Åbent møde om skimmelsvamp på skole

10. august 2017

Alle er velkomne, når der 16. august kl. 19 holdes statusmøde i Rådhussalen om situationen på Enghaveskolen, hvor der tidligere i år blev konstateret skimmelsvamp i Enghavehallen og skolens kælder.

De nye prøver viser, at der ikke er grund til at være bekymret over at færdes på Enghaveskolen.

I juni offentliggjorde Halsnæs Kommune, at der var blevet fundet vækst af skimmelsvamp i kælderen under Enghaveskolen. Tidligere er der også blevet konstateret skimmelsvamp i Enghavehallen.

Halsnæs Kommune har siden fundene holdt nøje øje med situationen og blandt andet foretaget yderligere målinger. De nyeste målinger giver på linje med de tidligere analyser ikke anledning til bekymring i forhold til at opholde sig på skolen eller i undervisningslokalerne.

Selv om der således ikke er grund til uro, kan der alligevel være behov for at få svar på eventuelle spørgsmål til situationen på Enghaveskolen. Dem vil der være lejlighed til at stille ved et åbent statusmøde for forældre, ansatte og andre interesserede.

Mødet finder sted onsdag den 16. august klokken 19.00 i Rådhussalen ved siden af rådhuset, Rådhuspladsen 1, Frederiksværk.

På mødet vil der blive orienteret om, hvad der er fundet af skimmelsvamp, hvad beredskabet består i ved tilfælde af yderligere skimmelsvamp, og hvor processen er i forhold til fremtiden for Enghaveskolen.

Alle er velkomne, og man behøver ikke at melde dig til forinden.