Hundested Skole under ét tag

18. december 2015

SE VIDEOKLIP fra stormøde om fremtidens Hundested Skole: Halsnæs Kommune inviterede mandag den 7. december forældre og andre interesserede til orienteringsmøde om den fremtidige Hundested Skole under ét tag. Mødet fandt sted i Hundested Hallen, og oplæggene blev filmet, så du kan se videoklippene her.

Hundested Skole - skoleafslutning

Fra 1. august 2017 vil alle aktiviteterne på Hundested Skole være samlet under ét tag. Billedet her er fra skoleafslutning på Hundested Skole, Storebjerg, den 26. juni 2015.

På mødet fortalte en række oplægsholdere bl.a. om igangsættelsen af det større sanerings- og renoveringsarbejde på Hundested Skole, Lerbjerg, og visionerne for ”Skolen under ét tag”, der forventes at stå klar til den 1. august 2017. Samtidig orienterede embedslægen om håndteringen af PCB i bygningerne, som forståeligt nok er genstand for stor bekymring blandt forældrene. 

Et panel med repræsentanter fra kommunen, skolen og sundheds- og lægefaglige eksperter kunne bl.a. bevare spørgsmål på dette område. 

Se videoklip fra stormødet
Under stormødet blev de forskellige oplæg filmet, så hvis du gik glip af mødet eller ønsker at se oplæggene igen, kan du se dem som videoklip følgende links:

Velkomst - Henrik Reumert, chef for Børn, Unge og Læring

Hundested Skole under ét tag - Lisbeth Rindom, direktør 

Vision for Hundested Skole under ét tag - Klaus Bertelsen, skoleleder

Saneringsplan, byggeprojekt og dagligdag - Tibbe Knudsen, leder af kommunalt ejendomscenter, og Klaus Bertelsen, skoleleder 

Oplæg om PCB - Allan Astrup Jensen, forskningschef hos Nordic Institute of Product Sustainability (miljøkemi) 

Oplæg om PBC - Niels Ebbehøj, overlæge dr.med., Arbejdsmedicinsk Afdeling