Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud



Referat 17.04.2018 kl. 17:00

Medlemmer:

Annette Westh (A)
Frederik Germann (V)
Helge Friis (A)
Michael Thomsen (V)
Olaf Prien (F)
Sarah Lindemann Thøgersen (A)
Walter G. Christophersen (O)

36. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Sag nr. 39, Orientering om analyse af samarbejds- og organiseringsformer af UU i Nordsjælland udsættes til det kommende møde.

Dagsordenen godkendt.

37. Analyse af selvstændiggørelse af Ølsted Skole

Sagens kerne

Administrationen modtog i januar 2018 en bestilling fra skoleforligspartierne på en analyse vedrørende konsekvenserne ved en selvstændiggørelse af Ølsted Skole herunder en genetablering af udskoling. På den baggrund har administrationen i samarbejde med flere fagområder og Arresø Skole fået udarbejdet beregninger, gennemført interviews med mere, der belyser sagen. Analysen fremlægges med henblik på afklaring af de fremadrettede strukturer samt den afledte drifts- og anlægsøkonomi hertil.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at der

1. oprettes 7. klassetrin på Arresø Skole, Ølsted med virkning fra skoleåret 2018/19

2. igangsættes proces med henblik på udarbejdelse af et egentligt beslutningsgrundlag for eventuel selvstændiggørelse af Ølsted Skole med egen udskoling

3. med vedtagelsen af budget 2019-2022 afklares, hvor mange anlægsmidler der afsættes til den resterende klargøring af skolen

4. med vedtagelsen af budget 2019-2022 indarbejdes en øget driftsbevilling til at drive skolen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Der er modtaget høringssvar fra forældre i 6 B på Arresø Skole, Magleblik og kontaktforældrene på vegne af forældre og elever i 6 B på Arresø Skole, Magleblik. Vedhæftet som bilag.

Udvalget anbefaler punkt 1 og 2 og at punkt 3 og 4 (økonomi til anlæg og drift ved selvstændiggørelse) afventer den efterfølgende beslutningssag om eventuelt selvstændiggørelse af Ølsted Skole.

Sagsfremstilling

Analysen belyser konsekvenser ved en selvstændiggørelse af Ølsted Skole ud fra følgende:

- elevtalsudviklingen

- faglige og pædagogiske konsekvenser

- elevernes syn

- økonomiske konsekvenser

- fysiske konsekvenser for anlæg

- de juridiske forhold i sagen.

I analysen er endvidere gennemført interview af MED-udvalget på Arresø Skole, hvor fra pointer er indarbejdet i analysen.

Analysen viser en række fordele og ulemper ved en omorganisering, som administrationen ikke har foretaget en samlet vurdering af. Administrationen henstiller således til, at Byrådet træffer beslutning ud fra den fremlagte analyse.

Elevtalsprognosen viser en markant fremgang i elevtallet på Ølsted matriklen samtidig med en tilsvarende markant nedgang i elevtallet på Magleblik matriklen. I prognosen er der taget udgangspunkt i distrikterne fra inden skolestrukturændringen i 2011, således at det gamle Ølsted skoledistrikt tilknyttes Ølsted, men Magleblik matriklen har distrikt svarende til de 2 tidligere distrikter Magleblik og Kregme. Administrationen anbefaler, at man ved en eventuel selvstændiggørelse tager stilling til den helt konkrete distriktsinddeling.

Den faglige og pædagogiske analyse viser overordnet set dels nogle faglige ulemper ved opdeling af udskolingen, som kan udfordre den faglige kvalitet særligt i forhold til udskolingen, dels nogle fordele i forhold til mulighederne for inddragelse og medindflydelse. Derudover påpeges, at behovet for koordinering og møder vil mindskes ved en selvstændiggørelse.

Eleverne giver et ret entydigt billede af ønske om at kunne fortsætte i udskolingen på Ølsted Skole. Samtidig påpeges også nogle fordele ved at have en samlet udskoling. Særligt muligheden for udskolingslinjer ønskes videreført på begge matrikler.

De fysiske rammer på Ølsted matriklen er udfordrede i forhold til at rumme en udskoling igen. Det skyldes, at der er etableret en række nye funktioner på skolen siden udskolingen blev fjernet i 2011. Der er oprettet medarbejderarbejdspladser på skolen. Derudover er der oprettet 2 mindre specialtilbud: Kvisten og den inkluderende dagbehandling. Derudover blev der etableret et kursuslokale, idet det tidligere kursuslokale på Magleblik blev nedlagt i forbindelse med at Kregme blev nedlagt og overført til Magleblik.

Der er på den baggrund opstillet 2 scenarier for en anlægsløsning på skolen. Det første scenarie indebærer en udvidelse med 4 klasselokaler, således at der ikke laves grundlæggende om på skolens øvrige indretning. Dertil kommer en istandsættelse af madkundskabslokalet samt renovering af overflader.

Det andet scenarie indebærer en omlægning af eksisterende funktioner på skolen særligt SFO'en, hvis lokaler inddrages til klasselokaler, som så kan anvendes til SFO om morgenen og eftermiddagen. Der er aktuelt ca. 120 børn i SFO'en på Ølsted Skole. Kursuslokalet inddrages til klasselokale og i stedet indrettes et mødelokale/fællesrum ved den inkluderende dagbehandling. Derudover indebærer det andet scenarie, at madkundskabslokalet ikke istandsættes, samt at der blot gennemføres nødreparationer af overfladerne.

Hertil kommer, at begge scenarier indebærer nye ventilationsanlæg, nyt låsesystem, bygherrerådgivning med mere.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Høring, dialog og formidling

Hvis der træffes beslutning om at gå videre med en selvstændiggørelse af skolen, så indtræder folkeskolelovens krav til en sådan proces. Det indebærer krav om at beslutningen skal være truffet af Byrådet inden udgangen af marts i det år, hvor ændringen træder i kraft august samme år. Forinden beslutningen skal der være gennemført en 8 ugers høringsproces, som skal være afsluttet senest 4 uger før Byrådet træffer sin endelige beslutning.

Økonomi

En selvstændiggørelse af Ølsted Skole indebærer merudgifter til at drive skolen på sigt. I de første år er midler afsat fra skoleforliget, som dækker hovedparten af merudgifterne ved at selvstændiggøre skolen. Nedenstående tabel giver et samlet overblik over udgifterne.

2018

2019

2020

2021

Udgifter til:

- Mødefora

115.425

277.020

277.020

- Tillidshverv

47.167

113.200

113.200

- Administration

113.792

273.100

273.100

- Ledelse

67.743

162.582

162.582

Udgifter til flere klasser

313.000

1.063.000

1.813.000

2.583.000

Udgifter i alt

313.000

1.291.702

2.638.902

3.408.902

Afsat til matrikelgaranti

-313.000

-1.063.000

-1.813.000

-2.583.000

Afsat til skoleråd med mere

-251.000

-602.000

-602.000

-602.000

I alt

-251.000

-257.873

223.902

223.902

Fra 2020 og frem anslås der at være en merudgift på 224.000 kr. årligt udover det allerede afsatte i skoleforliget. Der tages generelt forbehold for elevtalsudviklingens betydning for ovenstående overslag. Det gør sig særligt gældende for de afsatte midler til matrikelgaranti, som der bør følges op på set i sammenhæng med nye prognoser på området og den faktiske elevtalsudvikling.

Herudover er der udgifter til en tilpasning af anlægsrammen på skolen, hvor der i analysen er fremlagt 2 scenarier. Begge scenarier indebærer en anlægsudgift i 2018 på 712.500 kr. til klargøring af skolen til at kunne rumme 7. klasserne fra august 2018, som er afsat på Byrådsmødet den 22. marts 2018.

De 2 scenarier viser dernæst følgende udgiftsniveauer:

Scenarie 1 – udvidelse af skolen

14.916.250

Scenarie 2 – uden udvidelse

4.447.500

Scenarie 1 indebærer en udvidelse på 350 m2 til 8. og 9. klasserne, som medfører en årlig afledt driftsudgift på 100.500 kr.

Scenarie 2 indebærer, at nuværende funktioner på skolen særligt SFO'en får indskrænket deres nuværende fysiske rammer.

Bilag

38. Omlægning af 2-lærertimer til 2-voksentimer i udskolingen

Sagens kerne

Med vedtagelsen af skoleforliget i Halsnæs Kommune i foråret 2017 blev det besluttet at give mulighed for at omlægge den understøttende undervisning til 2-lærertimer i udskolingen efter bestemmelserne i folkeskoleloven herom. Med baggrund i indmeldte ønsker fra skolerne fremlægges forslag om at give mulighed for at omlægningen kan ske til 2-voksentimer, således at andre faggrupper kan varetage opgaver i udskolingen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender, at der gives mulighed for at understøttende undervisning kan omlægges til 2-voksentimer i udskolingen.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Med folkeskolereformen og den forlængede skoledag blev der givet en mulighed for at dispensere for skoledagens længde ved at ansøge om at nedsætte skoledagens længde ved at konvertere ressourcen til 2-voksentimer. Kompetencen til at godkende ansøgningerne er i Halsnæs Kommune uddelegeret til skolelederen på hver skole.

Godkendelse af ansøgninger skal ske med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Halsnæs Kommune har udarbejdet en vejledning og et ansøgningsskema, som skolerne skal anvende. Godkendelsen kan ske i op til 1 skoleår ad gangen, og der skal ansøges pr. klasse.

Anvendelsen af denne mulighed er i høj grad blevet anvendt på skolerne på mellemtrinnet.

Med indgåelsen af skoleforliget i foråret 2017 i Halsnæs Kommune besluttede Byrådet, at den understøttende undervisning i udskolingen skal konverteres til 2-lærertimer.

Administrationen har modtaget henvendelser fra skoleledelserne, som ønsker at have muligheden for at bringe andre faggrupper i spil, ved at konverteringen kan ske til 2-voksentimer, idet det kan styrke kvaliteten i skolernes opgave med at styrke faglighed og trivsel. Idet det er et element i skoleforliget, så skal Byrådet tage stilling til en ændring heraf.

2 af skoleledelserne ønsker at benytte sig af muligheden i enkelte klasser og timer, hvor de ser, at pædagoger kan have en opgave i forhold til en særlig indsats i enkelte klassers trivsel, samt at der kan etableres et samarbejde med Unge- og Kulturcenteret, således at der bygges bro til aktiviteterne i ungdomsklubben.

2 af skoleledelserne ser positivt på at have muligheden for, men har ikke planer om at bringe det i anvendelse i kommende skoleår, idet de har planlagt forløb med et fagligt fokus i udvalgte fag, som forudsætter lærerkræfter til varetagelse af opgaven.

Administrationen anbefaler på den baggrund, at der åbnes for muligheden for anvendelse af pædagoger og eventuelt andre faggrupper til varetagelsen af 2-voksentimer i udskolingen.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Høring, dialog og formidling

Administrationen har på baggrund af henvendelse fra en skolerne forespurgt de øvrige skoler om deres stillingtagen til emnet.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Anvendelsen af pædagoger i udskolingen vil være ensbetydende med en lavere lønudgift. Administrationen kan ikke anbefale, at der gennemføres en reduktion på baggrund heraf, idet det ikke er alle skoler, der ønsker at benytte sig af muligheden. Derudover vil de skoler, der vil anvende muligheden, gøre det i forskellig grad. Et eventuelt økonomisk potentiale vurderes at være beskedent, idet der vil være tale om lønforskellen på de 2 faggrupper i enkelte timer.

39. Orientering om analyse af samarbejds- og organiseringsformer af UU i Nordsjælland

Sagens kerne

Sagens baggrund

Halsnæs Kommune har i 2016 henvendt sig til de omkringliggende nordsjællandske kommuner med et ønske om at undersøge mulighederne for at indgå et bredere tværkommunalt samarbejde omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ungdommens Uddannelsesvejledning vejleder om ungdomsuddannelser for unge fra 7. klasse og frem til de unge fylder 25 år, hvis de ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

Ungdommens Uddannelsesvejledning er i dag i Nordsjælland forankret i 5 centre, hvoraf alle undtagen Gribskov, er forankret i et tværkommunalt samarbejde:

UU-H: Halsnæs, Hillerød

UU-Gribskov: Gribskov

UU-Øresund: Helsingør, Fredensborg

UU-Vest: Frederikssund, Egedal

UU-Sjælsø: Allerød, Rudersdal, Furesø, Hørsholm.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget

1. tager analysen til efterretning samt

2. udpeger politiske repræsentanter, som kan deltage i et tværkommunalt møde.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Beslutning

Punktet udsat til det kommende møde.

Sagsfremstilling

Gribskov Kommune hjemtog Ungdommens Uddannelsesvejledning fra et tværkommunalt samarbejde med Halsnæs og Hillerød i 2012.

Halsnæs Kommunes henvendelse bundede i følgende overvejelser:

· At UU ses som helt central i forhold til at nå målsætningen om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

· At være undersøgende i forhold til om, der kan opnås kvalitetsudvikling i forhold til vejledningen og UUs øvrige opgaver igennem et udvidet samarbejde

· At sikre relevant opgaveløsning på baggrund af reformerne på uddannelsesområdet

· Et ønske om at hæve kvaliteten i uddannelsesvejledningen til unge indenfor de nuværende budgetter

· At undersøge hvilken organisationsform der bedst understøtter en fortsat høj kvalitet i vejledningen og om muligt en kvalitetsudvikling

· At videreudvikle på en mere effektiv opgaveløsning.

Derudover har regeringens reform ”Bedre veje til uddannelse og job” givet kommunerne mulighed for at organisere den vejledning, der i dag ligger i regi af UU, på nye måder.

Sagens forhold

På et møde i september 2016 blev det blandt direktørerne aftalt at sende en indstilling til politisk beslutning, med henblik på at igangsætte en analyse på tværs af kommunerne udført af et eksternt konsulenthus. Alle kommuner tilknyttet de 5 UU-centre i Nordsjælland blev kontaktet med henblik på at være med i analysen. I februar 2017 besluttede man politisk at sige ja til at deltage i analysen i følgende kommuner: Hillerød, Halsnæs, Helsingør, Fredensborg, Frederikssund og Egedal.

Analysens formål er at belyse for alle de involverede kommuner, hvorledes organiseringen af UU bedst muligt kan understøtte fremtidens behov for vejledning samt uddannelsespolitiske målsætninger både nationalt og kommunalt (se bilag med kommissorium).

Analysens resultat

Analysen er mundet ud i 4 mulige scenarier for den fremtidige organisering og samarbejde på tværs mellem UU centrene. Uddybende fordele og ulemper ved hvert scenarie er beskrevet i bilaget (se bilag med analyse). Brøndum & Fliess har desuden beregnet effektiviseringspotentialerne for de 4 scenarier. Målet har ikke været at lokalisere besparelser, men hvordan man kan løse ledelsesmæssige og administrative opgaver mere hensigtsmæssigt, så der frigøres flere ressourcer til vejledning indenfor eksisterende budgetramme. Derfor er effektiviseringspotentialerne opgjort i hhv. årsværk og kroner (se bilag med vurdering af effektiviseringspotentiale):

1. UU centrene i netværksorganisering
Her bibeholdes den nuværende organisering af UU centrene, eventuelt med få justeringer. Til gengæld etableres forpligtende samarbejdsaftaler mellem kommunerne/UU centrene om udvalgte arbejdsopgaver.
Ulemper er blandt andet udfordringer med udveksling af persondata på tværs, samarbejdsaftaler kan nemmere opsiges, og det kan skabe ujævne samarbejdsflader. Lille om noget effektiviseringspotentiale, der kan omsættes til eksempelvis kvalitetsforbedringer af vejledningsindsatsen.
Fordele er blandt andet stordriftsfordele på fælles opgaver fx ledelsesinformation, større projekter samt kompetenceudvikling.

2. Samling af UU centrene i ét center
Her nedlægger man de eksisterende UU centre og i stedet opretter et nyt samlet center for de kommuner, som ønsker denne løsning.
Ulemper er blandt andet mindre lokal politisk indflydelse, da man vil være nødt til at etablere et kommunalt aktieselskab (§60 selskab).
Fordele er blandt andet stordriftsfordele, stærk ressourcebase på faglighed og øget analysekraft. Effektiviseringspotentiale der eks. kan omsættes til kvalitetsforbedringer af vejledningsindsatsen.

3. Integration af UU vejledningen i kommunens ungeindsats
Her nedlægges de eksisterende UU centre og UU vejlederne hjemtages til de enkelte kommuner, som selv vælger, hvordan uddannelses- og erhvervsvejledningen i regi af UU skal placeres/organiseres internt.
Ulemper er blandt andet udtynding af vejledningskompetencer og manglende mulighed for at optimere på opgaver, som UU fortsat skal løse, blandt andet ledelsesinformation. Lille om noget effektiviseringspotentiale, der eksempelvis kan omsættes til kvalitetsforbedringer af vejledningsindsatsen.
Fordele er blandt andet mulighed for en endnu tættere integration af vejledningen direkte som en del af ungeindsatsen.

4. Organiseringen af UU følger institutionsområderne for FGU
Her samler man UU i et center med de kommuner, som er tilhørende den samme FGU institution. UU får en koordinerende rolle i forhold til målgruppevurderingen til FGU samt samarbejde med FGU skolerne.
Ulemper er blandt andet at UU centrenes samarbejde mellem hinanden nedprioriteres, hvis de tilhører forskellige FGU institutioner eller at grundskolevejledningen ikke får samme fokus.
Fordele er blandt andet at UU får en aktiv rolle i forhold til én handleplan og samarbejde med den kommunale ungeindsats.

Videre proces

Da nogle af scenarierne direkte eller indirekte kan være afhængige af placeringen af FGU institutioner, anbefaler styregruppen for UU analysen, at man i første omgang tager analysen til efterretning, og at en endelig beslutning træffes, når der foreligger en afklaring på FGU. Ifølge tidsplanen fra Undervisningsministeriet, forventer man, at der er en afklaring på FGU i løbet af august 2018.

Styregruppen for UU analysen har drøftet muligheden for at afholde et tværkommunalt møde mellem politiske repræsentanter fra de kommuner, som kunne have interesse i at samarbejde omkring UU. Mødet afholdes medio september 2018 med en præsentation af analysen af konsulentfirmaet Brøndum & Fliess.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 60 og lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. § 9, stk. 2

Analysen af samarbejds- og organiseringsformer af UU ligger indenfor retsgrundlaget for Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

40. Endelig behandling af Styrelsesvedtægt for skolevæsenet

Sagens kerne

Styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Halsnæs Kommune har været i høring. De indkomne høringssvar behandles i sagsfremstillingen med forklaringer samt indarbejdelse af de af administrationen vurderede relevante ændringer. På den baggrund fremlægges et nyt udkast til styrelsesvedtægt til endelig behandling.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender forslaget til Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Halsnæs Kommune.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I styrelsesvedtægten for skolevæsenet er rammerne for skolebestyrelsernes beføjelser og organisering, elevråd, kvalitetsrapport og dialogmøder beskrevet. Derudover giver styrelsesvedtægtens bilag indblik i skolevæsenets kompetencefordeling, skolestrukturen, undervisningens organisering, principper for ferieplan med mere.

I de indkomne høringssvar er der meldt ind med enkelte ønsker til ændringer. De er behandlet i det følgende:

Skolebestyrelsens sammensætning omfatter blandt andet bestemmelse om, at der skal være mindst en forældrerepræsentant fra specialtilbuddet, hvis skolen har specialklasser på mindst 3 klassetrin. Der stilles i høringssvar spørgsmål til hvad der gøres, hvis der ikke er nogen forældre der melder sig. Administration henviser til, at bestemmelsen er den gældende lovgivning på området, som blot er gengivet i vedtægten. Hvis der i al almindelighed mangler forældre til skolebestyrelsen, så afholdes der almindeligvis suppleringsvalg. Administrationen er ikke bekendt med, at det hidtil har været en udfordring at opnå forældrerepræsentation fra specialtilbuddene.

Til dialogmøderne er der fastsat en deltagerkreds, hvor skoleledelsen er fjernet i forslaget. Et høringssvar ønsker at skoleledelsen skal deltage i dialogmøderne. Administrationen har valgt at fjerne skoleledelsen som deltager, idet repræsentanter fra skoleledelsen deltager som del af skolebestyrelsen. Der er på den baggrund ikke foretaget ændringer i forslaget.

Det pædagogiske råd ønskes genindført i et af høringssvarene. Administrationen gør opmærksom på, at ønsket ligeledes fremkom i den dialogproces, der blev gennemført i 2017. Det betød, at der blev formuleret et lokalt løsningsforslag om implementering af pædagogisk råd, som hver enkel skole skulle tage stilling til. Enkelte af skolerne har genindført pædagogisk råd, mens andre ikke har. Administrationen ønsker ikke at fastlægge en ramme for skolerne, der bryder med intentionen fra dialogprocessen omkring et større lokalt råderum og har på den baggrund ikke indarbejdet forslaget om pædagogisk råd i det vedhæftede.

Udpegning af medarbejdere til byggeudvalg påpeges at skulle gennemføres af medarbejderne. Administrationen pointerer, at denne medarbejderudpegning også sker i form af repræsentation fra MED-udvalget. Det er herudover, at skolelederen skal udpege en medarbejderrepræsentant. Administrationen anbefaler at fastholde dette, således at skolelederen har mulighed for at udpege en medarbejder med relevans i forhold til den pågældende bygningsmæssige ændring, idet medarbejderrepræsentationen sker gennem repræsentanten fra MED-udvalget samt arbejdsmiljørepræsentanten.

Rengøringsafdelingen skal tilrettes til Rengøringsvirksomheden. Administrationen har indarbejdet ændringen i det vedhæftede forslag.

Kompetencefordelingsplanen er ændret, således at skolebestyrelsen på en række punkter har fået fjernet kompetencen. Dette skyldes, at Halsnæs Kommune ved gennemgang af den kommunale delegationsplan er blevet opmærksom på, at kompetencen var uddelegeret på nogle punkter, hvor lovgivningen ikke åbner mulighed herfor. Administrationen vurderer ikke det har haft eller vil få indflydelse på de beslutninger, der i øvrigt er truffet på området.

Rammer for klassedannelse, timetal og specialundervisning ønsker en skolebestyrelse at blive hørt i. Administrationen henviser til folkeskoleloven, som ikke angiver en naturlig udtaleret i forbindelse hermed og har på den baggrund ikke ændret i det vedhæftede forslag.

Kompetencen til beslutninger om organisering af modtagerklasser og undervisning i dansk som andetsprog ønskes tydeliggjort i kompetencefordelingsplanen. Administrationen har hidtil tolket det som del af den gældende skolestruktur på linje med specialtilbud, således at det er Byrådet der har kompetencen til beslutning herom. For at tydeliggøre dette har administrationen præciseret det i kompetencefordelingsplanen.

Tilladelse til i særlige tilfælde til et højere elevtal i grundskolens klasser ønsker skolebestyrelsen ligeledes at blive hørt i. Administrationen påpeger, at skolebestyrelsen ikke har udtaleret i henhold til lovgivningen på dette punkt. Byrådet besluttede med vedtagelsen af skoleforliget i Halsnæs Kommune at fastsætte et maksimalt klasseloft på 28 elever. Dermed har Byrådet helt fjernet muligheden uden høring i skolebestyrelserne. Administrationen har på den baggrund ikke foretaget ændringer i forslaget.

Kompetencen til at godkende nye valgfag ønskes uddelegeret fra Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud til skolelederen på den enkelte skole. Administrationen anbefaler denne ændring med henblik på at skabe så smidig og ubureaukratisk sagsgang omkring valgfagene som muligt. Særligt ved skoleårets planlægning kan det være relevant at overveje nye valgfag, som i dag er vanskeliggjort af, at det kræver en politisk behandling, som forsinker processen med minimum en måned. Det giver samtidig skolerne et større lokalt råderum til at udvikle egne valgfag. Folkeskolelovens krav ved formulering af nye valgfag er fortsat gældende selvom kompetencen uddelegeres til skolelederen. Det betyder, at der skal udarbejdes beskrivelser samt mål for de nye valgfag.

Administrationen har indarbejdet ændringen i det vedhæftede forslag.

Skolernes omfang ønskes ændret således, at heldagsskolebetegnelsen udgår, og tilbuddet beskrives med Bøgebjerggård, som er det korrekte navn. Dernæst at beskrivelsen af tilbuddene skal have samme form. Herudover at oversigten opdateres med de beslutninger der har været vedr. placering af specialtilbud på Melby Skole. Administrationen har indarbejdet ændringerne i det vedhæftede forslag. Herudover ønskes periodeklasserne beskrevet. Administrationen har i styrelsesvedtægten udelukkende beskrevet de af Byrådet godkendte specialtilbud, hvortil der kan visiteres elever fra hele skolevæsenet. Derudover har skolerne mulighed for at oprette lokale tilbud til eleverne i eget distrikt. Sidstnævnte omfatter periodeklasser og vil ikke blive indarbejdet i styrelsesvedtægten.

10. klasse ønskes nævnt i forbindelse med skolekode og de specialtilbud er oprettet i 10. klasse. Administrationen har indarbejdet tilføjelserne i det vedhæftede forslag.

Vejlederfunktioner ønskes fastholdt på skolerne. Derudover ses der frem til at blive inddraget i den fremtidige struktur. Administrationen har valgt at fjerne afsnittet om skolekonsulenter, hvori læringsvejlederfunktionen er nævnt. Administrationen fastholder dette med baggrund i, at der fra næste skoleår ikke længere er et fælles læringsvejlederkorps som hidtil.

Børnehaveklassebetegnelsen ønskes ændret til 0. klasse. Administrationen har valgt at fastholde børnehaveklassebetegnelsen, da det er den gældende betegnelse i henhold til folkeskoleloven.

SFO-klubbens åbningstid påpeges at være fra kl. 14-17 eller variere fra dag til dag. Administrationen har taget udgangspunkt i, at skolerne er tildelt økonomi til SFO-klub til en åbningstid kl. 14.30-17. Skolerne har mulighed for at udvide denne åbningstid, så det tilpasses skemaer omlagte understøttende undervisningstimer mm. På den baggrund har administrationen fastholdt, at åbningstiden er fra kl. 14.30-17 i det vedhæftede forslag.

Undervisning i dansk som andetsprog er beskrevet organiseret efter om der er tale om flygtningebørn eller migrantbørn. Denne mulighed fremgår ikke af folkeskoleloven og problematiseres. Administrationen påpeger, at formuleringerne omkring målgrupperne er anvendt som baggrund for en fremtidig model med baggrund i prognoser på området, som angiver behov og deraf afledt økonomisk tildeling. Det er således ikke et udtryk for en differentiering uden stillingtagen til elevernes individuelle behov. Administrationen har på den baggrund lavet en præcisering af afsnittet i det vedhæftede forslag.

Skolekantinerne påpeges at have en uklar ramme med den reducerede tildeling og det vurderes problematisk at de er blevet nedlagt. Overskriften foreslås ændret til madordninger. Administrationen har i forslaget ændret overskriften som ønsket.

Den økonomiske tildeling til SFO og SFO-klub pointeres uhensigtsmæssig at ske ud fra en opgørelse pr. 1. marts. Administrationen gør opmærksom på, at det beror på en misforståelse, idet den økonomiske tildeling er baseret på det kommende elevtal sammenholdt med den gennemsnitlige dækningsgrad for hele året (andel af børn der er tilmeldt SFO). Administrationen har indarbejdet denne præcisering i det vedhæftede forslag.

2-lærertimer i udskolingen ønskes ændret til holdtimer.Administrationen har fremlagt sag herom parallelt med behandlingen af styrelsesvedtægten. Den endelige styrelsesvedtægt konsekvensrettes på baggrund heraf.

Skolebibliotekarer ønskes fastholdt som en del af det pædagogiske læringscenter på skolerne. Administrationen har fjernet betegnelsen i forslaget, idet der ikke længere er et lovkrav på området. Administrationen anerkender, at skolebibliotekarer kan være en naturlig del af det pædagogiske læringscenter, men idet det ikke længere er et krav og idet det pædagogiske læringscenter kan bestå af en række forskellige vejlederfunktioner, så har administrationen ændret formuleringen i det vedhæftede forslag til en mere neutral betegnelse i form af vejlederfunktioner.

De pædagogiske læringscentre ønskes videreudviklet på tværs af skolerne. Administrationen bakker op om, at skolerne fortsætter arbejdet hermed.

Effektmål for de brændende platforme pointeres at have en målsætning i 2017, som foreslås opdateret. Administrationen har indarbejdet ændringen, således at det er en generel målsætning uafhængig af årstal.

Ferieplanen ønskes ændret, således at Frederiksværk Skole og Melby Skole har mulighed for fortsat at lave en fælles ferieplan på tværs af de 2 nye distrikter. Administrationen har indarbejdet forslag hertil i det vedhæftede.

Herudover er der meldt ind med enkelte mindre sproglige og faktuelle rettelser, som er indarbejdet i det vedhæftede forslag.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Høring, dialog og formidling

Forslaget til styrelsesvedtægt for skolevæsenet har været i høring fra 31. januar til 20. marts. Der er indkommet 8 høringssvar; skolebestyrelsen på Hundested Skole, skolebestyrelsen på Arresø Skole, skolebestyrelsen på Frederiksværk Skole, et fælles høringssvar fra bestyrelse og MED-udvalg i Unge- og kulturcentret, MED-udvalget på Arresø Skole, MED-udvalget på Frederiksværk Skole, Halsnæs Lærerkreds samt fra Hoved-MED.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

41. Anlægsregnskab - Hundested Skole

Sagens kerne

Hundested Skole er nu samlet på en matrikel og har været i fuld drift siden august 2017. Anlægsregnskabet afsluttes nu, idet de sidste tilretninger og justeringer er udført.

Anlægsbevillingens frigivelse er sket af flere omgange, i alt svarende til 38.024.300 kr.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender anlægsregneskabet med et mindreforbrug på 429 kr., der tilbageføres til kassebeholdningen.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Korrigeret anlægsbevilling

Endeligt anlægsregnskab

Afvigelse

Udgifter

38.023.871

Indtægter

38.024.300

Netto

429

Hundested Skole er efter renovering og ombygning blevet en moderne og funktionel skole. Skolen er en fuld tosporet skole fra 0- 9. klasse. Her er nye faglokaler, der understøtter læringsmålene efter Fælles mål og folkeskoleloven.

Der er arbejdet med forskellige former for læringsmiljøer, lysindfald og andre funktioner, der understøtter ønsket om muligheden for en alsidig skole, der fremmer gode fællesskaber, muligheder for fordybelse og prioritering af læringscentrerede aktiviteter.

Faciliteterne for personalet er installeret med god plads til arbejdsstationer og "fri tid" i et godt personalerum.

Lov- og plangrundlag

Lov- og plangrundlag

Budget- og regnskabssystem for kommuner

Kommunens Kasse- og regnskabsregulativ, bilag 6.3.

Økonomi

Anlægsbevillingens frigivelse er sket af flere omgange, den 26.01.16, 28.06.17, 02.03.17, 28.03.17 og den 20.12.17, i alt svarende til 38.024.300 kr.

Der er et mindreforbrug på 429 kr., disse noteres tilbageført til kassebeholdningen.

Afledt drift er indeholdt i skolens tidligere driftsbudget - idet der blev taget højde for dette ved samling af de to skolematrikler på en samlet Hundested Skole.

42. Orientering om ressourcepædagoger i dagtilbud

Sagens kerne

Administrationen har i samarbejde med dagtilbuddene lavet en analyse af specialtilbud i dagtilbuddene. På baggrund af denne analyse blev det besluttet at lave ændringer i forhold til tildeling af ressourcer.

Her følger en kort orientering om processen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Annette Westh (A) kunne ikke tage sagen til efterretning.

Sagsfremstilling

Når dagtilbud indtil nu har haft børn med særlige behov, er der i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning lavet en Pædagogisk Psykologisk Vurdering. Denne er sendt til administrationens Visitationsudvalg, som har vurderet sagerne.

Hvis Visitationsudvalget vurderede, at der var behov for støtte, kunne det gives på to forskellige måder:

1. Tildeling af timer med en specialpædagog. Der var ansat 4 specialpædagoger, som havde mellem 5 og 20 timer ugentligt med visiterede børn

2. Tildeling af puljetimer. Dagtilbuddet blev tildelt et antal timer pr. barn ved visitation. Der blev udbetalt 160 kr. pr. visiteret time og dagtilbuddet ansatte selv en medarbejder. Hver tildeling var for en periode på 3 måneder, og derfor blev der ofte ansat uuddannet personale med få ugentlige timer og høj usikkerhed i ansættelsen. Kvaliteten af støtten var derfor svingende.

Analysen pegede på, at det pædagogiske udbytte af puljetimerne var for lille, og at det derfor blev besluttet at omlægge en stor del af ressourcerne på området fra 1.8.2018 ved at ansætte en række ressourcepædagoger med specialpædagogiske kompetencer. Specialpædagogerne er blevet omplaceret til stillinger som ressourcepædagoger, hvis de ønskede det. Puljetimer bliver afskaffet.

Ressourcepædagogerne bliver ansat i de enkelte dagtilbud og skal vejlede og understøtte inkluderende tiltag. Der skal i højere grad være fokus på gruppen end på individet, og der skal arbejdes med at udvikle en pædagogisk praksis, som understøtter alle børns deltagelsesmuligheder.

Specialpædagogerne var før ændringen organiseret i administrationen, som del af Børn, Unge og Læring. Ændringen har også den fordel, at ressourcerne nu er kommet tættere på medarbejderne i Børnehusene. Ændringen betyder også, at spildtid i forbindelse med kørsel mellem institutionerne nu er fjernet.

Ressourcerne bliver fordelt efter sociodemografi og antal enheder i dagtilbuddene. Samlet set bliver der færre timer, da timeprisen er højere og der kun ansættes uddannet personale, men der er en forventning om, at kvaliteten af det samlede tilbud bliver bedre.

Der bliver holdt en lille restpulje tilbage i administrationen, som kan gives ved visitation til den private- og puljeinstitutioner og til dagtilbud, der får børn med meget store støttebehov.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven nummer 748 af 20. juni 2016.

Høring, dialog og formidling

Forud for administrationens beslutning har der været en proces i forbindelse med analysen. Her var dagtilbuddene inddraget.

Sagen har været forelagt Hoved-MED juni 2017.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

43. Orientering om NÆS-klasse

Sagens kerne

Der oprettes en NÆS-klasse på 0. klassetrin på Melby Skole pr. 1. august 2018. Planlægning af uddannelse af medarbejdere, etablering af lokaler samt inddragelse af forældre og personale er i gang.

Her følger en kort orientering om processen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Det er besluttet, at klassen fremover hedder NÆS-klasse fremfor en klasse med Nest-principper. NÆS er taget fra Halsnæs for at tydeliggøre det lokale præg på et kendt princip.

Planlægningsprocessen i forhold til at etablere en NÆS-klasse er i fuld gang.

Ledelsen på Melby Skole laver stillingsopslag, så der kan ansættes personale til start 1.6. I juni måned vil der være tid til uddannelse, indretning af lokaler, overleveringssamtaler med dagtilbud og forældre og forældremøde.

Administrationen i Børn, Unge og Læring, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og ledelsen på Melby Skole er i gang med at planlægge undervisning af personalet i NÆS-klassen. Der vil blive 5 dages fuldtidsundervisning i dagene 6.6-12.6.

Ledelsen på Melby Skole og administrationen er i tæt dialog om istandsættelse af lokaler og indkøb af møbler. Der er dialog med Katrinebjergskolen i Århus omkring leverandører af specielle ting til NÆS-klassen som fx visuelle hjælpemidler og et særligt gulvtæppe.

Der er planlagt forældremøde for forældrene til de autistiske børn den 3.4, hvor de kan få grundig information om tilbuddet. I juni måned bliver der forældremøde for hele kommende 0. årgang.

Administrationen har i samarbejde med ledelsen på Melby Skole udarbejdet i aktivitetsplan, som sikrer kontinuitet og overblik i processen.

Administrationen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har udarbejdet en målgruppebeskrivelse, der er en beskrivelse af tilbuddet og definerer, hvem der er i målgruppen til at blive visiteret til NÆS-klassen.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

44. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Kommende sager til Udvalget for Skole, Familie og Børn

2. Orientering fra formanden

3. Orientering fra områderne

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

45. Underskriftsark

Beslutning

Protokollen godkendt.

Helge Friis (A), formand

Sarah Lindemann Thøgersen (A), næstformand

Annette Westh (A)

Olaf Prien (F)

Walter Christophersen (O)

Michael Thomsen (V)

Frederik Germann (V)

Sidst opdateret 18. april 2018