Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud



Referat 25.09.2018 kl. 07:45

Medlemmer:

Annette Westh (A)
Frederik Germann (V)
Helge Friis (A)
Michael Thomsen (V)
Olaf Prien (F)
Sarah Lindemann Thøgersen (A)
Walter G. Christophersen (O)

77. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsorden godkendt.

78. Ny dagtilbudslov - deltidspladser

Sagens kerne

Med vedtagelsen af den nye dagtilbudslov er der med virkning fra 1. januar 2019 mulighed for at få en deltidsplads i dagtilbud, hvis man er på barsels- eller forældreorlov. Der skal i den forbindelse besluttes de økonomiske rammer omkring tilbuddet herunder takstfastsættelsen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at

1. taksten for en deltidsplads i dagtilbud reduceres forholdsmæssigt fra den eksisterende åbningstid på 57 til 30 timer ugentligt

2. der til budget 2019-2022 indarbejdes en teknisk korrektion på 230.000 kr. årligt grundet faldende forældreindtægter

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Med den nye ændring af dagtilbudsloven har forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselsloven, ret til en deltidsplads på 30 timer om ugen i et dagtilbud til børn i husstanden i aldersgruppen fra 26 uger og indtil skolestart mod en reduceret egenbetaling. Deltidspladsen skal være for en sammenhængende periode. Forældre skal ansøge kommunen om deltidsplads og deri angive, hvilken periode de ønsker at søge deltidsplads.

Retten til deltidspladsen bortfalder, hvis fraværet afbrydes i en periode af mere end 5 ugers varighed. Forældrene har pligt til at oplyse kommunen, hvis fraværet ophører eller afbrydes.

Byrådet skal godkende og offentliggøre retningslinjer for anvendelse af deltidspladser og forældrenes oplysningspligt.

Privatinstitutioner skal udarbejde og offentliggøre deres egne retningslinjer for anvendelsen af deltidspladser.

Dagtilbuddene i Halsnæs Kommune har en åbningstid på 57 timer ugentligt (med enkelte undtagelser). Når man har fået bevilget en deltidsplads, har man ret til at benytte en begrænset andel af åbningstiden på i alt 30 timer. Det forudsættes, at hovedparten af de 30 timer skal ligge inden for tidsintervallet mellem kl. 9 og 15. Dette beskrives nærmere i de retningslinjer, som efterfølgende vil blive udarbejdet til godkendelse af Byrådet i løbet af efteråret 2018.

Når man har adgang til en reduceret andel af åbningstiden, skal taksten reduceres tilsvarende. Det vil med udgangspunkt i nuværende takster for 2018 betyde følgende ændringer i forældrebetalingen:

Dagplejetaksten reduceres fra 3.485 kr. til 1.834 kr. om måneden - en reduktion på 1.651 kr. om måneden.

Vuggestuetaksten reduceres fra 2.800 kr. til 1.474 kr. om måneden - en reduktion på 1.326 kr. om måneden.

Børnehavetaksten reduceres fra 1.815 kr. til 955 kr. om måneden - en reduktion på 860 kr. om måneden.

Der tages forbehold for de øvrige budgetmæssige ændringer, der vedtages, som vil have indflydelse på den endelige takstfastsættelse. Ovenstående takster skal således blot ses som vejledende.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven nummer 748 af 20. juni 2016.

Lov om ændring af dagtilbudsloven nummer 554 af 29. maj 2018 - § 27 b.

Økonomi

Indførelsen af deltidspladser vil have indflydelse på budgettet for 2019 og overslagsårene. Dette skyldes de faldende forældreindtægter, der naturligt ligger i forlængelse af nedsættelsen af forældrebetalingen.

Det er vanskeligt at estimere, hvor mange forældre i Halsnæs Kommune der vil gøre brug af muligheden for deltidspladser, herunder hvilke tilbud de vil søge deltidsplads fra og i hvor lang en periode.

Administrationen anbefaler, at der indarbejdes en teknisk korrektion for budget 2019 og overslagsårene, der tager udgangspunkt i, at der gives deltidsplads svarende til 5 pladser i dagplejen, 5 pladser i vuggestuerne og 5 pladser i børnehaverne. De i alt 15 pladser beregnes med helårseffekt og må derfor formodes at dække over flere børn, da der vil være deltidspladsperioder af kortere varighed.

Det indebærer en teknisk korrektion på årligt 230.000 kr., som de forventede indtægter fra forældrebetalingen nedskrives med.

Administrationen anbefaler endvidere, at der løbende følges op på antallet af deltidspladser med henblik på en regulering af de forventede indtægter fra forældrebetalingen i de efterfølgende år og eventuelt i løbet af 2019.

Administrationen gør derudover opmærksom på, at der afhængigt af omfanget af deltidspladser vil følge nye administrative opgaver til særligt pladsanvisningen.

79. Ny dagtilbudslov - kombinationstilbud

Sagens kerne

Folketinget har den 29. maj 2018 vedtaget en ny dagtilbudslov, som træder i kraft den 1. juli 2018. Visse elementer af loven vil først træde i kraft den 1. januar 2019. Denne sag omhandler kombinationstilbuddet, håndteringen heraf og de økonomiske konsekvenser.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at

1. tilskuddet til den fleksible pasningsordning fastsættes til 107 kr. i timen for pasning af 0-2 årige og 60 kr. i timen for pasning af de 3-5 årige

2. forældrebetalingen nedsættes forholdsmæssigt i forhold til den åbningstid, man har adgang til

3. der gennemføres en teknisk korrektion til budget 2019-22 på 0,7 mio. kr. til implementering af ny dagtilbudslov

4. de udarbejdede retningslinjer besluttes som grundlag for administration af tilbuddet og som informationsmateriale for forældre.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Efter ændring af dagtilbudsloven, vedtaget i Folketinget den 29. maj 2018 skal kommuner fra 1. juli 2018 stille et kombinationstilbud til rådighed for forældre med børn i dagpleje, vuggestue og børnehave, der har et arbejdsbetinget pasningsbehov, der ligger uden for institutionens åbningstid. Kombinationstilbuddet består af en deltidsplads i et dagtilbud i kombination med det tilskud fra kommunen, som familien kan bruge til at ansætte fleksibel børnepasser til at passe deres børn.Formålet hermed er at give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker.

Betingelsen for at benytte kombinationstilbuddet er, at begge forældres eller den enlige forælders beskæftigelse medfører et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbehov uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid.

Kombinationstilbuddet betyder, at forældre kan kombinere deltidsplads i dagpleje, vuggestue eller børnehave med et tilskud til privat pasning, som ved kombinationstilbuddet kaldes fleksibel pasningsordning. Forældrene ansætter selv en fleksibel børnepasser, eller man køber en plads i en privat godkendt pasningsordning og får tilskud hertil af kommunen.

Kombinationstilbuddet skal tilrettelægges efter forældrenes behov. Kombinationstilbuddet kan samlet set ikke overstige en fuldtidsplads, som i Halsnæs Kommune er på 48 timer pr. uge for dagplejen og 57 timer pr. uge for daginstitution. Desuden er det et krav, at den fleksible pasningsordning udgør mindst 10 timer pr. uge i gennemsnit af kombinationstilbuddet. Kombinationen af de henholdsvis 48 og 57 timer pr. uge kan fra forældrene planlægges fuldstændigt fleksibelt inden for en opgørelsesperiode på 1 måned.

I retningslinjerne for kombinationstilbud fastsættes de konkrete vilkår for ordningen, ansøgningsprocedure, tilsyn mm.

Udkast til retningslinjerne kan læses i deres fulde længde i det vedhæftede bilag.

KL har oplyst, at der fra ministeriet senere bliver udmeldt mere præcise rammer for, hvordan kombinationstilbuddet skal administreres. Halsnæs Kommune vil lave en opfølgning på de administrative retningslinjer på baggrund af den udmelding, der kommer fra ministeriet herom.

Ordningen evalueres på nationalt plan blandt andet med hensyn til udbredelsen af anvendelsen af tilbuddet efter 2 år.

Det er ikke muligt at kvalificere, hvor stor efterspørgslen vil blive og dermed den økonomiske belastning. Administrationen har konkret haft fire forespørgsler, inden loven er vedtaget og har ud fra dette foreløbigt estimeret, at der kan blive tale om 12, der ønsker at anvende tilbuddet fordelt på 6 vuggestuebørn og 6 børnehavebørn. Det kan vise sig at være for få eller for mange. Den endelige økonomi vil påvirkes heraf. Administrationen vil følge udviklingen tæt, således at økonomien kan matche efterspørgslen. Herudover vil der komme et betydeligt administrativt arbejde forbundet med, hver gang tilbuddet benyttes. Kommunen er forpligtiget til godkendelse, tilsyn, økonomisk beregning- og refusion hver måned, registrering i pladsanvisning og opgørelse af timeforbrug i samarbejde med institutionsledelsen.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=201526

LOV nr. 554 af 29/05/2018 Gældende

https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=182051

Kombinationstilbud:

L60 af 24. maj 2018 (Lov om ændring af dagtilbudsloven og Lov om folkeskolen)

Høring, dialog og formidling

Ændringer i dagtilbudsloven vil blive drøftet i såvel MED-udvalg som forældrebestyrelser i dagtilbuddene med henblik på at sikre kendskab til og opmærksomhedspunkter omkring lovændringerne.

Økonomi

Der er en dobbelt negativ økonomisk effekt for kommunens økonomi ved indførelsen af kombinationstilbuddet. Dels reduceres forældrebetalingen forholdsmæssigt, dels skal der ydes tilskud til den fleksible pasning.

Herunder fremgår de økonomiske konsekvenser heraf:

Mistet indtægt fra forældrebetaling ved 6 børn i henholdsvis vuggestue og børnehave hele året med nedsættelse på 25 timer ugentlig:

Mistet forældrebetaling pr. time

10 børn pr. tilbud

25 timer

I alt pr. år

Vuggestue

49,52

6

25

89.128

Børnehave

32,10

6

25

57.774

I alt

146.903

Tilskuddet til fleksibel pasning fastsættes på samme vis som det eksisterende til privat pasning, som er beregnet forholdsmæssigt i forhold til udgifterne på de 2 aldersgrupper i dagtilbud. Det betyder følgende tilskudssatser:

- 0-2 år: 107 kr. i timen

- 3-5 år: 60 kr. i timen

Merudgift ved tilskud til 12 børn i 15 timer ugentligt:

Tilskud

Børn

Timer

I alt pr. år

0-2 år

107

6

15

485.352

3-5 år

60

6

15

272.160

Halsnæs Kommune bliver delvist kompenseret via DUT-midler i form af 216.000 kr. i 2019.

Herunder fremgår en samlet overblik over udgifter, indtægter og reduktioner:

Mistet indtægt forældrebetaling

146.903

Merudgift til fleksibel pasning

757.512

DUT-midler

-216.000

I alt6

688.415

På den baggrund anbefaler administrationen en teknisk korrektion til budget 2019 på 0,7 mio. kr. årligt. Udviklingen i brugen af tilbuddet følges tæt med henblik på en tilpasning af budgettet hertil.

Idet det ikke har været muligt at behandle sagen i Byrådet fra lovens vedtagelse den 29. maj til dens ikrafttræden den 1. juli 2018, har administrationen administreret midlertidigt efter den i sagen beskrevne praksis. Hvis der er ændringer hertil i vedtagelsen af sagen, vil administrationen tilrette praksis herefter, herunder genberegne forældrebetalingstakst og tilskud til fleksibel pasning, hvis nødvendigt.

Afhængigt af omfanget af anvendelsen af det nye tilbud skal der være opmærksomhed på de nye opgaver, som pålægges administrationen i form af tilsynsopgaver og administrative opgaver for pladsanvisningen samt for lederne af dagtilbuddene.

Administrationen estimerer, at der skal anvendes 25 arbejdstimer årligt i administrationen pr. barn i kombinationstilbud. Tiden anvendes til godkendelse af pasningssted, godkendelse af den fleksible børnepasser, anmeldt og uanmeldt tilsyn, indhentning af oplysninger, registrering, månedsvis udbetaling af tilskud med mere.

Hvis der er 12 børn i kombinationstilbud, skal det således forventes, at administrationen skal anvende 300 timer årligt på opgaven svarende til 0,2 fuldtidsstilling.

Bilag

80. Reformen ”Bedre veje til Uddannelse og Job”

Sagens kerne

Reformen ”Bedre veje til Uddannelse og Job” indeholdende en sammenhængende kommunal ungeindsats træder i kraft pr. 1. januar 2019. Implementeringen af aftalen er i Halsnæs Kommune administrativt blevet forankret i en tværfaglig styregruppe.

I vedlagte notat kommer den administrative styregruppe med fem anbefalinger vedrørende etablering af en egentlig ungeenhed i Halsnæs Kommune, forankret under beskæftigelsesområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalgene – med henblik på endelig beslutning i Byrådet – anbefaler etablering af en ungeenhed i Halsnæs Kommune, forankret under Borgerservice og Beskæftigelse, pr. 1. januar 2019.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Regeringen indgik i oktober 2017 en aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre om ”Bedre veje til Uddannelse og Job”. Med aftalen får kommunerne et entydigt ansvar for at få alle unge godt videre til uddannelse og job. Samtidig forenkles det forberedende ungdomsområde, og indsatsen over for de unge, som ikke følger den lige vej efter grundskolen, styrkes.

Arbejdet med reformen sker i Halsnæs Kommune i regi af en tværfaglig styregruppe med direktør Lisbeth Rindom i spidsen. I styregruppen er der bidragsydere fra henholdsvis skoleområdet, socialområdet og beskæftigelsesområdet. Endvidere er UU Hillerød-Halsnæs deltager, ligesom forskellige eksterne parter inddrages efter behov.

Styregruppens arbejde er mundet ud i fem anbefalinger, som nu indstilles til politisk godkendelse:

  1. At den kommunale ungeindsats i Halsnæs pr. 1. januar 2019 etableres som en samlet ungeenhed
  2. At ungeenheden danner rammen om indsatsen for unge mellem 15 og 30 år uden uddannelse eller job
  3. At ungeenheden forankres under området ”Borgerservice og Beskæftigelse”, at udgangspunktet er Jobcentrets Uddannelsesvejledning, og at ungeenheden forankres i lokalerne på Krudtværksvej 7 i Frederiksværk
  4. At kernen i ungeenheden udgøres af beskæftigelsesrådgivere, mentorer, kontaktpersoner, familiesagsbehandlere, voksensagsbehandlere, virksomhedskonsulenter, uddannelsesvejledere og en ydelsesmedarbejder
  5. At der opstilles mål for ungeenheden med henblik på at understøtte det overordnede mål med reformen; ”At alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse”.

Lov- og plangrundlag

Lov om ændring af AVU-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige love og om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser. (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.).

Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år).

Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Lov om forberedende grunduddannelse.

Høring, dialog og formidling

Sagen forelægges til høring i Hoved-MED den 24. september 2018.

Økonomi

Etablering af en samlet ungeenhed, forankret under Borgerservice og Beskæftigelse, fordrer overførsel af lønsum svarende til 5 – 6 medarbejdere fra Familie- og Voksenstøtten til den kommende ungeenheds budget, herunder Borgerservice og Beskæftigelse.

Etableringen af en ungeenhed forventes at medføre yderligere tilførsel af ressourcer. Dette vil ske administrativt, når afklaringen af de præcise snitflader er på plads.

Bilag

81. Forslag om deling af Arresø Skole

Sagens kerne

Byrådet i Halsnæs Kommune godkendte den 26. april 2018, at der igangsættes proces med henblik på en selvstændiggørelse af Ølsted Skole. Det indebærer en deling af Arresø Skole i to selvstændige skoler. Delingen af Arresø Skole er ensbetydende med en skolestrukturændring, hvortil der er specifikke lovgivningsmæssige krav herunder særlige krav for høring.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Byrådet udsender høringsforslag vedrørende deling af Arresø Skole

- Ølsted Skole fra 0.-9. klasse

- Arresø Skole fra 0.-9. klasse

Med effekt fra skoleåret 2019/20 således at udskolingen på Ølsted Skole er fuldt indfaset fra skoleåret 2020/21.

2. Byrådet, i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2019-22, fastlægger de anlægsmæssige ændringer, der skal gennemføres på Ølsted Skole.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens instilling anbefales.

Imod stemte: Walter Christophersen (O) på baggrund af kommunens økonomiske situation.

Sagsfremstilling

Administrationen modtog i januar 2018 en bestilling fra skoleforligspartierne på en analyse vedrørende konsekvenserne ved en selvstændiggørelse af Ølsted Skole herunder en genetablering af udskolingen på Ølsted Skole. På den baggrund har administrationen i samarbejde med flere fagområder og Arresø Skole fået udarbejdet beregninger, gennemført interviews med mere, der belyser sagen. Analysen blev fremlagt på Byrådsmødet den 26. april 2018 med henblik på afklaring af de fremadrettede strukturer samt den afledte drifts- og anlægsøkonomi hertil. På mødet blev det besluttet, at de daværende 6. klasser på Ølsted Skole skal fortsætte på Ølsted Skole i 7. klasse, samt at processen omkring en eventuel selvstændiggørelse af skolen skal igangsættes. Der blev ligeledes afsat anlægsmidler til klargøring af bygningerne til 7. klasserne.

På baggrund heraf er processen med henblik på en eventuel deling af Arresø Skole igangsat.

En deling af Arresø Skole er formelt ensbetydende med en lukning af Arresø Skole som selvstændig skole med eget skoledistrikt, egen leder, egen skolebestyrelse mv. Samtidig hermed foreslås en oprettelse af 2 nye skoler med eget distrikt, leder, skolebestyrelse med videre.

En sådan skolestrukturændring er omfattet af folkeskolelovens § 24 stk. 4 samt bekendtgørelsen om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole. Lovgivningen fastsætter:

- at en skolestrukturændring skal være vedtaget af Byrådet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august.

- at forslaget om skolestrukturændring skal i høring i minimum 4 uger

- at hvis der er indsigelser mod forslaget i høringsperioden, kan Byrådets endelig beslutning først træffes 4 uger efter høringsperiodens udløb

- at forslaget om skolestrukturændring som minimum skal offentliggøres på kommunens og på skolens hjemmeside.

På den baggrund er der udarbejdet den vedlagte procesplan for delingen af Arresø Skole, som tager højde for disse lovgivningsmæssige krav. Det er ensbetydende med, at den endelige behandling af delingen af Arresø Skole kan gennemføres på Byrådsmøde den 31. januar 2019 i Byrådet.

Procesplanen er udarbejdet således, at der kan ske en behandling af sagen hurtigst muligt af hensyn til planlægningen af skoleåret 2019/20. Derudover vil en fremtidig dannelse af nye ledelsesteam på de to skoler først kunne gennemføres efter den endelige politiske behandling.

Skolestrukturen skal i henhold til folkeskoleloven fremgå af bilag til styrelsesvedtægten for skolevæsenet. I forlængelse af behandlingen af forslaget om ændret skolestruktur vil der således fremsendes forslag til ny styrelsesvedtægt for skolevæsenet i høring. I forslaget vil bilaget således være opdateret med den gældende skolestruktur.

En indfasning af udskolingen på Ølsted Skole vil indebære, at skolen ved sin selvstændiggørelse fra 2019/20 har 0.-8. klassetrin. Skolen vil således først være fuldt indfaset fra skoleåret 2020/21.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 747 af 20. juni 2016.

Bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse af en folkeskole nummer 700 af 23. juni 2014.

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Halsnæs Kommune af 26. april 2018.

Konsekvenser

En deling af Arresø Skole er ensbetydende med, at der fastsættes nye skoledistriktsgrænser. Disse nye skoledistriktsgrænser er foreskrivende for, hvilket skoledistrikt man som borger tilhører og angiver derfor, hvilken skole man har ret til at blive indskrevet på. Derudover er der muligheden for at søge om frit skolevalg, hvis der er plads på den pågældende skole i henhold til reglerne fastsat herfor i styrelsesvedtægten for skolevæsenet.

Det nuværende skoledistrikt for Arresø Skole har muliggjort en indskrivning af elever fra samme geografiske område (primært Kregmeområdet) til forskellige matrikler fra år til år med henblik på en optimeret klassedannelse. Det betyder, at der i nogle områder vil være elever, der efter en deling vil høre til en skole, selvom de har deres skolegang på en anden skole. Disse elever har ret til at fortsætte deres skolegang der og er ikke omfattet af reglerne for det frie skolevalg.

I forbindelse med skoledistriktsændringer har yngre søskende ret – uanset plads på årgangen - til at gå på samme skole som de ældre søskende, selvom den yngre søskende ved skolestart ikke er knyttet til det pågældende skoledistrikt.

Eventuelle udgifter til transport i forbindelse med skolegang på anden skole end distriktsskolen betales af forældrene.

Høring, dialog og formidling

Forslaget om deling af Arresø Skole behandles af Byrådet den 11. oktober 2018. Høringsperioden foreslås at være fra den 12. oktober til den 10. december med henblik på endelig politisk behandling i Byrådet den 31. januar. Procesplanen er vedlagt.

Forslaget om deling af Arresø Skole offentliggøres på Halsnæs Kommune og Arresø Skoles hjemmesider den 12. oktober 2018.

Økonomi

De udgiftsområder som kommer i spil ved en opdeling af en skole og etablering af selvstændige skoler med egne skoledistrikter er:

- flere klasser

- flere tillidshverv og mødefora (fx TR, MED-udvalg og skolebestyrelser)

- administrative udgifter til abonnementer, hjemmesider med mere

- ledelse

- befordring af elever

- teknisk administrativt personale.

Med skoleforliget blev der taget højde for de fleste udgifter hertil ved tildelingen til matrikelgaranti og en tildeling til skoleråd med mere.

Ved indførelsen af matrikelgarantien som del af skoleforliget blev der således afsat midler til oprettelse af flere klasser på Arresø Skole. Der er afsat følgende beløb (kr.) ved vedtagelsen af skoleforliget:

2018

2019

2020

2021

2022

313.000

1.063.000

1.813.000

2.583.000

3.353.000

Med den seneste prognose så er dette korrigeret væsentligt, idet ændringerne i elevtalsudviklingen ikke afstedkommer behov for lige så mange ekstra klasser i den første periode, som forventet ved indgåelsen af skoleforliget. Derfor ser den forventede udgift ud som følger:

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

620.000

0

772.000

2.316.000

2.316.000

2.316.000

3.088.000

4.632.000

Samlet set er der således tale om en reduktion i de forventede udgifter til flere klasser. Som det ses af ovenstående tabel, stiger udgiften successivt over en 10-årig periode grundet indfasningen af klassedannelsen nedefra. Det betyder, at udgiften stiger efter de ovenstående angivne overslagsår. Det er derfor et væsentligt opmærksomhedspunkt, at den årligt stigende udgift indregnes i budgettet ved de kommende års budgetlægninger samt korrigeres i forhold til udviklingen i elevtallet.

I forbindelse med skoleforliget i 2017 blev der afsat ressource til at implementere et skoleråd, personalemøde med MED-status med mere. Ved en selvstændiggørelse af Ølsted og Arresø Skoler vil den afsatte ressource hertil være medfinansierende i forhold til de udgifter.

Det illustreres i nedenstående tabel med følgende beløb (kr.):

2018

2019

2020

2021

Udgifter til:

Mødefora

115.425

277.020

277.020

Tillidshverv

47.167

113.200

113.200

Administration

113.792

273.100

273.100

Ledelse

67.743

162.582

162.582

Udgifter til flere klasser

313.000

1.063.000

1.813.000

2.583.000

Udgifter i alt

313.000

1.291.702

2.638.902

3.408.902

Afsat til matrikelgaranti

-313.000

-1.063.000

-1.813.000

-2.583.000

Afsat til skoleråd med mere

-251.000

-602.000

-602.000

-602.000

I alt

-251.000

-257.873

223.902

223.902

Der vil således ikke skulle afsættes yderligere driftsbudget til skolerne, end der allerede er afsat før i 2020, hvor der skal indarbejdes en forventet merudgift på 224.000 kr. årligt. Denne merudgift vil kunne finansieres af det forventede lavere udgiftsniveau til antal klasser på skolerne.

Ovenstående indeholder ikke udgifter til anlægsøkonomi, som behandles særskilt som del af budgetvedtagelsen for 2019-22.

Bilag

82. Udpegning af dommerkomite til valg af endelig projekt Frederiksværk Skole

Sagens kerne

Der er i budget 2018-2021 besluttet at der skal bygges en ny skole som erstatning for den nuværende Frederiksværk Skole. Processen er nu så langt, at der er udarbejdet visions- og funktionsprogram som brugerinddragelse som første del af det samlede byggeprogram. Næste del af byggeprogrammet er under udarbejdelse i samarbejde med ekstern bygherrerådgiver. Der forventes at skulle vælges totalentrepriseprojekt i perioden slut april - juni 2019. Hertil skal der nedsættes en dommerkomite med deltagelse af to politiske repræsentanter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at

1. Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud udpeger 2 politikere / lægdommere blandt udvalgets medlemmer til dommerkomiteen for endelig valg af projekt Frederiksværk Skole

2. De udpegede politikere får fuld bemyndigelse til i samarbejde med resten af dommerkomiteen at indstille til det vindende projekt, under forudsætningen at den afsatte budgetramme overholdes.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales. Udvalget udpegede Helge Friis (A) og Michael Thomsen (V) som politiske repræsentanter i dommerkomiten.

Sagsfremstilling

Arbejdet med det endelige konkurrenceprogram, forventes færdig til udbud i uge 46, hvor det forinden har været præsenteret for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Det samlede byggeprogram består af en visions- og funktionsdel, og en byggeteknisk del hvor der skal udarbejdes et projekt der lever op til kravene vedrørende energi, bæredygtighed, materialevalg, forståelse for intensionerne i det beskrevne lærings- og funktionsprogram.

Det er besluttet at udbuddet er et totalentrepriseudbud, hvor det vindende totalentreprenørteam står for hele processen med bud på arkitektur, tekniske tegninger, tilladelser og byggestyring.

Processen

Konkurrencen gennemføres som en todelt konkurrence hvor der skal udvælges 5 totalentreprenører efter afholdelse af prækvalifikations runde. Dommerkomiteen udvælger her hvilke 3 forslag der går videre til anden runde, hvor den endelige udvælgelse af vinderen sker.

Dommerkomiteen vil bestå af følgende deltagere:

2 politiske valgte

2 eksterne fagdommere

Kommunaldirektør

Bygherrerådgiver

1 repræsentant fra Ejendomscenteret

Projektleder BUL

Skoleleder

1 -2 medarbejderrepræsentanter fra skolen

Uden stemmeret: 2 bygherreådgivere fra henholdsvis Niras og Skala

Derudover vil der blive indkaldt faglig ekspertise undervejs, fx ved vurdering af energi, klima, materiale, rengøring og andre interessenter.

Dommerkomiteens opgave

De eksterne fagdommere gennemgår alle de indkomne forslag. Derefter er det muligt at spørge ind til alle forhold der vækker undren, ikke umiddelbar er logisk, valg af materialer, betydninger af prioriteringer, bekymringer, mm.

Herefter gennemgår hver enkelt i dommerkomiteen det udleverede materiale på hvert projekt og gør sig herefter nogle vurderinger ud fra den forudsætning man deltager med.

På forhånd er der udarbejdet et vurderingsskema med point givning, således at det kan vurderes hvordan pædagogik, læringsmiljø, funktioner, energi, materialer mm. vægtes. Herefter udvælges de tre entrepriser der går videre til fase to.

Denne proces gentager sig i fase to, hvor den endelige vinder findes, hvis det afsatte rådighedsbeløb i budgettet overholdes.

Forventet tidsforbrug for politisk udpegede dommere

I alt ca. 50 timer, fordelt på et antal dage. Den nærmere fordeling på dage kendes ikke endnu, men tilsendes den valgte komite når den er udarbejdet.

Økonomi

Afsat i den samlede projekttildeling.

83. Status på udvalgsmålsætninger

Sagens kerne

Halsnæs Kommunes nye politiske styringsdokument, Fælles om fremtiden, blev vedtaget i Byrådet den 21. juni 2018.

Hvert af fagudvalgene skal i løbet af efteråret definere nogle konkrete målsætninger for deres områder, som kan være med til at realisere Fælles om fremtiden.

Udvalget skal drøfte status på udvikling af udvalgsmålsætninger inden for udvalgets område.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget drøfter status på udvikling af udvalgsmålsætninger inden for udvalgets område. Herunder

1. Hvilke ideer til mål ønsker udvalget at arbejde videre med?

2. Hvilke interessenter ønsker udvalget at involvere i udviklingen af målene?

3. Hvordan ønsker udvalget at tilrettelægge processen for måludviklingen?

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt. Punkterne gennemgåes på dialogmøde i december.

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 21. juni 2018 vedtog Byrådet dokumentet Fælles om fremtiden. Det er en fortælling om Halsnæs Kommune, som skal erstatte de brændende platforme som overordnet politisk styringsdokument.

Gennem en hovedfortælling og tre undertemaer, med tilhørende pejlemærker, sætter Fælles om fremtiden den politiske retning for Halsnæs Kommune de kommende 4 år.

Pejlemærkerne i Fælles om fremtiden er holdt på et overordnet niveau. Det er de med den hensigt, at hvert af fagudvalgene hen over efteråret skal arbejde med at definere nogle mere konkrete målsætninger for deres respektive områder.

På dette udvalgsmøde skal udvalget drøfte status på udvikling af udvalgsmålsætninger for udvalgets område. Herunder:

  • Hvilke ideer til mål ønsker udvalget at arbejde videre med?
  • Hvilke interessenter ønsker udvalget at involvere i udviklingen af målene?
  • Hvordan ønsker udvalget at tilrettelægge processen for måludviklingen?

Den nye fortælling, Fælles om fremtiden, og den overordnede tidsplan for efterårets målviklingsproces er vedhæftet som bilag på dagsordenen.

I forlængelse af arbejdet med udvalgsmålsætninger kan det i øvrigt oplyses, at der i Prepare er oprettet et ’udvalg’ som hedder ’Udvalgsmålsætninger’, hvorunder der findes en mappe til hvert af udvalgene. Mapperne er oprettet med henblik på at udvalgene kan dele udvalgsmålsætningsrelateret materiale med hinanden undervejs i processen, og dermed kan holde sig orienteret om, hvad der arbejdes med i de forskellige udvalg. Udvalget og alle mapper og bilag er tilgængelige for hele byrådet, og materiale lægges op på anmodning fra den enkelte udvalgsformand.

Bilag

84. Forventet regnskab pr. 31. juli 2018

Sagens kerne

Det forventede regnskab pr. 31. juli 2018 estimerer det forventede regnskabsresultat for 2018, som det skønnes ud fra de forventninger, forudsætninger og disponeringer, som var gældende den 31. juli 2018. Der udarbejdes fire årlige forventede regnskaber, som forelægges politisk. De udarbejdes pr. ultimo februar, april, juli og oktober, og forelægges i april, juni, september og december.

Det forventede regnskab pr. 31. juli 2018 blev kort præsenteret på budgetseminaret den 30. august, idet resultatet indgår som forudsætning for det tekniske budget for 2019-2022.

I forudsætningen for budget 2019-2022 (og dermed også i budgetsimulatoren) er det dog forudsat, at der i forhold til det forventede regnskab pr. 31. juli 2018 gennemføres tiltag, der reducerer forbruget på servicerammen med 9,3 mio. kr. (således at servicerammen overholdes i 2018) og ultimo 2018 likviditeten forbedres med 8,5 mio. kr.

Økonomiudvalget og Byrådet behandlede den 13. september 2018 det forventede regnskab. I forbindelse med behandlingen af det forventede regnskab, godkendte Byrådet de tillægsbevillinger, som fremgår af det forventede regnskab (afsnit 2.4). Det forventede regnskab forelægges derfor alene for udvalgene til orientering og drøftelse.

Økonomiudvalget blev på mødet den 13. september 2018 orienteret om de foreslåede tiltag til at reducere serviceforbrug og likviditet i 2018. Disse forslag fremsendes i denne sag som supplement til det forventede regnskab pr. 31. juli 2018 til både drøftelse og beslutning. Der er nærmere redegjort for tiltagene og de bevillingsmæssige konsekvenser i bilag 2 til dagsordenen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

1. drøfter sit økonomiske ansvarsområde i det forventede regnskab pr. 31. juli 2018 herunder de godkendte tillægsbevillinger.

2. drøfter de foreslåede tiltag på udvalgets område og anbefaler de foreslåede tillægsbevillinger jf. bilag 2

Derudover indstiller Direktionen, at:

3. Byrådet godkender de foreslåede tillægsbevillinger.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Ad 1. Drøftet

Ad 2. Udvalget anbefaler de foreslåede tillægsbevillinger for så vidt angår udvalgets område

Ad 3. Direktionens indstillinger anbefales.

Sagsfremstilling

Nedenfor sammenfattes det forventede regnskabs væsentligste konklusioner.

LIKVIDITET

Der forventes et likviditetstræk i 2018 på 35,5 mio., hvilket er en forringelse på 39,8 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, som indebar en forøgelse af likviditeten på 4,3 mio. kr.

I forhold til forventet regnskab pr. 30. april 2018 er det en forværring på 39,6 mio. kr.

En del af merudgifterne er bevilligede efter vedtagelsen af det oprindelige budget. Afvigelsen til korrigeret budget er således mere begrænset. Det udgør et merforbrug på 13,9 mio. kr.

Forventet laveste gennemsnitlige likviditet er på 94,3 mio. kr. i 2018, hvilket er en forbedring i forhold til oprindeligt budget (79,7 mio. kr.) på 14,6 mio. kr. Årsagen hertil er, at ultimo likviditeten i 2017 var bedre end forventet ved udarbejdelsen af budgettet for 2018-2021, som tog udgangspunktet i forventet regnskab pr. 31. juli 2017. Forværringen i løbet af 2018 slår først delvist igennem hen mod slutningen af 2018 for at slå helt igennem med 39,8 mio. kr. i 2019.

RISICI

Der er for alle områder indarbejdet det mest realistiske forventede forbrug. Dog udgør visse områder en større risiko for afvigelser fra det forventede regnskab end de øvrige områder.

De væsentligste risikoområder, der følges meget tæt, er følgende:

  • Familie- og voksenområdet samt specialskoleområdet
  • Udgifter til fripladser på pasningsområdet
  • Udgifter til medfinansiering af sundhedsvæsenet
  • Vedligeholdelsesbudgetterne vedrørende kommunale ejendomme

Hovedposterne i det forventede regnskab sammenholdes nedenfor med det korrigerede budget, idet denne afvigelse afspejler de ikke bevilgede udgifter og indtægter:

INDTÆGTER

Der forventes 21,9 mio. kr. i mindreindtægter i forhold til korrigeret budget, hvilket hovedsageligt skyldes midtvejs- og efterregulering af bloktilskud (PL og overførsler til borgerne), beskæftigelsestilskud og tilskud vedrørende kommunal medfinansiering.

DRIFT

Der forventes samlet set 7,6 mio. kr. i merudgifter i forhold til korrigeret budget. Her er indregnet områdernes konkrete forventninger til forventet regnskab samt et generelt restbudget på 10,0 mio. kr.

De 7,6 mio. kr. i merforbrug indeholder store forskelle mellem de forventede resultater på de enkelte områder, idet der er et stort forventet merforbrug på området vedrørende børn og unge med særlige behov, en mere begrænset budgetoverskridelser på beskæftigelsesområder, sundhedsområdet og bygningsvedligehold. Til gengæld forventes der et mindreforbrug på administrationsudgifterne.

Afvigelserne på de enkelte udvalgsområder er nærmere beskrevet i afsnit 4 i det samlede notat vedrørende Forventet Regnskab pr. 31. juli 2018, som er vedhæftet som bilag.

SERVICEDRIFTSRAMMEN

Serviceudgifterne forventes at ligge 9,3 mio. kr. over den korrigerede servicedriftsramme. I denne opgørelse er indregnet et forventet generelt mindreforbrug på 10,0 mio. kr.

Som følge af det forventede merforbrug i forhold til servicerammen, er der i organisationen iværksat en række tiltag, som skal sikre, at servicedriftsrammen ikke overskrides. Disse tiltage vil blive præsenteret på Økonomiudvalgsmødet.

ANLÆG

Der forventes 15,6 mio. kr. mindre i anlægsudgifter i 2018 i forhold til det korrigerede budget. De anlægsprojekter, der har de største afvigelser er Ny skole i Frederiksværk, UKC, Renovering af MLI Klubhus og Stålsat By.

I korrigeret budget indgår 8,6 mio. kr. vedrørende overførsel af uforbrugte rådighedsbeløb fra 2017. Der forventes på nuværende tidspunkt ingen væsentlige overførsler på anlæg til 2019, idet Ny skole i Frederiksværk og Stålsat By nulstilles i forbindelse med de indstillede bevillinger i dette forventede regnskab, idet udgifterne til disse projekter i stedet er indarbejdet i budget 2019-2022.

IMØDEGÅELSE AF OVERSKRIDELSE AF SERVICERAMME

Der er udarbejdet særskilt notat, som beskriver tiltag til imødegåelse af den forventede overskridelse af servicerammen i 2018.

Notatet beskriver de konkrete initiativer fordelt på udvalg, samt konsekvenserne for både serviceudgifter og likviditet i 2018 og i budget 2019-2022. Det fremgår også af notatet, hvilke af initiativerne, som indstilles som tillægsbevillinger.

Lov- og plangrundlag

Økonomistyringsmodellen for Halsnæs Kommune.

Høring, dialog og formidling

Det forventede regnskab er udarbejdet i samarbejde mellem fagområderne og Koncernøkonomi.

Det forventede regnskab blev behandlet på Økonomiudvalgets og Byrådets møder den 13. september og behandles i Hoved-MED den 24. september 2018.

Økonomi

I forbindelse med forventet regnskab indstilles der alene tillægsbevillinger vedrørende afvigelser, som er beløbsmæssigt sikre eller vedrører aktiviteter, hvor der ikke tidligere er bevilget budget til. På Byrådsmødet den 13. september blev der på den baggrund godkendt tillægsbevillinger for et samlet nettobeløb på 10,9 mio. kr., jf. opgørelsen afsnit 2.4 i forventet regnskab.

I bilag 2 vedrørende tiltag til imødegåelse af overskridelsen af servicedriftsrammen indgår konkrete forslag til negative tillægsbevillinger for et samlet beløb på 6,3 mio. kr., herunder 1,0 mio. kr. vedrørende yderligere besparelser i forhold til det beherskede ansættelsesstop, som blev iværksat i forbindelse med genåbningen af budgettet i marts måned. Disse bevillinger forventes endeligt godkendt på Byrådets møde i oktober efter behandling i de enkelte fagudvalg.

Ud over de konkrete bevillinger medfører de imødegående tiltag forbedringer i forhold til det forventede regnskab pr. 31. juli på 3,7 mio. kr. Disse vil ikke blive bevilget, men vil indgå i de kommende forventede regnskaber, idet der er tale om reduktioner af indmeldte merforbrug eller udsættelse af forbrug til 2019.

Bilag

85. Evaluering af Inkluderende Dagbehandling

Sagens kerne

Social Service og Familier samt Børn, Unge og Læring har foretaget en intern evaluering af Inkluderende Dagbehandling i foråret 2018. På baggrund af denne er der lavet en handleplan for Inkluderende Dagbehandling med fokus på at sikre Inkluderende Dagbehandling som et fælles og ensartet tilbud på tværs af skoler.

Sagen behandles parallelt i Udvalget for Sundhed og Forebyggelse og Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget tager evalueringen og handleplanen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Sundhed og Forebyggelse

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Beslutning

Punktet udsættes, da sluttidspunkt ikke kendes

Sagsfremstilling

Inkluderende dagbehandling (ID) blev oprindeligt etableret i 2013 ved omlægning af fem dagbehandlingspladser fra Halsnæs Heldagsskole til et tilbud om ID på Frederiksværk Skole, Enghaven med plads til syv børn.

I 2016 blev Inkluderende Dagbehandling udbredt til alle kommunens skoler (på tre afdelinger: Ølsted, Enghaven og Hundested) med en normering på 8 børn pr. afdeling. Det skete som led i omorganiseringen af Halsnæs Heldagsskole.

Inkluderende Dagbehandling havde været i gang i 1½ år på de tre matrikler, da evalueringen blev sat i gang i marts 2018. Det var ønsket fra SSFs og BULs ledelse at evaluere indsatsen med henblik på at kunne justere den, hvor der er behov for det.

Styregruppen har i evalueringens kommissorium formuleret evalueringens spørgsmål:


• I hvilket omfang har udbredelsen af inkluderende dagbehandling medført en bedre indsats for målgruppen af børn uden at omkostningerne er steget?

Evaluering har derfor fokus på følgende emner/spørgsmål:

  • Virkninger: Hvordan virker ID og under hvilke omstændigheder? Har ID virket som antaget, herunder hvad afsluttes børnene til? Er der andre virkninger ved ID end de virkninger, der på forhånd var fokus på?
  • Organisering/forankring: Hvordan er indsatsen organiseret og ledelsesmæssige understøttet? Hvordan fungerer det tværfaglige/ tværorganisatoriske samarbejde omkring børnene?
  • Økonomi og omkostningseffektivitet: Hvad er prisen for ID sammenlignet med andre forløb? Hvordan er den økonomisk model/ ansvarsfordeling?

Afrapporteringen opsummerer de vigtigste hovedfund i forhold til de tre temaer og refleksioner i forhold til disse. Det er ikke muligt at give et entydigt svar på hovedspørgsmålet, men refleksionerne skal gerne pege på områder, hvor der er behov for at overveje indsatsen, således at der gives den mest effektive indsats.

Medarbejderne og lederne i Inkluderende Dagbehandling peger på, at ID virker bedst når:

  • Barnet i udgangspunktet hører til i almen skole
  • Familien kan/ vil indgå i et samarbejde
  • Der er ”noget at inkludere i”, dvs. en klasse hvor nogle klassekammerater matcher barnet (interesser o.l.) og hvor der er flere ressourcestærke børn/ familier – og et lærerteam, der lykkes med at skabe en klassestruktur, der fungerer med børn fra ID.

På baggrund af evalueringen har ledelsen i SSF og BUL udarbejdet en overordnet handleplan for udviklingen af Inkluderende Dagbehandling. Handleplanen tager udgangspunkt i evalueringens refleksioner under hovedtemaerne fælles grundlag (mål og indsatser), kompetencer, organisering og økonomi. De fleste handlinger peger ind i flere af hovedtemaerne.

Helt overordnet for handleplanen er, at Inkluderende Dagbehandling hviler på et fælles grundlag og er ét ensartet tilbud på tværs af skoler: Der er enighed om at Inkluderende Dagbehandling grundlæggende skal være en fælles model på tværs af skoler/matrikler. Det gør det muligt at bevare den lokale tilknytning for barnet, da tilbuddet på den lokale skole vil være det samme som på de andre skoler (og unødige skoleskift dermed undgås). En fælles model gør også mål og indsatser tydeligere for forældre og medarbejdere. Det vurderes også, at Inkluderende Dagbehandling bliver kvalitativt det bedste tilbud gennem fælles udvikling og et fælles billede af tilbuddet. For det konkrete barn vil indsatserne i Inkluderende Dagbehandling stadig modsvare barnets behov og kan således være forskellige fra barn til barn.

Sammenfatning af evaluering og handleplan samt evalueringen er vedlagt som bilag.

Høring, dialog og formidling

Udkast til evalueringens afrapportering har inden færdiggørelse været udsendt til kommentarer hos chefer og ledere i BUL og SSF samt medarbejdere i Inkluderende Dagbehandling på skolerne.

Ledere og chefer fra SSF og BUL har udarbejdet den overordnede handleplan. Handleplanen skal detaljeres yderligere og kvalificeres med input fra ledere på skolerne og medarbejdere med tilknytning til Inkluderende Dagbehandling.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag

86. Klassestørrelser på folkeskolerne i Halsnæs Kommune 2018/19

Sagens kerne

Af styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Halsnæs Kommune fremgår, at der en gang årligt gives en politisk orientering om klassestørrelserne på folkeskolerne i Halsnæs Kommune. Hermed gives en orientering med angivelse af gennemsnitlig klassekvotient samt hvilket spænd, der er i klassestørrelserne.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens instilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På de fire folkeskoler i Halsnæs Kommune er der tilsammen 2.506 elever, hvoraf de 2.347 er almene elever fordelt på 112 klasser. Det giver således en gennemsnitlig klassekvotient på 21 elever pr. klasse. Opgørelsen i indeværende sag omfatter udelukkende 0.-9. klasse og således ikke 10. klasse, som er organiseret i Unge- og kulturcentret.

189 elever er visiteret i specialtilbud på folkeskolerne i Halsnæs Kommune. Det omfatter inklusionsklasser, specialklasser, Bøgebjerggård, basetilbud, NÆS-klasse, Kvisten og modtagerklasse.

Nogle af specialtilbuddene er integreret i almenmiljøet. Det omfatter inklusionsklasser og NÆS-klasse. Det betyder, at der eksempelvis er en inklusionsklasse med i alt 28 elever, hvoraf de fem elever er visiterede. Inklusionsklasserne har to lærere tilknyttet hele skoledagen. I opgørelsen herunder om klassestørrelser indgår specialtilbuddene ikke, og dermed er de visiterede elever i inklusionsklasser og NÆS-klasse ikke talt med i nedenstående opgørelse. Det betyder, at Melby Skole har en klasse i opgørelsen med 12 elever, som i praksis har 16 elever, idet der er visiteret fire elever med autisme i NÆS-klassen.

Antal klasser

I alt

Arresø

Frederiksværk

Melby

Hundested

med 28

0

0

0

0

0

med 27

5

3

0

1

1

med 26

6

2

1

2

1

med 25

11

4

0

5

2

med 24

11

1

0

3

7

med 23

11

3

3

3

2

med 22

3

1

0

1

1

med 21

14

4

6

1

3

med 20

10

3

2

0

5

med 19

7

2

3

0

2

med 18

15

3

5

1

6

med 17

7

4

2

1

0

med 16

5

4

0

1

0

med 15

4

4

0

0

0

med 14

0

0

0

0

0

med 13

2

0

2

0

0

med 12

1

0

0

1

0

Folkeskolerne har en forskellig fordeling i klassestørrelser og dermed også i gennemsnitlig klassekvotient, som varierer fra 19,5 til 22,5. Dette varierer fra år til år bl.a. afhængig af, hvor mange elever der er på den enkelte årgang.

Folkeskoleloven fastsætter, at der maksimalt kan være 28 elever i en klasse med mulighed for dispensation til op til 30 elever.

I Halsnæs Kommune blev der i april 2017 indgået et skoleforlig, der fastsætter, at der maksimalt må være 28 elever og at der dermed ikke er mulighed for at søge dispensation i Halsnæs Kommune.

Derudover angiver skoleforliget, at der skal være en skærpet opmærksomhed på klasser med over 26 elever, samt at der ved skolestart normalt ikke er klasser med mere end 24 elever. Hvis der er klasser med mere end 24 elever ved skolestart, kan skoleleder og skolebestyrelse træffe beslutning om kompenserende tiltag.

I skoleåret 2018/19 er der tre 0. klasser med mere end 24 elever. Der er i alle tre 0. klasser 25 elever, hvoraf den ene er en inklusionsklasse, der derudover har to elever visiteret.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Økonomi

Folkeskolerne i Halsnæs Kommune har siden skoleåret 2018/19 fået tildelt økonomi ud fra en gennemsnitlig klassekvotient på 21,5 elever. Folkeskolerne kan godt have lavere eller højere klassekvotienter. Det giver henholdsvis et behov for at indhente økonomi på andre parametre eller et større økonomisk råderum, der kan kompensere for andre områder. Det er den enkelte folkeskoles ledelse, der inden for Byrådets rammer og skolebestyrelsens principper foretager den økonomiske styring og disponering af skolens midler.

87. Orientering om nye skolebestyrelser 2018

Sagens kerne

I foråret 2018 blev der gennemført skolebestyrelsesvalg på alle folkeskoler i Halsnæs Kommune. Her følger en kort orientering om, hvem der er valgt samt konstitueringen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning

Sagsfremstilling

Der afholdes skolebestyrelsesvalg hvert 4. år i forlængelse af kommunalvalget. I foråret 2018 er der således valgt nye skolebestyrelser på de fire folkeskoler i Halsnæs Kommune. De fleste bestyrelser har dernæst konstitueret sig lige efter sommeren.

Skolebestyrelsernes sammensætning er fastlagt i styrelsesvedtægten for skolevæsenet. Der er seks forældrerepræsentanter (hvoraf en konstitueres som formand), to medarbejderrepræsentanter, to elevrepræsentanter og en ekstern repræsentant fra det omkringliggende samfund. Derudover deltager ledelsen på folkeskolen ved møderne uden stemmeret. Herudover er der valgt suppleanter til forældrerepræsentanterne.

Folkeskolerne har endnu ikke fået udpeget en ekstern repræsentant. Det er endnu ikke alle elevråd, der har konstitueret sig. Når det er sket, så vil der være elevrepræsentanter til alle skolebestyrelser. Det sker i løbet af september.

Skolebestyrelsen på Arresø Skole består af:

- Torben Sørensen - formand

- Søren Hartz - forældrerepræsentant

- Peter Jelstrup - forældrerepræsentant

- Henrik Andersen - forældrerepræsentant

- Mie Mai - forældrerepræsentant

- Thomas Piil - forældrerepræsentant

- Helle van Driel - medarbejderrepræsentant

- Jeanette Nielsen - medarbejderrepræsentant

Skolebestyrelsen på Frederiksværk Skole består af:

- Anni van Hauen - formand

- Catharina Hansen - forældrerepræsentant

- Pia Christiansen - forældrerepræsentant

- Syed Ahmad - forældrerepræsentant

- Bjørk Jeppesen - forældrerepræsentant

- Mark Poulsen - forældrerepræsentant

- Nina Petersen - medarbejderrepræsentant

- Henrik Ernst - medarbejderrepræsentant

- Simon Vinther - elevrepræsentant

- Asker Mortensen - elevrepræsentant

Skolebestyrelsen på Hundested Skole består af:

- Sanne Svankilde - formand

- Lars Fogtmann - forældrerepræsentant

- Henrik Kristiansen - forældrerepræsentant

- Line Holmen - forældrerepræsentant

- Vibeke Andersen - forældrerepræsentant

- Lars Stegman - forældrerepræsentant

- Lene Pedersen - medarbejderrepræsentant

- Aase Rohde - medarbejderrepræsentant

Skolebestyrelsen på Melby Skole består af:

- Anne Louise Sylvest - formand

- Camilla Andersen - forældrerepræsentant

- Anne-Marie Pedersen - forældrerepræsentant

- Tino Uhlott - forældrerepræsentant

- Dorthe Larsen - forældrerepræsentant

- Dorthe Lang - forældrerepræsentant

- Hanne Bjerre - medarbejderrepræsentant

- Henrik Hansen - medarbejderrepræsentant

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Halsnæs Kommune af 26. april 2018.

Høring, dialog og formidling

Skolebestyrelsernes sammensætning fremgår ligeledes af skolernes egne hjemmesider.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

88. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Kommende sager til Udvalget for Skole, Familie og Børn

2. Orientering fra formanden

  • UU-analysen - det videre forløb
  • Evaluering af virksomhedsbesøg

3. Orientering fra områderne

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Bilag

89. Underskriftsark

Beslutning

Protokollen godkendt.

Helge Friis (A), formand

Sarah Lindemann Thøgersen (A), næstformand

Annette Westh (A)

Olaf Prien (F)

Walter Christophersen (O)

Michael Thomsen (V)

Frederik Germann (V)

Sidst opdateret 25. september 2018