Topgrafik

Madservice

       Centralkøkkenet    Centralkøkkenet    Centralkøkkenet

Halsnæs Kommunes badservice laver primært mad til kommunens ældre borgere i eget hjem samt borgere på plejecentre, daghjem, aflastningsenheder m.m.

Har du behov for madservice, skal du kontakte Visitationen. De vurderer dine behov og giver os besked. Derefter leverer vi mad til dig efter nogle få dage.

Vi mener, at et hvert måltid skal opleves som et af dagens højdepunkter. Derfor gør vi hvad vi kan for at yde den optimale service, og tilbyde et velsmagende måltid mad, der giver dig appetit på livet.

Vi tilbyder dig at vælge imellem to forskellige menuer dagligt. Du kan også vælge om du ønsker en biret, der enten kan være en forret eller en dessert. Desuden tilbyder vi smørrebrød, råkost samt forskellige små retter.

Lider du af en sygdom, der kræver en særlig type mad, tilbyder vi selvfølgelig en diæt. Det kræver dog at din læge sender en lægeerklæring.

Når vi planlægger menuerne tager vi udgangspunkt i årstidens råvarer og traditioner. Vi søger også at sammensætte menuerne, så der både er helt traditionelle retter, men også mere moderne retter.

Vi har lavet aftaler med flere lokale leverandører, og både friske grønsager og frisk fisk leveres af lokale handlende.

Næringsindholdet af den mad vi laver, følger naturligvis de til enhver tid gældende regler og anbefalinger på området.

Vi ser det dog som vores fornemste opgave at sikre den kulinariske kvalitet, og arbejder derfor hele tiden på at få maden til at smage bedre.

Husk: Maden giver først næring, når den er spist.

En høj hygiejnestandard er også et vigtigt kvalitetsparameter for os. Derfor er vi stolte af, at vi har fået en Elite Smiley af Fødevaremyndighederne. Her kan du se vores sidste kontrolrapport

Kontaktoplysninger centralkøkkenet

Centralkøkkenet
Frederiksværk afdeling
Skovfogedlodden 19A
3300 Frederiksværk
Telefon 4778 4990

Afdelingsøkonoma Jytte Jørgensen
E-mail jykj@halsnaes.dk

Centralkøkkenet
Hundested afdeling
Søndergade 81
3390 Hundested
Telefon 4796 7720

Afdelingsøkonoma Vita Christensen
E-mail vitc@halsnaes.dk


Leder af Centralkøkkenet
Cheføkonoma Steen Malte Knudsen
Telefon 4778 4991
E-mail stmk@halsnaes.dk