SSP
Hvad er SSP
SSP står for et samarbejde mellem Skolerne, det Sociale område og Politiet om forebyggelse af kriminalitet og anden uhensigtsmæssig adfærd, herunder bl.a. forbrug af euforiserende stoffer og andre rusmidler.
I Halsnæs Kommune er der ansat to SSP-konsulenter til at koordinere det forebyggende arbejde indenfor ovennævnte område, dette er nærmere uddybet under SSP-strukturen i Halsnæs Kommune.
Hvad er SSP-konsulenternes arbejde
SSP-konsulententerne tilbyder råd og vejledning til unge, forældre og professionelle i forbindelse med sager, der relaterer sig til de udfordringer, som vilkårligt opstår, når man er ung, har ansvar for eller beskæftiger sig med unge.
SSP-konsulenterne deltager også i undervisningsforløb ligesom de holder oplæg om relevante emner, som f.eks. trivsel, alkohol og fester, pubertet, euforiserende stoffer, kriminalitet, forældrenetværk, chat mv.
Her kan du læse mere om SSP i Halsnæs Kommune.
Senest opdateret: 07. september 2010