Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud



Referat 06.11.2018 kl. 07:45

Medlemmer:

Annette Westh (A)
Frederik Germann (V)
Helge Friis (A)
Michael Thomsen (V)
Olaf Prien (F)
Sarah Lindemann Thøgersen (A)
Walter G. Christophersen (O)

90. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsorden godkendt.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

91. Indtægts- og udgiftsbevilling vedrørende elevløft

Sagens kerne

Frederiksværk Skole og Arresø Skole har fået midler fra puljen til løft af de fagligt svageste elever, udbudt af Undervisningsministeriet.

Begge skoler er lykkedes med at hæve andelen af elever, der har fået 4 eller derover i dansk og matematik ved folkeskolens prøver 2018.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at der i 2018 meddeles en indtægts- og udgiftsbevilling på

1. 1.300.000 kr. vedrørende Frederiksværk Skole

2. 1.400.000 kr. vedrørende Arresø Skole

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Undervisningsministeriet har afsat 500 mio. kr. i en pulje til løft af fagligt svage elever i folkeskolen.

120 skoler blev i foråret 2017 inviteret til at deltage i indsatsen. Skolerne var udvalgt på baggrund af deres resultater i sommeren 2016.

Frederiksværk Skole (afdeling Enghave) og Arresø Skole var udpeget. Begge skoler valgte at tage imod muligheden.

Undervisningsministeriet har udbudt et videndelingsprogram for elevløftspuljen, som skolerne er blevet tilbudt deltagelse i.

Frederiksværk Skole har deltaget i programmet.

Begge skoler har haft som mål, at 5 % færre elever opnår karakteren 2 og derunder i forhold til sommerterminen 2016.

Begge skoler har indsendt statusrapport til ministeriet forud for den endelige godkendelse af årets resultater.

Begge skoler er lykkedes med målsætningen i indeværende år.

Begge skoler har mulighed for at opnå andel af puljen i de to kommende skoleår, hvis andelen af elever, der får karakteren 2 og derunder, reduceres med yderligere 5 % pr. år i forhold til 2016.

Tildelingen fra puljen er beregnet på baggrund af skolernes elevtal, og fordeler sig således:

Arresø Skole modtager 1,4 mio. kr.

Frederiksværk Skole modtager 1,3 mio. kr.

Undervisningsministeriet har givet skolerne fuld råderet over anvendelsen af tilskudsmidlerne. Der er ikke knyttet betingelser til anvendelsen af puljen.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nr. 1510 af 14.12.2017

Vilkårene for deltagelse i præmieordningen er fastlagt i Bekendtgørelse om pulje til løft af fagligt svage elever i folkeskolen (BEK nr. 117 af 21/02/2018).

Økonomi

Frederiksværk Skole modtager 1.300.000 kr. fra Undervisningsministeriets pulje til løft af fagligt svage elever.

Arresø Skole modtager 1.400.000 kr. fra Undervisningsministeriets pulje til løft af fagligt svage elever.

Midlerne indarbejdes som en pulje på hver skoles driftsbudget. Uforbrugte midler overføres direkte til 2019.

92. Retningslinjer for deltidspladser

Sagens kerne

Med den nye dagtilbudslov er det muligt at have en deltidsplads i dagtilbud, mens man som forælder har barselsorlov. Byrådet skal godkende retningslinjerne for tilbuddet i Halsnæs Kommune.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender retningslinjerne for deltidspladser i Halsnæs Kommune.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Retningslinjerne for deltidspladser i dagtilbud beskriver regler og rammer for at kunne få en deltidsplads. Det omfatter beskrivelse af:

- alder, målgruppe og periode

- ophør af deltidspladsen

- forældrenes oplysningspligt

- dokumentation for barsel

- deltidspladsens timetal og komme- og gåtider

- takst

- retningslinjer for plads i dagtilbud i øvrigt

- ansøgning

- ikrafttræden.

Flere af beskrivelserne er en gengivelse af de rammer, som er fastsat i lovgivningen. Gengivelsen tjener udelukkende et vejledende formål.

Derudover er der nogle punkter i retningslinjerne, som fastsætter et kommunalt serviceniveau i udmøntningen af lovgivningen. Disse dele er beskrevet i det følgende.

Deltidspladsen er defineret i lovgivningen ved at være på 30 timer ugentligt. Åbningstiden for en deltidsplads i Halsnæs Kommune er kl. 9-15. Afvigelser herfra kan kun ske efter aftale med dagtilbudslederen. Fastsættelsen af åbningstiden for en deltidsplads sker af planlægningshensyn for dagtilbuddene, således at de børn, der er i en deltidsplads, er i dagtilbuddet i den del af åbningstiden, hvor der er den bedste normering samt således, at børnene indgår i de primære aktiviteter i tilbuddet. Det er i det tidsrum, barnet vil opnå det største udviklingsmæssige udbytte.

Lovgivningen fastsætter, at der skal ansøges senest 2 måneder før påbegyndelsen af en deltidsplads samt, at ophør eller afbrydelse af en deltidsplads skal meddeles senest 2 måneder før. I Halsnæs Kommune vurderes det muligt at leve op til at kunne håndtere at ophør eller afbrydelser af en deltidsplads kan ske med en måneds varsel. Dette vurderes ikke at øge den administrative opgave, samtidig med at det giver forældrene en lidt bedre service.

Hvis dagtilbuddet oplyser om, at forældre anvender mere end 30 timer for deres barn i dagtilbuddet, så konverteres deltidspladsen automatisk til en fuldtidsplads. Konverteringen er ensbetydende med, at forældre opkræves den fulde takst for tilbuddet.

De øvrige elementer i retningslinjerne kan læses i deres helhed i vedhæftede bilag.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven nummer 748 af 20. juni 2016.

Lov om ændring af dagtilbudsloven nummer 554 af 29. maj 2018.

Høring, dialog og formidling

Dagtilbudslederne er blevet inddraget i udarbejdelsen af retningslinjerne.

Økonomi

Sagen har ikke direkte økonomiske konsekvenser.

Med vedtagelsen af budget 2019-2022 er der taget højde for et fald i forældrebetalingsindtægter på 230.000 kr. årligt. Administrationen følger op på omfanget af anvendelsen af deltidspladser.

Bilag

93. Godkendelse af forsøg med faget teknologiforståelse på Hundested Skole

Sagens kerne

Hundested Skole har søgt om og er blevet godkendt som deltager i Undervisningsministeriets forsøg med indførelse af teknologiforståelse som fag i udskolingen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at Hundested Skole deltager i forsøget med faget teknologiforståelse i udskolingen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Undervisningsministeriet har etableret et forsøgsprogram med teknologiforståelse til alle landets folkeskoler. Teknologiforståelse kan ses som både et element i alle fag - og som et selvstændigt fag under udvikling.

Hundested Skole er godkendt til at deltage i forsøget vedrørende teknologiforståelse som selvstændigt fag for 7.-9. klassetrin.

Forsøgsprogrammet skal bidrage til at udvikle undervisningsmaterialer, undervisningsforløb og undervisningskompetencer blandt medarbejderne.

Indsatsen består af kompetenceudvikling, afprøvning af materialer og forløb og evaluering.

Et af forsøgets resultater bliver udviklingen af et nyt linjefag i læreruddannelsen.

I forbindelse med forsøget har Undervisningsministeriet godkendt, at Hundested Skole kan fravige folkeskolelovens § 5, stk. 2, således at skolen i perioden 1. januar 2019 til 30. juni 2021 kan indføre obligatorisk undervisning i faget teknologiforståelse for 7.-9. klassetrin. Det er en betingelse, at der i hvert af skoleårene 2019/20 og 2020/21 undervises i faget i 60 årlige timer, svarende til to lektioner om ugen af i alt 1 ½ times varighed. I første halvår af 2019 undervises i faget i mindst 30 undervisningstimer, svarende til to ugentlige lektioner af 45 minutter. Tiden til undervisning i faget teknologiforståelse skal tages fra tiden til den understøttende undervisning, jf. folkeskolelovens § 16 a. Det er en betingelse, at eleverne fortsat har et minimum af understøttende undervisning.

Skolebestyrelsen ved Hundested Skole har udtalt sig positivt om deltagelse i forsøget.

I Halsnæs Kommune er den understøttende undervisning i udskolingen konverteret til to-lærer timer undtaget 12-30 timer pr. klasse pr. år.

For at give plads til forsøget skal den nuværende 7. årgang i de kommende 3 år have 2 lektioner understøttende undervisning om ugen - og den nuværende 5. og 6. årgang vil deltage i forsøget, når de begynder i 7. klasse.

Undervisningsministeriet finansierer kompetenceudviklingsaktiviteter, ekstra undervisningstimer og evalueringsaktiviteter for medarbejderne, som følger med forsøget.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nr. 1510 af 14.12.2017

Ministeriets vejledning til ansøgning om deltagelse i forsøgsprogrammet læs her

Konsekvenser

Eleverne i udskolingen ved Hundested Skole vil have 2 lektioner om ugen med faget teknologiforståelse. Tiden hertil findes indenfor de lektioner af understøttende undervisning som hidtil har været konverteret til to-lærertimer.

Elever i den nuværende 7.årgang vil have faget i 7., 8. og 9. klasse.

Elever i den nuværende 6. årgang vil have faget i 7. og 8. klasse.

Elever i den nuværende 5. årgang vil have faget i 7. klasse.

Høring, dialog og formidling

Medarbejdere og elever har været inddraget i ansøgningsprocessen før sommerferien og vil være repræsenteret i organiseringen af projektet på Hundested Skole.

Økonomi

Undervisningsministeriet dækker udgifter forbundet med forsøget.

Tilskud udbetales bagudrettet.

Der søges Byrådet om indtægts/udgiftsbevilling i 2019 til 2021, så snart at projektøkonomi og udbetalingsplan er endeligt på plads.

94. Scenarier for organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning

Sagens kerne

Halsnæs Kommune henvendte sig i 2016 til de omkringliggende nordsjællandske kommuner med et ønske om at undersøge mulighederne for at indgå et bredere tværkommunalt samarbejde omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning. I alt 9 kommuner bad derefter konsulentbureauet Brøndum og Flies gennemføre en analyse af UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), med det formål at belyse, hvordan en fremtidig organisering bedst muligt understøtter behovet for vejledning samt arbejdet med kommunale og nationale uddannelsespolitiske målsætninger. I forbindelse med reformen "bedre veje til job og uddannelse" for alle unge, er der ikke længere krav om et selvstændigt UU i kommunerne.

De 9 kommuner skal inden den 20. december tage stilling til, om de ønsker at samarbejde om vejledningsindsatsen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at

1. der arbejdes videre i forhold til at etablere et forpligtende samarbejde med de omkringliggende kommuner om vejledningsopgaven (UU)

2. ungevejledningen entydigt placeres i Uddannelsesvejledningen under Borgerservice og Beskæftigelse.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Ungdommens Uddannelsesvejledning leverer vejledning til grundskolens elever, samt elever i 10.klasse om uddannelsesmuligheder og uddannelsesparathed, samt vejledning til unge, der efter grundskolen ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Vejledningens målgruppe er unge op til 25 år. Der skelnes mellem grundskolevejledning (op til 16 år) og ungdomsvejledning fra 16 til 25 år.

I forbindelse med vedtagelse af reformen "bedre veje til job og uddannelse" er der ikke længere lovgivet om, at vejledningen skal løses af et selvstændigt UU. Organisationsformen sættes fri. Det er en forudsætning, at kompetencen er til stede.

I Halsnæs Kommune løses opgaven i UU:H, der er etableret i et samarbejde mellem Hillerød og Halsnæs Kommuner.

I Halsnæs Kommune er det et mål, at flest mulige unge starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

UU analysen er udarbejdet af Brøndum og Flies og efterfølgende har der været en tværgående politisk drøftelse i september 2018. Drøftelserne skal munde ud i at de ni kommuner melder tilbage, om de er interesserede i et samarbejde.

Administrationen har beskrevet tre scenarier for en fremtidig organisering af ungdommens uddannelsesvejledning i Halsnæs Kommune.

1. Samarbejdsaftale mellem kommuner om hele eller dele af UU opgaven

Organiseringen i et forpligtende samarbejde mellem kommuner svarer til den model, der er gældende i dag, med mulighed for at indgå samarbejdsaftale med flere kommuner end Hillerød.

Målet med en samarbejdsaftale er at opnå en lokal forankring af vejledningsindsatsen og effektiv stordrift, hvor det er muligt.

I samarbejdet ligger i dag en koordinering af vejledningsindsatsen på skolerne, kompetenceudvikling til vejlederne, opdatering på viden om lovgrundlag, uddannelsesinstitutioner og mulige uddannelsesvalg for eleverne.

I samarbejdet ligger også fælles indkøb og brug af IT-systemer, indhentning af relevante data om eleverne, samt korrekt anvendelse og opbevaring af data om eleverne.

I kraft af samarbejdsaftalen deler kommunerne udgiften til drift af UU efter det samlede elevtal i den enkelte kommune. Aftalen forhandles en gang årligt.

Analysen af Brøndum og Flies peger på, at flere kommuner i en netværksorganisering ville give mulighed for en yderligere effektivisering i forhold til driftsomkostninger til ledelse, administration og kompetenceudvikling.

En udvidelse af samarbejdsmodellen kræver, at andre kommuner tilkendegiver, at de er interesseret i at indgå i et større samarbejde end det, der er organiseret nu.

En fremtidig samarbejdsmodel kan dog også indeholde forskellige løsninger for de to primære opgaver, som UU løfter i dag. Således at en fremtidig model kan indeholde samarbejde om ledelse, administration, koordinering og kompetenceudvikling på vejledningsområdet tilknyttet grundskolen, mens ungevejledningen hjemtages.

Fordelene ved denne organisering kan være

  • at samarbejdet reguleres fleksibelt og ubureaukratisk
  • at grundskolevejledningen er lokalt forankret og kan i Halsnæs indarbejdes i de nyetablerede samarbejdsdistrikter
  • at ungevejledningen får en entydig ledelsesreference til uddannelsesvejledningen
  • at udgifter til ledelse, administration, IT og koordinering deles mellem kommunerne
  • at viden om lovgivning og uddannelsesmuligheder opdateres i fællesskab
  • at der kan samarbejdes om udvikling og vedligeholdelse af fælles data
  • at der kan samarbejdes om øvrig kompetenceudvikling
  • at uddannelsesinstitutioner i et større geografisk område har én samarbejdspartner

Ulemper ved denne organisering kan være

  • at grundskolevejlederne ledes i UU - men opgaven løses lokalt
  • snitflader mellem grundskole- og uddannelsesvejledning

Administrationen anbefaler, at Halsnæs Kommune fortsat er en del af et samarbejde om UU med en eller flere kommuner.

Administrationen anbefaler dog, at der i forhold til den nuværende aftale ændres, således at ungevejledningen placeres i Uddannelsesvejledningen under Borgerservice og Beskæftigelse med en entydig ledelsesreference hertil.

2. Hjemtagelse og forankring af hele vejledningsindsatsen

Det vil være muligt at hjemtage hele ressourcen og etablere grundskole og ungevejledning lokalt.

Målet i en sådan organisering vil være at opnå lokal forankring af vejledningsindsatsen og mest mulig vejledning til de unge.

Analysen af Brøndum og Flies peger på, at en integration af vejledningsopgaven i lokale enheder, kan indeholde et økonomisk potentiale, hvis medarbejdere kan integreres i eksisterende teams i den øvrige kommunale virksomhed, og administrative opgaver kan integreres i den eksisterende administration.

Ved en hjemtagelse af vejledningsindsatsen skal opgaver vedrørende administration, lovgrundlag, koordinering, IT, kontakt til uddannelsesinstitutioner løftes lokalt.

Grundskole- og ungevejledere skal have en ledelsesmæssig forankring.

Fordele ved denne organisering kan være

  • at det overhead, der i dag betales til ledelse i UU:H kan konverteres til vejledningsopgaven
  • at der kan opnås synergi ved at integrere UU-vejledningen i den øvrige kommunale ungeindsats
  • at vejlederne kan indgå i samarbejdsdistrikterne
  • at vejledernes faglighed integreres i ungeindsatsen - og dermed bidrager til et flerfagligt miljø i den kommunale ungeindsats
  • at ledelsesforholdet bliver entydigt

Ulemperne ved denne organisering kan være

  • at der er en risiko for udtynding af vejlederkompetencer i den bredere ungeindsats

Administrationen anbefaler ikke en fuld hjemtagelse af opgaven.

3. Etablering af et § 60 selskab mellem kommuner i Nordsjælland, fx i FGU-området.

Det vil være en mulighed at etablere et § 60 selskab på tværs af kommuner.

Administrationen anbefaler ikke etablering af et § 60- selskab, da det vurderes at gøre samarbejdet mere bureaukratisk og tilfører yderligere omkostninger til administration og ledelse.

Lov- og plangrundlag

Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (LBK nr. 1097 28/09/2017)

Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (LOV nr. 746 af 08/06/2018)

Høring, dialog og formidling

Analysen er blevet til gennem inddragelse og dialog med relevante parter i UU-centre og kommuner.

Økonomi

Økonomien skal holdes indenfor nuværende ramme.

Bilag

95. Udsendelse af mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og SFO-klub i høring

Sagens kerne

Den nuværende lovpligtige mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og SFO-klub i Halsnæs Kommune daterer 10 år tilbage og skal derfor opdateres, således at den stemmer overens med målsætningerne i folkeskolereformen og de kommunale mål og rammer for området.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender at udsende forslag til ny mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og SFO-klub i høring.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal inden for rammerne af folkeskolens formål angive mål for samspillet mellem skolefritidsordningens pædagogiske aktiviteter, skolens undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Beskrivelsen skal endvidere angive den overordnede ramme for de pædagogiske aktiviteter og det samarbejde med forældrene, der foregår i skolefritidsordningen.

Den nuværende mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og SFO-klub i Halsnæs Kommune er fra 2008. Der er de sidste 10 år sket mange ændringer i den danske folkeskole – herunder den folkeskolereformen i 2014. For personalet i SFO og SFO-klub er der også sket markante ændringer i dagligdagen, hvorfor det giver mening med en opdatering af mål- og indholdsbeskrivelsen, så den bedre matcher personalets nye dagligdag.

I processen med at udarbejde et forslag til en ny mål- og indholdsbeskrivelse har der været lagt vægt på at involvere så bredt som muligt. Arbejdet er blevet varetaget af en arbejdsgruppe bestående af ledere, medarbejdere fra SFO/SFO-klub og konsulenter fra administrationen. Undervejs i arbejdet er alle børn, forældre og medarbejdere blevet spurgt til råds via spørgeskemaer og interviews, som har givet input til det endelige udkast. Ikke mindst de detaljerede besvarelser, der er indkommet, skal efterfølgende bruges til at understøtte arbejdet på den enkelte skole, SFO og SFO-klub.

Mål- og indholdsbeskrivelsen beskriver de overordnede kommunale rammer for arbejdet i SFO og SFO-klub. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal danne grundlag for den efterfølgende praktiske udmøntning af principperne på de enkelte skoler. Dette skal ske i samarbejde med skolebestyrelserne.

Mål- og indholdsbeskrivelsen er udarbejdet med udgangspunkt i de krav, der er stillet i lovgrundlaget.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Undervisningsministeriets bekendtgørelse jf. Folkeskoleloven nr. 983 af 23.08.2017 om krav til indhold af mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og SFO-klub.

Høring, dialog og formidling

Undervejs har der været bred inddragelse fra medarbejdere, ledere, forældre og børn.

Der er udarbejdet en proces- og tidsplan for behandling og høring i MED-organisationen og skolebestyrelserne.

Forslaget til mål- og indholdsbeskrivelse sendes efter politisk godkendelse heraf i høring den 22. november med høringsfrist den 14. december med henblik på endelig vedtagelse i Byrådet den 31. januar 2019.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

96. Udvalgsmålsætninger

Sagens kerne

Hvert af fagudvalgene har i løbet af efteråret arbejdet på at definere nogle konkrete målsætninger for deres områder, som kan være med til at realisere Fælles om fremtiden.

Udvalget skal drøfte og konkretisere udvalgsmålsætninger inden for udvalgets område.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud drøfter og konkretiserer udvalgsmålsætninger inden for udvalgets område.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Beslutning

Udvalget drøftede sagen.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 21. juni 2018 vedtog Byrådet dokumentet Fælles om fremtiden. Gennem en hovedfortælling og tre undertemaer, med tilhørende pejlemærker, sætter Fælles om fremtiden den politiske retning for Halsnæs Kommune i de kommende 4 år.

Hvert af fagudvalgene har i løbet af efteråret arbejdet på at definere nogle konkrete målsætninger for deres områder, som kan være med til at realisere Fælles om fremtiden.

På dette udvalgsmøde skal udvalget drøfte og konkretisere udvalgsmålsætninger for udvalgets område.

Fælles om fremtiden, og den overordnede tidsplan for efterårets måludviklingsproces er vedhæftet som bilag på dagsordenen.

I forlængelse af arbejdet med udvalgsmålsætninger kan det i øvrigt oplyses, at der i Prepare er oprettet et ’udvalg’ som hedder ’Udvalgsmålsætninger’, hvorunder der findes en mappe til hvert af udvalgene.

Mapperne er oprettet med henblik på, at udvalgene kan dele udvalgsmålsætningsrelateret materiale med hinanden, og dermed kan holde sig orienteret om, hvad der arbejdes med i de forskellige udvalg. Udvalget og alle mapper og bilag er tilgængelige for hele byrådet, og materiale lægges op på anmodning fra den enkelte udvalgsformand.

Bilag

97. Dialog om dagtilbud - status på arbejdet med løsningsbrikker

Sagens kerne

Byrådet besluttede i juni 2017 at igangsætte en dialogproces på dagtilbudsområdet. Dialogprocessen fandt sted i perioden januar til april 2018 og mundede ud i 65 løsningsbrikker, det vil sige forslag til forbedring af dagtilbuddene, fordelt på 33 politiske, 25 administrative og 7 lokale. Her følger en orientering om status på arbejdet med henholdsvis de lokale, de administrative og de politiske løsningsbrikker.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Udvalget besluttede, at status på arbejdet med løsningsbrikker for dialogprocessen udsendes til forældrebestyrelserne.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Status på arbejdet med de lokale løsningsbrikker:

De lokale løsningsbrikker (i alt syv) kræver en lokal beslutning i eget dagtilbud (i alt otte børnehuse). Status på lokale løsningsbrikker fremgår af skemaet nedenfor.

Tema og løsningsbrik

Børnehuse pt. i gang med at udmønte løsningsbrik

Eksempler på indhold i lokal udmøntning

Tema B: Faglighed

Børnemiljøvurdering

3/8

-Et børnehus skal i gang med at samle op på børnemiljøvurdering, herunder udarbejde handleplaner for det videre arbejde med vurderingens resultater

Tema C: Forældresamarbejde

Forældresamarbejde – forventninger og kommunikation

5/8

-Et børnehus arbejder på en velkomstfolder til forældrene – folderen udarbejdes sammen med andre aktører i nærområdet

-Et børnehus drøfter fast forventninger til det gode forældresamarbejde med forældrebestyrelsen

-Et børnehus har udarbejdet et dokument, som bl.a. beskriver hvilke emner, der skal i spil ved forældresamtaler, herunder afstemning af gensidige forventninger til samarbejdet

Tema D: Fysiske forhold

Præcisering af hvad forældre må udføre af vedligehold

3/8

-Et børnehus anvender materiale fra dialogprocessen, som rummer en tydelig beskrivelse af, hvad forældre må udføre af vedligehold i dagtilbuddet

Tema E: IT

Optimering af brugen af Tabulex

6/8

-Flere børnehuse arbejder kontinuerligt med at målrette informationen til forældre samt højne antallet af besvarelser fra forældrene

-Et børnehus har fokus på at ’markedsføre’ Tabulex som et aktivt redskab i forældresamarbejdet

Tema K: Ressourcer

Køkkenet som en mere integreret del af børnehusene

7/8

-Et børnehus afholder køkkenmøder med repræsentanter fra køkken, ledelse og medarbejdere for at etablere et fælles ejerskab af den pædagogiske praksis i huset

-I et børnehus har ledelse og køkkenpersonale deltaget i et foredrag om det gode måltid og måltidet som læringsmiljø

-Et børnehus arbejder med fortællingen om, at alle medarbejdere – også køkkenpersonalet – er vigtige for den samlede pædagogiske opgaveløsning

Tema K: Ressourcer

Aktivitetsbudget og lokale principper for ture ud af huset

5/8

-Flere børnehuse har struktureret sig frem til et rullende tursystem, så grupper af børn kommer på tur hver uge. Planlægning og budget følges nøje og justeres om nødvendigt

Tema L: Struktur

Manglende tid til andet arbejde

7/8

-Et børnehus har fokus på mødestruktur for løbende at justere mødeaktivitet ift. hvad der giver mening i huset – dette for at undgå tidsspilde

-Et børnehus undersøger muligheden for, at aftenmøder kan danne ramme om tiden til andet arbejde

-Et børnehus har omlagt personalemøder for at prioritere tid til stue- og afdelingsmøder

Status på arbejdet med de administrative løsningsbrikker:

De administrative løsningsbrikker (i alt 25) kræver en administrativ beslutning. I første omgang er 12 administrative løsningsbrikker udvalgt og prioriteret - status på disse fremgår af skemaet nedenfor.

Prioritet

Tema og løsningsbrik

Status

Kommentarer

1.

Tema A: Børn med særlige behov

Supervision i børnedistrikter

Færdig

Alle medarbejdere på dagtilbudsområdet orienteres mundtligt på møde i oktober

2.

Tema L: Struktur

Implementering af ny dagtilbudslov

Færdig

Implementering af deltidspladser og kombinationstilbud (begge nye elementer i den nye dagtilbudslov) er på udvalgsdagsordenen i september 2018. Dernæst følger opstart/fokus på den styrkede pædagogiske læreplan samt forældrebestyrelsernes udvidede kompetence (jfr. prioritet 10)

3.

Tema B: Faglighed

Undgå overdokumentation

I gang

Forsøges løst gennem en igangværende afbureaukratiseringsproces på tværs af hele området

4.

Tema A: Børn med særlige behov

Mere personale på inklusionspladser (Frederiksværk Børnehave)

Afventer

Ikke prioriteret i budgetvedtagelsen

5.

Tema B: Faglighed

Klar ansvarsfordeling mellem pædagoger og medhjælpere

I gang

Det er aftalt med virksomhederne, at en klar ansvarsfordeling er hensigtsmæssig og mere en konkret virksomhedsopgave i form af dialog mellem leder og medarbejdere, end det er en administrativ opgave. Derfor er 'brikken' nu kategoriseret som en lokal brik

6.

Tema B: Faglighed

Konsulentbistand tæt på praksis

I gang

Fokus på at omlægge konsulenternes tid, så de i højere grad yder bistand ude i virksomhederne

7.

Tema A: Børn med særlige behov

Tydelig ramme for ressourcepædagogernes arbejde

Færdig

Der er brug for kontinuerlig opfølgning i forhold til formålet med ressourcepædagoger

8.

Tema G: Kompetencer

Fælles strategi for kompetenceudvikling

I gang

Kompetenceløft i relation til implementering af den nye dagtilbudslov, herunder arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Der er ansøgt og givet tilsagn om kompetenceudviklingsmidler fra Socialstyrelsen. Endvidere er der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra dagtilbuddene

9.

Tema B: Faglighed

Synligt overblik over ’kan’ og ’skal’ opgaver

Afventer

Forsøges løst gennem en igangværende afbureaukratiseringsproces på tværs af hele området

10.

Tema C: Forældresamarbejde

Tydeliggørelse af forældrebestyrelsens rolle

I gang

Administrationen afholder kursus for forældrebestyrelser i november 2018. Den nye dagtilbudslov indebærer, at forældrebestyrelsernes minimumskompetence udvides, så bestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem

11.

Tema H: Ledelse

Nyt ledelsesgrundlag på dagtilbudsområdet

I gang

Ledelsesgrundlaget skal tydeliggøres, blandt andet gennem forenkling. Fokus skal især rettes mod DPL-funktionen som ren faglig ledelse. Løsningsbrikken afventer desuden ændringer i ledelsesstruktur

12.

Tema J: Overgange

Styrket samarbejde om overgange i børns liv

I gang

Realiseres i distriktssamarbejdet

Status på arbejdet med de politiske løsningsbrikker:

De politiske løsningsbrikker (i alt 33) kræver en politisk beslutning. Med udgangspunkt i den samlede dialogproces og de prioriteringer, som fremkom heraf, udarbejdede Administrationen tre forskellige løsningsmodeller til styrkelse af dagtilbudsområdet. Modellerne udgjorde det beslutningsoplæg, som var til behandling i Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud den 6. juni 2018 forud for budgetforhandlingerne. Af skemaet nedenfor fremgår status på de politiske løsningsbrikker, som pt. er prioriteret eller under overvejelse.

Tema og løsningsbrik

Status

Kommentarer

Tema A: Børn med særlige behov

Etablering af børnedistrikter

Implementering er i gang

Tema B: Faglighed

Implementering af ny læreplan i dagtilbud

Implementering er i sin opstart

Den ny dagtilbudslov trådte i kraft den 1. juli 2018. Elementerne i den styrkede pædagogiske læreplan skal være implementeret senest den 1. juli 2020

Tema D: Fysiske forhold

Generelt, dvs. ingen specifik løsningsbrik

Budgetaftale: Der er afsat 1,35 mio. kr. til anlæg

Tema G: Kompetencer

Tilbud om kompetenceudvikling

Under forberedelse

Halsnæs Kommune har fået bevilget en pulje fra Socialstyrelsen til kompetenceløft af ledelser, faglige fyrtårne og dagplejere i forbindelse med implementering af den styrkede pædagogiske læreplan. Der er nedsat en arbejdsgruppe til kvalificering af beslutninger angående indhold, proces med videre i kompetenceløftet

Tema G: Kompetencer

Vejlederuddannelse til praktikansvarlige

Under forberedelse

Der ses pt. på muligheden for at udbyde en praktikvejlederuddannelse i regi af Kbh. Professionshøjskole i efteråret 2019

Tema I: Normering

Generelt, dvs. ingen specifik løsningsbrik

Budgetaftale: Der er afsat 1,5 mio. kr. til bedre normeringer

Tema K: Ressourcer

Ny økonomisk tildelingsmodel

Endnu ikke iværksat

Tema L: Struktur

Fremtidig organisering af nødpasning

Endnu ikke iværksat

Tema L: Struktur

Deling af Børnehuset Kregme

Under overvejelse

Der ses pt. på potentialet i en opdeling

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven nr. 748 af 20. juni 2016.

Høring, dialog og formidling

Flere børnehuse er i gang med at drøfte udmøntning af de lokale løsningsbrikker i deres MED-udvalg. Andre børnehuse har det på dagsordenen i deres MED-udvalg inden for nær fremtid.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

98. Orientering om nye regler for private passere

Sagens kerne

Som en konsekvens af den nye dagtilbudslov skal der ske en ændring af vilkårene for private børnepassere.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Den nye dagtilbudslov betyder, at eksisterende regelsæt med krav til private passere og private pasningsordninger skal revideres i henhold til de nye indholdsmæssige krav.

Krav til hvad pasningsordninger må hedde træder i kraft 1. januar 2019. Øvrige ændringer vil være gældende for fremtidige godkendelser efter 01.07.2018.

Der stilles krav om, at hovedsproget i private pasningsordninger er dansk. Det skal via godkendelsen af pasningsaftalen dokumenteres, at den private passer har tilstrækkelige danskkundskaber.

Tilsynet skal fremover være på samme niveau som for øvrige tilsyn. Kommunen kan eksempelvis lade rammerne for tilsynet med den kommunale dagpleje være grundlaget for tilsynet med en privat passer.

Der skal gennemføres tilsyn på den pædagogiske opgave i forhold til lovens nye krav om læring gennem trygge læringsmiljøer. Kommunens tilsyn skal rådgive og vejlede den private passer i relation til de nye krav.

De nye indholdskrav omfatter ikke eksisterende godkendte aftaler, men træder alene i kraft pr. 01.07.2018 for nye aftaleindgåelser.

Administrationen skal påse, at betegnelsen ”privat pasningsordning” indgår i navnet i pasningsaftalen.

Administrationen skal udarbejde informationsmateriale og rådgive alle forældre om forskellen på privat pasning og kommunale/selvejende tilbud samt rådgive om, hvornår retten til en kommunal visiteret plads opnås.

Forældrene skal have rådgivningen, inden de modtager et privat pasningstilbud. Kommunen skal orientere forældre om, at der fx i private pasningsordninger ikke er krav om:

  •  Udarbejdelse af en pædagogisk læreplan
  •  Sprogvurdering af barnet i 3-års alderen
  •  Forældreindflydelse
  •  Pasning af barnet, hvis passeren er syg
  •  Alternativ pasning ved afholdelse af lukkedage i private pasningsordninger
  •  Reglen om, at børn ikke kan opsiges fra dagtilbud, gælder ikke for private pasningsordninger.

Administrationen kan tilbagekalde godkendelsen, hvis den private pasningsordning ikke i tilstrækkelig grad arbejder med at fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer og/eller den økonomiske kontrol viser uregelmæssigheder.

Administrationen indarbejder de nye retningslinjer og offentliggør disse på kommunens hjemmeside.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven § 78 og 79

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

99. Orientering om opstart af NÆS-klasse

Sagens kerne

Orientering om opstarten af NÆS-klassen på 0. årgang på Melby Skole.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

Eleverne i NÆS-klassen havde første skoledag den 13. august 2018. Klassen består af 16 elever, hvoraf de 4 elever har en diagnose indenfor autismespektret.

Personalet til NÆS-klassen blev fundet internt på skolen og ved at ansætte nye medarbejdere med start 1. juni 2018. Der blev opslået ledige stillinger i NÆS- og Basetilbuddet samtidig. Melby Skole fik mange gode og kvalificerede ansøgninger til stillingerne.

Ved at lave opstart 1. juni 2018 var der mulighed for at lave et kursus på 5 dage i NÆS- og autismepædagogik for personalet i NÆS-klassen, den anden 0. klasse og det nye Basetilbud på Melby Skole. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) stod for kurset.

Der har været gode tilbagemeldinger på kurset fra både ansatte og ledelse på Melby Skole. Efterfølgende var der tid til overleveringssamtaler med dagtilbuddene og forældrene, til indretning af lokaler og planlægning af opstarten.

Den første tid i NÆS-klassen er gået godt. Alle elever er kommet godt i gang med skoleåret, og der er ved at komme en hverdag i de nye rutiner.

PPR er med på teammøder og i undervisningen, hvorefter der gives sparring i forhold til NÆS-tilgangen og tilgangen til de enkelte børn. Teamet omkring NÆS-klassen er ved at finde en form for deres samarbejde og planlægning af undervisning. De første erfaringer viser, at arbejdet i NÆS-klassen kræver en højere grad af koordinering i forhold til undervisningen, end det har været tilfældet tidligere.

Melby Skole oplever god opbakning fra forældre og skolebestyrelse i forhold til NÆS-klassen.

Administrationen, PPR og ledelsen på Melby Skole samarbejder om at lave en løbende evaluering af NÆS-projektet. Dette sker ved at følge elevernes faglig udvikling og trivsel, personalets trivsel og ved at have fokus på efter- og videreuddannelse.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

100. Evaluering af Inkluderende Dagbehandling

Sagens kerne

Social Service og Familier samt Børn, Unge og Læring har foretaget en intern evaluering af Inkluderende Dagbehandling i foråret 2018. På baggrund af denne er der lavet en handleplan for Inkluderende Dagbehandling med fokus på at sikre Inkluderende Dagbehandling som et fælles og ensartet tilbud på tværs af skoler.

Sagen er behandlet parallelt i Udvalget for Sundhed og Forebyggelse den 24. september 2018.

Chefkonsulent Lise Møller Jensen deltager på mødet fra kl. 7:45 for at holde oplæg vedrørende evalueringens resultater.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget tager evalueringen og handleplanen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse, 24. september 2018, pkt. 79:

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud, 25. september 2018, pkt. 85:

Punktet udsættes, da sluttidspunkt ikke kendes

Sagsfremstilling

Inkluderende dagbehandling (ID) blev oprindeligt etableret i 2013 ved omlægning af fem dagbehandlingspladser fra Halsnæs Heldagsskole til et tilbud om ID på Frederiksværk Skole, Enghaven med plads til syv børn.

I 2016 blev Inkluderende Dagbehandling udbredt til alle kommunens skoler (på tre afdelinger: Ølsted, Enghaven og Hundested) med en normering på 8 børn pr. afdeling. Det skete som led i omorganiseringen af Halsnæs Heldagsskole.

Inkluderende Dagbehandling havde været i gang i 1½ år på de tre matrikler, da evalueringen blev sat i gang i marts 2018. Det var ønsket fra Social Service og Familier samt Børn, Unge og Lærings ledelse at evaluere indsatsen med henblik på at kunne justere den, hvor der er behov for det.

Styregruppen har i evalueringens kommissorium formuleret evalueringens spørgsmål:


• I hvilket omfang har udbredelsen af inkluderende dagbehandling medført en bedre indsats for målgruppen af børn uden at omkostningerne er steget?

Evaluering har derfor fokus på følgende emner/spørgsmål:

  • Virkninger: Hvordan virker ID og under hvilke omstændigheder? Har ID virket som antaget, herunder hvad afsluttes børnene til? Er der andre virkninger ved ID end de virkninger, der på forhånd var fokus på?
  • Organisering/forankring: Hvordan er indsatsen organiseret og ledelsesmæssige understøttet? Hvordan fungerer det tværfaglige/ tværorganisatoriske samarbejde omkring børnene?
  • Økonomi og omkostningseffektivitet: Hvad er prisen for ID sammenlignet med andre forløb? Hvordan er den økonomisk model/ ansvarsfordeling?

Afrapporteringen opsummerer de vigtigste hovedfund i forhold til de tre temaer og refleksioner i forhold til disse. Det er ikke muligt at give et entydigt svar på hovedspørgsmålet, men refleksionerne skal gerne pege på områder, hvor der er behov for at overveje indsatsen, således at der gives den mest effektive indsats.

Medarbejderne og lederne i Inkluderende Dagbehandling peger på, at ID virker bedst når:

  • Barnet i udgangspunktet hører til i almen skole
  • Familien kan/ vil indgå i et samarbejde
  • Der er ”noget at inkludere i”, det vil sige en klasse, hvor nogle klassekammerater matcher barnet (interesser og lignende), og hvor der er flere ressourcestærke børn/ familier – og et lærerteam, der lykkes med at skabe en klassestruktur, der fungerer med børn fra ID.

På baggrund af evalueringen har ledelsen i Social Service og Familier samt Børn, Unge og Læring udarbejdet en overordnet handleplan for udviklingen af Inkluderende Dagbehandling. Handleplanen tager udgangspunkt i evalueringens refleksioner under hovedtemaerne fælles grundlag (mål og indsatser), kompetencer, organisering og økonomi. De fleste handlinger peger ind i flere af hovedtemaerne.

Helt overordnet for handleplanen er, at Inkluderende Dagbehandling hviler på et fælles grundlag og er ét ensartet tilbud på tværs af skoler: Der er enighed om, at Inkluderende Dagbehandling grundlæggende skal være en fælles model på tværs af skoler/matrikler. Det gør det muligt at bevare den lokale tilknytning for barnet, da tilbuddet på den lokale skole vil være det samme som på de andre skoler (og unødige skoleskift dermed undgås). En fælles model gør også mål og indsatser tydeligere for forældre og medarbejdere. Det vurderes også, at Inkluderende Dagbehandling bliver kvalitativt det bedste tilbud gennem fælles udvikling og et fælles billede af tilbuddet. For det konkrete barn vil indsatserne i Inkluderende Dagbehandling stadig modsvare barnets behov og kan således være forskellige fra barn til barn.

Sammenfatning af evaluering og handleplan samt evalueringen er vedlagt som bilag.

Høring, dialog og formidling

Udkast til evalueringens afrapportering har inden færdiggørelse været udsendt til kommentarer hos chefer og ledere i Børn, Unge og Læring og Social Service og Familier samt medarbejdere i Inkluderende Dagbehandling på skolerne.

Ledere og chefer fra Social Service og Familier samt Børn, Unge og Læring har udarbejdet den overordnede handleplan. Handleplanen skal detaljeres yderligere og kvalificeres med input fra ledere på skolerne og medarbejdere med tilknytning til Inkluderende Dagbehandling.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

101. Nøgletal om dagtilbud i Halsnæs Kommune

Sagens kerne

Der er i slutningen af september lanceret en ny dagtilbudsportal fra Børne- og socialministeriet med nøgletal om dagtilbuddene. Her følger en kort orientering om nogle af nøgletallene.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Sagsfremstilling

På dagtilbudsportalen er det nu muligt og lettilgængeligt for alle at trække data vedrørende bl.a. normeringer i dagtilbud. Portalen vil derudover blive udbygget med tiden.

Normering i dagtilbud - antal børn pr. fuldtidsmedarbejder

2017

Dagpleje

Vuggestue

Børnehave

Halsnæs Kommune

2,6

3,4

6,8

Frederikssund Kommune

3,5

2,8

5,4

Hillerød Kommune

3,1

3,1

6,1

Helsingør Kommune

-

3,1

6,1

Fredensborg Kommune

3,3

2,9

5,9

Landsgennemsnit

3,4

3,1

6,2

Ovenstående data om normeringerne viser en høj normering i dagplejen samtidig med en lav normering i vuggestue og børnehave i Halsnæs Kommune, når det ses i forhold til landsgennemsnittet og nogle af nabokommunerne i Nordsjælland.

Halsnæs Kommune har den 7. bedste normering i dagplejen på landsplan.

Halsnæs Kommune har den 12.-20. dårligste normering i vuggestue på landsplan (sammen med 8 andre kommuner).

Halsnæs Kommune har den 7.-8. dårligste normering i børnehave på landsplan (sammen med 1 anden kommune).

Personale med pædagogisk uddannelse i 2017

Halsnæs Kommune

67 %

Frederikssund Kommune

69 %

Hillerød Kommune

61 %

Helsingør Kommune

61 %

Fredensborg Kommune

64 %

Landsgennemsnit

69 %

Halsnæs Kommunes dagtilbud har en andel af personale med pædagogisk uddannelse, der ligger meget tæt på landsgennemsnittet. Det ligger samtidig et stykke over det som dagtilbuddene tildeles økonomisk, idet dagtilbuddene tildeles svarende til, at 55 % af personalet har en pædagogisk uddannelse.

Udg. (netto) til dagtilbud pr. 0-13-årig

2016

2017

2018

Halsnæs Kommune

30.964

30.709

30.836

Frederikssund Kommune

30.964

32.533

32.269

Hillerød Kommune

28.781

29.393

31.444

Helsingør Kommune

33.279

33.253

35.072

Fredensborg Kommune

32.016

32.244

34.837

Landsgennemsnit

32.433

33.317

34.244

Til at supplere nøgletallene omkring dagtilbud har administrationen ligeledes trukket data fra Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal, som ligeledes er en åben portal for alle til at søge information om dagtilbud såvel som om de øvrige dele af den kommunale sektor.

Udgiftsniveauet til dagtilbuddene i Halsnæs Kommune ses at ligge under både landsgennemsnittet og niveauet i nogle af nabokommunerne i Nordsjælland.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven nummer 1214 af 11. oktober 2018.

Dagtilbudsportalen

noegletal.dk

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

102. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Kommende sager til Udvalget for Skole, Familie og Børn

2. Orientering fra formanden

3. Orientering fra områderne

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Fraværende med afbud: Walter G. Christophersen (O)

Bilag

103. Underskriftsark

Beslutning

Protokollen godkendt.

Helge Friis (A), formand

Sarah Lindemann Thøgersen (A), næstformand

Annette Westh (A)

Olaf Prien (F)

Walter Christophersen (O)

Michael Thomsen (V)

Frederik Germann (V)

Sidst opdateret 8. november 2018