Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud



Referat 02.05.2018 kl. 15:30

Medlemmer:

Annette Westh (A)
Frederik Germann (V)
Helge Friis (A)
Michael Thomsen (V)
Olaf Prien (F)
Sarah Lindemann Thøgersen (A)
Walter G. Christophersen (O)

46. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenen godkendt.

Præsentation af Mette Sabra, skoleleder på Frederiksværk Skole, Enghaven og Chrstian Wibeck-Nilsson, skoleleder på Melby Skole.

47. Oplæg fra Danske Skoleelever

Sagens kerne

Danske Skoleelever vil præsentere deres politiske oplæg om "Lyst til læring", som handler om tiltag for at skabe en mere motiverende skoledag med et særligt fokus på udskolingen.

Mødedeltagelse ved møde i Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud den 2. maj 2018 kl. 15.35:

Repræsentanter for Danske Skoleelever.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Pjecen Lyst til Læring, politisk oplæg - danske skoleelever - august 2018 blev udleveret.

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

På mødet vil Danske Skoleelever præsentere deres politiske oplæg ”Lyst til Læring”, hvori de kommer med en række konkrete forslag til, hvordan vi kan skabe en mere motiverende skoledag, der giver eleverne lyst til at lære mere – dette særligt med fokus på udskolingen, da det særligt er i udskolingen, at eleverne oplever manglende læringslyst og dalende motivation.

Danske Skoleelever vil holde oplægget ud fra følgende disposition:

  • Hvem er DSE?
  • Hvorfor er vi på besøg?
  • Præsentation af oplægget ”Lyst til læring”
  • Spørgsmål
  • Inddragelse af elever
  • Afslutning

Danske Skoleelever glæder sig til samarbejdet, og håber meget på, at Halsnæs Kommune vil prioritere vores fælles skole i de næste 4 år.

For at starte det samarbejde har Danske Skoleelever inviteret sig selv på besøg til et udvalgsmøde, hvor de gerne vil give bud på en af folkeskolens største udfordringer; Den manglende læringslyst i de ældste klasser.

Danske Skoleelever pointerer i deres henvendelse at: "selvom vi på mange områder har en god folkeskole, så er det også til tider en folkeskole med udfordringer. En af de centrale læringsmæssige udfordringer folkeskolen i dag står overfor, er at udskolingseleverne har bekymrende lav motivation for at lære. Det synes vi i Danske Skoleelever er et kæmpe problem for uddannelsen af vores generation – og en problematik, som vi der kan påvirke skolens indhold må og skal tage meget alvorligt.

Vi har derfor lavet et politisk kompendie med 8 konkrete, billige og implementér bare løsninger på hvordan vi kommer den manglende læringslyst til livs."

Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe 'Det gode skoleliv' gennem en organisation 'Af og for elever'. DSE varetager elevernes interesser overfor politikere, presse og interessenter på skoleområdet. DSE afholder hvert år kurser og arrangementer for over 22.000 elever og de har i skrivende stund over 900 medlemsskoler, fordelt over hele landet.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

48. Læringsplatform skoleåret 2018/19

Sagens kerne

Socialdemokratiet har fremsat et ønske om, at medarbejdernes arbejde med og i læringsplatformen i højere grad gøres frivilligt. Udvalgsformand Helge Friis (A) har derfor bedt administrationen undersøge, i hvilket omfang arbejdet i og med læringsplatformen kan gøres til et tilvalg for den enkelte lærer.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud godkender administrationens oplæg til ramme for arbejdet i læringsplatformen vedrørende skoleåret 2018/19.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Imod stemte: Michael Thomsen (V), Frederik Germann (V) og Walter Christophersen (O) og begærede sagen i Byrådet.

Sagsfremstilling

KL og Staten har indgået aftale om Brugerportalsinitiativet (BPI) i 2015.

Brugerportalsinitiativet skal understøtte, at elever, lærere og forældre oplever en sammenhængende digital folkeskole. Omdrejningspunktet for BPI er, at alle folkeskoler får en læringsplatform ved udgangen af 2017, og fra august 2019 kommer den fælleskommunale kommunikations- og samarbejdsplatform Aula ud til alle skoler. Aula vil i foråret 2020 også blive taget i brug i de kommunale dagtilbud i indtil videre 93 kommuner, herunder også Halsnæs.

I Halsnæs Kommune hedder læringsplatformen Easy IQ. Den har været til rådighed for alle medarbejdere på skolerne siden august 2015. Læringsplatformen står på en Office 365 løsning. Læringsplatformen skal fra august 2019 spille sammen med kommunikationsplatformen Aula.

I Halsnæs skoler er der formuleret en fælles målsætning om, at alle medarbejdere ved skoleårets start august 2018 skal arbejde hjemmevant i og med læringsplatformen, så den bidrager til pædagogiske og didaktiske overvejelser over undervisningen, styrker samarbejdet mellem medarbejdere og øger elevernes løbende indsigt i egen læringsprogression. I skoleåret 2015/2016 og 2016/2017 har opgaven med implementering i overvejende grad ligget på den enkelte skole. Resultatet af denne implementeringsperiode gjorde det meget usikkert, at kravet om "fuld implementering" kunne realiseres ved deadline august 2018. Derfor har der i skoleåret 2017/2018 været igangsat kompetenceudvikling med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, for at nå målet.

Læringsplatformen består af tre moduler: Forløbsplanlægger, Rubricsmodul og Elevplansmodul.

Forløbsplanlæggeren er et digitalt værktøj til at strukturere undervisningsforløb i.
I forløbsplanlæggeren kan den enkelte lærer udarbejde en årsplan for sit fag i klassen. Hvis alle klassens lærere laver årsplan i læringsplatformen, kan elever og forældre se en samlet årsplan for klassens fag i læringsplatformen.

Kommunikationsplatformen Aula vil præsentere elevens skema for elever og forældre. Men indholdet i en ugeplan vil kun fremkomme her, hvis ugeplanen er udfyldt i læringsplatformen. Det betyder, at hvis man ønsker at elever og forældre skal se en ugeplan i Aula, så skal den udfyldes i læringsplatformen.

Rubricsmodulet giver læreren et samlet overblik over de kompetencemål, der er bindende for alle fag – samt over de videns- og færdighedsmål, der er vejledende.

I Rubricsmodulet kan man også selv formulere unikke læringsmål for forløbet.
Hvis læreren bruger Rubrics, vil eleverne som indledning til et undervisningsforløb have mulighed for at evaluere deres udgangspunkt for undervisningen og igen ved afslutningen af forløbet. Således bliver elevens læringsprogression synligt for eleven. Evalueringen vil blive overført til elevplansmodulet. Skolelederne vurderer, at arbejdet med Rubrics også er en måde at give eleverne kompetence til at tage ansvar for deres læringsproces.

Elevplanmodulet samler oplysninger om elevens læring, udvikling og trivsel. Fra 0.-8. årgang dannes en elevplan – enten på baggrund af de oplysninger, der løbende bliver tilgængelige via Rubrics og Læringsforløb – eller ved at medarbejderne udfylder relevante oplysninger om eleven. Oplysninger om elevens fravær er løbende tilgængeligt. Fra 8. klasse ligger desuden uddannelsesplan, uddannelsesparathedsvurdering (UPV), uddannelses portfolio og karakterlister tilgængeligt for elever og forældre i læringsplatformen.

Arbejdet med elevplaner er reguleret af folkeskoleloven, hvoraf det fremgår, at elevplanen skal være digitalt tilgængelig for elever og forældre og revideres minimum en gang årligt. Formålet med elevplanen er at sikre systematisk evaluering og opfølgning på den enkelte elevs læring og udvikling.

Elevplansmodulet lever op til persondataforordningens bestemmelser om opbevaring af følsomme personoplysninger. Sådanne oplysninger må kun opbevares udenfor et sikkert system i op til 30 dage, hvorefter de skal slettes eller makuleres, såfremt de er på papir. Det samme gælder mail.

I den forbindelse er det relevant at henlede opmærksomheden på adgangen til Office 365. Ved nedlæggelsen af SkoleIntra, bliver Office programmerne det fælles fil- og opbevaringssystem. På den enkelte skole bliver det nødvendigt med nye arbejdsgange i forhold til digitalisering af de oplysninger der indtil nu har kunnet findes i notesbøger og i print og kopi, som vedrører kategorien registeroplysninger.

På baggrund af ønsket om større frivillighed i arbejdet med læringsplatformen, peger administrationen på følgende muligheder som ramme om arbejdet med læringsplatformen:

  • Det er pr. 1.8.2018 op til den enkelte medarbejder at træffe beslutning om brug af forløbsplanlægger og rubricsmodul i læringsplatformen.

Skolelederen har kompetence til at vurdere, om læreren med sit valg, lever op til de krav, der er stillet omkring årsplaner, teamsamarbejde og forvaltning af den vejledende læseplan i de forskellige fag. Hvor dette ikke sker, kan lederen anvise et værktøj hertil, fx læringsplatformen.

  • Arbejdet med elevplaner, uddannelsesplaner, uddannelsesparathedsvurdering og uddannelsesportfolio samt formidling af karakterlister og fraværsoversigter skal fremadrettet foregå i læringsplatformen.
    Dette begrundes i, at læringsplatformen er godkendt i henhold til persondataforordningen. Oplysninger om eleverne må kun opbevares i godkendte systemer.
  • Der skal løbende være adgang til undervisning og vejledning i brugen af læringsplatformen, således at alle medarbejdere arbejder hjemmevant i og med platformen. Skolens ledelse og medarbejderne i de lokale pædagogiske læringscentre (PLC) følger løbende op på behov og muligheder for dette, og administration og skoleledelsen er løbende i dialog om, hvordan det ønskede kompetenceniveau opnås.

Kommunikationsplatformen Aula er fortsat under teknisk udvikling hos Kombit og leverandør. Hvis der i kommende skoleår opstår komplikationer i forhold til implementering af Aula, skal rammen evalueres og justeres i forhold til dette.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nr. 1510 af 17. december 2017

Bekendtgørelse om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklassen (Fælles Mål) BEK nr 186 af 05/03/2018

Bekendtgørelse om krav til digitale læreplaner, BEK nr 704 af 23/06/2014

Information om BPI: http://www.kl.dk/Kommunale-opgaver/Born-og-unge/Digitalisering/Brugerportalsinitiativet/

Information om Aula: http://aula.dk/

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

49. Orientering om analyse af samarbejds- og organiseringsformer af UU i Nordsjælland

Sagens kerne

Sagens baggrund

Halsnæs Kommune har i 2016 henvendt sig til de omkringliggende nordsjællandske kommuner med et ønske om at undersøge mulighederne for at indgå et bredere tværkommunalt samarbejde omkring Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ungdommens Uddannelsesvejledning vejleder om ungdomsuddannelser for unge fra 7. klasse og frem til de unge fylder 25 år, hvis de ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

Ungdommens Uddannelsesvejledning er i dag i Nordsjælland forankret i 5 centre, hvoraf alle undtagen Gribskov, er forankret i et tværkommunalt samarbejde:

UU-H: Halsnæs, Hillerød

UU-Gribskov: Gribskov

UU-Øresund: Helsingør, Fredensborg

UU-Vest: Frederikssund, Egedal

UU-Sjælsø: Allerød, Rudersdal, Furesø, Hørsholm.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

1. Tager analysen til efterretning samt

2. Udpeger politiske repræsentanter, som kan deltage i et tværkommunalt møde.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Beslutning

Udvalget tog analysen til efteretning og Olaf Prien (F), Michael Thomsen (V), Walter Christophersen (O) og Helge Friis (A) blev udpeget til politiske repræsentanter til at deltage i et tværkommunalt møde.

Beslutning fra fagudvalg

Punktet udsat til det kommende møde.

Sagsfremstilling

Gribskov Kommune hjemtog Ungdommens Uddannelsesvejledning fra et tværkommunalt samarbejde med Halsnæs og Hillerød i 2012.

Halsnæs Kommunes henvendelse bundede i følgende overvejelser:

· At UU ses som helt central i forhold til at nå målsætningen om, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse

· At være undersøgende i forhold til om, der kan opnås kvalitetsudvikling i forhold til vejledningen og UUs øvrige opgaver igennem et udvidet samarbejde

· At sikre relevant opgaveløsning på baggrund af reformerne på uddannelsesområdet

· Et ønske om at hæve kvaliteten i uddannelsesvejledningen til unge indenfor de nuværende budgetter

· At undersøge hvilken organisationsform der bedst understøtter en fortsat høj kvalitet i vejledningen og om muligt en kvalitetsudvikling

· At videreudvikle på en mere effektiv opgaveløsning.

Derudover har regeringens reform ”Bedre veje til uddannelse og job” givet kommunerne mulighed for at organisere den vejledning, der i dag ligger i regi af UU, på nye måder.

Sagens forhold

På et møde i september 2016 blev det blandt direktørerne aftalt at sende en indstilling til politisk beslutning, med henblik på at igangsætte en analyse på tværs af kommunerne udført af et eksternt konsulenthus. Alle kommuner tilknyttet de 5 UU-centre i Nordsjælland blev kontaktet med henblik på at være med i analysen. I februar 2017 besluttede man politisk at sige ja til at deltage i analysen i følgende kommuner: Hillerød, Halsnæs, Helsingør, Fredensborg, Frederikssund og Egedal.

Analysens formål er at belyse for alle de involverede kommuner, hvorledes organiseringen af UU bedst muligt kan understøtte fremtidens behov for vejledning samt uddannelsespolitiske målsætninger både nationalt og kommunalt (se bilag med kommissorium).

Analysens resultat

Analysen er mundet ud i 4 mulige scenarier for den fremtidige organisering og samarbejde på tværs mellem UU centrene. Uddybende fordele og ulemper ved hvert scenarie er beskrevet i bilaget (se bilag med analyse). Brøndum & Fliess har desuden beregnet effektiviseringspotentialerne for de 4 scenarier. Målet har ikke været at lokalisere besparelser, men hvordan man kan løse ledelsesmæssige og administrative opgaver mere hensigtsmæssigt, så der frigøres flere ressourcer til vejledning indenfor eksisterende budgetramme. Derfor er effektiviseringspotentialerne opgjort i hhv. årsværk og kroner (se bilag med vurdering af effektiviseringspotentiale):

1. UU centrene i netværksorganisering
Her bibeholdes den nuværende organisering af UU centrene, eventuelt med få justeringer. Til gengæld etableres forpligtende samarbejdsaftaler mellem kommunerne/UU centrene om udvalgte arbejdsopgaver.
Ulemper er blandt andet udfordringer med udveksling af persondata på tværs, samarbejdsaftaler kan nemmere opsiges, og det kan skabe ujævne samarbejdsflader. Lille om noget effektiviseringspotentiale, der kan omsættes til eksempelvis kvalitetsforbedringer af vejledningsindsatsen.
Fordele er blandt andet stordriftsfordele på fælles opgaver fx ledelsesinformation, større projekter samt kompetenceudvikling.

2. Samling af UU centrene i ét center
Her nedlægger man de eksisterende UU centre og i stedet opretter et nyt samlet center for de kommuner, som ønsker denne løsning.
Ulemper er blandt andet mindre lokal politisk indflydelse, da man vil være nødt til at etablere et kommunalt aktieselskab (§60 selskab).
Fordele er blandt andet stordriftsfordele, stærk ressourcebase på faglighed og øget analysekraft. Effektiviseringspotentiale der eks. kan omsættes til kvalitetsforbedringer af vejledningsindsatsen.

3. Integration af UU vejledningen i kommunens ungeindsats
Her nedlægges de eksisterende UU centre og UU vejlederne hjemtages til de enkelte kommuner, som selv vælger, hvordan uddannelses- og erhvervsvejledningen i regi af UU skal placeres/organiseres internt.
Ulemper er blandt andet udtynding af vejledningskompetencer og manglende mulighed for at optimere på opgaver, som UU fortsat skal løse, blandt andet ledelsesinformation. Lille om noget effektiviseringspotentiale, der eksempelvis kan omsættes til kvalitetsforbedringer af vejledningsindsatsen.
Fordele er blandt andet mulighed for en endnu tættere integration af vejledningen direkte som en del af ungeindsatsen.

4. Organiseringen af UU følger institutionsområderne for FGU
Her samler man UU i et center med de kommuner, som er tilhørende den samme FGU institution. UU får en koordinerende rolle i forhold til målgruppevurderingen til FGU samt samarbejde med FGU skolerne.
Ulemper er blandt andet at UU centrenes samarbejde mellem hinanden nedprioriteres, hvis de tilhører forskellige FGU institutioner eller at grundskolevejledningen ikke får samme fokus.
Fordele er blandt andet at UU får en aktiv rolle i forhold til én handleplan og samarbejde med den kommunale ungeindsats.

Videre proces

Da nogle af scenarierne direkte eller indirekte kan være afhængige af placeringen af FGU institutioner, anbefaler styregruppen for UU analysen, at man i første omgang tager analysen til efterretning, og at en endelig beslutning træffes, når der foreligger en afklaring på FGU. Ifølge tidsplanen fra Undervisningsministeriet, forventer man, at der er en afklaring på FGU i løbet af august 2018.

Styregruppen for UU analysen har drøftet muligheden for at afholde et tværkommunalt møde mellem politiske repræsentanter fra de kommuner, som kunne have interesse i at samarbejde omkring UU. Mødet afholdes medio september 2018 med en præsentation af analysen af konsulentfirmaet Brøndum & Fliess.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 60 og lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. § 9, stk. 2

Analysen af samarbejds- og organiseringsformer af UU ligger indenfor retsgrundlaget for Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

50. Orientering om ordblindeindsats i skolerne

Sagens kerne

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud ønsker en orientering om lovgrundlag for ordblinde børn og indsatsen i folkeskolerne i Halsnæs Kommune.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning

Sagsfremstilling

I Danmark antager man, at omkring 7 % af befolkningen har læsevanskeligheder. Ordblindhed er den mest almindelige indlæringsvanskelighed hos børn. Der er flere drenge end piger, der har ordblindhed.

Det betyder, at der i gennemsnit sidder 2 elever i hver klasse, der er ordblinde.

Lovgivningen i forhold til ordblinde elever siger følgende:

  • Kommunerne har ansvaret for at give alle elever et fyldestgørende undervisningstilbud
  • Hvis en elev viser tegn på ordblindhed, skal det afklares, om årsagen til elevernes læsevanskeligheder er ordblindhed, så eleven kan få et relevant undervisningstilbud i almenundervisningen. Afklaringen kan ske ved hjælp af Ordblindetesten
  • Skolelederen på den enkelte skole har ansvaret for, at elever der viser tegn på ordblindhed, bliver testet.

Forældrene har august 2017 retskrav på at få deres barn testet for ordblindhed fra marts i det år barnet går i 4. klasse. Retskravet gælder for en testning i skoleforløbet.

Der er aftalt en fælles kommunal testplan i læsning for alle elever fra 0. til 5 klasse. I overbygningen testes med de nationale test. Der er en systematisk opfølgning med læsekonsulent fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, konsulent fra Børn, Unge og Læring samt læsevejleder og skoleleder/faglig leder på den enkelte skole. Det giver et overblik over læsestandpunkter på elevniveau, klasseniveau, årgangsniveau og skoleårsniveau for alle elever fra 0. til og med 5. klasse. Det er læsekonsulenten, der indkalder til disse konferencer.

I udskolingen er det skolen selv, der laver konferencer og hermed følger elevernes udvikling.

De elever, som præsterer dårligst i testene tilbydes individuel testning, og hvis der er grundlag for det, laves der en ordblindetest. Den kan tages fra slutningen af 3. klasse.

Det er den enkelte skole, som vurderer, hvilke tiltag der sættes i gang for elever i læsevanskeligheder, og der er dermed ikke aftalt en fælles standard. Der er meget forskel på skolernes tilbud.

Alle elever har Ipad eller Surface, hvor der er tilgang til Appwriter, som er et læse- og skrivekompenserende program. Eleverne bliver instrueret i at bruge Appwriter, og der er uddannet elever på mellemtrinnet og udskolingen til Appwriteragenter. De uddanner kammerater i brug af programmet. Det er alle elever, som selv bruger App-writer i skolearbejder, fordi de har ordblindhed.

På mødet laver læsekonsulent Dorrit Christensen et oplæg med efterfølgende drøftelse.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 1510 af 14. december 2017 § 3b, stk. 2

Bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og andet specialpædagogisk bistand.

Økonomi

Sagen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Bilag

51. Godkendelse af borgmesterbeslutning om Forberedende Grunduddannelse (FGU)

Sagens kerne

Byrådet skal godkende de nordsjællandske borgmestres anbefaling om at bruge Model 2A og 2B som dækningsområder og anbefalingen om, hvor FGU-institutionen i de to dækningsområder skal placeres.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender de nordsjællandske borgmesteres anbefaling om:

1. At det ene dækningsområde udgøres af Hillerød, Halsnæs, Gribskov, Frederikssund, Egedal, Furesø og Allerød kommuner (model 2A)

2. At det andet dækningsområde udgøres af Helsingør, Fredensborg og Hørsholm kommuner

3. At FGU-institutionerne placeres i Halsnæs Kommune (område 2A) og Helsingør Kommune (område 2B).

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Der er den 13. oktober 2017 indgået politisk aftale om Forberedende Grunduddannelse (FGU). Den nye FGU skal gøre unge under 25 år klar til fagligt, personligt og socialt at gennemføre en egentlig ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Den nye FGU erstatter og integrerer en række af de eksisterende forberedende tilbud. FGU’en vil bestå af tre spor:

· Almen grunduddannelse

· Produktionsgrunduddannelse

· Erhvervsgrunduddannelse

Aftalepartierne er enige om, at undervisningsministeren efter en lokal proces opretter de nye FGU-institutioner som statsligt selvejende institutioner og godkender vedtægterne. For hver institution er der én bestyrelse, én øverste leder, ét regnskab og ét budget. Man forventer ca. 30 institutioner på landsplan. Hver institution kan have ét eller flere udbudssteder (kaldet skoler). Forventningen er, at der vil være ca. 90 skoler på landsplan, hvoraf de 30 udgør hovedsædet for en institution. Aftalepartierne har besluttet, at placeringen af skoler skal tage udgangspunkt i de nuværende placeringer af produktionsskoler og VUC-centre.

Finansiering

Økonomien er således, at hver skole får et grundtilskud på 1,7 mio. kr. (institutionen får ca. 4 mio. kr.). Hertil får institutionen en takst pr. elev på 78.650 kr. og en udslusningstakst på 15.000 kr. Af disse medfinansierer kommunerne 65%. For en kommune koster en elev, der udsluses således ca. 61.000 kr. Hertil kommer, at kommunen skal medfinansiere den skoleydelse, som eleven modtager under skoleopholdet. Skoleydelsen svarer til uddannelseshjælp for uddannelsesparate for de 18+ årige og som er 1.516 kr. for de under 18-årige.

Da der således er betragtelig kommunal økonomi forbundet med opgaven, som skal løses af en selvejende statslig institution, har kommunerne et stort incitament til at ønske så stor indflydelse som muligt med henblik på at opnå så stor effekt som muligt af tilbuddet.

Lokal proces

Den lokale forankring i processen for oprettelse af institutioner og skoler sikres ved, at kommunerne (Kommunekontaktråd - KKR) med inddragelse af de eksisterende institutioner på det forberedende område samt ungdomsuddannelserne kommer med forslag til dækningsområder (dvs. det område, som en institution skal dække) og placering af skoler.

Ved placering af skoler tages udgangspunkt i:

· Tilstrækkeligt elevgrundlag

· Geografisk nærhed til de unge

· Udgangspunkt i eksisterende bygninger

· Sammenhængende fagligt/pædagogiske skolemiljø

· Plads til alle tre spor af FGU

For dækningsområdet gælder hovedreglen, at institutionen så vidt muligt bør dække et område med ca. 470 årselever. Beregningen af årselever er fastsat af Undervisningsministeriet som grundlag for alle kommuner (se bilag 1). Beregningen af årselever tager højde for, at ikke alle elever vil skulle gå på en FGU skole i et helt år.

Den lokale proces for udpegning af institutioner/dækningsområder er fastsat til 4 måneder med start januar 2018 (bilag 2). KKR skal senest den 1. juni 2018 fremsende et samlet notat med ønsker til dækningsområder og forslag til placering af skoler til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter endelig beslutning om institutioner/dækningsområder inden udgangen af august 2018.

Arbejdet i KKR Hovedstaden

Kommunaldirektørkredsen i KKR-Hovedstande (K29) har nedsat en administrativ arbejdsgruppe til at følge og understøtte den lokale FGU-proces. FGU-arbejdsgruppen har udarbejdet høringssvar til lovforslaget og afdækket status for, hvilke kommuner der aktuelt er i dialog omkring placering af institutioner og skoler (se bilag 3 og 4). KL har ligeledes indgivet høringssvar (bilag 5).

Den 7. februar mødtes Hovedstadens borgmestre for at drøfte FGU og muligheder for placering af institutionerne. Blandt borgmestrene var der bred enighed om, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i de unges perspektiv i processen omkring institutionsdannelse og placering af skoler. Der er blevet holdt lokale borgmestermøder blandt de kommuner, som er i dialog, med henblik på at afklare samarbejdsmuligheder i institutionsområderne.

Samarbejdet mellem de nordsjællandske kommuner

Strategisk Uddannelsesforum Nordsjælland (SUN) nedsatte i forsommeren 2017 en arbejdsgruppe på tværs af de 11 nordsjællandske kommuner. Arbejdsgruppen har drøftet scenarier og muligheder samt indhentet datamateriale på antal unge, transportveje og placering af nuværende forberedende tilbud. Arbejdsgruppens dataarbejde har fungeret som grundlag og inspiration for UVM og KL til det materiale, som er udarbejdet for hele landet. SUN har desuden drøftet FGU processen på styregruppemøder i 2017 og 2018.

Et vigtigt spørgsmål for placering af institutioner er, om en kommune kan visitere unge til skoler udenfor sit eget institutionsområde. Især ”grænsekommuner” som Egedal, Rudersdal, Fredensborg og Furesø har brug for at vide, om det vil være muligt. Der forventes ikke at blive helt frit valg, da institutionernes økonomi tager udgangspunkt i, at kommunerne visiterer deres unge til den institution, som kommunen er en del af.

Undervisningsministeren nedsætter en interim bestyrelse for hver institution. Som udgangspunkt udpeger ministeren én kommune i institutionsområdet til interimbestyrelsen, men kommunerne i det nordvestlige områder peger på, at alle kommuner bør være med fra starten. Nedsættelse af interimbestyrelser og ansættelse af institutionsledere finder sted i perioden oktober 2018-marts 2019. Efterfølgende varetages institutionens ledelse af en bestyrelse som repræsenterer kommunerne i institutionens dækningsområde, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og erhvervsskolesektoren. Den midlertidige bestyrelse består af fire medlemmer:

· Formand med erfaring fra selvejende institutioner

· Ét medlem blandt de involverede kommuner

· Ét medlem blandt de involverede produktionsskoler

· Ét medlem blandt de involverede VUC

Formanden udpeges direkte af Undervisningsministeren

FGU institutionsbestyrelsen skal være på mellem 7 og 11 medlemmer, hvoraf fire pladser er reserveret til erhvervsskoler, arbejdsmarkedets hovedorganisationer, samt en medarbejderrepræsentant. Øvrige pladser besættes med en repræsentant fra hver af de kommuner, som indgår i institutionsområdet.

Borgmesterbeslutning

Den 23. april 2018 har borgmestrene i de nordsjællandske kommuner holdt møde, hvor de besluttede at gå videre med model 2, hvor Hillerød, Halsnæs, Gribskov, Frederikssund, Egedal, Furesø og Allerød udgør det ene dækningsområde (Model 2A), mens Helsingør, Fredensborg og Hørsholm (Model 2B) udgør det andet dækningsområde (se bilag 6).

Borgmestrene besluttede derudover, at selve FGU-institutionen i dækningsområde 2A placeres i Halsnæs Kommune, mens institutionen i dækningsområde 2B placeres i Helsingør.

I ansøgningen, der indsendes fra KKR til Undervisningsministeriet den 1. juni 2018, har borgmestrene derudover besluttet at oplyse, at man ønsker at placere en skole på de nuværende produktionsskoler og VUC-centre. I dækningsområde 2A ønsker borgmestrene placering af skoler i hhv. Frederiksværk, Frederikssund, Helsinge og Hillerød. Derudover har Furesø Kommune givet udtryk for, at man ønsker en FGU skole placeret i kommunen på sigt. I dækningsområde 2B ønsker man at placere skolen i Helsingør.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Bilag

52. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Kommende sager til Udvalget for Skole, Familie og Børn

2. Orientering fra formanden

3. Orientering fra områderne

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Oplæg vedrørende tidlig helhedsorienteret indsats vedhæftes som bilag.

Orienteringen taget til efterretning.

Bilag

53. Underskriftsark

Beslutning

Protokollen godkendt.

Helge Friis (A), formand

Sarah Lindemann Thøgersen (A), næstformand

Annette Westh (A)

Olaf Prien (F)

Walter Christophersen (O)

Michael Thomsen (V)

Frederik Germann (V)

Sidst opdateret 2. maj 2018