Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud



Referat 04.06.2019 kl. 07:45

Medlemmer:

Annette Westh (A)
Frederik Germann (V)
Helge Friis (A)
Michael Thomsen (V)
Olaf Prien (F)
Sarah Lindemann Thøgersen (A)
Walter G. Christophersen (O)

164. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsorden godkendt.

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

165. Introduktion til nye ledere på skole og dagtilbudsområdet

Sagens kerne

I løbet af foråret er der startet flere nye ledere på området for Børn, Unge og Læring i forlængelse af delinger af Arresø Skole og Kregme Børnehus samt med ansættelse af ny leder for Unge- og Kulturcenteret. Lederne er begyndt i perioden fra marts til maj og introduceres kort for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Deltagelse på møde i Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud den 4. juni 2019

Wenche Fogsgaard, skoleleder på Magleblik Skole

Trine Graakjær, skoleleder på Ølsted Skole

Sofie Mohr, dagtilbudsleder i Børnehuset Ølsted

Ulrich Mehr, leder af Unge- og Kulturcentret

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Sagsfremstilling

Sofie Mohr er tiltrådt som leder af Børnehuset Ølsted den 18. marts.

Trine Graakjær er tiltrådt som leder af Ølsted Skole den 1. april.

Wenche Fogsgaard er tiltrådt som leder af Magleblik Skole den 1. april.

Ulrich Mehr er tiltrådt som leder af Unge- og Kulturcentret den 1. maj.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

166. Ny vedtægt for Unge- og Kulturcenteret

Sagens kerne

Med vedtagelsen af budgettet for 2019-22 er det fastlagt, at musikskolen ikke skal selvstændiggøres og i stedet fortsat skal være en del af Unge- og Kulturcenteret. Derfor skal der fastsættes ny vedtægt for et samlet Unge- og Kulturcenter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender udkast til vedtægt for Unge- og Kulturcenteret til ikrafttræden pr. 1. august 2019.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales med følgende ændringer:

Kapitel 2

§2

Stk. 11. På Unge- og Kulturcenterets første bestyrelsesmøde, vælges formand og næstformand blandt kredsen af forældrerepræsentanter, foreningsrepræsentanter og repræsentanter fra Ungerådet, som fremgår af § 2, stk. 1 litra a, b og c, ved bundet flertalsvalg. Ved stemmelighed foretages lodtrækning.

Ændres til:

Stk. 11. På Unge- og Kulturcenterets første bestyrelsesmøde, vælges formand og næstformand blandt kredsen af forældrerepræsentanter, foreningsrepræsentanter og repræsentanter fra Ungerådet og Byrådet, som fremgår af § 2, stk. 1 litra a, b, c og e ved bundet flertalsvalg. Ved stemmelighed foretages lodtrækning.

Kapitel 3

§15

Stk. 11. På Musikskolens første bestyrelsesmøde, vælges formand og næstformand blandt kredsen af forældrerepræsentanter, som fremgår af § 15, stk. 1. litra a ved bundet flertalsvalg. Ved stemmelighed foretages lodtrækning.

Ændres til:

Stk. 11. På Musikskolens første bestyrelsesmøde, vælges formand og næstformand blandt kredsen af forældrerepræsentanter og byrådsrepræsentanter som fremgår af § 15, stk. 1. litra a og d ved bundet flertalsvalg. Ved stemmelighed foretages lodtrækning.

Sagen skal evalueres senest juli 2021, og den nuværende bestyrelse skal fortsætte.

Imod stemte: Walter G Christoffersen (O) idet han ønsker en selvstændig musikskole med egen ledelse.

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Sagsfremstilling

Vedtægten for Unge- og Kulturcenteret beskriver bestyrelsens sammensætning, opgaver og beføjelser, Unge- og Kulturcenterets ledelse samt musikskolens økonomi.

Ud over at vedtægten har skullet udarbejdes som konsekvens af, at musikskolen forbliver organiseret i Unge- og Kulturcenteret, så var de forrige vedtægter for daværende Ungdomsskole og Kulturskole forældede og trængte til opdatering. Forslaget til ny vedtægt for Unge- og Kulturcenteret vil således erstatte de eksisterende vedtægter for Ungdomsskolen fra 2011 og Kulturskolen fra 2010.

Med budgetvedtagelse for 2019-22 blev det besluttet at afsætte midler til ansættelse af en faglig leder til musikskolen organiseret i Unge- og Kulturcenteret.

Dermed består Unge- og Kulturcenteret af Ungdomsskolen (herunder ungdomsklubben), musikskolen og 10. klasse. Med afsættelsen af midler til den faglige leder af musikskolen skal ledelsen af 10. klasse ligeledes varetages af Unge- og Kulturcenteret.

Med vedtægtens ikrafttræden pr. 1. august 2019 vil det være ensbetydende med, at der skal foretages nyvalg til de nye bestyrelser i løbet af sommeren 2019. Der er aktuelt 2 medlemmer af hver bestyrelse, som er repræsentanter fra Byrådet, som fortsætter valgperioden ud.

Lov- og plangrundlag

Ungdomsskoleloven nummer 438 af 8. maj 2017.

Vedtægt for Ungdomsskolen i Halsnæs Kommune af 11. januar 2011.

Bekendtgørelse af lov om musik nummer 32 af 14. januar 2014.

Vedtægt for Kulturskolen i Halsnæs Kommune af 27. oktober 2010.

Høring, dialog og formidling

Efter behandling af sagen i Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud den 4. juni 2019 fremsendes udkast til ny vedtægt i Unge- og kulturcentret til udtalelse i Unge- og kulturcentrets bestyrelser og MED-udvalg med høringsfrist den 17. juni. Byrådet behandler sagen den 20. juni 2019.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

167. Endelig behandling af Styrelsesvedtægt for dagtilbud

Sagens kerne

Et udkast til ny styrelsesvedtægt for dagtilbud har været i høring. En ny styrelsesvedtægt for dagtilbud skal nu efter høringsperioden godkendes af Byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender styrelsesvedtægten for dagtilbud i Halsnæs Kommune.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales

Undlod at stemme: Olaf Prien (F)

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Sagsfremstilling

Styrelsesvedtægten har til formål at fastsætte rammerne for, at virksomhederne og forældrebestyrelserne i dagtilbud kan udøve sin virksomhed inden for de mål og rammer, der er fastlagt i nærværende vedtægt. Byrådet har det overordnede ansvar for dagtilbud og fastsætter mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde. Dagtilbud er her dagpasning for alle børn fra 0 år til skolestart oprettet efter dagtilbudsloven.

Den nye styrelsesvedtægt er udarbejdet som et fælles dokument bestående af det tidligere administrationsgrundlag og styrelsesvedtægt. Dette er en konsekvens af forenklingsdagsordenen. Desuden er de nye forordninger fra dagtilbudsloven indskrevet i vedtægten.

De væsentligste ændringer i vedtægten er den øgede kompetence til forældrebestyrelsen i henhold til § 15:

- Udarbejdelse og evaluering af den styrkede pædagogiske læreplan

- Varetage sin opgave inden for de vedtagne og prioriterede indsatser, som Byrådet har besluttet.

- Skal inddrages i planlægning af gode overgange mellem hjem og dagtilbud fra dagtilbud til dagtilbud samt til skole.

De øvrige ændringer er mindre tilretninger, således at det sikres, at styrelsesvedtægten er konsekvensrettet efter den nye dagtilbudslov, forvaltningsloven og retssikkerhedsloven.

Herudover er der foretaget opdatering af forskellige retningslinjer, der alle er tilknyttet hjemmesiden Halsnaes.dk, således at forældre og andre interessenter kan tilgå disse.

Af de otte indkomne høringssvar er der fire høringssvar uden kommentarer eller ændringsforslag til styrelsesvedtægten.

Herunder gennemgås de øvrige kommentarer i hovedemner fra høringssvarene.

Normeringsprincipper

Flere af høringssvarene påpeger, at de angivne belastningsgrader på 5,7 børn pr. voksen i vuggestue og 11,3 børn pr. voksen i børnehave ikke kan efterleves i praksis grundet andre udgifter samt den fleksible normering. Dertil udtrykkes der ønske om forbedringer af normeringerne.

Administrationen påpeger, at de angivne belastningsgrader er gældende for hovedåbningstiden i dagtilbuddene, idet der i ydertimerne er en minimumstildeling på 2 medarbejdere. Administrationen gør derudover opmærksom på, at de angivne belastningsgrader er med udgangspunkt i det antal børn, som dagtilbuddet er normeret til. Det betyder, at belastningsgraden varierer hen over året afhængig af, hvor mange børn der konkret er indskrevet. Dertil kommer, at belastningsgraden i hverdagen som udgangspunkt er lavere, da der sjældent er fuldtalligt eller børn i hele åbningstiden. Administration understreger, at ønsket om bedre normeringer er en fastsat udvalgsmålsætning, som Byrådet skal tage stilling til ved vedtagelsen af budgettet for de kommende år.

Kommentarerne har ikke givet anledning til ændringer i styrelsesvedtægten.

Antal medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelsen
Der er indkommet ønske om at kunne lempe kravet om at have to medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelsen med baggrund i de seneste strukturændringer, der har medført, at der er stor forskel på størrelsen af dagtilbuddene. Det indkomne forslag går på at fastsætte, at der skal være 1-2 medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.

Administrationen kan oplyse, at dagtilbudsloven stiller krav om, at der skal være en medarbejderrepræsentant fra hver afdeling, hvis dagtilbuddet består af flere afdelinger. Med afsæt i dette lovkrav har administrationen imødekommet ønsket om at lempe kravet til 1-2 medarbejderrepræsentanter, således at det sikres, at der en medarbejderrepræsentant fra hver afdeling.

Lukkedage
Der er indkommet ønske om at afsætte budget til en udviklingsdag med kompetenceudvikling til medarbejdere.

Administrationen har ikke mulighed for at imødekomme ønsket og overlader det til politisk stillingtagen, om man fremadrettet vil afsætte midler hertil.

Herudover er der enkelte mindre faktuelle rettelser, som er blevet indarbejdet i styrelsesvedtægten.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven § 3

Retssikkerhedsloven

Forvaltningsloven

Høring, dialog og formidling

Høringsperioden har forløbet fra 20. marts til 30. april. Der er indkommet otte høringssvar - tre fra MED-udvalg og fem fra forældrebestyrelser.

Efter høringsperiodens udløb er der modtaget høringssvar fra Hoved-MED, som ligeledes er vedlagt sagen som bilag men ikke behandlet i sagsfremstillingen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

168. Anlægsbevilling - Projektledelse til Frederiksværk Skole

Sagens kerne

Til anlægsprojektet med etablering af ny Frederiksværk Skole varetages projektledelsesopgaven af administrationen. Der søges derfor om en anlægsbevilling hertil i 2019, idet projektledelsesopgavens omfang er ensbetydende med tilsidesættelse og nedprioritering af andre opgaver inden for fagområdet Børn, Unge og Læring, hvorfra projektledelsesopgaven varetages.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender anlægsbevilling på 600.000 kr. til projektledelse til Frederiksværk Skole i 2019 finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til ny skole i Frederiksværk.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Sagsfremstilling

Projektledelsesopgaven med etablering af en ny Frederiksværk Skole har siden sommeren 2018 været varetaget af administrationen i området for Børn, Unge og Læring. Administrationen har været nødsaget til at tilsidesætte og nedprioritere andre opgaver samt tilkøbe ydelser eksternt for at kunne løse de eksisterende forvaltningsopgaver i området. Derfor indstilles en anlægsbevilling til projektledelse med henblik på at kunne ansætte en medarbejder i Børn, Unge og Læring i anlægsperioden.

I den resterende anlægsperiode indstilles der årligt til godkendelse af anlægsbevilling til projektledelse.

Projektledelsesopgaven består i hovedpunkter af:

  • Styring af økonomi
  • Projektorganisering: sikring af inddragelse, tværgående interessenter, opfyldelse af de politiske mål og forudsætninger,
  • Styregruppemøder: dagsordener, referater, afholdelse af møderne
  • Projektsamarbejde: Samarbejde med eksterne Rådgiver
    • Samarbejde med ekstern jurist i udbudsfasen
    • Samarbejde med kommunaldirektør og politikere
    • Samarbejde med Ejendomme, økonomi, plan, Trafik og vej (alle involverede i projektet)
    • Samarbejde med skolen
  • Dialog – borgermøder, presse og kommunikation
  • Ad hoc: diverse henvendelser vedrørende byggeriet (entreprenører, sælgere, skoleleder, forvaltning, andre kommuner, mfl. ). Der er et stigende antal henvendelser herom.
  • Valg af udbud herunder dommerpanel, evalueringsrapporter og udførsel af udbud
  • Gennemførsel af bygherremøder, processtyring herunder stillingtagen og tæt opfølgning ift. tidsplan, økonomi og anden styring
  • Politiske sagsfremstillinger
  • Øvrige forefaldende opgaver der vedrører anlægsprojektet.

Lov- og plangrundlag

Halsnæs Kommunes budget for 2019-22.

Økonomi

I 2019 er der afsat et rådighedsbeløb på 37,1 mio. kr. til etablering af Frederiksværk Skole, hvoraf der er givet anlægsbevilling på 2 mio. kr. i januar 2019.

Der resterer således 35,1 mio. kr. af det afsatte rådighedsbeløb i 2019.

169. Tillægsanlægsbevilling - Birkehuset og Lillebjerg Skole

Sagens kerne

I forbindelse med etablering af Lillebjerg Skole og Birkehuset på Birkevej i Hundested har en tillægsanlægsbevilling vist sig nødvendig for at sikre, at lokalerne kan imødekomme de specifikke pædagogiske behov i de tre tilbud på stedet: dagbehandling, specialskole og eftermiddags/aftentilbud til udsatte børn. Dette er en forudsætning for at alle tre tilbud kan opfylde deres formål om mindre indgribende indsatser og færre anbringelser til børn med særlige behov.

Ejendomme har på baggrund af en fokuseret brugerproces i maj udarbejdet et principforslag med tilhørende udvidelse af økonomien på 2.997.000 kr.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at

  1. der gives en anlægstillægsbevilling på i alt 2.997.000 kr. til etablering af specialskole, dagbehandling samt eftermiddags- og aftentilbud i Birkehuset/Lillebjerg Skole, hvorved den samlede anlægsbevilling til etablering af de tre tilbud bliver på i alt 10.060.000 kr.
  1. anlægstillægsbevillingen periodiseres med 1.997.000 kr. i 2019 og 1.000.000 kr. i 2020
  1. anlægsbevillingen finansieres af kassen, idet der ikke kan anvises relevant alternativ finansiering, da der er tale om udvidelse/løft af eksisterende skoletilbud og etablering af nye tilbud.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 3. juni 2019, pkt. 149:

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Sagsfremstilling

Børn, Unge og Læring er sammen med Social Service og Familier i gang med etableringen af Lillebjerg Skole (Skole- og dagbehandlingstilbud) og Birkehuset (eftermiddags- og aftentilbud for udsatte børn; også kaldet kl. 14-21 tilbuddet) på Birkevej i en tidligere skolebygning.

Bygningerne skal rumme:

  • 50 elever og 25 ansatte i specialskolen
  • 30 elever og 20 ansatte i dagbehandlingstilbuddet
  • 24 børn og 6 ansatte i Birkehuset (alle børn er der ikke på samme tid)

Den nuværende samlede anlægsbevilling til istandsættelse af bygningen udgør i alt 7.063.000 kr. som udgøres af

  • en anlægsbevilling på 3.988.000 kr. finansieret af afsatte rådighedsbeløb til dagbehandling og til ressourcecenter godkendt af Byrådet den 20. december 2018 (punkt 199)
  • en tillægsanlægsbevilling på 3.075.000 kr. til renovering af tag og facader ved fremrykning af rådighedsbeløb til dette godkendt af Byrådet den 25. april 2019

Etableringen af tilbuddene på Lillebjerg Skole skal ses i sammenhæng med lukningen af Bøgebjerggård, som Byrådet besluttede med vedtagelsen af budgettet for 2019-22. I forbindelse med bygningsgennemgang af skoleområdet i 2017, blev der på Bøgebjerggård konstateret et væsentligt vedligeholdelsesefterslæb på ejendommen. Store dele af Bøgebjerggård er samtidig ikke egnet til undervisningsbrug.

Siden udarbejdelsen af budgetforslagene er der opstået behov for ændringer i anvendelsen og renoveringen af den aktuelle ejendom. Behovet er opstået som følge af præcisering af de pædagogiske rammer, der vurderes nødvendige for at de tre tilbud hver især kan indfri de formål, som er tænkt i den oprindelige budgetvedtagelse. I det følgende er en gennemgang af formål, indhold og lokalebehov i de tre tilbud.

Specialskolen

Formål: Specialskolen underviser efter Folkeskolens formål. Elevmålgruppen er efter Folkeskoleloven visiteret til specialundervisning på baggrund af koncentrationsbesvær, hyperaktiv adfærd og/eller kravafvisende adfærd.

Indhold: Skoledagen for eleverne i specialskolen organiseres på små hold med 6-10 elever efter elevernes alder og behov for støtte. Ud over dette gøres der brug af yderligere holddeling. I undervisningen skal der være mulighed for skærmning, en-til-en undervisning, pause eller samtaler.

Lokalebehov: En række klasselokaler med fast indretning samt en del fleksible lokaler, som kan bruges på forskellig vis i løbet af skoledagen og sfo-tiden. Rumdelingerne vil give eleverne flere muligheder for en ”skærmet” pædagogik og vil i samme forbindelse kunne understøtte medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Mangel på hensigtsmæssig ruminddeling har været en væsentlig udfordring på Bøgebjerggård.

Behandlingstilbuddet

Formål: Behandlingstilbuddet underviser efter Folkeskolens Formål. Elevmålgruppen er efter Serviceloven visiteret til behandling på baggrund af emotionelle vanskeligheder, reguleringsvanskeligheder og/eller tilknytningsforstyrrelser.

Indhold: Dagligdagen i behandlingstilbuddet er sammensat af mange små undervisnings- og behandlingselementer, som er tilpasset hver enkelt barn/ung. Det er indsatser på små hold og en-til-en.

Lokalebehov: Lokaler med stor fleksibilitet med mange mindre rum og et fælles rum. Indretningen skal give mulighed for at begrænse stimuli. En del af lokalerne gøres meget fleksible ved at have materialer i skabe/skuffer, som tages frem efter behov. Ingen tydelig kodning af lokalet ved brug af farver, illustrationer, plakater eller faste bordopstillinger.

Birkehuset:

Formål: Eftermiddags- og aftentilbud til udsatte børn, som har behov for et supplerende og kompenserende tilbud for at kunne blive hos deres familie i stedet for at blive anbragt.

Indhold: Aktiviteter som normalt ville være foregå i hjemmet som leg, have legekammerater på besøg, lektielæsning, eftermiddags- og aftensmad, bad og andre hygiejnerutiner, afholdelse af børnefødselsdag mv.. Derudover særlig stimulering af børn med behov.

Lokalebehov: Miljø af hjemlig karakter med børneværelser med farver, legetøj osv., køkken/ alrum/ stue, almindeligt badeværelse, sted til lektielæsning, sanserum og tumlerum.

Den løbende udvikling og præcisering af de tre tilbuds pædagogiske rammer har vist, at et tidligere antaget lokalefællesskab mellem de tre tilbud ikke kan lade sig gøre på grund af ret forskellige lokalebehov og tidsmæssigt overlap mellem dag- og eftermiddagstilbud. Processen har også vist et behov for større fleksibilitet i opdeling af lokaler. Tilbuddenes succes afhænger i høj grad af, at lokalerne giver mulighed for at skabe de rette pædagogiske rammer, således at de mindre indgribende indsatser får den ønskede effekt for børn og familier.

Bygningsmæssige behov

På den baggrund har Ejendomme foretaget en vurdering af den samlede bygningsmasse og derefter udarbejdet forslag til fordeling af lokaler og indretning af disse. I denne proces blev alle tilbuds behov gennemgået og de nyansatte faglige ledere for tilbuddene var involveret. Forslaget skaber lokaler til tre pædagogiske miljøer, som passer til de tre målgrupper nu og i fremtiden.

Det nye forslag vil medføre en yderligere anlægsudgift på 2.997.000 kr., der sikrer forskellig lokaleindretning til de tre tilbud samt muligheden for opdeling i flere, fleksible rum. Den yderligere tillægsbevilling anvendes primært til:

  • yderligere opdeling i mindre rum og flexrum (ca. 1.250.000 kr.),
  • følgearbejder fra skillevægge i form af ændret elektrisk føring, ændret belysning, ændret ventilation, ændret cts (ca. 130.000),
  • nye toilet- og badefaciliteter (ca. 100.000 kr.),
  • ændret tekniske installationer som radiatorer og el (ca. 340.000 kr.),
  • gulve (ca. 130.000)
  • andre mindre arbejder samt bearbejdning af udearealer og adgang (ca. 310.000 kr.),
  • yderligere rådgivning og uforudseelige udgifter (ca. 730.000 kr)

Der har desuden været overvejelser om alternativ placering af Birkehuset i det eksisterende dagplejehus, Tømrergade 9, der i dag står tomt og planlægges afhændet. En placering af Birkehuset på Tømrergade 9 ville kræve dels en ibrugtagning af den nu tomme ejendom, herunder øgede driftsudgifter på skønnet 100.000 kr. årligt, samt en ændret indretning. Indretning af Tømrergade 9 vurderes at koste ca. 2 mio. kr., mens indretning af Birkehuset på Lillebjerg Skole er budgetteret til at koste 861.000 kr. (inkl. uforudsete udgifter). På den baggrund er der lagt op til, at Birkehuset placeres på Lillebjerg Skole som følge af prisen til indretning og de mindre driftsudgifter ved at placere tilbuddet i en ejendom, der er i drift.

Det bemærkes, at udgifter til facaderenovering ikke er en del af de budgetterede ca. 861.000 kr. til indretning af Birkehusets behov, idet disse udgifter fortsat vil være aktuelle – også selvom Birkehuset ikke ville skulle tage Lillebjerg Skole i brug.

Tilbuddenes businesscase

Ud over at give børnene og familierne et bedre fagligt og lokalt tilbud, er de tre tilbud etableret med en forventning om positive økonomiske potentialer. Dette er opsummeret samlet i nedenstående tabel, som viser de øgede omkostninger ved at etablere de nye tilbud på Lillebjerg og de forventede økonomiske gevinster.

Økonomiske konsekvenser, tilbud på Birkevej – Beløb angivet i 1.000 kr. (2019-priser)

+ udvidelse / - reduktion

2019

2020

2021

2022

TOTAL, ØKONOMISKE KONSEKVENSER

2.529

-870

-1.495

-2.370

Ændrede omkostninger

4.529

4.130

4.130

4.130

Øgede løn- og driftsudgifter

4.120

4.120

4.120

4.120

Etableringsudgifter ved nyt tilbud

400

0

0

0

Ejendomsdrift for Lillebjerg Skole (ude og inde)*

1.220

1.245

1.270

1.295

Sparet ejendomsdrift på Bøgebjerggård *

-1.211

-1.235

-1.260

-1.285

Forventede gevinster i tilbuddene

-2.000

-5.000

-5.625

-6.500

Forebyggelse af anbringelser

-2.000

-5.000

-5.000

-5.000

Reduktion i behandlingstid

0

0

-625

-1.500

* Udgifterne til ejendomsdrift af hhv. Lillebjerg Skole og Bøgebjerggård inkluderer udgifter til rengøring, renovation, vand-, el- og varmeforbrug samt udgifter til akut og planlagt vedligehold for hhv. bygning og udearealer. Udgifter til akut og planlagt vedligehold er baseret på nøgletal pr. m2.

Birkehusets etablering blev vedtaget som del af budget 2019-22 med en forventning om, at tilbuddet kan medvirke til at forebygge 2 anbringelser i 2019 (2 mio. kr.) og 5 anbringelser (5 mio. kr.) årligt derefter. Hvis tilbuddet bidrager til, at der konstant er 5 færre børn anbragt, har tilbuddet en positiv businesscase, hvilket understøtter den faglige strategi og budgetoverholdelse på børne- og familieområdet. Den økonomiske gevinst kan på sigt blive endnu større, da anbringelser typisk varer flere år. De første 5 forebyggede anbringelser kan finansiere tilbuddet og vil typisk betyde sparede udgifter til anbringelse over flere år. De anbringelser, der måtte blive forebygget derudover, vil give en betydelig besparelse. Besparelsen på anbringelserne har ikke fuldt effekt i 2019 på grund af etableringen.

Businesscasen for etableringen af specialskole- og dagbehandlingstilbuddet på Lillebjerg Skole var beskrevet i budgetforslaget, der blev vedtaget med budget 2019-22. Businesscasen baserer sig på, at der i gennemsnit er 3 elever årligt, som afslutter deres behandlingsforløb tidligere end hidtil. Det kan imødekomme et stigende behov for behandling, som kan håndteres indenfor samme udgiftsramme ved at intensivere og forkorte behandlingsperioden og udsluse elever til almenmiljøet efter en 2-3-årig periode med efterfølgende lokalt udslusningstilbud. De første 2 år vil der ikke være en effekt, da de første behandlingsforløb skal være afsluttet. Det svarer til en gennemsnitlig årlig effekt på 1,5 mio. kr.

Herudover er der nogle potentialer, som yderligere understøtter businesscasen, men som ikke kan kapitaliseres i konkrete beløb:

  • Ved at have tilbuddet internt i kommunen bliver en del børn i stand til at tage bus og tog og udgiften til kørsel af enkelte børn bliver reduceret. Da det afhænger af kommende visitationer til tilbuddet, er det ikke muligt at give et konkret estimat på potentialet. Udgiften til kørsel af børn i eksterne tilbud kan udgøre op til 100.000 kr. om året pr. barn.
  • Specialskoletilbuddet på Lillebjerg Skole erstatter tilbuddet på Bøgebjerggård med samme antal elever. Over tid forventes den nye fysiske og pædagogiske ramme at forbedre kvaliteten af tilbuddet, således at elever i højere grad udsluses til almenmiljøet.

Etableringen af tilbuddene på Lillebjerg Skole skal ses i sammenhæng med lukningen af Bøgebjerggård, som Byrådet besluttede med vedtagelsen af budgettet for 2019-22. Derfor er der i forbindelse med de øgede omkostninger til ejendomsdrift regnet med Bøgebjerggård som alternativ, da specialskolen skulle driftes under alle omstændigheder. Driftsforbruget på Lillebjerg og Bøgebjerggård svarer næsten til hinanden, men på Lillebjerg får man flere kvadratmeter for driftsmidlerne.

Der var på Bøgebjerggård konstateret et væsentligt vedligeholdelsesefterslæb på ejendommen i 2017. Der blev ikke lavet beregninger, som kan ligge til grund for alternative anlægsudgifter, men det må antages, at der også ville have været betydelige anlægsudgifter på Bøgebjerggård, hvis specialskolen skulle blive dér. Stigningen i anlægsafskrivning ved en placering på Lillebjerg er derfor mindre end den samlede afskrivning på Lillebjerg.

Konsekvenser

Hvis anlægsbevillingen imødekommes vil det sikre, at de lokalemæssige rammer modsvarer tilbuddenes pædagogiske indsats. Det er en forudsætning for at opnå de ønskede resultater for børn og familier. Dermed forventes der også, at børnene og familierne tydeligt vil opleve tilbud med den ønskede kvalitet. Det vil også sikre, at børnene oplever et tydeligt arenaskift mellem specialskole- og dagbehandlingstilbud og mellem dagtilbud/ skole og eftermiddagstilbud.

Lokaleforslaget understøtter hensynet til de ansattes arbejdsmiljø med bedre og mere fleksibel rumdeling, mulighed for at holde pause i nærheden af børn og kollegaer mv.

Det nye forslag til bygningsmæssige ændringer medfører, at tidsplanen forsinkes, således at behandlingspladserne kan starte op fra august 2019 som planlagt, mens skoledel og Birkehuset først er klar til at blive taget i brug ved årsskiftet 2019-20.

Alle tre tilbud er delvist startet op på andre matrikler, hvor forholdene ikke er til en permanent placering:

  • Specialskolen findes i dag på Bøgebjerggård
  • Dagbehandling foregår på Ølsted og Hundested Skoler og har 9 indskrevne børn. Ved samling på Lillebjerg Skole udvides tilbuddet til 30 pladser.
  • Birkehuset er startet op pr. 1. maj 2019 og har midlertidigt til huse i Familiehuset. Frem mod sommerferien forventes der at være 9-10 børn indskrevet i tilbuddet

Forsinkelsen vurderes derfor ikke at have betydning for realisering af tilbuddenes businesscase.

Ændringen af flyttedatoen for specialskolen vil sandsynligvis afstedkomme henvendelser og klager fra forældre, idet forældrene har haft fokus på, at flytteprocessen ville blive som lovet på et forældremøde i februar.

Høring, dialog og formidling

Forslag til lokaleindretning er drøftet og besluttet i fællesskab mellem Børn, Unge og Læring, Social Service og Familier samt Ejendomme.

Økonomi

Udgifter til afledt drift er som nævnt i tabellen med økonomiske konsekvenser.

Merudgifter til nødvendig bygningsvedligeholdelse håndteres særskilt i forbindelse med afrapportering på ejendomsgennemgang – indtil da fastholdes forudsætningerne fra de to vedtagne budgethåndtag.

Indtægter fra salg af Bøgebjerggård tilføres kassen, når dette er gennemført.

Administrationen vurderer, at den i sagen beskrevne anlægsudvidelse er en nødvendig forudsætning for at kunne indfri de muligheder og potentialer, som er vedtaget med budget 2019-2022 (se under sagsfremstillingen).

Anlægsprojektet perioderes med forventede udgifter i 2020, da de sidste udgifter forventes afholdt her.

Periodisering af anlægsbevillingen indarbejdes som teknisk korrektion til budget 2020-2023 og fremgår således af investeringsoversigten med 1 mio. kr. i 2020.

Bilag

170. Frikommuneforsøg: Fritagelse for nationale test 2.-5. klasse

Sagens kerne

SF har stillet forslag til Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud om at søge om frikommuneforsøg for at fritage folkeskolerne for brug af nationale test på 2.-5. klassetrin.

Indstilling

SF stiller forslag til drøftelse om, at Halsnæs Kommune ansøger Økonomi- og Indenrigsministeriet om, at folkeskolerne i vores kommune har mulighed for at blive fritaget fra at gennemføre de nationale tests op til 5. klasse.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Olaf Prien (F) stillede følgende forslag:

Sagen drøftes, i det administrationen anmodes om at undersøge sagen nærmere med henblik på mulighed for, at Halsnæs kan fritages fra nationale test.

For stemte: Olaf Prien (F)

Imod stemte : Helge Friis (A), Annette Westh (A), Walter G. Christophersen (O), Frederik Germann (V), Michael Thomsen (V)

Forslaget faldet

For SF's forslag stemte:

For stemte: Olaf Prien (F)

Imod stemte : Helge Friis (A), Annette Westh (A), Walter G. Christophersen (O), Frederik Germann (V), Michael Thomsen (V)

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Sagsfremstilling

SF stiller forslag om, at Halsnæs Kommune ansøger Økonomi- og Indenrigsministeriet om, at folkeskolerne i vores kommune har mulighed for at blive fritaget fra at gennemføre de nationale tests op til 5. klasse. Det er den enkelte skoleledelse, der i dialog med forældrebestyrelsen skal have mulighed for at beslutte, hvorvidt de nationale tests skal anvendes.

Målet med frikommuneforsøget er at opnå ny viden og praktiske erfaringer baseret på virkeligheden i de lokale folkeskoler i en lille kommune. I løbet af forsøgsperioden arbejdes der på skolerne med at gennemføre den lovpligtige evaluering af elevernes udbytte af undervisningen uden nationale tests, men ved hjælp af observationer, elevsamtaler, elevfremstillede produkter og oplæg samt de lokale læse- og matematiktests.

Forsøget skal bidrage til at øge trivslen og mindske præstationspresset på eleverne. Nationale test kan være en af flere årsager til et negativt præstationspres for nogle børn og unge. De nationale tests kan ikke kun have negative konsekvenser for eleverne og for læringskulturen, men flere forskere er blevet i tvivl om, hvorvidt testene egentlig måler det, de skal. På vores skoler skal vi derhen, at alle elever trives og i højere grad lærer, fordi de er motiveret for egen læring.

Lov- og plangrundlag

Frikommuneforsøg III er en del af økonomiaftalen.

Folkeskoleloven nr. 1510 af 14.12.17.

Høring, dialog og formidling

Der har ikke været gennemført inddragelsesprocesser.

Økonomi

Administrationen vurderer at ansøgningen vil medføre en merudgift til etablering af samarbejde med anden kommune om ansøgning, drift og evaluering af projektet på 0,5-0,7 årsværk svarende til en årlig udgift på 250.000-350.000 kr.

Bilag

171. Frederiksværk Skole udbud

Sagens kerne

Arbejdet med at få udarbejdet det endelige oplæg til udbud for en ny Frederiksværk Skole er nu færdig.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender udbudsoplægget til ny skole i Frederiksværk.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales, idet der arbejdes med mindre ændringer frem til økonomiudvalgsmødet.

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Sagsfremstilling

Byrådet har besluttet i forbindelse med budget 2018 - 2021, at der skal etableres en ny Frederiksværk Skole.

Der har været en usikkerhed om, hvorvidt et udbud ville kunne holdes indenfor den afsatte økonomiske ramme, hvorfor der har været iværksat en række undersøgelser af forskellige muligheder. Udbuddet gennemføres som et begrænset udbud med forhandling, jf. udbudsloven.

Dette har bevirket en lidt længere proces med at gennemgå ønsker til byggeriet igen, sikre inddragelsen og med at finde den bedste udbudsform. Med baggrund i ønsket om at skabe mest mulig funktionel værdi, fra forudgående studietur og benchmarking, er udbudsformen besluttet. Begrundelsen herfor er, at sikre gennemførsel af udbud der afklarer muligheden for realisering af en ny skole indenfor den besluttede budgetramme. Det har været vigtigt at medtænke følgende elementer:

1. Projektets størrelse

2. Det endelige byggeprogram inkl. tilpasset rumliste

3. Omvendt licitation med forhandling

4. Tidsplan for gennemførsel

5. Prækvalifikation - udvælgelse

6. Udbudsfasen.

Ad 1. For at sikre en realistisk mulighed for at realisere en ny 2- sporet skole er størrelsen bearbejdet til ca. 6000 m2

Ad 2. Rumlisten er i samarbejde med skolen gennemgået minutiøs og afstemt efter visionsprogrammet, således at de kommende brugere af skolen vil få en skole i velegnede pædagogiske rammer

Ad 3. I forhold til kravet om ufravigelig krav til den økonomiske ramme, således at kontraktsummen er kendt for de bydende og konkurrencen kommer til at omhandle "værdi for pengene". De bydende vil, i denne model, blive animeret til at skabe funktionel værdi gennem afprøvede byggetekniske løsninger

Ad 4. Totalentreprenør får mulighed for at udskyde leveringsdatoen. Dette har til hensigt at spare på entreprenørens økonomiske risikoafdækning, således at der kan opnås mere byggeri for pengene

Ad 5. Entreprenør og dennes rådgiver udvælges efter en række opstillede udvælgelseskriterier, som understøtter kompetencer og erfaringer ift. gennemføre projekter med optimerede løsninger

Ad 6. Udbudsformen, hvor der kun ligger et byggeprogram som grundlag for afgivelse af et tilbud, er en dyr og tidskrævende udbudsform for de bydende. Fra udbyders side er der med et udbud på baggrund af byggeprogrammet en interesse i, at der arbejdes med projektet fra rådgiver i forhold til at der indgås en aftale på godt grundlag samt i forhold til reducering af risici i forhold til prissætning.

Optioner:
For at imødekomme udsving i priserne i markedet inden for byggeri er udbuddet udformet med 3 optioner:

a) Eksisterende hal og sal med tilhørende omklædning nedrives ikke

b) Ny sal inkl. omklædning og depotrum etableres ikke

c) Udendørs undervisningsfunktioner etableres ikke

d) Komplet nedrivning af eksisterende skole eksklusiv nedrivningen omfattet af option a

Med baggrund i første tilbudsrunde vil de indkomne tilbud samt forhandlingerne afklare hvilke af optionerne, der inkluderes inden for den økonomiske ramme for udbuddet på 98 millioner kr. ekskl. moms, samt hvilke af optionerne som tilbudsgiverne kan/skal tilbyde uden for den økonomiske ramme på 98 millioner kr. (ekskl. moms) ved den endelige tilbudsafgivelse. Udbuddet kan således resultere i, at en eller flere af optionerne ikke kan realiseres inden for det afsatte budget til projektet.

Det påregnes at prækvalificere op til 4 ansøgere, som vil blive opfordret til at afgive tilbud. Aftale med den vindende tilbudsgiver indgås på baggrund af Totalentreprisekontrakten med tilhørende bilag og det øvrige udbudsmateriale.

I projektet lægges der vægt på opfyldelsen af funktionsprogrammet, hvor disponeringen, der imødekommer programmets rum og rumstørrelser, samt rum og funktioner disponeret og udformet, så der skabes inspirerende læringsrum. Rumprogrammet er udarbejdet i samarbejde med skolens ledelse og medarbejderrepræsentanter, og der er arbejdet med flerfunktionalitet og fleksibilitet som omdrejningspunkt. Således er der tænkt en funktionel skole med gode løsninger, der sigter mod det fleksible læringsmiljø der kan foregå i forskellige inspirerende arenaer. Der arbejdes hen imod en skole der på ingen måde er præget af overflødige løsninger og ønsker, men en funktionel skole med sikkerhed for at det daglige pædagogiske undervisningsmiljø tilgodeses i den overordnede vision om arkitektur, fleksibilitet og fremtid, bevægelse i bygning og landskab, bæredygtighed og materiale, lys og rumoplevelse.

Der er i udbudsmaterialet lagt op til at der ønskes en æstetisk bygning der matcher ind i nærområdet. Ligeledes er der i byggeprogrammet gjort opmærksom på at der ønskes løsninger der tager hensyn til naboer, således at naboerne skærmes mest mulig for støjende aktiviteter, indkig og lignende. Bygningen kan opføres i 2 etager, men med det hensyn at de højeste bygningsdele placeres centralt med størst mulig afstand til naboerne.

De nuværende tilkørselsforhold fastholdes, ligesom de nuværende 2 eksisterende parkeringsområder og det nyeste legeareal ønskes bevaret.

Der er i projektet foretaget en række prioriteringer som betyder at der er dele i dette projekt som ikke realiseres, som f.eks.:

Nyt inventar, produktionskøkken og idrætsfaciliteter i udeområdet. Se bilag.

Den overordnede tidsplan det videre arbejde med realisering af skolen:

  • 22.06.2019 projektet sendes i EU -udbud
  • Medio august2019: prækvalificering af ansøgere + foreløbige oplæg
  • Ultimo november 2019: Indledende konkretisering af tilbud fra 4 prækvalificerede entreprenører
  • Medio april 2020: Valg af vindende tilbud
  • Resten af 2020: lokalplan- og myndighedsarbejde
  • Medio januar 2021: første spadestik
  • Medio 2022: Ny nøgleklar skole
  • August 2022 - medio 2023 Nedrivning af gammel skole og reetablering af udearealer fra gammel skole

Det samlede udbudsmateriale bliver tilgængelig den 29.5. først på dagen, på et link som sendes direkte til jer på mail. Her oplyses adgangskode til materialet. Desuden bliver hoved dokumenterne printet i et eksemplar til hver og vil ligge på posthylden den 29.5., senest kl. 14.

Lov- og plangrundlag

Udbuddet gennemføres som et offentligt udbud, jf. Udbudslovens § 61 (Lov nr. 1564 af 15.12.2015), begrænset udbud med forhandling.

Høring, dialog og formidling

Der har hele vejen igennem været inddragelse af skoleledelsen, projektgruppe, orientering af medarbejdere, punkthøringer om konkrete løsninger, borgerinformation og tværgående inddragelse af interessenter.

Økonomi

Intet ud over den samlede projektøkonomi.

Bilag

172. Etablering af mini-SFO i Halsnæs Kommune

Sagens kerne

Der er udarbejdet et forslag til behandling i budgetforhandlingerne for budget 2020-2023 vedrørende etablering af mini-SFO i Halsnæs Kommune. Af hensyn til at kunne afsætte den nødvendige tid til udvikling af tilbuddet herunder mulighed for at indtænke det i planlægningen af kommende skoleår, så fremlægges forslaget til behandling inden budgetbehandlingen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender

1. at der etableres mini-SFO i Halsnæs Kommune fra 1. maj 2020

2. herunder godkender en effektivisering på 970.000 kr. i 2020 samt på 885.000 kr. til 974.000 kr. årligt i overslagsårene.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Olaf Prien (F) stillede følgende forslag:

SF stiller ændringsforslag om, at mini-SFO potentialet beskrives frem mod budgetseminaret. Vi ønsker involvering af personale og MED-systemet for både skole- og dagtilbudsområdet, således at et eventuelt projekt bliver en del af det samlede pædagogiske tilbud i Halsnæs.

For stemte: Olaf Prien (F)

Imod stemte: Helge Friis (A), Annette Westh (A), Walter G. Christophersen (O), Frederik Germann (V), Michael Thomsen (V)

Direktionens indstilling anbefales

Imod stemte: Olaf Prien (F)

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Sagsfremstilling

I dialogprocesserne på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet er der fremkommet ønske om at etablere et mini-SFO tilbud på folkeskolerne i Halsnæs Kommune.

Tilbuddet består i, at alle skolestartere starter i et pædagogisk tilbud på folkeskolen pr. 1. maj, i stedet for at vente på at starte i SFO pr. 1. august og efterfølgende skolestart medio august.

Mini-SFO tilbuddet giver mulighed for, at de store børnehavebørn sikres en bedre overgang til folkeskole og SFO. Børnene lærer de nye rammer at kende og introduceres til skoleaktiviteterne. Der er gode erfaringer med tilsvarende tilbud i andre kommuner. Mini-SFO tilbud er en udbredt ordning på landsplan.

Mini-SFO tilbuddet skaber samtidig en økonomisk effektivisering, idet dagtilbuddene reduceres i den økonomiske tildeling svarende til de færre børn de har tilmeldt i de 3 måneder (maj, juni og juli). Samtidig normeres mini-SFO tilbuddet med et gennemsnitligt niveau af normeringen i børnehaverne og SFO'erne. Det er denne difference i normering, som skaber en økonomisk effektivisering.

Mini-SFO tilbuddet kan efter skoleledernes vurdering fysisk rummes på folkeskolerne i eksisterende lokaler. Det skyldes bl.a. at SFO-lokaler står ledige i undervisningstiden, som så kan bringes i anvendelse til mini-SFO.

Ledelsen af mini-SFO tilbuddet varetages af skolelederen, som kan uddelegere det til relevant faglig leder for fx indskoling eller SFO.

Der ønskes taget stilling til dette budgetforslag inden den egentlige budgetbehandling med henblik på at skabe de mest optimale rammer for planlægningen og opstarten af tilbuddet. Hvis forslaget vedtages, så vil administrationen nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter fra ledelser, medarbejdere og administration med henblik på at tilrettelægge tilbuddet herunder særligt det pædagogiske indhold af tilbuddet.

Vedlagt er budgethåndtaget som er udarbejdet som materiale til Byrådet behandling af Budget 2020-23 for Halsnæs Kommune.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Konsekvenser

Forslaget indebærer en reduktion svarende til 9 årsværk i dagtilbud samtidig med en udvidelse svarende til ca. 6,5 årsværk i mini-SFO. Samlet er der en reduktion på ca. 2,5 årsværk. Der vil være mulighed for omplaceringer af pædagogisk personale fra dagtilbud til mini-SFO ved etableringen af tilbuddet.

Taksten for forældrebetalingen vil være mindre i mini-SFO end i dagtilbud svarende til et gennemsnit af børnehave og SFO-takst.

Høring, dialog og formidling

Forslaget sendes i høring efter behandlingen i Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud den 4. juni med høringsfrist den 17. juni kl. 10.

Forslaget sendes til behandling i Hoved-MED den 13. juni 2019.

Økonomi

Etablering af mini-SFO indebærer en reduktion i dagtilbud på 3,6 mio. kr. i 2020. Derudover vil der være en faldende indtægt fra forældrebetalingen på 1,4 mio. kr.

Etableringen af mini-SFO indebærer samtidig en udvidelse i folkeskolerne på 2,5 mio. kr. i 2020. Derudover vil der være en stigende indtægt fra forældrebetalingen på 1,2 mio. kr.

I beregningerne vedrørende forældrebetaling er der taget højde for økonomisk friplads og søskenderabat.

Derved giver forslaget samlet en økonomisk effektivisering på 970.000 kr. i 2020. Beløbet for effektiviseringen varierer i overslagsårene afhængig af børnetallet. Ud fra den eksisterende befolkningsprognose betyder det følgende effektiviseringer i overslagsårene:

2021: 0,9 mio. kr.

2022: 1,0 mio. kr.

2023: 1,0 mio. kr.

De angivne beløb er i 2020 priser.

Ved behandlingen af budgetforslag for budget 2020-23 skal der være opmærksomhed på sammenhænge på tværs af forslag, der kan reducere den samlede økonomiske effekt.

Bilag

173. Nationalt ønske om øget søgning til erhvervsuddannelserne

Sagens kerne

En ny aftale om øget tilgang til Erhvervsuddannelser betyder, at kommunerne får ansvar for at øge tilgangen fra grundskole til erhvervsuddannelser, herunder skal fastsætte en lokal målsætning for overgangen fra grundskole til erhvervsuddannelser. Det foreslås, at målsætningen for Halsnæs Kommune er at fastholde den nuværende overgang på 19 %.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at det er Halsnæs Kommunes mål, at 19 % af eleverne skal søge direkte fra grundskolen til erhvervsuddannelserne.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Michael Thomsen (V) stillede følgende ændringsforslag:

At procenten fastsættes til 22 %

For stemte: Olaf Prien (F), Walter G. Christophersen (O), Frederik Germann (V), Michael Thomsen (V)

Imod stemte: Helge Friis (A) og Annette Westh (A)

Direktionens indstilling anbefales, idet procentsatsen ændres fra 19 til 22.

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Sagsfremstilling

På erhvervsuddannelsesområdet er der blevet vedtaget ny lovgivning i Folketinget, som giver kommunerne et større ansvar for at sikre, at flere unge søger ind på en erhvervsuddannelse (EUD). Årsagen er, at der i efteråret blev indgået en politisk aftale, der skal sikre øget tilgang til EUD.

I vedlagte bilag orienteres udvalget om aftalerne på området. Grundlæggende handler det om at få uddannelserne integreret mere med hinanden. Det skal ske igennem øget fokus på praktiske fag i udskolingen, stigende organisatorisk fokus på at integrere grundskole og EUD samt mere vejledning. Disse konkrete regelændringer implementeres fra starten af næste skoleår.

Politisk er den vigtigste ændring, at kommunerne nu pålægges at udarbejde målsætninger for hvor mange, der skal søge fra grundskole til en erhvervsuddannelse. Med udgangspunkt i det nuværende niveau for direkte overgang fra grundskole til erhvervsuddannelserne indstilles det, at målsætningen for Halsnæs Kommune er, at 19 % af en årgang søger direkte videre fra grundskole til erhvervsuddannelserne.

Lov- og plangrundlag

Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

174. Opfølgning på udvalgsmålsætninger

Sagens kerne

I efteråret 2018 udviklede Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud udvalgsmål, som Halsnæs Kommune skal arbejde efter de kommende år. De blev vedtaget i Byrådet den 20. december 2019. I sagen fremlægges den forventede opfølgning på arbejdet med målsætningerne.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Familie og Børn tager sagen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Sagsfremstilling

I forlængelse af vedtagelsen af Halsnæs Kommunes fortælling ’Fælles om fremtiden – det gode liv i Halsnæs’ udviklede fagudvalgene i efteråret 2018 en række udvalgsmål, som Halsnæs Kommune skal arbejde med de kommende år. Udvalgsmålene blev vedtaget i Byrådet den 20. december 2018.

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud drøftede opfølgningen på udvalgsmålsætningerne på mødet den 2. april 2019. Nu fremlægges det endelige oplæg til opfølgning på målsætningerne til efterretning.

Lov- og plangrundlag

Fælles om fremtiden - det gode liv i Halsnæs.

Udvalgsmålsætninger vedtaget i Byrådet den 20. december 2018.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

175. Tilsyn i dagtilbud 2018-19

Sagens kerne

Byrådet i Halsnæs Kommune er forpligtet til at føre tilsyn med dagtilbud, jf. § 5 i Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Tilsynet er delegeret til chefen for Børn, Unge og Læring.

I nærværende dagsordenspunkt orienteres om en række generelle opmærksomhedspunkter, som det samlede pædagogiske tilsyn har givet anledning til, og som efter administrationens vurdering kalder på stillingtagen og handling.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet tager den samlede orientering til efterretning.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Sagen genoptages på førstkommende møde efter sommerferien.

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Sagsfremstilling

Ifølge dagtilbudslovens § 3 a skal Byrådet sikre, at der finder en politisk drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet sted hvert andet år. I lyset af den igangværende forenklingsproces er det politisk vedtaget, jf. Byrådsbeslutning den 19. marts 2019, at den politiske drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet tager afsæt i udvalgsmålsætningerne for dagtilbudsområdet og opsamlingen fra de pædagogiske tilsyn, som finder sted hvert andet år.

Administrationen i Børn, Unge og Læring har i perioden fra november 2018 til marts 2019 gennemført uanmeldte, pædagogiske tilsyn i samtlige dagtilbud.

Formålet med tilsynet er helt overordnet at sikre, at dagtilbuddene drives og praktiseres i overensstemmelse med gældende lovgivning og Halsnæs Kommunes politikker og strategier på området.

For et pædagogisk tilsyn er der derfor en tæt kobling til

  • Dagtilbudslov
  • Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer
  • Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs
  • Halsnæs Kommunes Børne-, unge- og familiepolitik 2016-2020
  • Halsnæs Kommunes strategi for tidlig indsats i dagtilbud, skole og Unge- og Kulturcenteret.

Formålet med tilsynet er mere specifikt at styrke kvaliteten af den pædagogiske praksis, hvorfor udviklingsperspektivet og den gensidige dialog er bærende elementer i det pædagogiske tilsyn.

Tilsynet, som er gennemført af konsulenter fra staben i Børn, Unge og Læring, består samlet set af et uanmeldt tilsyn pr. matrikel, virksomhedens selvevaluering (bilag) og en opfølgningssamtale med virksomhedsledelse og repræsentanter fra medarbejdere og forældre. Der er gennemført uanmeldt, pædagogisk tilsyn på i alt 16 matrikler, som repræsenterer 10 virksomheder/dagtilbud. Af de 10 virksomheder er én virksomhed privat og én puljeinstitution. Alle tilsyn har fulgt tilsynets konceptbeskrivelse (bilag).

Helt overordnet har tilsynet oplevet dagtilbud af god kvalitet, herunder omsorgsfulde og relations stærke medarbejdere i god kontakt med børnene. Der er forskel på dagtilbud. Nogle er vurderet til at have høj kvalitet, mens andre har brug for ekstra fokus og understøttelse. I enkelte dagtilbud har der været behov for umiddelbar opfølgning på tilsynet.

For hvert dagtilbud er der udarbejdet en rapport, som opsummerer tilsynets observationer, opmærksomhedspunkter, anbefalinger med videre. Rapporten danner afsæt for det kommende tilsyn.

På baggrund af det samlede tilsynsmateriale tegner der sig en række opmærksomhedspunkter, som kunne indgå i den politiske drøftelse af udviklingen på dagtilbudsområdet:

  • Dagtilbudsloven skærper fokus på det pædagogiske læringsmiljø. Tilsynet har fokuseret på kvaliteten i det pædagogiske læringsmiljø. Institutionerne arbejder på forskelligt niveau med hverdagsrutiner, voksenstyrede aktiviteter og børneinitieret leg. Der skal fremadrettet være fokus på lovens intention om det bevidste læringsmiljø "hele dagen".
  • Tilsynet har fokuseret på dagtilbuddenes arbejde med organisering og struktur af læringsmiljøet. Hvordan sikres børnene de bedste betingelser for trivsel, læring, udvikling og dannelse? Struktur skal forstås bredt som fx fysisk indretning, bemanding hen over dagen, procedurer, kultur, didaktiske overvejelser, fleksibilitet og omstillingsparathed. Institutionerne arbejder med organisering og struktur på forskelligt niveau. Tilsynet har i flere institutioner oplevet, at organisering og struktur kan fungere som "en ekstra hånd" i det daglige arbejde. Tilsvarende er der set eksempler på, at struktur kan fremstå uhensigtsmæssig og i højere grad underbygge et voksenperspektiv frem for et børnebehov.
  • Tilsynet har fokuseret på medarbejdernes pædagogiske grundfaglighed. Et skærpet fokus på læringsmiljø og børns udvikling kalder på medarbejdere, der kan justere deres pædagogiske praksis i forhold til den aktuelle børnegruppe. Medarbejderne i dagtilbud er forskellige. Tilsynet har oplevet mange eksempler på relations stærke medarbejdere i god kontakt med børnene, hvilket kan være et resultat af flere års fokus på ICDP (relations kompetence). Der er løbende behov for opdatering af medarbejderne i dagtilbud fx i forhold til ny viden om børns udvikling og leg. Den ny styrkede pædagogiske læreplan understreger, at legen har en værdi i sig selv og skal gives en betydelig plads i hverdagen, da den er grundlæggende for børns sociale og personlige udvikling. Det er et pædagogisk ansvar at være opmærksom på, hvordan legefællesskaber udvikler sig blandt børnene.
  • Tilsynet har observeret et behov for at have opmærksomhed på vuggestue pædagogikken. Den styrkede pædagogiske læreplan står på et bredt læringsbegreb, hvor læring sker gennem leg, hverdagsrutiner, voksenstyrede aktiviteter, spontane aktiviteter, relationer og samspil. Der er behov for at arbejde med dette i et særskilt vuggestueperspektiv, hvor omsorg og trygge rammer er de centrale elementer. Tilsynet har bemærket et skærpet fokus på den tidlige sproglige udvikling i vuggestuen, hvilket kan være et resultat af de seneste års deltagelse i forskningsprojektet Vi Lærer Sprog.
  • Tilsynet har tilsvarende observeret et behov for at have opmærksomhed på en bevidst legepladspædagogik. Både i relation til leg og i relation til natur-/udeliv. Tilsynet har observeret mange eksempler på, at legepladsen er dér, hvor børnene slippes løs til leg, og hvor de voksne indtager rollen som "gårdvagter". Mange børn er i stand til selv at igangsætte og organisere leg. Der kan - både ude og inde - være brug for, at en voksen støtter, guider eller rammesætter legen, så den udvikler sig positivt for alle børn. Dagtilbuddene i Halsnæs Kommune har alle adgang til meget fine legepladser og/eller nærliggende udemiljøer. Tilsynet vurderer, at det fulde læringspotentiale på legepladser og udeområder i højere grad kan udnyttes.
  • Tilsynet kan af virksomhedernes selvevaluering konstatere, at et fåtal af medarbejdere har et opdateret førstehjælpskursus. Administrationen arbejder med en løsning på dette.
  • Tilsynet kan af virksomhedernes selvevaluering og ved selvsyn konstatere, at rengøringen i dagtilbuddene er meget mangelfuld - både i det daglige, og i særdeleshed, når rengøringspersonalet er ramt af sygdom. Eksempelvis oplever dagtilbuddene, at gulvarealer er så snavsede, at de mindste børn bliver synligt beskidte på tøjet, når de kravler rundt. Rengøring af toiletter og puslerum er ikke tilfredsstillende. Spindelvæv fjernes ikke. I perioder med opkast og diarré er der i dagtilbuddene en oplevelse af, at rengøringsstandarden øger risikoen for smitte og dermed forstærker sygdomsbilledet. I tilfælde af sygdom blandt rengøringspersonalet iværksættes nødrengøring, som typisk omfatter nødtørftig rengøring af toiletter. Ofte er personalet i dagtilbuddene nødt til selv at rengøre dér, hvor det umiddelbart vurderes mest nødvendigt af hensyn til børnene. Kritikken af rengøring er ikke rettet mod rengøringspersonalet, men mod de vilkår og rammer, de arbejder under.
  • Af selvevalueringerne fremgår også, at dagtilbuddene er glade for samarbejdet med Staben i Børn, Unge og Læring, men at samarbejdet opleves som meget sparsomt.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudslov (LBK nr 176 af 25/02/2019) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206363

Bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer (BEK nr 968 af 28/06/2018) https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=202350

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

176. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Kommende sager til Udvalget for Skole, Familie og Dagtilbud

2. Orientering fra formanden

Udmøntning af budgethåndtag vedrørende AV-udstyr på skolerne.

3. Orientering fra områderne

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning

Fraværende med afbud: Sarah Lindemann Thøgersen (A)

Bilag

177. Underskriftsark

Beslutning

Protokollen godkendt.

Helge Friis (A), formand

​Fraværende med afbud

Sarah Lindemann Thøgersen (A), næstformand

Annette Westh (A)

Olaf Prien (F)

Walter G. Christophersen (O)

Michael Thomsen (V)

Frederik Germann (V)

Sidst opdateret 9. juli 2019