposer og dels til drift af ordningen. Herunder de udgifter Natur og Vej har til løbende opsætning af poser samt til drift og vedligeholdelse af stativer.”

 

Indstilling

Formanden indstiller, at sagen drøftes.

Beslutning

Udvalget drøftede sagen.

452. Forslag til lokalplan 02.19 for en gårdbebyggelse i Arresøparken

Sagens kerne

Byrådet vedtog den 6. marts 2012 at igangsætte udarbejdelsen af en lokalplan, der skal muliggøre op til fire boliger på Arresøparken 2-8. I lokalplan 02.5, der primært omhandler området ved Arresøvænget, var fastlagt, at der kun kunne være tre boliger på ejendommen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik anbefaler over for Økonomiudvalget og Byrådet:
  1. at lokalplan 02.19 for fire boliger i Arresøparken vedtages som forslag, og
  2. at det vedtages ikke at udarbejde en miljøvurdering.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 02.19 muliggør indretningen af en fjerde bolig i eksisterende bebyggelse, så ejendommen Arresøparken 2-8 i alt kan rumme fire boliger og et selvstændigt erhverv, der kan indpasses blandt boligerne. Ejendommen har i mange år været lovlig indrettet med op til tre boliger, og et selvstændigt erhverv, primært kontorerhverv og lignende.

Ved udarbejdelsen af lokalplan 02.5, der i dag gælder for ejendommen, tilbage i 2002 var det ikke akuelt at indrette en fjerde bolig. Det er det blevet siden, og det er baggrunden for denne lokalplan, idet det er vurderet, at ejendommen udmærket kan indrettes med yderligere en bolig.

Lov- og plangrundlag

Lovbekendtgørelsen nr. 937 af 24. september 2009, Lov om planlægning.
Kommuneplan 2009
Lokalplan 02.5

Konsekvenser

Ingen, da ejendommen er stor nok til at kunne rumme en fjerde bolig, uden at det vil gå ud over ejendommen selv og de nære omgivelser. Miljøvurderingsscreeningen når frem til, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering. 

Høring, dialog og formidling

Lokalplanforslaget vil blive sendt i mindst otte ugers høring blandt ejere, lejere og brugere i lokalplanområdet.

Økonomi og afledt drift

Ingen.

Bilag

453. Indsats mod kæmpe-bjørneklo i Halsnæs Kommune i 2012 og 13

Sagens kerne

Halsnæs Kommune har siden 2010 haft en indsatplan til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Indsatsplanen betyder, at kæmpe-bjørneklo skal bekæmpes både på private og offentligt ejede arealer i kommunen.
Administrationen har evalueret indsatsen mod kæmpe-bjørneklo i 2012, og foreslår en proces for indsatsen i 2013.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik tager administrationens evaluering af indsatsen mod kæmpe-bjørneklo i 2012 til efterretning, og vedtager administrationens forslag til proces for 2013.  

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommune har vedtaget en indsatsplan til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, se bilag 1. Indsatsplanen betyder, at kæmpe-bjørneklo skal bekæmpes både på private og offentligt ejede arealer i kommunen. Det fremgår af indsatsplanen, at forekomster af kæmpe-bjørneklo skal bekæmpes effektivt inden den 1. maj, og at ny vækst efterfølgende skal bekæmpes inden den 1. juni, 1. juli, 1. august og 1. september.

Indsatsen i 2012
Administrationen sendte medio april 2012 et varsel om påbud om at bekæmpe kæmpe-bjørneklo til ejere af ejendomme, hvor der var registreret kæmpe-bjørneklo i 2011.  

Administrationen fik en del henvendelser fra lodsejere, som var uforstående overfor denne fremgangsmåde, da de altid har bekæmpet kæmpe-bjørneklo på egne arealer.

Primo juni blev de registrerede bestande af kæmpe-bjørneklo kontrolleret af en ekstern kontrollant for, om planterne var bekæmpet effektivt. Bestandene blev ligeledes kontrolleret primo juli og primo august. Kontrollerne resulterede i, at i alt 20 lodsejere fik påbud om at bekæmpe bestande af kæmpe-bjørneklo på deres ejendom. En lodsejer blev efterfølgende politianmeldt for ikke at have efterkommet påbuddet om at bekæmpe.

Der er 41 seperate lokaliteter med kæmpe-bjørneklo på kommunale arealer. Natur og Vej står for bekæmpelsen af kæmpe-bjørneklo på disse arealer. Først på sæsonen var bekæmpelsen af kæmpe-bjørneklo ikke tilstrækkelig. Efterfølgende blev procedurene for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo ændret, og ved de efterfølgende kontroller var bestandene bekæmpet tilstrækkeligt. Hvis der blev konstateret nye forekomster af kæmpe-bjørneklo på kommunale arealer, blev de bekæmpet inden fristerne i indsatsplanen.   

Proces for indsatsen i 2013
Administrationen foreslår, at indsatsen til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i 2013 tilrettelægges således:

  • Medio april sendes postkort til de lodsejere, der i 2012 havde registrerede forekomster af kæmpe-bjørneklo. Postkortet skal opfattes som et varsel om påbud om at bekæmpe kæmpe-bjørneklo, men på en mere venlig måde, for at tilgode se de mange borgere, der allerede bekæmper, som de skal. Udkast til postkort er vedlagt som bilag 3. Bemærk bilag 2 med ny tekst, som vil blive trykt på postkortet.
  • Ultimo april sætter administrationen en annonce i ugeavisen og på kommunens hjemmeside om, at forekomster af kæmpe-bjørneklo skal bekæmpes efter fristerne i Halsnæs Kommunes indsatsplan til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo.
  • De registrerede forekomster af kæmpe-bjørneklo kontrolleres, som i 2012, af en ekstern konsulent primo juni, juli og august. De lodsejere, der ikke har bekæmpet forekomster effektivt, får et påbud om at bekæmpe. Udkast til påbudsbrev kan ses i bilag 5.
  • Lodsejere der ikke efterkommer et påbud, kan blive politianmeldt. 

Lov- og plangrundlag

Lov om drift af landbrugsjorde, lov nr. 434 af 9. juni 2004 med senere ændringer.
Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009. 
Indsatsplan til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Halsnæs Kommune.

Konsekvenser

Kæmpe-bjørneklo er en invasiv art, og den er effektiv til at etablere sig i den danske natur. Planten udgør en trussel for kommunens hjemmehørende arter, fordi kæmpe-bjørneklo fortrænger de hjemmehørende arter. 

Hvis bekæmpelsesniveauet på private og offentligt ejede arealer i kommunen fastholdes, forventes udbredelsen af kæmpe-bjørneklo, og den samlede størrelse af bestandene, at være reduceret til et minimum om 5-7 år.

Høring, dialog og formidling

Alle ejere med registrerede bjørnekloforekomster vil modtage et postkort som samtidig gælder som et varsel om påbud. Administrationen ønsker på den måde at imødegå kritik fra lodsejere, der bekæmper bestande af kæmpe-bjørneklo som de skal. Alternativet er at sende et mere formelt varsel om påbud som vist i bilag 4.

Administrationen vil sætte en annonce i ugeavisen og på kommunens hjemmeside, der informerer om, at forekomster af kæmpe-bjørneklo skal bekæmpes efter fristerne i Halsnæs Kommunes indsatsplan til bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. 

Administrationen vil forsøge at få et kort på kommunens hjemmeside, der viser de registrerede forekomster af kæmpe-bjørneklo med mulighed for også at vise hvilke arealer, der tilhører kommunen. Hvis en borger opdager en forekomst af kæmpe-bjørneklo kan han/hun således let se, om det er en forekomst kommunen kender, eller en ny forekomst, som bør meldes ind til kommunen. 

Økonomi og afledt drift

Opgaven med kontrol og udarbejdelse af myndighedsbreve med videre udarbejdes af Team Natur, og den eksterne kontrol finansieres indenfor den ramme, der er afsat til naturpleje.

Bilag

454. Registering af offentligt tilgængelige toiletter i Hundested

Sagens kerne

Administrationen har foretaget en registering af offentligt tilgængelige toiletter i Hundested midtby. Til sammenligning er der også foretaget en registrering af toiletterne i Frederiksværk midtby. Hundested Havn ejer og drifter de fleste af de offentligt tilgængelige toiletter i byen. Hundested Havn oplyser, at der gennem de sidste år har været stigende udgifter på driften af de offentligt tilgængelige toiletter.

Indstilling

Direktionen indstiller at sagen drøftes.

Beslutning

Udvalget drøftede sagen.

Sagsfremstilling

En registeringen, af offentligt tilgængelige toiletter i Hundested viser, at der er 6 lokationer med offentligt tilgængelige toiletter, hvoraf de 4 tilhører Hundested Havn. Lokalbanen har også et toilet ved stationen, men det er i meget dårlig stand, og er ikke åbent i dag. Se vedlagte kortbilag der viser placeringen af de registrerede toiletter i Hundested.

Det eneste toilet med handikapadgang er ved "Trekanten" badestrand, Skansevej 13.

Hundested Havn ønsker, at kommunen overtager forpligtigelser over et eller flere af havnens toiletter, eller opsætter et handicaptoillet på havnens område på Nordre Bedding 11. Se rød markering på kortbilaget.

I Frederiksværk er der til sammenligning 3 lokationer med offentligt tilgængelige toiletter, hvoraf et tilhører Lokalbanen. Lokalbanens toilet er dog et betalingstoilet, og det er kun åbent 7 - 17 i hverdagene. De to andre toiletter i Frederiksværk er med handikaptoiletter.

De vedlagte bilag beskriver standarden og åbningstider for toiletterne i de to byområder.

Lov- og plangrundlag

Bygningsreglementet og DS 3028 - Tilgængelighed for alle, i.f.m. evt. nye etablering.

Konsekvenser

Ikke beskrevet.

Høring, dialog og formidling

Administrationen har været i dialog med Hundested Havn som har hjulpet med registreringen af havnens toiletter, beskrivelse af serviceniveauet og deres ønsker til kommunen.

Administrationen har talt med Lokalbanen om muligheden for en aftale om at toilettet på stationen åbnes, mod at kommunen står for drift og vedligehold. Lokalbanen er positivt indstillet på dette.

Økonomi og afledt drift

På de kommunale offentlige toiletter rengøres der 2 gangen om ugen hele året, svarende til en samlet udgift på ca. 36.000,- kr. pr. toilet. 

Skal der rengøres og efterses 2 gange dagligt, som Hundested Havn gør hele året, vil udgiften til rengøring øges til ca. 130.000,- kr. om året. Alle priser er uden moms.

Levering og montering af pavillion med handicap toilet beløber sig til ca. 387.000,- uden moms.

Istandsættelse af toilet på Hundested Lokalbane med tidsstyret dørlås beløber sig til ca. 36.000,- kr. uden moms.

Bilag

455. Godkendelse af takster for afledning af spildevand og tømning af bundfældningstanke for 2013

Sagens kerne

Halsnæs Kommunale Spildevand A/S har fremsendt takstblad for 2013 til godkendelse. Sammen med takstbladet er der fremsendt budget for 2013 samt overslagsårene 2014-2016. Taksterne skal godkendes af Byrådet, jf. Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber § 3.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at det fremsendte takstblad for 2013 for Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S godkendes.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Imod stemte: Walter Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Kubikmeterprisen for afledning af spildevand er uændret i forhold til 2012, 40,80 (51) kr./m3. Den faste årlige afgift ønskes ændret fra 470 (587,5) kr til 500 (625) kr. Afgift for tømningsordning stiger fra 350 (437,50) til 495 (618,75) kr./tømning. Alle priser er inklusive afgifter. Priserne i parantes er med moms.

Kommunen skal sikre, at spildevandselskabet har fastsat taksterne i overensstemmelse med gældende lovgivning (legalitetskontrol) og i overensstemmelse med kommunens gældende Spildevandsplan. Desuden skal kommunen kontrollere, at taksterne ikke overstiger det prisloft, som er fastsat af Forsyningssekretariatet, og at der ikke sker en kapitalophobning i selskabet.
 

Byrådet har mulighed for at afvise at godkende taksterne, hvis der er indregnet unødvendige omkostninger eller hvis taksterne overstiger prisloftet. Byrådet har ikke bemyndigelse til selv at fastsætte taksterne, men kan sende takstbladet retur til Spildevandsforsyningen med anmodning om ændring af taksterne. Dette vil bevirke, at Spildevandsforsyningen ikke kan opkræve betaling efter de nye takster, før taksterne er godkendte.

Administrationen vurderer, at udgifterne og de tilhørende aktiviteter er nødvendige og ligger inden for de godkendte spildevandsplaner. Administrationen har konstateret, at takstbladet er i overensstemmelse med Forsyningssekretariatets prisloft.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. (LBK nr. 633 af 7.6.2010).

Betalingsvedtægt for Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning, vedtaget af Byrådet den 31. januar 2012.

Spildevandsplan 2011-2021, med tilhørende efterfølgende godkendte tillæg.

Konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring, dialog og formidling

Halsnæs Kommunale Forsyning formidler taksterne til kunderne.

Økonomi og afledt drift

Intet at bemærke.

Bilag

456. Fastsættelse af affaldsgebyrer i Halsnæs Kommune 2013

Sagens kerne

Halsnæs Kommunale Renovation & Genbrug A/S har sendt forslag til affaldsgebyrer 2013 samt budget 2013 med overslagsårene 2014-2016 til Halsnæs Kommune med anbefaling af, at de godkendes. Det er Byrådet, der ifølge miljøbeskyttelsesloven skal fastsætte gebyrer på affaldsområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at vedtage 
  • affaldsgebyrerne for 2013, som anbefalet af Halsnæs Kommunale Renovation & Genbrug A/S i bilag "Affaldsgebyrer 2013" idet dog
  • gebyrerne for tilmeldeordningen (virksomheders brug af genbrugsstationen) fastsættes på baggrund af beslutningen i Halsnæs Kommunale Renovation & Genbrug A/S d. 5. december 2012

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Imod stemte: Walter Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Forsyningsselskabet foretager det teknisk sagsforberedende arbejde til brug for Byrådets fastsættelse af affaldsgebyrerne.

Erhverv og husholdninger skal holdes adskilt, og hver enkelt ordning skal hvile i sig selv. Der må gerne opkræves ét samlet gebyr, men det skal fremgå, hvad gebyret dækker. Takstbladet er opdelt, så det fremgår, hvad hver enkelt ordning koster.

Affaldsgebyrerne for 2013 er samlet for et parcelhus 6,5 % højere end 2012 jf. privatøkonomiske konsekvenser af forsyningens budget for 2013.
 
Gebyrerne for virksomheders brug af genbrugsstationerne ("Tilmeldeordningen") administreres og opkræves af Vestforbrændingen, men forslag til takster for 2013 er ikke endeligt fastsat af Vestforbrændingen endnu.

Tilmeldeordningne er en frivillig ordning for erhvervets. Ordning er ved at blive evalueret, og man undersøger samarbejdsmuligheder med andre affaldsselskaber, så der opnås ens takster på flere genbrugsstationer. Miljøministeriet har den 7. november 2012 sendt en ny affaldsbekendtgørelse i høring, som implementerer den politiske aftale om virksomheders adgang til genbrugsstationer på tværs af kommunegrænser. Dette skal træde i kraft pr. 1. januar 2013.

De nye takster forventes at blive vedtaget på bestyrelsesmøde i Vestforbrænding den 5. december 2012 kl 10 - 12, og derefter på bestyrelsesmøde i Halsnæs Kommunale Forsyning samme dag kl 16 - 18, så de kan foreligge til Økonomiudvalgets behandling d. 5 december kl 18.

Gebyret for tilmeldeordningen forventes at blive lavere og hele ordningen, at blive mere enkel, end den er i dag.

Lov- og plangrundlag

Miljøbeskyttelsesloven,
Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1415 af 12. december 2012.
Regulativ for erhvervsaffald i Halsnæs Kommune.
Regulativ for husholdningsaffald i Halsnæs Kommune.

Konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring, dialog og formidling

Halsnæs Kommunale Forsyning formidler gebyrerne til kunderne. Gebyrbladet skal fremgå af Halsnæs Kommunes hjemmeside.
 
Hvis det er muligt, vil administrationen eftersende de takster for tilmeldeordningen til Udvalget for Miljø og Teknik, der indstilles til Vestforbrændings bestyrelse.

Økonomi og afledt drift

Intet at bemærke.

Bilag

457. Godkendelse af takstblad for 2013 for Halsnæs Kommunale Vandforsyning A/S

Sagens kerne

Halsnæs Kommunale Vandforsyning A/S har fremsendt takstblad for 2013 til godkendelse. Sammen med takstbladet er der fremsendt budget og investeringsoversigt for året 2013 samt overslagsårene 2014-2016. Taksterne skal godkendes af Byrådet, jf. Vandforsyningsloven.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at det fremsendte takstblad for 2013 for Halsnæs Kommunale Vandforsyning A/S godkendes.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Imod stemte: Walter Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Kubikmeterprisen for vand er fra 2012 til 2013 steget fra kr. 21,04 til kr. 21.33. Denne pris er incl. statsafgifter og moms. Stigning skyldes forhøjelse af statsafgiften med kr. 0,29/m3. Den faste årlige afgift pr. vandmåler hæves fra kr. 525,00 til kr. 837,50 incl. moms. Prisen for tilslutning til vandværk (standard 40 mm) er steget fra kr.19.418,58 til kr. 19.865,20 incl. moms.

Kommunen skal sikre, at vandselskabet har fastsat taksterne i overensstemmelse med gældende lovgivning (legalitetskontrol) og i overensstemmelse med kommunens gældende Vandforsyningsplan. Desuden skal kommunen kontrollere, at taksterne ikke overstiger det prisloft, som er fastsat af Forsyningssekretariatet, og at der ikke sker en kapitalophobning i selskabet.

Byrådet har mulighed for at afvise at godkende taksterne, hvis der er indregnet unødvendige omkostninger eller hvis taksterne overstiger prisloftet. Byrådet har ikke bemyndigelse til selv at fastsætte taksterne, men kan sende takstbladet retur til Halsnæs Kommunale Vandforsyning A/S med anmodning om at ændre taksterne. Dette vil bevirke, at Vandforsyningen ikke kan opkræve betaling efter de nye takster, før taksterne er godkendt.

Administrationen vurderer, at udgifterne og de tilhørende aktiviteter er nødvendige og ligger inden for den godkendte Vandforsyningsplan. Administrationen har konstateret, at takstbladet er i overensstemmelse med Forsyningssekretariatets prisloft. 

Lov- og plangrundlag

Lov om vandforsyning jf. Lovbekendtgørelse nr 635 af 7. juni 2010.
Halsnæs Kommunes Vandforsyningsplan 2010-2020.

Konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring, dialog og formidling

Halsnæs Kommunale Forsyning formidler taksterne til kunderne.

Økonomi og afledt drift

Intet at bemærke.

Bilag

458. Ansøgning til Realdania om medfinansiering af parallelopdrag for Stålsat By

Sagens kerne

Halsnæs Kommune har i 2012 gennemført foranalyser, finansieret af Realdania, der kan danne baggrund for afholdelse af en arkitektkonkurrence, i praksis et paralleopdrag, for Frederiksværk By i 2013. Formålet med parallelopdraget er at undersøge, hvordan byen kan udvikles med udgangspunkt i dens industrielle kulturarv.
 
Byrådet har som en del af finansieringen af en arkitektkonkurrence afsat 1 mio. kr., og ansøger Realdania om en  medfinansiering på 1.645.000 kr.

Bemærk sagen har også været i Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati d. 14 november. Siden da er der ændret i to af de vedlagte bilag. I ansøgningen til Realdania om medfinansiering af parallelopdrag er det ansøgte beløb rettet til 1.645.000 kr, og analysen af Frederiksværks industrielle kulturarv er i en ny udgave.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalg for Miljø og Teknik anbefaler overfor Økonomiudvalg og Byråd, at:

- tage de tre foranalyser; Analyse af Frederiksværk industrielle kulturarv, fysisk analyse og bylivsanalyse til efterretning,
- tage Oplæg til parallelopdrag, der danner rammen for den opgave, der skal stilles i 2013 til efterretning,
- tage ansøgning om medfinansiering af et parallelopdrag i 2013 til Realdania til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Administrationen har i samarbejde med den kommunale virksomhed Industrimuseet Frederiks Værk og konsulentfirmaet Hausenberg udarbejdet tre analyser: 1) Frederiksværks industrielle kulturarv, 2) Fysisk analyse og 3) Bylivsanalyse.

Analyserne peger på, hvor der kan opnås større synergi mellem byens liv og historiske områder.

Byens industrielle kulturarv:

  • 250 års ubrudt industrihistorie med kanalen som strukturerende element for placering af fabriks- og industrianalæg.
  • I protoindustri (1700-1856) fem områder i og nær Frederiksværk der er vigtige for forståelsen af den industrielle udvikling: 1) Gjethusområdet, 2) Strandgade, 3) Kobbervalseværket, 4) Krudtværksområdet og 5) Arresødal.
  • I den industrielle periode (1857-1939) er den industrielle udvikling kendetegnet  ved en række samfundsmæssige omvæltninger som overgangen fra håndværk til samlebånd, velfærdssamfundets opståen med bl.a. jernbane og havn.
  • I den senindustrielle periode er det særligt Havnestøberiet (DFJ) og Det Danske Staalvalseværk, der repræsenterer udviklingen. Stålvalseværkerne alene står for et erhvervsområde på 400.000 kvadratmeter. Perioden repræsenterer også en markant udvikling af boligområder i og omkring Frederiksværk.  
  • Det er fælles for samtlige områder, at der er industrikulturelementer som enkeltvis fremstår tydeligt i dag. Byens samlede industrielle kulturarv er dog udfordret i forhold til oprindelige strukturer, tilgængelighed, tilstand og sammenhæng til andre områder med historisk betydning mm. 

Byens fysik

  • Frederiksværks historiske skelet orienterer byen i en øst-vestgående retning. Det moderne Frederiksværk udvikler sig i en syd-nordgående retning, med vejene som primære strukturer.
  • Ankomsten til byen er vigtig for ens opfattelse af byen. Tidligere ankom man til Frederiksværk gennem en byport. I dag er der mange veje ind til Frederiksværk via forskellige rundkørsler.
  • Frederiksværk har ikke et bestemt centrum og ingen af byens centrale pladser formår at fuldt ud at manifestere sig som byens kerne.
  • Mange af byens åbne rum bruges til parkering.

Byens analyse:

  • Frederiksværk har en kompakt, levende og divers bymidte.
  • Frederiksværkernes selvforståelse er i nogen grad rundet af industrien, men den er ikke i særlig høj grad koblet til fysiske steder.
  • De kulturhistoriske steder bruges og har værdi, men først og fremmes på grund af deres rekreative kvaliteter og nutidige funktioner.
  • Mange opfatter Frederiksværk som en romantisk by pga. kanalen og dens rekreative værdier.
  • Der er mange uformelle flows i byen bl.a. fra gymnasiet til Nordcenteret og fra Torvet via fortovet til Allégade.

De de tre analyser (vedlagt som bilag) kan læses for alle detaljer og kort samt "Oplæg til Parallelopdrag", der skitserer forslag til en proces for et parallelopdrag i 2013.

Parallelopdrag
Parallelopdraget er en egnet metode som alternativ til en arkitektkonkurrence, når opdragsgiver ønsker at undersøge, hvordan en vision kan realiseres på forskellige måder. 2-3 teams engageres til at løse den samme opgave på samme vilkår. Parallelopdrag gennemføres som en åben dialogproces. Det betyder, at Halsnæs Kommune, som opdragsgiver, løbende kan revidere og justere opgaveløsningen inden for de i udbudsmaterialet givne rammer.
Processen giver gode muligheder for at deltagerne kan bygge videre på hinandens gode ideer, hvilket vil give et godt slutresultatet.

Konkurrencenotatet "Oplæg til parallelopdrag" beskriver nogle af de centrale spørgsmål, som parallelopdraget skal give svar på:

1) hvordan industrihistorien kan blive et bindeled i bystrukturen,
2) Hvordan man kan øge by- og livskvaliteten med udgangspunkt i de stedbundne kvaliteter,
3) hvordan man kan synliggøre industrikulturens enorme potentiale og skabe bedre sammenhæng mellem byens forskellige historiske miljøer.

Når arbejdet med et parallelopdrag sættes i gang, vil spørgsmålene blive konkretiseret yderligere, så der kan stilles en præcis opgave.

Efter et gennemført paralleopdrag vil Halsnæs Kommune få løsninger på såvel fysiske- som formidlingsmæssige indsatsområder, i form af:

  • En fysisk- og formidlingsmæssig strategi, der tydeliggør, hvordan kommunen bedst muligt griber en langsigtet indsats for at synliggøre og kommunikere byens industrielle kulturarv an.
  • En række præcise og prioriterede forslag til fysiske omdannelser udvalgte steder i byen med henblik på at gøre byens industrihistorie mere selvforklarende og samtidigt understøtte en positiv udvikling af byen og bylivet.
  • En række præcise og prioriterede forslag til formidlingsinitiativer (skiltning, belysning, undervisning, events) med henblik på både at markedsføre byen udadtil og indadtil gøre borgerne bevidste og stolte af byens historie. 
  • Mulighed for at omsætte forslag fra parallelopdraget til en udviklingsplan for stålets by, der i kommende årtier kan guide og inspirere byudviklingen i Frederiksværk, føre til konkrete anlægsprojekter og skrives ind i relevante kommunale planer.

Ansøgning til Realdania
I ansøgningen til Realdania der lagt vægt på, hvor et parallelopdrag i Frederiksværk kan tilføje nye dimensioner til arbejdet med byen. Det at vi udover fysiske byforbedringer vægter formidling højt og dermed forventer at stille krav til sammensætning af teams, der har en stærk faglighed både inden for arkitektur/landskabsarkitektur, men også inden for formidling. Derudover er det særligt, at vi arbejder med så stærk en kobling mellem det aktuelle byliv og byens stærke historie. Det er afgørende for Frederiksværks attraktivitet, at forbedringerne sker, der hvor byens liv og historie giver synergi.   

Lov- og plangrundlag

Da det samlede honorar vil ligge mellem 0,5 og 1,5 mio. kroner udbydes parallelopdraget i henhold til reglerne om annoncering af tjenesteydelseskontrakter i Tilbudsloven §§ 15a 

 

– 15d) - og ikke EU’s udbudsdirektiv.

Konsekvenser

Projektet vil have markante positive effekter på byens industrielle kulturarv. Når opgaven stilles, vil det blive vurderet, hvorvidt forhold omkring sundhed mm. kan indarbejdes.

Høring, dialog og formidling

I forbindelse med udarbejdelse af foranalyserne har der været flere initiativer i forhold til inddragelse af borgere, erhvervsdrivende og foreninger. I 8 uger hen over sommeren er Frederiksværks industrielle byhistorie bragt i Halsnæs Avis. Der har været afholdt inspirationseftermiddag med Byrådet, byens erhvervs- og kulturliv med oplæg fra Hans Skov Christensen. Derudover er der afholdt en international konference, hvor oplægsholdere fra bl.a. Sverige, Italien, Polen og Danmark biddrog med perspektiver på, hvordan der i hele Europa arbejdes med omdannelse og formidling af industrikulturen i disse år. Inddragelse af borgere, foreninger, erhvervs- og kulturliv fortsætter i 2013, og der arbejdes for at byrumseventen Outstanding Metal samtænkes med formidling af arbedjet med Stålsat By.

Økonomi og afledt drift

Byrådet har på budget 2013 afsat 1 mio. kr. til en arkitektkonkurrence til Stålsat By. Derudover forventes der, at skulle bruges ca. 600 timer på opgaven med at drive et parallelopdrag. Fonden Realdania søges om en medfinansiering på 1.645.000 kr.

Bilag

459. Forlængelse af affaldsplan 2009-2012 til også at gælde i 2013

Sagens kerne

Miljøministeren har i affaldsbekendtgørelsen af 12. december 2011 givet mulighed for, at kommunerne kan udskyde godkendelse af en ny affaldshåndteringsplan til 1. januar 2014 i stedet for 1. januar 2013. For at gøre dette skal kommunen forlænge den nuværende affaldsplan til også at gælde i 2013.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler at forlænge den nuværende affaldsplan 2009-2012 til også at gælde i 2013.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Halsnæs Kommunes affaldsplan blev vedtaget 8. december 2009, et år inde i planperioden. Siden vedtagelsen er der sket mange ting på affaldsområdet. Halsnæs Kommunale Renovation og Genbrug A/S blev oprettet samtidig med, at "fremtidens affaldssystem" blev igangsat i 2010. Affaldsbekendtgørelsen er siden ændret flere gange. Det har ændret nogle af forudsætningerne på affaldsområdet. Bl.a. indførelsen af erhvervsaffaldsgebyrer, hvilket  har betydet et omfattende arbejde, da ca. 800 virksomheder i 2010 har søgt om fritagelse for gebyrerne.
 
Miljøministeriet forventes at udgive statens ressourceplan inden for kort tid, som forventes at indeholde krav på affaldsområdet, som kommunen vil blive stillet overfor. Disse vil så kunne indgå i den nye affaldshåndteringsplan pr. 1. januar 2014.   

Den nuværende affaldsplan indeholder 30 initiativer. Overskrifterne kan ses på vedlagte bilag. Forsyningen vil i 2013 arbejde videre med en del af disse aktiviteter.

Lov- og plangrundlag

Affaldsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1415 af 12. december 2011.

Konsekvenser

Intet at bemærke.

Høring, dialog og formidling

Affaldsplan 2009-2012 har været i høring inden den endelige vedtagelse 8. december 2009. 

Økonomi og afledt drift

Intet at bemærke.

Bilag

460. Anlægsregnskab for asfaltering 2011

Sagens kerne

Afslutning af anlægsregnskab for asfaltering 2011.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at anlægsregnskabet for asfaltering 2011 godkendes. 

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

På Byrådets møde den 5. april 2011, blev der givet en anlægsbevilling på 3 mio. kr. til nye asfaltslidlag. På baggrund af en tilstandsvurdering, foretaget i samabejde med Vejdirektoratet, blev der på udvalgte veje i 2011 udlagt nyt asfaltslidlag med tilhørende forstærkning af nedbrudte områder, samt ny vejmarkering.

Følgende strækninger blev udført : 

Hermannsgade og Peder Falstersvej ud for Strandgade.
Byvej fra Præstebrovej til Bavnager.
Stadionvej fra Amtsvejen til Lille Karlsmindevej.
Store Karlsmindevej fra Kulhusvej til Højbjergvej.
Melby Enghavevej fra Ådiget til Ægirsvej.
Kappelhøjvejs nordlige cykelsti.
Færgevejen fra Strandvejen og ind på havnen, sammen med Hundested Havn.

Byrådet har  godkendt en anlægsbevilling på 3 mio. kr. Anlægsregnskabet udviser et forbrug på 3.017.582 kr. svarende til et merforbrug på 17.582 kr. Merforbruget skyldes et større behov for forstærkning af asfalten på Byvej end det kunne vurderes inden igangsætning af arbejdet.

Lov- og plangrundlag

Halsnæs Kommunes kasse- og regnskabsregulativ.

Konsekvenser

Intet.

Høring, dialog og formidling

Intet.

Økonomi og afledt drift

Anlægsregnskabet viser et forbrug på 3.017.582 kr. svarende til et merforbrug på 17.582 kr. Merudgiften er afholdt i 2011.

461. Anlægsregnskab for vejbelysning 2010

Sagens kerne

Afslutning af anlægsregnskab for genopretning af vejbelysning.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Miljø og Teknik over for Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at anlægsregnskabet for genopretning af vejbelysning godkendes.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Indenrigs- og Socialministeriet gav i januar 2010 Halsnæs Kommune lånedispensation til finansiering af anlægsprojekter for  ialt 60,1 mio. kroner. På den baggrund besluttede  Byrådet på mødet den 8. juni 2010, at afsætte 10 mio. kr. til genopretning af vejbelysning. På udvalgte veje er der etableret helt nye belysningsanlæg. Arbejdet omfattede master, armaturer, jordlagte ledninger, tændskabe, samt reetablering af rabatter og belægninger. 

Der blev etableret nye vejbelysningsanlæg på følgende veje :
Hanehovedvej, Liselejevej, Møllevangsvej, Vinderød Skov, Kappelhøjvej, Brederødvej, Evetoftevej, Lindebjergvej, Skovbakkevej og Melbyvej.

Der blev udskiftet armaturer, hvor masterne blev genanvendt, på følgende veje :
Torvet i Frederiksværk, Nørregade i Frederiksværk, Sandskårsvej og Torvegade.

Byrådet har godkendt en anlægsbevilling på 10 mio.kr. Anlægsregnskabet udviser et forbrug på 9.395.841 kr. svarende til et mindreforbrug på 604.159 kr. Mindreforbruget skyldes et meget gunstigt licitationsresultat. 

Lov- og plangrundlag

Halsnæs Kommunes kasse- og regnskabsregulativ.

Konsekvenser

Intet.

Høring, dialog og formidling

Intet.

Økonomi og afledt drift

Anlægsregnskabet udviser et forbrug på 9.395.841 kr. svarende til et mindreforbrug på 604.159 kr. Mindreudgiften er afholdt i 2011.

462. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Orientering fra formanden

2. Orientering fra området for Miljø og Teknik

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Beslutning

Rikke Hvelplund orienterede om status på PCB på Lerbjergskolen.

Bertil Nyenstad: Livredningsudvalget overvejer, om der kan etableres/løses nogle opgaver i fællesskab med Helsingør-, Gribskov- o g Halsnæs Kommune ud over livredning.

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Bilag

464. Underskriftsark

Sagens kerne

Uden overskrift

Protokollen godkendt.

Jørgen L. Hansen (F) formand

Hans Jørgen Larsen (A) næstformand

Bertil Nyenstad (A)

Torben Hedelund (A)

Walter G. Christophersen (O)

Bent Andreasen (V)

Lars C. K. Frederiksen (V)

Sidst opdateret 7. marts 2014