Topgrafik

Visitationskriterier til plejebolig

Ved ansøgning eller anmodning om plejebolig foretages en helhedsvurdering af borgerens aktuelle situation. Her vurderes på baggrund af: 

  • varig fysisk funktionsnedsættelse 
  • varig mental / psykisk funktionsnedsættelse 
  • behov for personlig hjælp og pleje i væsentlig omfang 
  • behov for tæt personalekontakt døgnet rundt

Desuden tages der hensyn til livskvalitet, der er påvirket af isolation og ensomhed, uhensigtsmæssige boligforhold samt sundhedsskadelige forhold.

I visitationens vurdering indgår ligeledes, om der er andre tilbud, der kan hjælpe borgeren til at forblive i eget hjem.

Endelig kan ægtefælles ressourcer indgå i vurderingen.

Visitationsudvalget træffer afgørelse om optagelse eller afslag senest 2 måneder efter modtagelsen af ansøgning om plejebolig.

Ventelisten til plejebolig administreres som 2 ventelister:

  • Den generelle venteliste: Borgeren er omfattet af plejeboliggarantien og skal tilbydes en plejebolig senest to måneder efter optagelse på ventelisten. Borgere, der er godkendt til plejebolig, og som opholder sig i midlertidig plejebolig (på de midlertidige døgnpladser), og hvor udskrivelse til eget hjem skønnes uhensigtsmæssigt, er altid omfattet af den generelle venteliste. Hvis borgeren ønsker at være omfattet af den specifikke ventelisten i henhold til Frit Valg, kan dette kun ske fra hjemmet. Borgere der opholder sig i hjemmet, og som takker nej til et tilbud på den generelle venteliste, er omfattet af en ny to måneders garanti.
  • Den Specifikke Venteliste: Borgeren ønsker at være omfattet af Frit Valg, og borgere på denne venteliste er ikke omfattet af plejeboliggarantien. Afslag på to tilbud, der matcher borgerens ønske i henhold til Frit valg, vil blive opfattet som udtryk for at behovet ikke er påtrængende, og borgeren vil derfor ikke kunne forblive på ventelisten, men må ansøge igen. Borgere fra andre kommuner, der søger bolig i Halsnæs Kommune, er omfattet af Frit Valg, og optages på den specifikke venteliste

Ledig bolig tilbydes den borger, der har størst behov, efter prioritering af  visitationsudvalget..

Som beboer på et plejecenter er det muligt, at ansøge om flytning til et andet plejecenter i Halsnæs Kommune eller en anden kommune i henhold til Frit Valg. 


November 2008

Senest opdateret: 07. september 2009