Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud



Referat 17.01.2018 kl. 16:00

Medlemmer:

Annette Westh (A)
Frederik Germann (V)
Helge Friis (A)
Michael Thomsen (V)
Olaf Prien (F)
Sarah Lindemann Thøgersen (A)
Walter G. Christophersen (O)

1. Godkendelse af dagsorden

Beslutning

Dagsordenen godkendt.

2. Valg af formand

Sagens kerne

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud vælger selv sin formand, og valget ledes af borgmesteren.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Beslutning

Helge Friis (A) blev valgt som formand

Lov- og plangrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 22, stk. 1

3. Valg af næstformand

Sagens kerne

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud vælger selv sin næstformand.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Beslutning

Sarah Lindmann Thøgersen (A) blev valgt til næstformand

Lov- og plangrundlag

Der henvises til bemærkningerne til § 22 i lov om kommunernes styrelse.

4. Forslag til Forretningsorden Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Sagens kerne

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud skal behandle forslag til Forretningsorden for udvalgets virke to gange. Dette er første behandlingen og anden behandlingen sker i forbindelse med udvalgets møde i marts 2018.

Indstilling

Direktionen indstiller, at forslag til Forretningsorden for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud i Halsnæs Kommune godkendes med henblik på 2. behandling på ordinært møde i marts 2018.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Forretningsordenen afstikker retningslinjerne for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds virke i dets møder og sagsforberedende arbejde. Udkastet er, for størstedelens vedkommende, identisk med normalforretningsordenen, jævnfør lov om kommuners styrelse.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommuners styrelse

Høring, dialog og formidling

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbuds Forretningsorden offentliggøres, efter godkendelse, på kommunens hjemmeside

Bilag

5. Forslag til mødeplan for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud 2018-2021

Sagens kerne

Udvalgets møder for 2018-2021 skal fastlægges.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget godkender forslag til udvalgets møder 2018-2021

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Beslutning

Møderne afholdes onsdage 15.30. Mødeplanen godkendt.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet forslag til mødeplan for 2018-2021, som udvalget skal godkende. Mødedatoer er tilføjet i bilag.

Da der i år er et ekstra fagudvalg, sammenlignet med forrige byrådsperiode, har administrationen måtte tænke nyt i forhold til fagudvalgsmøderne. Konkret indebærer det, at der afholdes to fagudvalgsmøder mandag, tirsdag og onsdag. Alle dage afholdes et møde om morgenen og et om eftermiddagen.

I forringe byrådsperiode var torsdag også mødedag, men det har givet konkrete udfordringer dels i form af, at det har været svært at få protokolleringerne fra fagudvalg med til Økonomiudvalgets møde, dels at rigtig mange KL arrangementer afholdes torsdag og fredag. Det gælder fx delegeretmøde.

For så vidt angår byrådsmøderne, foreslås de fremadrettet afholdt torsdage. Dels vil det give administrationen bedre tid til at indhente yderligere oplysninger til sager mellem Økonomiudvalg og Byråd, hvis der har været spørgsmål fra Økonomiudvalgets møde, dels minimeres det administrative ressourceforbrug, idet torsdage i forvejen er en lang arbejdsdag på Rådhuset.

For så vidt angår møderne i 2018 er der forsøgt at tage højde for KL arrangementer, helligdage, 1. maj og 5. juni.

Lov- og plangrundlag

Lov om kommuners styrelse

Bilag

6. Introduktionsprogram for udvalget

Sagens kerne

Direktionen foreslår, at udvalget får en overordnet introduktion til området, samt drøfter introprogram og ønsker til det kommende udvalgsarbejde, på udvalgets første møde.

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget drøfter introforløbet og tager orienteringen til efterretning.

Indstilling 16. januar 2018, pkt. 7:

Direktionen indstiller, at udvalget drøfter introforløbet og tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Beslutning fra fagudvalg

Udvalget for Miljø og Plan, 15. januar 2018, pkt. 6:

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Udvalget for Erhverv og Beskæftigelse, 16. januar 2018, pkt. 7:

Taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Det er indstillet fra direktionen, at udvalget på de første tre møder har en række punkter på dagsordenen, som tilsammen udgør udvalgets introforløb. Udvalget skal selv vedtage introforløbet og kan derfor vælge at tilrettelægge det, som det passer bedst ind i udvalgets mødeplan. Det kan ske under hensynstagen til omfanget af øvrige dagsordenspunkter på udvalgenes møder, ligesom udvalget kan vælge at fjerne eller tilføje nye dagsordenspunkter. Det samlede udkast til introduktionsprogram for fagudvalg og Byråd er vedhæftet. Bemærk, at introduktionsprogrammet har undergået en mindre justering, siden det blev udsendt til Byrådet den 15. december 2017. Der er flyttet et introduktionspunkt fra første til andet byrådsmøde. Det drejer sig om en orientering fra direktør/chef om politikker og strategier på det pågældende udvalgsområde. Justeringen er sket under hensynstagen til, at de fleste udvalg har en stor mængde sager, som skal behandles på det første udvalgsmøde. Dermed er der i det justerede forslag til introduktionsprogram afsat cirka en time til introduktionselementer på hvert af de første tre udvalgsmøder.

Direktionen foreslår, at følgende punkter gennemgås/drøftes på udvalgets første møde:

1. Overordnet introduktion til områderne ved chef/fagdirektør

Fakta om områderne, herunder overordnet økonomisk ramme fordelt på områder, antal virksomheder/ansatte, hvilke råd/nævn/andre interessenter, der samarbejdes med, overordnede rammer for området fra centralt hold.

2. Introprogram for udvalget

Med udgangspunkt i direktionens udkast til introduktionsprogram drøftes, om planen kan tilgås, eller om der skal ske justeringer.

3. Medlemmernes ønsker og visioner

Medlemmerne drøfter visioner og ønsker til det kommende udvalgsarbejde, herunder ønsker til mødeform/mødekultur.

Bilag

7. Introduktion til Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Sagens kerne

Som del af en samlet introduktion til udvalgets område, så gives der i denne sag en overordnet introduktion til området i form af fakta om området herunder økonomi, dialogfora samt hvilke rammer fra stat og regering som området er underlagt.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Vedlagt sagen er bilag med oplæg som gennemgås på mødet i Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Oplægget omfatter et organisationsdiagram for Børn, Unge og Læring med navne på de aktuelle ledere på området. Organisationsdiagrammet omfatter således dagtilbud, folkeskoler, Unge- og kulturcentret og staben i Børn, Unge og Læring.

Dernæst er der fremlagt nogle udvalgte nøgletal for området i form af:

- den samlede økonomiske ramme for området og fordelt på dagtilbud, skoler og Unge- og kulturcentret

- antal børn/elever i dagtilbud, skole, SFO og 10. klasse

- antal medarbejdere i dagtilbud og skole

- antal ledere i dagtilbud og skole

- antal/andel børn/elever i private tilbud

- antal og type af udvalgssager i det tidligere Udvalg for Skole, Familie og Børn opgjort i 2017

Dialogfora i form af dialogmøder, § 17 stk. 4 udvalg, elevråd, ungeråd og tværfagligt dialogforum er nævnt i oplægget.

Der er følgende specifikke lovrammer gældende for udvalgsområdet:

- Dagtilbudsloven

- Folkeskoleloven

- Ungdomsskoleloven

- Lov om musik

Derudover er der de generelle lovrammer så som forvaltningsloven, forældreansvarsloven og serviceloven.

Endelig er de overordnede fælles indsatser på området en del af den samlede overordnede introduktion.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Bilag

8. Drøftelse af introprogram for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Sagens kerne

Der er udarbejdet et forslag til introduktionsprogram for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud dels med en plan for Børne- og ungetopmødet, dels med en plan med besøg på virksomhederne på området i sammenhæng med udvalgets møder.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud godkender introduktionsprogrammet.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Der afholdes Børne- og Ungetopmøde en gang årligt i Aalborg med deltagelse af politiske udvalg, forvaltninger samt ledelser fra skole og dagtilbud fra de fleste af landets kommuner. Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud fra Halsnæs Kommune deltager ligeledes. I forbindelse med deltagelsen i Børne- og Ungetopmødet er planlagt et besøg på en skole i Århus med et oplæg om nestklasser.

Programmet for dagene omkring Børne- og Ungetopmødet er som følger:

31. januar

• Introduktionsmøde kl. 9-10.55 på Halsnæs Rådhus

• Introduktion af virksomheder og stab v/Henrik

• Oversigt over indsatser og projekter v/Henrik

• Status på skoleforliget v/Henrik og Claus

• Status på dialog om dagtilbud v/Henrik

• Besøg på Katrinebjergskolen i Århus vedr. Nestklasser kl. 14-15.45 den 31. januar 2018.

1.2 og 2.2 Konferencedage i Aalborg Kongrescenter

Link til foreløbigt program.

Derudover er der planlagt besøg på virksomhederne i Børn, Unge og Læring i forbindelse med afholdelsen af udvalgsmøderne og således at møderne i vid udstrækning afholdes på virksomhederne.

Planen herfor er vedlagt.

Besøgene er fordelt i geografiske områder og efter omfang af afdelinger der skal besøges pr. gang. Derudover er besøgene forsøgt datosat i forhold til hvornår ny organisering træder i kraft med mere. Der vil være gennemført besøg i alle områdets virksomheder i løbet af ca. 1 år.

Der skal være opmærksomhed på logistikken i forbindelse med besøgene. Et alternativ til afholdelse af udvalgsmøderne på virksomhederne er at afholde dem på rådhuset og i stedet gennemføre besøgsrunder på virksomhederne på andre dage.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Bilag

9. Beslutning om udvidelse af specialtilbud til elever med autismespektrumforstyrrelser

Sagens kerne

Der er en stigning af elever med autismespektrumforstyrrelser i Halsnæs Kommune, og dermed også et stigende behov for specialpædagogiske skoletilbud til disse elever. Dette medfører en stigende udgift til specialskoler, hvoraf en del ligger udenfor Halsnæs Kommune. Der er behov for at oprette flere pladser, da der er større efterspørgsel end udbud i øjeblikket.

Behovet for skolepladser til elever med autismespektrumforstyrrelser har været stigende i en årrække og det ser ikke ud til, at denne stigning er aftagende. Halsnæs Kommunes interne tilbud til elever med autismespektrumforstyrrelser, Basen, har i dette skoleår 30 pladser, hvilket er maxkapacitet i forhold til de fysiske rammer.

Elevtilgangen for elever med autismespektrumforstyrrelser er større end elevafgangen næste skoleår, da der kun er tre elever, som forlader Basen til sommerferien. På nuværende tidspunkt er 10 elever visiteret til et autismetilbud, som enten er på venteliste eller til skolestart 1. august 2018. Med visitationen i januar og eventuelle tilflyttere tegner sig et behov for at skabe samlet 15-18 nye pladser til elever med autismespektrumforstyrrelser i det kommende skoleår.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender oprettelsen af

  1. En ny Baseklasse med indskolingselever
  1. En 0. klasse som arbejder efter Nestprincipper i Halsnæs Kommune fra skoleåret 2018/19.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Olaf Prien (F) stillede følgende ændringsforslag:

Oprettelsen af en nye Baseklasse med indskolingselever.

Igangsættelse af en proces, som kan føre til en ny indskolingsklasse, som arbejder efter Nestprincipper i Halsnæs Kommune fra skoleåret 2019/20. Medarbejdere og skolebestyrelse på den pågældende skole bliver involveret og hørt. Den konkrete udformning, klassestørrelse og antal børn med autismespektrumforstyrrelser bliver planlagt, byggende på erfaringer fra Basen på Magleblik og lignende tilbud.

For stemte: Olaf Prien (F)

Imod stemte: Helge Friis (A), Sarah Lindemann-Thøgersen (A), Annette Westh (A), Walter Christophersen (O), Michael Thomsen (V) og Frederik Germann (V)

Forslaget faldet.

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Stigningen i antallet af børn med autismespektrumforstyrrelser betyder, at der er behov for at etablere flere skolepladser i Halsnæs Kommune til denne elevgruppe. Hvis ikke der oprettes skolepladser i Halsnæs Kommune til denne målgruppe, vil det blive nødvendigt at købe pladser i de omkringliggende kommuner. Halsnæs Kommune kan med en udvidelse skabe endnu et tilbud, som er af pædagogisk høj kvalitet, og samtidig giver eleverne mulighed for skolegang i deres nærmiljø (kommune), og dermed give eleverne bedre mulighed for kammeratskaber med klassekammerater samt deltagelse i sports- og foreningsaktiviteter. Dette er sværere, når eleverne har en lang daglig transport til og fra skole i andre kommuner.

Det er endvidere hensigtsmæssigt at skabe gode specialpædagogiske læringsmiljøer i tilknytning til folkeskolerne, således at kommunen får en stigende grad af specialpædagogiske kompetencer, som også kan komme almenmiljøet til gavn.

De nye pladser foreslås delt op i to mindre tilbud:

1. En 0. klasse med nestprincipper

2. En Basegruppe med indskolingsbørn.

0. klasse med nestprincipper

Begrebet Nestklasse kommer fra New York, og det er Århus Kommune, som har bragt konceptet til Danmark. De er nu i gang med år 2 med Nestklasser i en folkeskole.

En Nestklasse er en klasse i en folkeskole, som består af 16 elever, hvoraf de fire elever har vanskeligheder indenfor autismespektret. Klassen undervises altid af to voksne.

Det særlige ved en Nestklasse er, at hele klassen undervises ud fra en ramme, som tilgodeser eleverne med autismespektrumforstyrrelser. Det vil sige, at der er en meget klar og tydelig ramme for al undervisning, stor forudsigelighed og meget visuel understøttelse af elevernes ønskede adfærd i klasserummet. De betyder, at der hænger plancher i klasserummet, hvor eleverne understøttes og huskes på rutiner og handlemåder i forhold til daglige gøremål.

Denne ramme er nødvendig for, at eleverne med autismespektrumforstyrrelser trives, og erfaring viser, at mange børn i almene klasser også profiterer af at have en tydelig ramme. De elever, som ikke har brug for denne ydre styring, vil blot se bort fra det, og forstyrres dermed ikke af rammen.

Eleverne i Nestklassen undervises som udgangspunkt sammen, men da der er to voksne, er der mulighed for holddeling. Dette bruges til særlig træning af fx sociale færdigheder for eleverne med autismespektrumforstyrrelser, da denne gruppe elever ofte er udfordret på dette punkt. Temaerne tages så efterfølgende ind i klassen, hvor det bliver en del af klassens sprog og hverdag. Der er også mulighed for holddeling med fokus på andre behov, som fx læsning, matematik eller andet.

I Nest-rammen er almenpædagogik og specialpædagogik tænkt sammen, og erfaringerne fra Nestprogrammet er, at både elever med autismespektrumforstyrrelser og uden udvikler sig faglig, socialt, personligt og adfærdsmæssigt.

Grundtanken ved at lave en Nestklasse er at undervise alle elever i nærmiljøet (kommunen), og at der dermed bliver større mulighed for at skabe venskaber også udenfor skolen i en Nestklasse end for elever i specialskoler udenfor kommunen. Elever skal dermed heller ikke have lange ture i taxa til og fra et skoletilbud udenfor kommunen. Erfaringer viser desuden, at elever med særlige behov, som undervises i eller tæt på almenmiljøet, har større sandsynlighed for at kunne fortsætte deres uddannelse i det almene uddannelsessystem.

Nestprogrammet kan også bruges som et skoleudviklingsprojekt, hvor ambitionen er at styrke og udvikle den almene pædagogik gennem viden om specialpædagogik. Det kan dermed også være en ramme, hvor elementer fra Nestklasserne kan bruges i alle andre klasser, og der kan dermed skabes sammenhæng i mellem klasser og klassetrin ved at skabe en tydelig ramme og ydre styring, som er nødvendig i arbejdet med robusthed.

At lave en Nestklasser er dermed en innovativ måde at lave inklusion på, hvor alle børns behov samtænkes i den fælles ramme. Ved at samtænke specialpædagogik og almen pædagogik opnås der særlige pædagogiske kompetencer i Halsnæs Kommune, som vil være til gavn for alle børn og udviklingen af det almene skolemiljø.

Børn, Unge og Læring indstiller til, at der bliver oprettet en 0. klasse i Halsnæs Kommune, som arbejder med nestprincipper. Nestklasse er en beskyttet titel, som kræver uddannelse og supervision af teamet i Århus Kommune i et 2-årigt forløb. Det påtænkes, at uddannelse og supervision skal varetages af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Halsnæs Kommune, og derfor må betegnelsen "Nestklasse" ikke bruges. I Halsnæs Kommune omtales tilbuddet derfor "en klasse med Nestprincipper" indtil tilbuddet får et navn.

Basegruppe

Basens fysiske kapacitet er fuldt udnyttet på nuværende tidspunkt, og da det er yderst vigtigt, at et Basetilbud opleves som en mindre og meget struktureret ramme, er det ikke hensigtsmæssigt at udvide yderligere. De fysiske rammer giver heller ikke mulighed for at indrette pladser til flere elever.

Der ses derfor et behov for udvidelse af Basepladser til elever med autismespektrumforstyrrelser med en anden fysisk placering end Basen på Magleblikskolen. Den pædagogiske ramme og målgruppe skal være den samme, som der arbejdes med på Basen, men under ledelse af skolelederen på den nye skole, som tilbuddet placeres på.

Basegruppen er et tilbud til elever, som ikke kan have en hel skoledag i en klasse, men har brug for en mindre ramme med mulighed for flere individuelle tilrettelagte pædagogiske tiltag.

Det foreslås, at både Basegruppen og 0. klasse med nestprincipper placeres på Melby Skole. Melby skole er den eneste af kommunens skoler, som ikke har et specialtilbud, og Melby Skole har en 0. årgang til næste skoleår, hvor elevtallet gør det muligt at arbejde med lave en klasse med 16 elever uden at skulle oprette en ekstra klasse.

Ved at placere et specialtilbud på Melby skole gives der flere ressourcer til en mindre skole, og skolens medarbejdere får et specialpædagogisk kompetenceløft, som også vil være til gavn for almen miljøet på skolen.

Det ses hensigtsmæssigt at placere de to nye tilbud på samme matrikel, da der kan være en samtænkning af personaleressourcer og kompetencer, og dækningen med specialpædagogiske kompetencer i ydertiderne og ferieperioder kan samtænktes for de to tilbud.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 989 af 23. august 2017.

Konsekvenser

Oprettelse af en 0. klasse med nestprincipper betyder, at klassestørrelsen er låst. Der kan derfor komme en skæv fordeling af elever, hvis der er flere elever, som flytter til.

Det er tanken, at det er samme skole, som skal arbejde med klasser med nestprincipper i en årrække, og det er ikke til at vurdere, om der kan laves en klasse med nestprincipper uden at oprette en ekstra klasse på fx Melby Skole i 2019. Det kan betyde, at der nogle år ikke er en økonomisk potentiale i at lave en klasse med nestprincipper. Det vil dog ikke være dyrere at oprette en klasse med nestprincipper end at oprette Basepladser til eleverne.

Det vil være af stor betydning, at klasserne, som arbejder efter nestprincipper ligger på samme skole, så erfaring og kompetence på stedet kan bruges til at videreudvikle tilbuddet.

Forældrene får mulighed for at tilkendegive deres ønsker i forhold til at få deres barn i 0. klasse med nestprincipper. Det kan dog være, at nogle forældre, som ikke har ønsket dette, får deres i barn i en klasse med nestprincipper, når fordelingen af elever finder sted. Det kan være fordi, for få forældrene har ønske 0. klasse med nestprincipper eller af hensyn til dannelsen af homogene klasser.

Ved oprettelse af en 0. klasse med nestprincipper og en ny basegruppe vil der blive behov for nyansættelser. For at kunne være klar med de nye tilbud, skal der være en ansættelsesproces, der kan afvikles, så de nye medarbejdere kan starte op pr. 1.6. Det er nødvendigt for at kunne lave kompetenceudvikling og gøre tilbuddet klar til opstart 1. august.

Der vil være et behov for løbende kompetenceudvikling og supervision i forhold til målgruppen.

En stor del af elevsagerne har allerede været på visitation og resten af sagerne forventes på visitation i starten af januar. Forældrene har fået besked om, at de vil få en afgørelse med skoleplacering tilsendt seneste 1. marts. Da det er udsatte børn, som skal starte i tilbuddene, har det stor betydning for både børn og forældre, at de har haft mulighed for at forberede sig på den nye hverdag, da der venter 1. august.

Høring, dialog og formidling

Der har været en indledende dialog med ledelsesteamet på Melby Skole omkring oprettelse af en Basegruppe og en 0. klasse med nestprincipper.

Skolebestyrelserne bliver ligeledes medinddraget.

Forældrene på 0. årgang med en klasse med nestprincipper bliver informeret om nestprincipperne og baggrunden for projektet ved et forældremøde. Forældrene får mulighed for tilkendegive, at de ønsker at deres barn kommer i 0. klasse med nestprincipper. Administrationen vurderer efterfølgende om der er følgeskab fra forældrene i forhold til at oprette en 0. klasse med nestprincipper. Hvis det er tilfældet, vil administrationen lægge sagen op i udvalget som en orienteringssag i marts. Er der tvivl om følgeskabet, vil sagen blive lagt op som en beslutningssag på mødet i marts.

Skoleledelserne bliver inddraget i processen omkring oprettelsen af en 0.klasse med nestprincipper og den pædagogiske tænkning, som ligger bag. Når den endelig placering er besluttet, er det skoleledelsen på den pågældende skole, som i samarbejde med PPR og forvaltning planlægger proces for inddragelse og efteruddannelse af medarbejdere.

Alle skoleledelser bliver inddraget i processen i forhold til planlægning af efteruddannelse, således at alle skoler får mulighed for at deltage i den almene del af uddannelsen, hvis de ønsker dette.

Oprettelsen af en 0. klasse med nestprincipper behandles endvidere på Hoved-MED.

Administrationen ønsker at vurdere forældrenes og skolens følgeskab i forhold til oprettelse af en 0. klasse med nestprincipper. Såfremt administrationen vurderer, at der i forhold til følgeskab er et fornuftigt afsæt til at gå videre med projektet, så får udvalget en orienteringssag på marts mødet. Såfremt administrationen vurderer, at følgeskabet skaber usikkerheder i forhold til projektet, så præsenteres udvalget for en beslutningssag i marts.

Økonomi

Økonomien til driften af en klasse med nestprincipper og en ny basegruppe tages fra specialskolebudgettet.

Økonomi klasse med nestprincipper:

Ialt skønnes driften af en klasse med nestprincipper at koste 1,6 mio. kr. pr. år – hvilket er 0,9 mio. kr. mere end driften af en almen klasse.

Det er udgiften ved at have en ekstra lærer/pædagog i klassen, og en ekstra voksen i SFO. Beregningerne er lavet for en klasse med nestprincipper på 0. årgang. Driftsomkostningerne i 1.-3. klasse er lidt højere.

Alternativet til en klasse med nestprincipper for de 4 elever vil enten være Basen eller en ekstern specialskole som fx Harløse Skole. Besparelsen for 4 elever i en klasse med nestprincipper kontra Basen er 0,55 mio. kr. pr. år.

Besparelsen for 4 elever i en klasse med nestprincipper i stedet for Harløse Skole er 1,1 mio. kr. pr. år.

For at opnå en besparelse, er det en forudsætning, at oprettelsen af en klasse med nestprincipper ikke betyder, at der skal oprettes en ekstra klasse på årgangen. Hvis der skal oprettes en ekstra klasse forsvinder det økonomiske potentiale.

Økonomi ny Basegruppe

Driften af en baseplads er cirka 140.000 kr. billigere pr år end en plads på en ekstern specialskole som fx Harløse Skole. Kørslen internt i kommunen er også billigere end kørsel til Harløse.

En baseplads koster 365.000 kr. årligt pr. elev.

Ved at oprette en klasse med nestprincipper og en basegruppe vil behovet for at tilkøbe pladser udenfor kommunen falde.

Der vil også være en besparelse på kørsel. Denne kan ikke beregnes på nuværende tidspunkt, da der ikke er kendskab til de konkrete elever. Besparelsen vil afhænge af, om det samlede antal elever som køres ud af kommunen falder, hvilket det forventes at gøre.

Der forventes til etablering af undervisningslokale både til indkøb af møbler og særlige specialpædagogiske materialer. Der vil, særligt i opstarten, være en udgift til kompetenceudvikling. En del af denne kan forestås af PPR, men det vil være nødvendigt at hente eksterne undervisere ind. Omfanget af dette er endnu ikke afdækket.

Samlet betyder det, at de økonomiske potentiale er svært at fastlægge, da udgifter til kompetenceudvikling og etablering ikke kan fastlægges endnu. Det vurderes dog, at det samlet set er billigere at have lokale tilbud end at benytte eksterne tilbud.

Det skal bemærkes, at selvom etablering af pladser i Halsnæs Kommune til børn med autismespektrumforstyrrelser vil give en besparelse på udgifterne til denne gruppe elever, så vil det ikke have stor indflydelse på det samlede specialundervisningsbudget. Antallet af elever med specialundervisningsbehov kun på skoledelen er ikke stedet de sidste år, men økonomien på specialundervisningsområdet har været presset af udgifter til børn, der gennem familieafdelingen er visiteret til dagbehandling, opholdssteder eller andre private døgntilbud. Langt de fleste af disse børn og unge modtager også specialundervisning.

10. Videre proces om skolebyggeri

Sagens kerne

Sagen beskriver status for arbejdet med ny skole i Frederiksværk. Sagsfremstillingen og indstillingerne om valg af grundlag for det videre arbejde er baseret på to vedlagte notater om:

1) Forhistorie og vurderinger af behov for renovering af Enghaveskolen eller anlæg af ny skole i Frederiksværk (de hidtil udarbejdede rapporter, powerpoints og notater er bilagt)

2) Proces for det videre arbejde med forberedelse af byggeprogram til ny skolen (inkl. procesplan som bilagt).

Indstilling

Direktionen indstiller, at den videre proces med forberedelse af ny skole i Frederiksværk baseres på:

1. At der arbejdes videre med forberedelse af byggeprogram og udbud af en ny skole i Frederiksværk til erstatning for Enghaveskolen, og at der ikke arbejdes videre med at detaljere omkostningerne ved en renovering af den eksisterende Enghaveskole

2. At anlægsprojektet udbydes i totalentreprise, herunder at der senere udarbejdes et forslag til dommerkomité til politisk godkendelse

3. At planen for politisk involvering, som beskrevet i notatet om proces for projektet, godkendes.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Kommunaldirektør Anders Mørk Hansen deltog i behandling af sagen.

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Der er igangsat en proces med forberedelse af byggeprogram for ny skole i Frederiksværk med udgangspunkt i budgetaftalen for 2018 og den præsentation, der var af bygningsproblemer og mulige løsninger ved renovering og nybyg på budgetseminaret. Projektet bygger på de forudsætninger om, hvor mange børn skolen skal rumme, kvadratmeterpriser, trafikale forhold med videre, som var opsummeret i materialet til budgetseminaret, og som er beskrevet i det vedlagte notat om forarbejde og vurderinger i forhold til ny skole eller renovering.

Konklusionen på det omfattende arbejde, der er foretaget med afdækning af indeklima og bygningstekniske problemer ved den eksisterende skole og omkostningerne ved at bygge nyt, er, at man med relativt små ekstra omkostninger kan få meget bedre rammer for læring ved at bygge nyt end ved at renovere de eksisterende bygninger. Læringen er også, at det kan betale sig at bygge i ordentlig vedligeholdelsesvenlig kvalitet og at have bedre styr på bygningernes tilstand. Derfor er der lagt op til at bygge ny skole i kvalitetsmaterialer.

Hvis det ønskes, kan der, som det også fremgår af notatet, godt ses nærmere på omkostningerne ved at renovere. De nuværende vurderinger, som bygger på ekstern rådgiverbistand og solid viden om håndværkerpriser i området, vurderes imidlertid at være ret robuste. Processen for udbud af et renoveringsprojekt samt indkvartering i pavillioner i renoveringsperioden kan også beskrives nærmere, hvis det ønskes. Det kan ske parallelt med forberedelsen af byggeprogram og udbud af ny skole, men det vil trække kræfter fra administrationen, som vil forsinke procesplanen.

I den politiske debat om et eventuelt nyt skolebyggeri har der været nævnt flere placeringsmuligheder. Administrationen arbejder videre med placeringsmuligheder i forhold til trafikale forhold, jordbundsforhold, lokalmiljø og så videre.

I notatet om proces for projektet er der lagt op til, at det udbydes som totalentreprise. Det sker for at sikre en mere sammenhængende proces mellem udformning af byggeriet og den efterfølgende projektering og udførelse. Samtidig sparer det tid i byggeprocessen. Totalentrepriser er den typiske udbudsform ved denne størrelse projekter i kommunerne og staten. Administrationen har erfaring for, at lokale virksomheder også har mulighed for at være med på totalentrepriser, enten som ansvarlige for entreprisen eller som underleverandører. Hvis der skal vælges en anden udbudsform, skal procesplanen lægges om, hvorfor det er vigtigt at få det afklaret nu.

Notatet om proces, og den procesplan der er vedlagt som bilag, beskriver den politiske involvering i projektet. Det vil både være ved de vigtigste milepæle i projektet, ved repræsentation i dommerpanelet og ved en løbende orientering om fremdrift i projektet. Der vil desuden blive sikret en grundig inddragelse af interessenter omkring skolen med udgangspunkt i de erfaringer, der har været omkring de seneste skolebyggerier.

Konsekvenser

Administrationen kan arbejde videre inden for de rammer, der er beskrevet i indstillingerne og notatet.

På udvalgets og Byrådets næste møde i marts/april vil der blive forelagt en ny sag med forslag til konkretisering af projektet på baggrund af blandt andet nye børnetal, forslag til placering og forslag til temaer for skolen.

Høring, dialog og formidling

Det anbefales, at skoleledelsen og chefen for Børn, Unge og Læring giver en generel orientering om processen for skolebyggeri til medarbejdere og forældre på Enghaveskolen.

Det anbefales, at en eventuel beslutning om at udbyde nyt skolebyggeri i totalentreprise formidles af Ejendomscenteret til arkitekt-, ingeniør og entreprenørbranchen for at skabe opmærksomhed om projektet. Når der i april er valgt eventuelt tema for projektet, kan der for alvor sættes tryk på formidlingen af projektet til branchen.

Økonomi

Projektet finansieres af anlægsbevillingen til ny Frederiksværk Skole.

Bilag

11. Sprogstimulering af tosprogede udenfor dagtilbud

Sagens kerne

Dagtilbudslovens § 11 og § 12 om sprogstimulering af tosprogede udenfor dagtilbud er ændret til at kommunen fremover skal stille 30 timers tilbud til rådighed uden forældrebetaling og forældrene pålægges at tage imod tilbuddet. Den nye organisering erstatter det tidligere § 11 tilbud, som har været centralt organiseret i Frederiksværk Børnehus. Det nye er, at tilbuddet er obligatorisk og der er økonomiske sanktioner ved fravær. Byrådet skal træffe beslutning om organiseringen af dette 30 timers tilbud. Formålet med lovændringen er, at alle børn så tidlig som mulig hører og lærer dansk og får en forståelse for værdier som fx demokrati, dialog, medbestemmelse og respekt for mangfoldighed samt ligestilling mellem kønnene.

Indstilling

Direktionen anbefaler, at Byrådet beslutter, at

1. 30 timers sprogtilbud oprettes efter behov, i det lokale dagtilbud

2. tilbuddet organiseres i tidsrummet 9 -15 på alle hverdage

3. sprogvurderinger er for de 3 - 5 årige børn

4. beslutningen evalueres og revurderes efter 2 år med det formål at kende omfang og eventuel øget økonomisk belastning

5. handlekompetencen tildeles administrationen vedrørende standsning af børneydelsen.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Med lovændringen af Dagtilbudslovens § 11 og § 12 ophæves det nuværende beskæftigelseskriterium for forældre, så alle tosprogede børn udenfor dagtilbud, med behov for sprogstimulering, skal have et sprogstimuleringstilbud i form af en ugentlig 30 timers plads i et dagtilbud. Sprogstimuleringstilbuddet skal ifølge dagtilbudsloven være gratis for forældrene. I loven fremgår det, at tilbuddet skal målrettes barnets forudsætninger. Konkret betyder det, at barnet i Halsnæs Kommune vil blive sprogvurderet og herefter få tildelt en plads i et lokalt dagtilbud, hvilket understøtter inklusion og den familiære tilknytning til lokalområdet. Barnet skrives på den gældende venteliste efter de nuværende regler. Dette betyder, at vi undgår at reservere pladser og skulle kalkulere med uudnyttede ressourcer. Lovgivning siger dog, at barnet skal have en plads senest 3 måneder efter et vurderet behov. Den nye organisering erstatter den tidligere § 11 tilbud, der centralt var organiseret i Frederiksværk Børnehus.

Hvis forældre ikke ønsker at medvirke til såvel sprogvurdering, evt. påkrævet indsats eller vil modtage en plads i dagtilbuddet, skal der indeholdes i familieydelsen. Familien vil modtage et brev med oplysning om forløbet og ønsker de derefter stadig ikke at medvirke, iværksættes indeholdelse af familieydelsen.

Byrådet kan beslutte at fremrykke sprogvurderingen til at gælde fra barnet er fyldt 2 år. Hvis dette besluttes, betyder ændringen, at alle børn i dagtilbud også fremadrettet skal sprogstimuleres fra det fyldte 2 år. Administrationen anbefaler at nuværende beslutning om sprogvurdering sker fra barnet er 3 år gælder fremadrettet, idet der ikke findes et validt vurderingsværktøj for 2 årige.

Administrationen anbefaler at 30 timers tilbuddet tilrettelægges alle hverdage i tidsrummet 9 -15 og at ferier for familien aftales med dagtilbuddets leder. Hvis barnet ikke møder op i de ugentlige 30 timer, i rimeligt omfang, underrettes administrationen, som derefter træffer beslutning om at varsle standsning af børneydelsen - efter gældende instruks i loven. Dette understreger forældrene forpligtigelse til at medvirke til, at barnet sprogvurderes og derefter modtager sprogstimulering som beskrevet, hvis der viser sig et behov for dette. Organisatorisk fungerer 30 timers tilbuddet på lidt andre betingelser end de ordinære fuldtidspladser. Tilbuddet er obligatorisk, og derfor skal barnet i princippet være til stede alle de 30 ugentlige timer. Hvis forældre har et pasningsbehov, der rækker ud over de 30 timer, kan barnet ikke være indmeldt på et 30 timers tilbud. Her må forældrene benytte almindelige vilkår.

Forvaltningen har udarbejdet en handleguide for forløbet fra opsporing af børn til sprogstimulering og til standsning af børneydelsen.

Barnet skal forblive i tilbuddet indtil det er på niveau med jævnaldrene. Dette betyder, at det skal sprogvurderes hvert ½ år, som grundlag for beslutning vedrørende barnets fremtidig behov for sprogstimulering eller afslutning af tilbuddet.

Administrationen anbefaler at 30 timers tilbuddet gælder for en fuldtidsplads, idet det må forventes et øget forældresamarbejde blandt andet tolkning, krav til særlig tilrettelæggelse af de pædagogiske aktiviteter, der skal understøtte formål, beskrevet i loven, fremmødekontrol og dermed øget administration.

Det skønnes, at der årligt vil blive tale om 5 -6 børn. Belastning på kapaciteten vil svare proportionelt med det antal børn, der vil have behov for særlig sprogstimulering og dermed skal have et 30 timers tilbud i daginstitutionen.

Børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark, kan undtages fra sprogvurdering

Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en konkret, individuel vurdering beslutte, om børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark på grundlag af beskæftigelse eller i henhold til EU-retten, ikke skal have foretaget en sprogvurdering i 3-års-alderen.

Bestemmelsen er rettet mod børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold i Danmark, fx fordi en forælder arbejder som sæsonarbejder, er specialist i en virksomhed, arbejder i Danmark på forskerordningen eller lignende. De pågældende børn opholder sig således kun midlertidigt i Danmark og har derfor som udgangspunkt ikke behov for at lære dansk, idet børnene ikke varigt skal bo i Danmark, gå i dansk skole med videre.

Ovenstående lovændringer medfører justering af administrativ praksis og formidling om kravene til private børnepassere på kommunens hjemmeside. Disse justeringer igangsættes og effektueres straks.

Privat pasningsordning

Med den nye lovgivning på området er det et krav, at hovedsproget i den private pasningsordning er dansk. Dette medfører at den private passer kan dokumentere sine danskkundskaber enten i form af gennemført 9. klasseprøve i dansk med karakteren mindst 02, bestået ’Prøve i Dansk 2’ eller et tilsvarende niveau. Hensigten er, at børnepasseren skal have danskkundskaber, der sætter børnepasseren i stand til at kommunikere med barnet på et niveau, der udvikler barnets dansksproglige kompetencer.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven § 11 og § 12

Konsekvenser

Mindre øget belastning på kapaciteten og manglende forældrebetaling for målgruppen.

Høring, dialog og formidling

Dagtilbudsledelserne er orienteret om ændringen og afventer byrådsbeslutning.

PPR er inddraget i sprogvurderingsprocessen.

Der har været juridisk vurdering på administrationens forslag til handling vurderet ud fra den lovmæssige ramme.

Økonomi

En fuldtidsplads koster 21.780 kr. pr. år i 2018 takst. Dertil kommer frokostordning svarende til 4.680 kr., takst for 2018. Det betyder manglende forældreindtægt pr. barn på 26.460 kr. pr. år. Regeringen har tildelt kommunerne udligningsmidler til imødekommelse af opgaven.

12. Beslutning om fremtidig organisering af musikskolen og Unge- og Kulturcenteret

Sagens kerne

Byrådet besluttede i februar 2014 at samle alle kommunens kultur- og fritidstilbud til de unge mellem 12 og 18 år i ét samlet Unge- og Kulturcenter.

Udvalget for Skole, Familie og Børn besluttede i oktober 2017, at det skulle undersøges, hvorvidt en fælles organisering af tilbuddene er den mest hensigtsmæssige i forhold til at indfri den politiske beslutning. Dette er belyst gennem en dialogproces med de involverede parter i Musikskolen og Unge- og Kulturcenteret. Bestyrelsesrepræsentanter og medarbejderne i Unge- og Kulturcenteret der består af Ungdomsskole, Tieren, Ungdomsklubberne og Musikskolen, har bidraget til undersøgelsen.

Undersøgelsen konkluderer, at Musikskolens repræsentanter ønsker en selvstændiggørelse af musikskolen.

Sagen forelægges for Byrådet med det formål at få afklaret en fremtidig organisering af Musikskolen og Unge- og Kulturcenteret.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet godkender

  1. At Musikskolen oprettes som selvstændig virksomhed med en virksomhedsleder med reference til chef for Børn, Unge og Læring, samt en selvstændig bestyrelse med politisk repræsentation.

1.1 At der udformes en samarbejdsmodel mellem Musikskolen og Unge- og Kulturcenterets øvrige parter

1.2 At der etableres en fælles administration i fælles lokaler i Brandstationen under fælles ledelse

1.3 At der revideres vedtægter for Musikskolen og Ungdomsskolen

1.4 At der fastholdes en selvstændig bestyrelse for Musikskolen.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

I sagsfremstillingen til Udvalget for Skole, Familie og Børn den 4. december 2017 er opridset fordele og ulemper ved en selvstændiggørelse af Musikskolen overfor et fortsat samlet Unge- og Kulturcenter.

Undersøgelsen peger på, at der på nuværende tidspunkt ikke er opnået den synergi og det organisatoriske fællesskab, som var målet med etableringen af et fælles Unge- og Kulturcenter, og at det derfor ikke for nuværende vil mærkes væsentligt af de unge brugere, hvis relationen mellem Musikskole og Unge- og Kulturcenter ændres.

Administrationen orienterer om følgende elementer som skal realiseres i forbindelse med en selvstændiggørelse af Musikskolen og en fastholdelse af det øvrige Unge- og Kulturcenter.

Udarbejdelse af samarbejdsaftale

Administrationen faciliterer udarbejdelse af en samarbejdsaftale mellem Musikskolen og det øvrige Unge- og Kulturcenter.
Den skal indeholde

  1. Forventninger til samarbejdet mellem Musikskolen og det øvrige Unge- og Kulturcenter omkring aktiviteter for gruppen af 12-18 årige i Halsnæs Kommune
  2. Beskrivelse af, hvordan Musikskole og Unge- og Kulturcenter indgår et lokalefællesskab i Brandstationen og de øvrige faciliteter på krudtværksområdet
  3. Beskrivelse af, hvordan Musikskole og Unge- og Kulturcenter indgår et samarbejde omkring løsningen af administrative opgaver.

Profil- og funktionsbeskrivelser

Administrationen udarbejder profil- og funktionsbeskrivelse for både musikskoleleder, administrative medarbejdere og musikskolelærere i en selvstændig Musikskole. Formålet er at understøtte realisering af de politiske beslutninger for virksomheden.

Profil- og funktionsbeskrivelse for ledelsen skal forholde sig til den samlede fremadrettede ledelseskapacitet i Unge- og Kulturcenteret. Herunder, at der i Unge- og Kulturcenteret er tilført ekstra ressourcer til ledelse i perioden 1. marts 2016 til 1. august 2019.

Fælles organisationskultur

Uanset valg af fremtidig organisering, skal der igangsættes et målrettet arbejde for at skabe en fælles organisationskultur, der er både anerkendt og accepteret af alle medarbejdergrupper i Unge- og Kulturcenteret.

Undersøgelsen har afdækket en række konfliktfyldte temaer i samarbejdet mellem Musikskolens medarbejdere og det øvrige Unge- og Kulturcenter. Det er derfor væsentligt at genstarte samarbejdet. Udvalget for Skole, Familie og Børn godkendte på mødet den 4. december, at igangsætte en proces i Unge- og Kulturcenteret. Administrationen igangsætter denne.

Ansættelse af en musikskoleleder.

Musikskolelederen vil i en selvstændig musikskole blive ansat som virksomhedsleder og referere til Chef for Børn, Unge og Læring.

Der skal nedsættes et ansættelsesudvalg med repræsentanter fra bestyrelse, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Det vil være realistisk at opnå ansættelse pr. 1. maj 2018.

Der skal udarbejdes en profil- og funktionsbeskrivelse, samt udarbejdes ramme for ansættelsesvilkår, form og løn, der gør det muligt at rekruttere. Dette skal ligge til grund for stillingsopslag.

Processen ledes i Børn, Unge og Læring.

Leder for en selvstændig musikskole skal dels:

  • Kunne udøve både strategisk, faglig og personalemæssig ledelse, samt have økonomisk og administrativ forståelse og kompetence.
  • Med fordel have musikfaglig kompetence
  • Have blik for, hvordan det i Halsnæs Kommune er muligt at udvikle Musikskolen, så flest mulige børn og unge får adgang til musikalske oplevelser og musikundervisning, jf. Tænketankens anbefalinger samt de politiske visioner og mål i Halsnæs Kommune.

Etablering af MED-udvalg og AMR organisation i både Musikskole og Unge- og Kulturcenter

Der er på nuværende tidspunkt 17 fastansatte lærere i Musikskolen med forskellig ansættelsesgrad. 4 medarbejdere er på fuld tid, de øvrige har meget forskellige ansættelsesgrader, den laveste er på 4,500.

I følge MED-aftalen, gælder det for en selvstændig virksomhed med under 20 fastansatte medarbejdere, at der afholdes personalemøde med MED-status. Der vælges en næstformand blandt medarbejderne på personalemødet.
I følge samme aftale, skal virksomheden have en arbejdsmiljøorganisation, der varetager det strategiske arbejde med arbejdsmiljøet.

Ved en udskillelse af Musikskolen, vil der fortsæt være over 20 fastansatte medarbejdere i det øvrige UKC, hvorved, der ikke sker ændringer i MED og AMR organisationen.

Formulering af vedtægter og læreplaner

I følge bekendtgørelse om musikskoler (BEK. 763) kapitel 2, skal Musikskolens vedtægter ikke længere godkendes af Kunst- og Kulturstyrelsen, men blot tilgå dem til orientering.

Der kan udformes lokale vedtægter, eller standardvedtægter kan videreføres.
Der skal i følge samme bekendtgørelse formuleres læreplaner for alle Musikskolens tilbud.

Byrådet skal godkende lokale vedtægter for Musikskolen, herunder sammensætning af Musikskolens bestyrelse.

Etablering af selvstændig bestyrelse

Der er ikke længere lovkrav om en selvstændig musikskolebestyrelse. Der er imidlertid lovkrav om en ungdomsskolebestyrelse.

Argumentet for en selvstændig bestyrelse begrundes i et tydeligt formuleret ønske herom blandt medarbejdere og nuværende bestyrelse i interviewundersøgelsen. Undersøgelsen afdækker også ønsket om fortsat politisk repræsentation.

Børn, Unge og Læring gør opmærksom på, at der i den videre proces kan opstå forhold og vilkår, som ikke har været forudset i analysen indtil nu. Fx omkring rekruttering af ny leder, etablering af administrationsfællesskab og deling af økonomi.

Lov- og plangrundlag

Lov om musik. LBK nr. 32 af 14/01/2014

Bekendtgørelse om musikskoler. BEK 673 14/04/2013

Lokalaftale om medindflydelse og medbestemmelse i Halsnæs Kommune, maj 2015.

Dagsordenspunkt til ekstraordinært møde i Udvalget for Skole, Familie og Børn den 11.oktober 2017: http://www.halsnaes.dk/Politik/Dagsordener%20og%20referater/Byraadsperioden%202014-2017/25/25-228.aspx?agendaid=25-228-417

Dagsordenspunkt til møde i Udvalget for Skole, Familie og Børn den 4. december 2017: http://www.halsnaes.dk/Politik/Dagsordener%20og%20referater/Byraadsperioden%202014-2017/25/25-95.aspx?agendaid=25-95-333

Musikskoletænketankens rapport: Musikskolerne i Danmark. August 2017 https://kum.dk/uploads/tx_templavoila/kum_musikskole_web.pdf

Vedtægter for Musik- og billedskolen. LINK VIRKER IKKE

Vedtægter for Ungdomsskolen

Høring, dialog og formidling

Oplægget drøftes i Hoved-MED den 29. januar 2018.

Økonomi

Økonomien holdes indenfor rammen.

Bilag

13. Høringsudkast til styrelsesvedtægt for skolevæsenet

Sagens kerne

Styrelsesvedtægten for skolevæsenet skal opdateres med de beslutninger om skolevæsenet, der er truffet i løbet af de seneste skoleår af både indholdsmæssig og strukturmæssig karakter.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet udsender udkast til styrelsesvedtægt for skolevæsenet i høring.

Beslutningskompetence

Byrådet.

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales med følgende ændringer i styrelsesvedtægten:

  • S. 15: Vedrørende Klassedannelse. “Udvalget får i forbindelse med skoleårets start en orientering om klassestørrelserne på kommunens skoler.
  • I styrelsesvedtægten anvendes betegnelsen “Nest-klasser”. Ordet konsekvensrettes til “klasser efter nest-princippet”.
  • ”Afgangseksamen” konsekvensrettes til afgangsprøver, der hvor ordet fremgår i vedtægten.
  • Afsnit 4.5, s. 23: Afsnittet med de Brændende Platforme skal fortsat fremgå.

Sagsfremstilling

I styrelsesvedtægten for skolevæsenet er rammerne for skolebestyrelsernes beføjelser og organisering, elevråd, kvalitetsrapport og dialogmøder beskrevet. Derudover giver styrelsesvedtægtens bilag indblik i skolevæsenets kompetencefordeling, skolestrukturen, undervisningens organisering, principper for ferieplan med mere. I løbet af de seneste skoleår er der foretaget en række beslutninger for skolevæsenet, som er indarbejdet i styrelsesvedtægten:

• Oprettelse af Melby Skole og Frederiksværk Skole som selvstændige skoler

• Ændret vejlederstruktur på skoleområdet

• Nedlæggelse af skolekantinerne og indførelse af madtilbud på skolerne

• Ændret modtagerklassestruktur

• Forkortede skoledage i udskolingen med to-lærertimer i stedet for understøttende undervisning

• Fælles kommunal retningslinje for afholdelse af skolebestyrelsesvalg.

Ved gennemgang af kommunens delegationsplan er der foretaget præciseringer af de uddelegerede punkter.

Herudover er der foretaget en række mindre præciseringer og opdateringer i dette udkast til ny styrelsesvedtægt i form af bl.a. ny lovgivning, brændende platforme der udgår samt nyt udvalgsnavn.

Alle ændringer er fremhævet i udkastet.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 983 af 13. august 2017.

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Halsnæs Kommune af 28. juni 2016.

Høring, dialog og formidling

Udkastet til ny styrelsesvedtægt for skolevæsenet sendes i høring den 31. januar 2018 med høringsfrist den 20. marts 2018. Dernæst behandles styrelsesvedtægten endeligt i Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud samt Byrådet i april, således at styrelsesvedtægten for skolevæsenet kan træde i kraft til skoleårets start fra 1. august 2018.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

Bilag

14. Anlægsbevilling - Glarmesterhuset (Tillægsbevilling)

Sagens kerne

På byrådsmødet den 27.06.2017 blev det besluttet at bevillige 500.000 kr. til renovering af Glarmesterhuset, som en del af Unge- og Kulturcenteret. Efter licitation i uge 50, har det vist sig at renoveringen efter branden er mere omfattende end først antaget, og derfor vil udgiften beløbe sig til 1.mio. kr. Den øgede udgift kan indeholdes i den samlede anlægsramme til etablering af Unge- og Kulturcenteret.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet meddeler at anlægstillægsbevilling på 500.000 kr. til renovering af Glarmesterhuset, finansieret af anlægsbevillingen til Unge- og Kulturcenteret.

Beslutningskompetence

Byrådet

Beslutning

Direktionens indstilling anbefales.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 30.05.2017 at tilkøbe Glarmesterhuset til Unge- og kulturcenteret. Den 27.06.2017 besluttede Byrådet at istandsættelse af Glarmesterhuset, kalkuleret til 500.000 kr. finansieret under det samlede rådighedsbudget for etablering af Unge- og Kulturcenteret.

Der er nu afholdt licitation, hvor det viser sig, at istandsættelsen er mere omfattende end først kalkuleret og vil beløbe sig til 1 mio. kr. Merudgiften på 500.000 kr. kan stadig afholdes indenfor det samlede rådighedsbeløb.

Da Halsnæs Kommune erhvervede sig Glarmesterhuset, havde huset været udsat for brand i nytåret 16/17. Ved nærmere gennemgang i forbindelse med licitation på opgaven, viste skaderne efter branden sig at være mere omfattende end først vurderet fra Ejendomscenteret. Dette betyder, at flere elementer skal udskiftes fremfor renoveres, og at alle overfalder skal behandles for at lugtgener efter branden elimineres.

Glarmesterhuset kommer til at rumme muligheder for musiske-, kreative- og værkstedaktiviteter.

Der er i den oprindelige sagsfremstilling juni 2017, redegjort for driftsudgifter.

Lov- og plangrundlag

Bygningsreglement BR 2015

Økonomi

Anlægsbevillingen til Etablering af Unge- og Kulturcenteret nedskrives tilsvarende med finansieringen i indstillingen.

De samlede anlægsudgifter ved Unge- og Kulturcenteret opgøres med denne indstilling således.

Rådighedsbeløb

18.432.000

Renovering af Brandstationen

16.100.000

Etablering UKC

1.388.000

Renovering af Glarmesterhuset

1.000.000

Der er i den oprindelige sagsfremstilling juni 2017, redegjort for driftsudgifter.

15. Plan for dialogmøder for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud

Sagens kerne

Ved dannelsen af et nyt politisk fagudvalg i form af Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud skal det afklares hvilke dialogmøder udvalget ønsker med bestyrelser med flere på området.

Administrationen fremlægger derfor her forslag til dialogmøder i 2018 og frem.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud godkender årshjul for dialogmøder for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud samt datoer for dialogmøderne i 2018.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

På dagtilbudsområdet afholdes der et årligt dialogmøde med dagtilbudsbestyrelserne. I forbindelse med Dialogprocessen på dagtilbudsområdet i 2018 afholdes der kick-off møde den 9. januar samt valideringsmøde den 16. april. Disse møder udgør dialogmøderne på dagtilbudsområdet i 2018.

På skoleområdet afholdes der 1 årligt dialogmøde med skolebestyrelserne, ungdomsskolebestyrelsen, musikskolebestyrelsen, fagligt dialogforum samt repræsentanter fra ungdomsuddannelser samt de faglige organisationer. Folkeskoleloven stiller krav om 2 årlige dialogmøder, hvor skolevæsenets vilkår og udvikling skal drøftes.

Herudover afholdes et fælles dialogmøde med alle bestyrelser på området.

Der er en række temaer på børne- og ungeområdet, som med fordel kan drøftes på tværs af hele udvalgsområdet. Det kan være temaer som forældresamarbejde, trivsel og læring. En fælles forståelse af indsatserne inden for disse overordnede områder kan styrke sammenhængene mellem dagtilbud og skoler. Senest er der afholdt et fælles dialogmøde med temaet robusthed.

Temaerne på dialogmøderne har hidtil blandt andet omhandlet budgettet på området samt område- og virksomhedsfortællinger. Dette vurderes fortsat at have høj relevans i forhold til formålet med

dialogmøderne, der netop handler om vilkår og udvikling. Disse temaer anbefaler administrationen derfor fortsat indgår i dialogmøderne.

På den baggrund fremlægger administrationen følgende forslag til årshjul for dialogmøderne:

Februar

Bestyrelser melder ind med temaer til dagsordenen til dialogmøde i april/maj samt hovedtemaet for dialogmødet i november.

Marts

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud fastsætter dagsordenen for dialogmøderne i april/maj på deres ordinære møde. Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud fastsætter temaet for dialogmødet i november.

April/maj

Der afholdes dialogmøder for henholdsvis dagtilbudsområdet og skoleområdet.Temaerne består i dialog og input til kommende budget samt formulering af kommende indsatser på områderne.

September

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud fastsætter dagsordenen for dialogmødet i november på deres ordinære møde.

November

Der afholdes fælles dialogmøde for dagtilbuds- og skoleområdet med faglige temaer så som læring, trivsel og forældresamarbejde.

På møderne gives plads til drøftelse af aktuelle temaer fra forældrebestyrelser og skolebestyrelser.

Af konkrete datoer for dialogmøderne i 2018 foreslås:

• Mandag den 16. april kl. 17-20 på dagtilbudsområdet (valideringsmødet i Dialog om dagtilbud). Kick-off møde er afholdt den 9. januar.

• Onsdag den 25. april kl. 17-20 for skoleområdet

• Tirsdag den 13. november kl. 17-20 fælles for dagtilbud og skoler.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nummer 983 af 23. august 2017.

Dagtilbudsloven nummer 748 af 20. juni 2016.

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet af 28. juni 2016.

Styrelsesvedtægt for Halsnæs Kommunes daginstitutioner og dagpleje

Økonomi

Udgifterne til forplejning, oplægsholdere og eventuel lejeudgifter til lokaler afholdes af midlerne afsat til aktiviteter i det politiske udvalg.

16. Anvendelsen af folkeskolelovens § 16b vedr. skoledagens længde

Sagens kerne

Kompetencen til at behandle skolernes ansøgning om dispensation for skoledagens længde (folkeskolelovens §1 6b) er pr. 1. januar 2016 delegeret til chef for Børn, Unge og Læring.

I forbindelse med skoleforliget blev det besluttet at arbejde for en konvertering af den understøttende undervisning til to-lærer timer i udskolingen.

Derudover har skolerne også søgt om konvertering af understøttende undervisning til to-voksen timer på mellemtrinnet.

Det betyder, at skoledagen er forkortet for eleverne i udskolingen og på mellemtrinnet i indeværende skoleår.

Udvalget orienteres hermed om, anvendelsen af § 16b i skoleåret 2017/2018.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud på baggrund af orienteringen delegerer kompetencen til at godkende at fravige reglerne for mindste varighed af undervisningstiden jvf folkeskolelovens §16b til skoleleder. Kompetencen delegeres gældende for skoleåret 2018/2019.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling godkendt.

Sagsfremstilling

Området for Børn, Unge og Læring har for indeværende skoleår modtaget ansøgninger om dispensation for skoledagens længde i 81 klasser.

Alle 81 ansøgninger er imødekommet.

Ansøgningerne vedrører dels 41 mellemtrins klasser, dels 40 udskolings klasser fordelt på alle tre distriktsskoler.

I udskolingen er det maksimalt mulige antal lektioner understøttende undervisning omlagt til to-lærer timer som aftalt i skoleforliget. Det er ikke muligt inden for lovens rammer at omlægge al understøttende undervisning.
Den tilbageværende rest er aftalt mellem skolelederne til at være mellem 12 og 30 timer pr. klasse.

Der er udarbejdet pejlemærker for to-lærerundervisning i udskolingen, som en faglig begrundet understøttelse af konvertering af understøttende undervisning i udskolingen.

På mellemtrinnet er der for de fleste klassers vedkommende konverteret to lektioner understøttende undervisning pr. uge. I Hundested er al understøttende undervisning på mellemtrinnet dog konverteret, undtagen en lovpligtig rest på 12 timer pr. klasse.

Der er på hver skole, for hver årgang og klasse, formuleret målsætninger med afsæt i lovgivningens kriterier for dispensation for skoledagens længde. Kriterierne er:

  • Særlige trivselsproblemer i klassen.
  • Meget uro i klassen.
  • Elever med særlige behov.

For hver klasse udarbejdes der i samarbejde mellem klasseteam og ledelse en evaluering af den opnåede effekt af konverteringen. Denne evaluering skal finde sted på et tidspunkt, der gør det muligt forud for skoleårets planlægning at tage beslutning om en fornyet ansøgning, samt indarbejde to-lærer timer i fagfordeling og skemalægning.

Konverteringen betyder, at eleverne i Halsnæs Kommune på mellemtrin og i udskoling har fået reduceret antallet af timer i skolen, og dermed også reduceret antallet af lange dage i skolen.
Det kan bemærkes, at udskolingsklasserne ikke har skemalagt undervisning efter kl.15, undtagen på Melby, hvor skoledagen mandag slutter kl. 15.30.

Ligeledes kan det bemærkes, at mellemtrins klasserne kun få dage om ugen har skemalagt undervisning efter kl.14.

Den kortere skoledag har endvidere som positiv effekt, at det er muligt for flere af skolerne at starte eftermiddagsmøder allerede kl.14 mindst én dag om ugen. Dette er positivt for medarbejdernes arbejdsmiljø og -vilkår og mulighederne for samarbejde.

Ansøgninger om dispensation for skoledagens længde modtages og behandles løbende gennem skoleåret i Børn, Unge og Læring.

Det er skolelederens ansvar, at skolebestyrelsen godkender ansøgningen forud for fremsendelse, ligesom det er skolelederens ansvar at tilse, at klassens forældre bliver orienteret om dispensationens formål, effekter, metode og struktur i klassens ændrede skoledag.

Administrationen vurderer at tæt opfølgning og evalueringen af konverteringens effekt har været vigtig, fordi det er nødvendigt at vurdere om de ændrede timerammer er tilstrækkeligt kvalificerede i forhold til at realisere de nationale mål og de kommunale mål for folkeskolen, når vi indskrænker rammen for en længere og mere varieret skoledag for eleverne.

Dispensation i henhold til § 16b gælder kun for ét skoleår ad gangen, og hvor den gives i løbet af et skoleår, gælder den for resten af skoleåret.

Lov- og plangrundlag

Folkeskoleloven nr. 983 af 23.8.2017

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

17. Orientering om Dialog om dagtilbud

Sagens kerne

I januar 2018 er en ny dialogproces startet på dagtilbudsområdet. Forældrebestyrelser, medarbejdere, ledere, politikere og øvrige samarbejdspartnere er inviteret ind i en inddragelsesproces for at blive hørt om kvaliteter i de eksisterende tilbud samt hvad man ønsker forbedret. Her følger en kort orientering om processen.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud tager orienteringen til efterretning.

Beslutningskompetence

Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud.

Beslutning

Direktionens indstilling taget til efterretning.

Sagsfremstilling

Dialog om Dagtilbud blev besluttet igangsat af Byrådet i juni 2017 efter positive erfaringer med en tilsvarende proces på folkeskoleområdet.

Dialogprocessens hovedformål er gennem en bred inddragelsesproces med parter indenfor og udenfor området, at nå frem til svar på:

1. hvordan vi bedst indenfor dagtilbudslovens rammer kan styrke børnenes leg, læring og trivsel i dagtilbud.

2. hvordan vi understøtter den professionelle kapital og den faglige stolthed på dagtilbudsområdet

3. hvilke konkrete justeringer der skal til for at styrke dagtilbuddene i Halsnæs Kommune.

Den 9. januar 2018 blev processen igangsat med et Kick-off møde med deltagelse af forældrebestyrelserne fra dagtilbuddene, Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud samt borgmester. På mødet blev såvel forældrebestyrelser som politikere hørt i forhold til deres ønsker til dagtilbuddene i Halsnæs.

Dernæst er en lang række af interviews igangsat, som gennemføres i løbet af januar og februar.

Først og fremmest gennemføres der interviews af pædagoger og pædagogmedhjælpere i alle dagtilbud. Interviews gennemføres med 9-11 medarbejdere afhængigt af om dagtilbuddet er placeret på én eller flere matrikler, samt således at der er en repræsentation fra medarbejdere fra vuggestue og børnehave fra alle matrikler. De 9-11 medarbejdere består af 5-6 pædagoger og 4-5 pædagogmedhjælper. Forud for interviewet har hver faggruppe afholdt særskilt møde for at forberede de udpegede til interviewet og sikre en bred inddragelse. Der afholdes et særkilt interview med bred repræsentation fra medarbejderne i dagplejen.

Der gennemføres Børnemiljøundersøgelser i samme periode, som giver et input fra børnenes side.

Herudover gennemføres interviews med en række aktører i og omkring dagtilbuddene. Det omfatter køkkenpersonalet i daginstitutionerne, de fælles tillidsrepræsentanter, andre dagtilbud i kommunen, skoleledelser, samt relevante områder fra administrationen.

Der skal i alt gennemføres 18 interviews, hvor Chef for Børn, Unge og Læring samt konsulent deltager. Der tages referat fra alle interviews.

Dagtilbudslederne har selv kunne vælge tidspunktet for interviewet med henblik på at sikre en forsvarlig drift af daginstitutionen i det pågældende tidsrum.

Der er nedsat en procesgruppe med deltagelse af de fælles tillidsrepræsentanter, ledelsesrepræsentanter og administrationen til at understøtte og kvalificere processen.

På baggrund af de gennemførte interviews skal der identificeres hovedområder på dagtilbudsområdet, hvor der er ønsker til ændringer. På baggrund af dette arbejde skal der udarbejdes konkrete løsningsforslag.

Der er nedsat en administrativ arbejdsgruppe, som udarbejder løsningsforslagene herunder beregningsgrundlag.

Dette materiale behandles på et valideringsmøde i april, hvor alle interviewede i processen får mulighed for at sikre sig, at man er blevet hørt, samt at få kvalificeret de fremlagte løsningsforslag.

Løsningsforslagene inddeles i 3 kategorier efter hvor kompetencen til at træffe beslutninger herom ligger:

- politiske forslag fx de forslag der tages med i budgetbehandlingen af budget 2019-2022

- administrative forslag, som administrationen kan iværksætte

- lokale forslag som det enkelte dagtilbud kan iværksætte.

Lov- og plangrundlag

Dagtilbudsloven nummer 748 af 20. juni 2016.

Høring, dialog og formidling

Der er tale om en stor høringsproces både med interviews og valideringsmødet. Hoved-MED orienteres om processen på møde den 29. januar 2018.

De lokale løsningsforslag skal prioriteres lokalt i samarbejde med MED-udvalg og forældrebestyrelse.

Løsningsforslag som skal behandles politisk som del af kommende års budget bliver udsendt i høring som del af budgetbehandlingen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

18. Orientering fra formanden

Sagens kerne

1. Kommende sager til Udvalget for Skole, Familie og Børn

2. Orientering fra formanden

3. Orientering fra områderne

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orientering fra Børn, Unge og Læring taget til efterretning.

Bilag

19. Underskriftsark

Beslutning

Protokollen godkendt.

Helge Friis (A)

Sarah Lindemann-Thøgersen (A)

Annette Westh (A)

Olaf Prien (F)

Walter Christophersen (O)

Michael Thomsen (V)

Frederik Germann (V)

Sidst opdateret 19. januar 2018