Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud



Referat 04.12.2018 kl. 07:45

Medlemmer:

Annette Westh (A)
Frederik Germann (V)
Helge Friis (A)
Michael Thomsen (V)
Olaf Prien (F)
Sarah Lindemann Thøgersen (A)
Walter G. Christophersen (O)

104. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsorden godkendt.

105. Udsendelse af kvalitetsrapport for skolevæsenet i høring

Sagens kerne

Af udkast til kvalitetsrapport for skolevæsenet fremgår, at det faglige niveau blandt eleverne er under landsgennemsnittet. På nogle indikatorer er der positive tegn, hvor fagligheden ses at blive styrket, på andre indikatorer er der negative tegn. Det er afgørende at se på udviklingen i resultaterne over en årrække. Administrationen anbefaler at fremsende kvalitetsrapporten i høring uden en specifik handleplan. De nye mål for udvalgsområdet og de igangværende indsatser på områder anbefales således videreført.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender at udsende kvalitetsrapport for skolevæsenet 2017/18 i høring.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Kvalitetsrapporten for skolevæsenet i Halsnæs Kommune viser, at folkeskolerne i skoleåret 2017/18 har præsteret lidt lavere karakterer ved afgangsprøverne i 9. klasse. Samtidig ses positive tegn i resultaterne i de nationale test samt i en øget kompetencedækning i fagene, som betyder, at et stigende antal undervisningstimer varetages af lærere med linjefag i det pågældende fag.

Elevernes trivsel er fastholdt på samme niveau som året før, mens landsgennemsnittet er faldet. Det er ensbetydende med, at Halsnæs Kommune nu på den samlede trivselsindikator for eleverne ligger på landsgennemsnittet.

Elevfraværet er steget de seneste 2 skoleår, hvilket stiller krav til skolernes opfølgning og handleplaner herpå.

Administrationen anbefaler, at der ikke iværksættes en specifik handleplan på baggrund af kvalitetsrapporten. Der er flere tiltag i gang både lokalt og centralt med henblik på at styrke folkeskolerne i Halsnæs Kommune. Formuleringen af målsætninger for udvalgsområdet ses som et muligt afsæt for at skærpe fokus indenfor de valgte målsætninger.

Derudover fortsættes arbejdet på skolerne med blandt andet en videre kompetenceudvikling af medarbejderne.

Ved udarbejdelsen af kvalitetsrapporten medio november 2018 er alle data til kvalitetsrapporten endnu ikke tilgængelige i det ledelsesinformationssystem, som Undervisningsministeriet har stillet til rådighed for udarbejdelse af kvalitetsrapporterne. De sidste dataområder tilføjes løbende til kvalitetsrapporten. Alle dataområder forventes at være opdaterede ved udsendelsen af kvalitetsrapporten i høring.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Kvalitetsrapportbekendtgørelsen nummer 698 af 23. juni 2014.

Høring, dialog og formidling

Høringsperioden er fra den 21. december 2017 til den 30. januar 2018.

Kvalitetsrapporten fremlægges til endelig behandling den 19. marts 2018 i Byrådet.
Den endelig kvalitetsrapport publiceres derefter på halsnaes.dk.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

106. Etablering af skole- og dagbehandlingstilbud

Sagens kerne

Fra skoleåret 2019/20 åbner et nyt skole- og dagbehandlingstilbud i Hundested.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Bilag

107. Deling af Børnehuset Kregme

Sagens kerne

Børnehuset Kregme består af 3 matrikler og foreslås nu delt i 2 selvstændige børnehuse: Børnehuset Kregme bestående af matriklen på Præstesvinget i Kregme Syd og Børnehuset Ølsted bestående af matriklerne på Hovedgaven og Ølstedvej i Ølsted.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender delingen af Børnehuset Kregme i:

1. Børnehuset Kregme

2. Børnehuset Ølsted

med ikrafttræden senest 1. august 2019.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I forlængelse af Byrådets fortælling "Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs" ønskes Børnehuset Kregme delt i 2 børnehuse, således at der skabes 2 selvstændige børnehuse i de lokale byområder Ølsted og Kregme.

Børnehuset Kregme er i forvejen det eneste børnehus med 3 fysiske matrikler i Halsnæs Kommune. Heraf er de 2 beliggende i Ølsted by med forholdsvis kort afstand i mellem sig. De 2 matrikler i Ølsted har tilsammen plads til over 150 enheder, aktuelt fordelt med 34 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.

Den største matrikel på Præstesvinget i Kregme Syd er en forholdsvis stor daginstitution med plads til over 160 enheder aktuelt fordelt med 40 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.

De 2 nye daginstitutioner vil efter delingen fortsat være bæredygtige enheder på størrelse med de andre daginstitutioner i Halsnæs Kommune.

Ønsket om deling af Børnehuset Kregme kom blandt andet frem i dialogprocessen "Dialog om Dagtilbud", som blev gennemført i vinteren og foråret 2018. Af de mange frembragte forslag i processen var det et højt prioriteret forslag blandt de interviewede interessenter på området.

Delingen af Børnehuset Kregme foreslås gennemført nu, således at der tages højde for de ledelsesmæssige ændringer, der er afstedkommet af reduktionen på ledelse på området.

Chef for området har været i dialog med områdets dagtilbudsledere om strukturen. Det er på baggrund heraf, og på baggrund af de seneste års erfaringer med ledelsesopgaven i Børnehuset Kregme, administrationens vurdering, at virksomhedslederopgaven i det nuværende Børnehuset Kregme kompliceres af virksomhedens størrelse og fordeling på 3 matrikler. Administrationen foreslår de to nye børnehuse opkaldes Børnehuset Kregme (Præstesvinget) og Børnehuset Ølsted.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven nummer 1214 af 11. oktober 2018.

Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs fra juli 2018.

Konsekvenser

Forslaget er ensbetydende med, at der skal ansættes en virksomhedsleder yderligere, idet der vil være 9 børnehuse i stedet for 8, som der aktuelt er.

Der skal etableres 2 nye MED-udvalg og 2 nye forældrebestyrelser, i stedet for de eksisterende i det samlede børnehus.

Høring, dialog og formidling

Sagen om delingen behandles som lukket punkt den 4. december 2018. Samme dag orienteres medarbejdere på personalemøder og forældre skriftlig om forslaget til deling af Børnehuset Kregme.

Den 4. december 2018 efter orienteringen offentliggøres dagsorden og referat fra punktet til behandling i Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Forslaget sendes i høring i den 4. december hos forældrebestyrelsen og MED-udvalget i Børnehuset Kregme med høringsfrist den 18. december 2018.

Den 17. december behandles forslaget om delingen på møde i Hoved-MED.

Den 20. december 2018 træffer Byrådet endelig beslutning om delingen.

Økonomi

Ansættelsen af en ekstra virksomhedsleder medfører ikke merudgifter, idet ansættelsen skal ske indenfor den afsatte sum til ledelse i budget 2019.

Sagen har ingen øvrige økonomiske konsekvenser.

108. Anlægsregnskab - Etablering af Unge- og Kulturcenter

Sagens kerne

I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2016-2019 blev det besluttet at bevilge midler til oprettelse af et fysisk Unge- og Kulturcenter (UKC). Midlerne blev meddelt frigivet af Byrådet januar 2016.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender at:

1. Anlægsregnskabet godkendes

2. Merforbruget på 716.098 kr. finansieres af anlægsbevillingen til Bygningsrenovering i 2018.

Beslutningskompetence

Byrådet

Anlægsregnskabet fremsendes til efterretning hos Udvalget for Miljø og Plan, da merforbruget indstilles finansieret af Bygningsrenovering 2018.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

(beløb i hele kr.)

Korrigeret anlægsbevilling

Endeligt anlægsregnskab

Afvigelse

Udgifter

17.400.000

18.266.098

-866.098

Indtægter

0

0

0

I alt

17.400.000

18.266.098

-866.098

Lov- og plangrundlag

Budget- og regnskabssystem for kommune

Halsnæs Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ, bilag 6.3

Konsekvenser

Ingen

Høring, dialog og formidling

Ingen

Økonomi

Der er et merforbrug på 866.098 kr., hvilket finansieres af anlægsbevillingen til Bygningsrenovering i 2018. Begrundelsen herfor er, at merudgiften dækker nødvendig facaderenovering, tag, forebyggelse af vandindtrængning og lignende. Disse elementer var ikke indeholdt i det oprindelige projekt og derfor ikke medtaget i entreprisen.

I beløbet er indeholdt 150.000 kr. til 1 års gennemgang.

Ikke udførte planlagte renoveringsprojekter i puljen til bygningsrenovering overføres til næste års prioritering af projekter i puljen for 2019.

Driftsudgifterne er tilført UKC ved korrigeret budgettildeling.

109. Anlægsbevilling - Madkundskabslokale, Arresø Skole.

Sagens kerne

På Arresø Skole, Magleblik er det nødvendigt at etablere af nyt madkundskabslokale. Det eksisterende madkundskabslokale er i dag fordelt på 2 oprindelige køkkener, etableret tilbage ved opførslen af skolen i 1969/70. Køkkenerne er nedslidte og utidssvarende. De 2 fysiske køkkener erstattes af 1 tidssvarende madkundskabslokale..

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet meddeler anlægsbevilling på 1.056.000 kr. til etablering af nyt madkundskabslokale på Arresø Skole, Magleblik, finansieret af det afsatte rådighedsbeløb til udskiftning af skolekøkken i 2019.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Der er i dag to nedslidte og utidssvarende madkundskabslokaler på Arresø Skole, Magleblik. Køkkenerne er tilbage fra skolens opførsel i 1969/70. Der er ikke længere behov for 2 køkkener, men 1 velfungerende og tidssvarende madkundskabslokale. Det nye madkundskabslokale etableres med 28 elevarbejdspladser og 2 arbejdspladser til lærere.

Der igangsættes projektering og etablering af nyt skolekøkken. Projektet skal realiseres hurtigst mulig, idet den besluttede sammenlægning af tandlægeklinikken, der ligeledes skal realiseres på Arresø Skole, er afhængig af frigivelsen af det ene af de to nuværende køkkener.

Eksisterende tekniske installationer er opgraderede af flere omgange, derfor er forudsætningen, at disse genbruges. Dette er vurderet af Ejendomscentret.

Undervejs i projektering og planlægning af projektet inddrages skolens ledelse og faglærere.

Skolens madkundskabslokale skal kunne anvendes af andre brugere udenfor skolens undervisningstid.

Høring, dialog og formidling

Skolens ledelse og fagpersonale inddrages allerede nu i at få lagt en plan, således at det sikres, at der kan gennemføres undervisning, samtidig med at der etableres et nyt madkundskabslokale.

Økonomi

Der forventes ingen ændringer i afledt drift, da funktionen er den samme som i dag.

Der er afsat 1.056.000 kr. i rådighedsbeløb på investeringsoversigten i 2019. Dette forventes brugt fuldt ud.

110. Anlægsbevilling - Skole- og dagbehandlingstilbud i Hundested

Sagens kerne

Til august 2019 åbner et nyt skole- og dagbehandlingstilbud i Hundested, i en tidligere skolebygning på Birkevej. Samtidig afvikles skoletilbud på Bøgebjerggård. Skolebygningen har ikke været i brug de seneste år, og der er kommet skader på bygningen. Derfor skal bygningen istandsættes, således at den står klar til brug til skolestart.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender:

1. En samlet anlægsbevilling på 3.988.000 kr. til istandsættelse af bygningen til det nye skole- og dagbehandlingstilbud på Birkevej i Hundested

Anlægsbevilling finansieres af:

2. Det afsatte rådighedsbeløb i 2019 til Dagbehandling - Lilleskole i alt 1.988.000 kr. under Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

3. Det afsatte rådighedsbeløb i 2019 til Ressourcecenter - Tidlig indsats i alt 2.000.000 kr. under Udvalget for Sundhed og Forebyggelse.

Med indstillingen overgår det samlede anlægsprojekt til Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Sagen er til efterretning i Udvalget for Sundhed for Forebyggelse.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Det nye skole- og dagbehandlingstilbud skal huse op til 80 elever, i form af 50 elever i specialskoledelen, og op til 30 elever i dagbehandlingstilbuddet.

Derudover skal bygningen også huse et socialpædagogisk tilbud, der er åbent i tidsrummet kl. 14-21.

Etableringen af det nye tilbud, skal ses i sammenhæng med lukningen af Hundested Skole, afdelingen Bøgebjerggård, som Byrådet ligeledes besluttede med vedtagelsen af budgettet for 2019-22.

Ejendomscenteret er ansvarlig for projektledelsen af anlægsændringerne.

Udgifterne til anlægsprojektet skal dække:

- sanering efter PCB, bly og asbest

- renovering af indvendige overflader efter sanering

- renovering af overflader og træ udvendigt

- opretning/genetablering af adgangsveje, parkering og containerplads

- inventar

- legepladser

- ventilationsanlæg

- opdatering af varme og CTS

- slutrengøring

- IT og netværk

- flytning af inventar fra Bøgebjerggård

- klargøring af Bøgebjerggård til salg

- bygherrerådgivning

- uforudsete udgifter.

I 2020 og 2021 skal derudover gennemføres følgende ændringer ud fra de afsatte rådighedsbeløb hertil

- renovering af tag i 2021

- facaderenovering inklusiv udskiftning af vinduer i 2020.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Serviceloven nummer 1114 af 30. august 2018.

Høring, dialog og formidling

Skolens ledelse og fagpersonale fra hhv. BUL og SSF, vil blive inddraget i etableringen af det nye tilbud.

Økonomi

Der er afsat 2 rådighedsbeløb i investeringsoversigten for 2019 på henholdsvis 1,988 mio. kr. til Dagbehandlingstilbud - Lilleskolen i Hundested under Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud og 2,0 mio. kr. til Ressourcecenter - tidlig indsats under Udvalget for Sundhed og Forebyggelse. Det er det samlede beløb, som der ønskes anlægsbevilling til i 2019.

Af investeringsoversigten fremgår yderligere, at der er afsat henholdsvis 1,575 mio. kr. i 2020 og 1,5 mio. kr. 2021 til Dagbehandlingstilbud - Lilleskolen i Hundested under Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Der forventes ikke øgede udgifter til afledt drift, idet driftsudgifterne til Bøgebjerggård falder svarende til de stigende udgifter i det nye tilbud.

111. Udvalgsmålsætninger

Sagens kerne

Alle fagudvalg har i løbet af efteråret arbejdet på at definere nogle konkrete målsætninger for deres områder, som kan være med til at realisere Fælles om fremtiden.

Udvalget skal beslutte, hvilke udvalgsmålsætninger for udvalgets område, udvalget ønsker at indstille til byrådet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender fagudvalgenes målsætninger.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Udvalgsformanden foreslog følgende målsætninger:

1. Dagtilbud

Børnene i dagtilbud skal motiveres til læring og nysgerrighed gennem bedre trivsel. Målepunkter:

• Færre børn får behov for særlig indsats: Måles gennem antal børn i specialiserede

indsatser.

• Grundnormeringen øges i vuggestue og børnehave

2. Skoler

Trivsel og faglighed er to sider af samme sag. Begge dele skal styrkes og sammen med kvalificeret

vejledning skal flere unge opnå lyst og evne til at komme videre i ungdoms- eller erhvervsuddannelse.

Målepunkter:

• Elevernes trivsel øges målt i trivselsundersøgelsen.

• Faglige resultater viser fremgang målt på eksamensresultater og faglige test, og der er sættes

et særligt fokus på de udsatte elevers faglige udvikling.

• Flere unge går til afgangseksamen.

• Flere unge kommer direkte fra folkeskolen i ungdoms- eller erhvervsuddannelse.

3. UngeKulturCenteret

Unge skal motiveres til at vælge gode fritidstilbud og positive fællesskaber

Målepunkter:

• UKC tilbyder et varieret udbud af tilbud.

• De unge inddrages i udviklingen af UKC.

• Elever fra alle lokalområder i kommunen bruger UKCs tilbud og faciliteter.

4. Tværgående

Lokalområdernes mangfoldighed inddrages i udvikling, dagtilbud, uddannelse og fritid.

Målepunkter:

• Antallet af samarbejder og fællesskaber øges.

• Antallet af lokale praktiktilbud i 8. klasse øges.

• Flere børn og unge præsenteres for fritidstilbud.

Forslaget blev sat til afstemning:

For stemte: Helge Friis (A), Sarah Lindemann Thøgersen (A), Annette Westh (A), Olaf Prien (F) og Walter Christophersen (O)

Undlod at stemme: Michael Thomsen (V) og Frederik Germann (V).

Forslaget anbefales.

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 21. juni 2018 vedtog Byrådet dokumentet Fælles om fremtiden. Gennem en hovedfortælling og tre undertemaer, med tilhørende pejlemærker, sætter Fælles om fremtiden den politiske retning for Halsnæs Kommune i de kommende år.

Fagudvalgene har i løbet af efteråret arbejdet på at definere nogle konkrete målsætninger for deres områder, som kan være med til at realisere Fælles om fremtiden.

På dette udvalgsmøde skal udvalget beslutte, hvilke udvalgsmålsætninger, der skal indstilles til endelig godkendelse i Byrådet.

Fælles om fremtiden er vedhæftet som bilag på dagsordenen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

112. Forventet regnskab pr. 31. oktober 2018

Sagens kerne

Det forventede regnskab pr. 31. oktober 2018 viser det forventede regnskabsresultat for 2018, som det skønnes ud fra de forventninger, forudsætninger og disponeringer, som var gældende på daværende tidspunkt.

Der udarbejdes fire årlige forventede regnskaber, som forelægges politisk. De udarbejdes pr. ultimo februar, april, juli og oktober, og forelægges i april, juni, september og december. Dette er således årets sidste forventede regnskab inden det endelige årsregnskab udarbejdes.

I forbindelse med det forventede regnskab indstilles der tillægsbevillinger vedrørende afvigelser, som er beløbsmæssigt sikre eller vedrører aktiviteter, der ikke tidligere er bevilget budget til.

Der forventes et underskud på 7,4 mio. kr. i 2018, hvilket er en forringelse på 11,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget, men en forbedring på 28,1 mio. kr. siden forventet regnskab pr. 31. juli 2018.

De forventede serviceudgifter ligger 5,4 mio. kr. under den korrigerede servicedriftsramme for 2018. I seneste forventede regnskab var der et forventet merforbrug på 9,3 mio. kr. Der er således sket en forbedring på 14,7 mio. kr.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget

1. drøfter sit økonomiske ansvarsområde i det forventede regnskab pr. 31. oktober 2018

2. anbefaler de foreslåede tillægsbevillinger jf. under afsnittet om økonomi (forventet regnskab indeholder kun forslag om en tillægsbevilling, som er på økonomiudvalgets område jf. under afsnittet om Økonomi nedenfor)

Derudover indstiller Direktionen, at:

3. Byrådet godkender den foreslåede tillægsbevilling

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Nedenfor sammenfattes det forventede regnskabs væsentligste konklusioner.

ÆNDRING I LIKVIDITET

Der forventes et underskud på 7,4 mio. kr. i 2018, hvilket er en forringelse på 11,7 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget.

Der er dog tale om en væsentlig forbedring i forhold til Forventet Regnskab pr. 31. juli, hvor der før opbremsningen på serviceudgifterne var forventet et underskud på 35,5 mio. kr.

Forbedringen er på 28,1 mio. kr. og skyldes følgende:

  • En væsentlig årsag er den opbremsning, der blev godkendt som følge af Forventet Regnskab pr. 31. juli og den på det tidspunkt forventede overskridelse af servicedriftsrammen. Netto blev der godkendt reducerende bevillinger og tiltag for 8,5 mio. kr. som følge heraf.
  • Derudover blev der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2019-2022 vedtaget en yderligere låneoptagelse på 8 mio. kr. i 2018, som også påvirker ændringen i likvide aktiver i Forventet Regnskab pr. 31. oktober i forhold til Forventet Regnskab pr. 31. juli.
  • Ændringen udover ovenstående forhold er således en yderligere forbedring på 11,6 mio. kr. i perioden fra 31. juli til 31. oktober, som følge af både reducerede udgifter på drift og anlæg men samtidig forøgede udgifter til balanceforskydninger og lån.

Ændringen i likviditeten er nærmere beskrevet i afsnit 3.1 i det samlede notat vedrørende Forventet Regnskab pr. 31. oktober 2018, som er vedhæftet som bilag.

GENNEMSNITSLIKVIDITET

Den forventede laveste gennemsnitslikviditet udgør i forventet regnskab 94,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 14,9 mio. kr. i forhold til forventningerne ved vedtagelsen af budget 2018 (79,7 mio. kr.). Det laveste gennemsnit ligger den 1. januar 2018, og ændringer i forventet regnskab har derfor ingen indvirkning herpå.

At forventningerne til likviditeten er blevet væsentligt forbedret i forhold til Forventet Regnskab pr. 31. juli betyder også, at forventningen til gennemsnitslikviditeten i budget 2019-2022 bliver forbedret. Samtidig er siden vedtagelsen af budget 2019-2022 sket ændringer i budget 2019, som påvirker den gennemsnitlige likviditet for perioden 2019-2022 positivt. Set over hele budgetperioden 2019-2022 forbedres den forventede gennemsnitslikviditet i forhold til det oprindeligt vedtagne budget 2019-2022 med 17,8 mio. kr. i alt.

Ændringen i gennemsnitslikviditeten er nærmere beskrevet i afsnit 3.3 i det samlede notat vedrørende Forventet Regnskab pr. 31. oktober 2018, som er vedhæftet som bilag.

RISICI

Der er for alle områder indarbejdet det mest realistiske forventede forbrug. Dog udgør visse områder en større risiko for afvigelser fra det forventede regnskab end de øvrige områder.

De væsentligste risikoområder, der følges meget tæt, er følgende:

  • Familie- og voksenområdet samt specialskoleområdet - der har dog de seneste måneder ingen ændringer været på det forventede forbrug
  • Udgifter til fripladser på pasningsområdet - merudgifterne kan dækkes af området
  • Udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet - de forventede udgifter har været stigende de seneste måneder
  • Vedligeholdelsesbudgetter til kommunale ejendomme - budgettet til akut vedligehold er meget udfordret

INDTÆGTER

Der forventes 0,5 mio. kr. i merindtægter i forhold til korrigeret budget, hvilket hovedsageligt skyldes kompensation for SKATs ekstraordinære afskrivninger af tilgodehavender.

Afvigelserne er nærmere beskrevet i afsnit 4 i det samlede notat vedrørende Forventet Regnskab pr. 31. oktober 2018, som er vedhæftet som bilag.

DRIFT

Den skattefinansierede drift udviser samlet set et mindreforbrug på 2,4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget inkl. et generelt forventet restbudget på 2,5 mio. kr. Forventet regnskab på de enkelte udvalgsområder udviser således samlet set 0,1 mio. kr. i forventede merudgifter uden indregning af det generelle forventede restbudget.

Der er sket væsentlige ændringer mellem Forventet Regnskab pr. 31. juli og det Forventede Regnskab pr. 31. oktober. Det skydes i høj grad de bevillinger (den opbremsning), der blev godkendt som følge af Forventet Regnskab pr. 31. juli og den på det tidspunkt forventede overskridelse af servicedriftsrammen. Netto blev der godkendt reducerende bevillinger for 8,5 mio. kr. som følge heraf.

De 0,1 mio. kr. i merforbrug indeholder store forskelle mellem de forventede resultater på de enkelte områder, idet der er forventede merforbrug på området vedrørende børn og unge med særlige behov, sundhedsområdet og bygningsvedligehold. Til gengæld forventes der et mindreforbrug på beskæftigelsesområdet, skoleområdet (primært pga. midlerne modtaget som følge af karaktergennemsnit), ældreområdet (personlig og praktisk hjælp og drift af hjemmeplejen), det specialiserede voksenområde (hvilket dog skyldes en stor tillægsbevilling i marts 2018, som ikke bliver brugt fuldt ud) samt administrationsudgifter.

Afvigelserne på de enkelte udvalgsområder er nærmere beskrevet i afsnit 4 i det samlede notat vedrørende Forventet Regnskab pr. 31. oktober 2018, som er vedhæftet som bilag.

SERVICEDRIFTSRAMMEN

Serviceudgifterne forventes at ligge 5,5 mio. kr. under den korrigerede servicedriftsramme. Heri er der indregnet et forventet generelt mindreforbrug på 2,5 mio. kr.

Der er sket en forbedring på 14,7 mio. kr. mellem Forventet Regnskab pr. 31. juli og det Forventede Regnskab pr. 31. oktober, hvilket hovedsageligt skyldes

  • den opbremsning på netto 8,5 mio. kr., der blev igangsat, da resultatet pr. 31. juli forelå (effekten på serviceudgifterne var 9,3 mio. kr.)
  • flytningen af 3,3 mio. kr. vedr. bedre bemanding på ældreområdet fra indtægter til drift som følge af ministeriets præcisering af konteringsreglerne

ANLÆG

Der forventes 16,5 mio. kr. mindre i anlægsudgifter i 2018 i forhold til det korrigerede budget. De anlægsprojekter, der har de største afvigelser er byggemodning Kregme Syd, Salgsindtægter vedr. Kregme Skole og Tårnvænget, Stålsat By, MLI Klubhus, Nyt tag på Melbyhallen, Energibesparende foranstaltninger, Renovering af broer, Aktivitetshuset i Hundested, Motionsrum og brugerkøkken i Paraplyen, Udflytning fra Sundhedshuset, Ny tandklinik.

I korrigeret budget indgår 8,6 mio. kr. vedrørende overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb fra 2017. Der forventes overført anlægsbudgettet for 14,4 mio. kr. til 2019.

Lov- og plangrundlag

Økonomistyringsmodellen for Halsnæs Kommune.

Høring, dialog og formidling

Det forventede regnskab er udarbejdet i samarbejde mellem fagområderne og Koncernøkonomi.

Det forventede regnskab blev behandles på Hoved-MED den 17. december 2018.

Økonomi

I forbindelse med forventet regnskab indstilles der alene tillægsbevillinger vedrørende afvigelser, som er beløbsmæssigt sikre eller vedrører aktiviteter, hvor der ikke tidligere er bevilget budget til.

Der er ikke tidligere bevilget budget til kompensation vedr. ekstraordinære afskrivninger i SKAT. Kompensationen på 1,2 mio. kr. under indtægter (økonomiudvalgets område) indstilles derfor tillægsbevilget.

Der er ikke i forventet regnskab pr. 31. oktober 2018 andre afvigelser som falder definitionen af afvigelser, som indstilles tillægsbevilget.

Bilag

113. Orientering om H2O camp - en ny form for svømmeundervisning i folkeskolen

Sagens kerne

Udvalgets medlem Olaf Prien, (F) har bedt om en orientering om etablering af H2O camp som en anden måde at organisere svømmeundervisningen på i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

I skoleåret 2017/2018 blev der indgået en aftale mellem skolerne og svømmehallen om afprøvning af konceptet "H2O- Watercamp", som en anden måde at organisere den traditionelle svømmeundervisning på.

Konceptet tager afsæt i, at eleverne på 4. årgang får 2 ugers koncentreret svømmeundervisning – fremfor 40 lektioner fordelt over skoleåret, hvor de hver uge køres til svømmehallen til og fra skolen. For nogle årgange ligger campens uge 1 i 4. klasse og uge 2 i 5. klasse – efter skolens eget valg. I perioden mellem de 2 uger har eleverne fået 5 gratis ture i svømmehallen, og har dermed mulighed for at øve sig yderligere.

I det første skoleår (2017/18) deltog Ølsted, Magleblik og Hundested i H2O - Watercamp. Magleblik deltog med 5. årgang – det vil sige, at eleverne på 4. årgang havde haft almindelig svømmeundervisning og så deltog de i 2 ugers H2O camp på 5. årgang. Hundested Skole deltog med hele 4. årgang (3 klasser) i 2 uger. Ølsted deltog med 4. årgang i en uge før sommerferien og en uge efter ferien (hvor eleverne var 5. klasse). Melby Skole og Frederiksværk Skole deltog efter eget ønske ikke.

Ved sommerferien evaluerede hver af de deltagende skoler oplevelsen af campen, og på baggrund heraf, besluttede skolelederne i fællesskab, at alle skoler deltager i projektet i indeværende skoleår.

Skoleledere og svømmehallens leder lagde blandt andet vægt på, at konceptet er godt, at eleverne oplever stor fremgang i svømningen på kort tid, og at svømmeundervisningen har fået et løft.

I indeværende skoleår deltager alle skolerne.

Den enkelte skole har selv bestemt i hvilke uger, de ønsker watercamp. Således indgår campen i årsplaner og opgaveoversigter. For Magleblik er der stadig aftalt almindelig svømmeundervisning på 4. årgang og watercamp på 5. årgang.

Svømmeundervisningen varetages i et samarbejde mellem svømmeklubbens svømmelærere og folkeskolernes egne svømmelærere.

Svømmeundervisningen niveaudeles – og der etableres 3 hold på mellem 2 og 15 elever.

På en uges watercamp er eleverne i vand 10 x 60 minutter.

De umiddelbare fordele er:

  • Mindre buskørsel for eleverne.
  • Mere differentieret svømmeundervisning.
  • Længere tid i vandet af gangen.
  • Uddannede svømmelærere.
  • Intensiv oplevelse af svømning og svømmefremgang – eleverne er blevet dygtige.
  • Elever med særlige fysiske vanskeligheder får adgang til varmtvandsbassinet.
  • Nærmest en ”lejrskoleoplevelse" for eleverne.
  • Svømmehallen faciliterer undervisning ved diætist.
  • Svømmehallen faciliterer undervisning i førstehjælp.
  • Svømmehallen får flere ledige tider udenfor camp'en.
  • Forældretilfredshed.

De umiddelbare ulemper er:

  • Elever, der har brug for langsom vandtilvænning får kun 2 uger i vandet.
  • Piger, der rammes af menstruation, elever der bliver syge, er på ferie mm får ikke svømmeundervisning.
  • Nogle elever bliver meget trætte af et fysisk krævende program og kan ikke være med hele vejen.
  • Skolen skal selv skabe rammer og indhold i undervisningen ”på land”.
  • Svømmehallen er fyldt op i uger med camp, hvilket kan ramme dem, der tidligere har fået ”småhuller” til små grupper af elever.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nr. 1510 af 17.12.2017

Høring, dialog og formidling

Konceptet er udviklet i samarbejde med skolernes svømmelærere og faglige ledere, og er videreudviklet i år i samarbejde med de medarbejdere, der er involveret i dette skoleår.

Der er aftalt et fælles evalueringsmøde i marts således, at alle erfaringer kan bliver samlet inden beslutning om næste års svømmeundervisning bliver truffet af skolelederne.

Økonomi

Adgang til svømmehal, øvrige faciliteter med videre er gratis for skolen.

Svømmebus kører 10 ture pr. skole – fremfor 38 ture pr. år á 1.060 kr. pr. tur. Udgiften til svømmebus er betalt centralt.

Skolerne betaler udgiften til svømmeklubbens svømmelærer nr. 2. (30 timer á 350 kr. = 10.500 pr. uge) - i forventning om, at de kunne undvære én medarbejder i ugen. Reelt har skolerne ikke sparet på medarbejderressourcen, hvilket har styrket muligheden for differentiering og kvalitet "på land".

Undervisning i førstehjælp og sund kost er gratis.

Alle elever får 5 gratis ture i svømmehallen efter camp'en.

114. Orientering om ansøgning til A.P.Møllers folkeskoledonation fra Arresø Skole

Sagens kerne

Arresø Skole afdeling Magleblik har gennem 2018 forberedt en ansøgning til A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal.

Der orienteres her om ansøgningens formål, indhold og tidsplan.

Deltagelse på møde i Udvalg for Skole, Uddannelse og Dagtilbud den 4. december 2018

1-2 lærere og 1 leder

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Folkeskoledonationen indkalder i år ansøgninger vedrørende projekter, der har som formål at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i folkeskolen.

Arresø Skole, afdeling Magleblik ønsker at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til deres faglige udbytte og uddannelsesparathed.

Eleverne på skolen er kendetegnet ved en stor forskellighed i forhold til faktorer som kulturel baggrund, sproglige forudsætninger, boligforhold, forældres uddannelsesniveau og beskæftigelsessituation. Der er konkrete udfordringer i form af højt fravær, mere uro og mindre trivsel - og en relativ høj andel af elever, der ikke vurderes uddannelsesparate. Medarbejderne på skolen er meget opmærksomme på dette og beskriver i en brugerundersøgelse i februar, at "alle vores elever har brug for noget særligt".

Medarbejderne oplever at elevernes mangfoldighed presser dem i klasseværelset og i skolehjemsamarbejdet, fordi det kan være svært at "gøre det særlige". Arbejdsmiljøet er under pres, særligt når samarbejdet er konfliktfyldt.

Gennem kompetenceudvikling er det målet, at ledelse og medarbejdere i fællesskab styrkes i at håndtere udfordringerne i klasserummet og i forældresamarbejdet. En lærer udtrykker det meget præcist således:

"Vi er blevet dygtige til at samarbejde om elevernes faglige udvikling. Vi deler undervisningsforløb og hjælper hinanden. Men når det kommer til arbejdet med relationer i og udenfor klasseværelset, så mangler vi en faglighed. Så bruger vi os selv, og så bliver det personligt. Og når det er personligt bliver det sårbart og ensomt - og så bliver vi pressede."

Målet er at opnå en fælles praksis i arbejdet med relationsdannelse mellem lærere og pædagoger, elever og forældre og styrke medarbejdere og ledelses samarbejdskompetence.

Ledelsen ved Arresø Skole har siden februar 2018 arbejdet med forberedelsen af en ansøgning til A.P.Møller Fonden med det formål at styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund.

Skolen kom positivt gennem den første vurderingsrunde i april og er blevet understøttet af Fonden i det videre arbejde. Den endelige ansøgning skal indsendes den 10. januar 2019 og svar herpå kan forventes i marts 2019.

Der søges om midler til en studietur til hele skolens personale.

Der søges om midler til et antal faglige nedslag med fokus på relationskompetence, forældresamarbejde, styrkede deltagelsesmuligheder, kommunikation med videre.

Endelig søges om midler til, at hvert team kan få praksisnær sparring i forhold til arbejdet i klasserummet og i forældresamarbejdet.

Indsatserne vil berøre hele medarbejdergruppen, PLC-teamet og ledergruppen. Indsatserne vil i videst muligt omfang blive udviklet og tilrettelagt i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Kompetenceudviklingen skal basere sig på fælles, kulturskabende aktiviteter, faglige vidensnedslag og tæt og praksisnær sparring i de enkelte teams.

Væsentlige resultater skal på længere sigt ses i forhold til elevernes tilstedeværelse, trivsel, faglige resultater og uddannelsesparathed, samt i forældrenes opbakning og engagement i skolen.

På kort sigt vil vi se en markant forbedret oplevelse af arbejdsmiljøet, og et reduceret stressniveau i forhold til elevernes forskelligheder og de vanskelige forældresamtaler.

Hvis ansøgningen imødekommes og Fonden bevilger midler, så vil indsatserne starte op i skoleåret 2019/20 for ledere og PLC-team, og den samlede personalegruppe vil blive en del af aktiviteterne fra sommeren 2020 og fremefter. Dette vil sikre, at aktiviteter er skemalagt og koordineret med medarbejdernes opgavebeskrivelser, og dermed sikre, at rum og rammer er på plads.

Hvis ansøgningen ikke imødekommes, vil skolens arbejde med at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund fortsætte, dog må tidsplan og aktivitetsniveau så tilpasses skolens muligheder for anden finansiering.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nr. 1510 af 14. december 2017

Høring, dialog og formidling

Som baggrund for ansøgningen gennemførte medarbejdere i PLC-teamet i februar og marts en brugerundersøgelse, hvor der blev interviewet eksterne aktører, lærere, pædagoger, forældre og elever om deres forhold til Magleblik Skolen.

Skolens medarbejdere har i forskelligt omfang løbende været inddraget.

Pædagogisk Udvalg og MED-udvalget er løbende orienteret om arbejdet med ansøgningen og har haft en vejledende funktion omkring arbejdet med ansøgningen.


Medarbejdere fra forskellige afdelinger i skolen samt eksterne samarbejdspartnere har været inddraget i ansøgningsprocessen, fx ved deltagelse på en forandringsteoriworkshop - ledet af Rambøll og Fonden i august.

Forud for indsendelse af den færdige ansøgning er den præsenteret og drøftet på alle afdelingsmøder på afd. Magleblik.

Økonomi

Det forventes at søge fonden om ca. 4 mio. kr.

Midler fra fonden dækker kompetenceudviklingsaktiviteter.

Medgået tid vil indgå som egenfinansiering og vil indarbejdes i skolens planlægning af forløbet.

Hvis ansøgningen i mødekommes vil der blive fremlagt en indtægts- og udgiftsbevillingssag.

115. Orientering om fase 2 ansøgning til A.P.Møllerfondens folkeskoledonation

Sagens kerne

Halsnæs Kommunes skolevæsen har siden 2015 modtaget to bevillinger fra A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinneys Møllers Fond til almene Formaal (A.P.Møller Fonden). Begge indsatser er i den afsluttende fase. Det drejer sig om "Udvikling af det lærende team - samarbejde og professionalisme" og "Didaktisk brug af læringsplatformen med fokus på elevernes progression". Fonden har åbnet for at ansøge om "fase 2 projekter", hvor det giver mening i forhold til at forankre indsatsen. Administrationen orienterer her om forberedelsen af en fase 2 ansøgning, hvor de to projekter smelter sammen til ét og øger muligheden for en tydelig forandring af ny viden og nye kompetencer i organisationen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Ansøgningen om en forlængelse tager afsæt i de to forudgående forløb i kommunen finansieret af A. P. Møller Fonden, henholdsvis ’Didaktisk brug af læringsplatformen i Halsnæs Kommune’ og ’Udvikling af det lærende team – samarbejde og professionalisme’. Ønsket er at binde disse to sammen i en tæt ledelsesforankring i skolernes lokale organiseringer. Det indholdsmæssige fokus skifter således fra henholdsvis læringsplatform og fagteams til ledelse og organisationsopbygning, hvor den kapacitet, som er opbygget i de foregående projekter, forankres i organisatoriske strukturer.

Med ansøgningen søges om midler til tre hovedindsatser:

  1. Supervision og sparring af de faglige ledere, som fremadrettet skal have en endnu større rolle og opgave i forhold til læringscentreret ledelse. Vi ønsker at blive spydspids for en implementering af ledelseskommissionens anbefalinger i forhold til ledelse endnu tættere på kerneopgaven. Det vil betyde sparring og supervision af leder og chef, altså en bevægelse på alle niveauer, men også en mere teknisk tilgang til, hvordan vi gennem lean af processer og procedurer, samt omprioritering af opgaver får frigjort endnu mere tid til ledelse tættere på kerneopgaven
  1. Faglig understøttelse og videreudvikling af ressourcepersoner, teamkoordinatorer, PLC-teams og faglige ledere - i bestræbelserne på at styrke skolen som et professionelt læringsfællesskab
  1. Frikøb af ressourcepersoner for at sikre, at der lokalt på skolerne er adgang til vejledning.

Med det netop vedtagne budget forberedes en ledelsesreduktion på skoleområdet. Den vil få den konsekvens, at medarbejderne i højere grad skal være selvledende på de områder, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Dette ansvar løftes bedst, når fagligheden styrkes. Projektet vil give mulighed for at arbejde ind i den nye ramme.

Hvis ansøgningen imødekommes og kommunen modtager bevilling fra fonden vil aktiviteterne blive planlagt til opstart i efteråret 2019.

Der vil ske inddragelse af ledere og medarbejdere i tilrettelæggelsen af indsatserne.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nr. 1510 af 14. december 2017

Høring, dialog og formidling

Skolelederne har været inddraget i ansøgningsprocessen.

Forud for indsendelse af ansøgning, vil skolelederne sikre dialog herom i skolernes relevante fora.

Økonomi

Der ansøges fonden om ca. 3,5 mio. kr.

Hvis ansøgningen imødekommes vil der blive fremlagt indtægts- og udgiftsbevillingssag.

116. Professionel kapital

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager oplægget til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Efter aftale med udvalgsformand Helge Friis (A) gæster repræsentanter fra Gribskov-Halsnæs Lærerkreds og Bjarke Nørremark (uddannelseskonsulent, Danmarks Lærerforening) udvalgsmødet med henblik på at give et kort oplæg om styrkelse af den professionelle kapital på skoleområdet.

Professionel kapital er kort fortalt en beskrivelse af, under hvilke rammer professioner bedst løser deres opgaver.

Enkelte af kommunens virksomheder har arbejdet med social kapitel, fx Hundested Skole, men professionel kapital er en udvidelse af social kapital, idet der også er fokus på beslutningskapital og human kapital.

117. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Kommende sager til Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

2. Orientering fra formanden

3. Orientering fra områderne

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Lisbeth Rindom orienterede om processen vedrørende byggeri af ny Frederiksværk Skole.

Lisbeth Rindom orienterede om en forskudt tidsplan om bortforpagtning af skolekantiner.

Bilag

118. Ressourcepersoner i dagtilbud

Sagens kerne

I 2017 blev det på baggrund af analyse af arbejdet med børn med særlige behov besluttet at omlægge indsatsen, således at hvert dagtilbud skulle ansætte en ressourcepædagog, På grund af rekrutteringsudfordringer ønskes det klargjort, at det er muligt at ansætte forskellige typer af faggrupper til at løse opgaven. Derfor ønskes titlen ressourcepædagog omlagt til ressourceperson i dagtilbud.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud godkender ændringen, så der fremover ansættes ressourcepersoner.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendes med tilføjelse af, at det forventes, at der ansættes faglige ressourcepersoner, med relevant baggrund og personlige kvalifikationer, der modsvarer det oprindelige formål med omorganiseringen af specialpædagogerne.

Sagsfremstilling

Med henblik på at åbne op for, at forskellige faggrupper kan løse den vigtige indsats med et tidligt og forebyggende arbejde med børn med særlige behov i dagtilbud skal titlen på ressourcepædagoger ændres til ressourcepersoner i dagtilbud.

Ressourcepersonerne bliver ansat i de enkelte dagtilbud og skal vejlede og understøtte inkluderende tiltag. Der skal i højere grad være fokus på gruppen end på individet, og der skal arbejdes med at udvikle en pædagogisk praksis, som understøtter alle børns deltagelsesmuligheder.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven nummer 1214 af 11. oktober 2018.

Høring, dialog og formidling

Analysen på dagtilbudsområdet blev gennemført i 2017 og var i høring i virksomheds-MED, Rådhus-MED og Hoved-MED. Den 17. april 2018 tog Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud en sag til efterretning om ændringerne i organiseringen på området.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

119. Underskriftsark

Beslutning

Protokollen godkendt.

Helge Friis (A), formand

Sarah Lindemann Thøgersen (A), næstformand

Annette Westh (A)

Olaf Prien (F)

Walter Christophersen (O)

Michael Thomsen (V)

Frederik Germann (V)

Sidst opdateret 6. december 2018