Natur og miljø

Halsnæs Kommune er myndighed på natur- og miljøområdet. Det betyder, at kommunen blandt andet fører tilsyn med virksomheder og landbrug, beskyttede naturområder, naturpleje og vandløb. 


Isen er lukket


 

                                                                               

Her kan du følge med i, hvilke søer i Halsnæs Kommune, der er åbne for færdsel.

Mellemrummet, Hundested: Lukket
Vindås Mose, Hundested: Lukket
Tranemosen, Frederiksværk: Lukket
Lillesøen ved Kregme skole: Lukket
Krebsehullet ved Magleblikskolen: Lukket
Arresø ved Auderød: Lukket

Er der ikke noget skilt, er isen lukket for færdsel.
Halsnæs Kommune måler istykkelse på udvalgte søer i kommunen og skilter efterfølgende, men generelt skal du regne med, at såfremt der ikke er noget skilt, er søen lukket for færdsel.

Hvornår er isen sikker?
Når temperaturen i nogle dage konstant har været under frysepunktet, måler Halsnæs Kommune istykkelsen på udvalgte søer.
Hvis isen er over ca. 13-16 cm, er der mulighed for at åbne for færdsel.

Tykkelsen er kun passende for almindelig brug som skøjteløb og spadsereture, og der kan opstå farlige situationer, såfremt mange mennesker stimler sammen på et lille område og eksempelvis hopper eller danser.

Husk fornuften
Selvom der er åbnet for færdsel på en sø, skal man altid huske at bruge sin sunde fornuft og passe på sig selv og andre. Vejret kan pludselig slå om og ændre på isens tykkelse.


Hvad med de andre søer?
Mange søer bliver aldrig åbnet for færdsel, fordi vores erfaringer viser, at de ikke kan blive sikre nok. Isen i havn og ved kysterne vil ikke blive frigivet til færdsel.


Læs også politibekendtgørelsen om færdsel på isen.

 

 

Senest opdateret 21. februar 2012