Alkohol- og stofrådgivning

Alkohol- og Stofrådgivningen er et tilbud til borgere, der har behov for rådgivning og/eller behandling i forbindelse med alkohol eller stoffer. Alle kan henvende sig direkte hos Alkohol- og Stofrådgivningen.

Kender du én vi kan hjælpe ?

Hvem kan henvende sig?

Du kan henvende dig hos Alkohol- og Stofrådgivningen, hvis du har brug for rådgivning og/eller behandling i forbindelse med dit eget forbrug af alkohol eller stoffer.
Du kan også henvende dig, hvis du er pårørende, ven eller kollega til en borger, hvor du er bekymret for vedkommendes forbrug af alkohol eller stoffer.
Alkohol- og Stofrådgivningen er også et tilbud til dig, der er under 18 år – hvis du har brug for rådgivning eller behandling i forbindelse med dit eget forbrug eller som pårørende.
Hvis du har brug for rådgivning om forbrug af alkohol eller stoffer i anden sammenhæng, kan du også henvende dig i Alkohol- og Stofrådgivningen.

Du kan henvende dig anonymt.

Hvad tilbyder vi?

Alkohol- og Stofrådgivningen forsøger at tilpasse råd, vejledning og behandling bedst muligt ud fra din situation som helhed.

Sammen med dig fokuserer vi på hele din dagligdag. Det vil sige lige fra kontakt til familien og venner til sundhedsmæssige, økonomiske og arbejdsmæssige forhold. På den måde kan vi hjælpe til med at finde en løsning, som kan give de bedste fremtidsmuligheder for dig.

Det betyder også, at vi lægger vægt på at støtte dig i din kontakt med og dialog med andre, for eksempel kommunale tilbud, egen læge eller hospital. Hvis det er nødvendigt, og du ønsker det.

Vi tilbyder

  • Samtaler med råd og vejledning 
  • At kortlægge alkohol- og/eller stofforbruget og lægge en behandlingsplan. I den forbindelse tilbyder vi også at undersøge for eventuelle psykiske lidelser. 
  • Individuel ambulant behandling 
  • Behandling i grupper 
  • Behandling for pårørende 
  • Behandling med antabus og andre lægemidler 
  • Behandling med substitutions-lægemidler, for eksempel Metadon 
  • Behandling for abstinenser – afrusning og afgiftning.

Vores tilbud opstartes indenfor 14 dage efter, at du har kontaktet Alkohol- og Stofrådgivningen.
Du kan læse mere om Alkohol- og Stofrådgivningen.

Kontakt og åbningstid

Alkohol- og Stofrådgivningen er centralt placeret i Frederiksværk i lokaler over Frederiksværk Bibliotek med indgang fra parkeringspladsen ved Kvickly.

Du kan møde op personligt, eller du kan ringe til os.

Du kan møde op i Alkohol- og Stofrådgivningen uden at have bestilt tid i forvejen. Det kan du:

Mandag og tirsdag:  klokken 10-12
Onsdag:   klokken 16-18
Torsdag og fredag:  klokken 10-12

Når du møder op, kan du få en kort rådgivningssamtale med det samme, hvis du ønsker det.

Du kan også ringe til os anonymt på telefon 4793 0329:

Mandag og tirsdag:  klokken 08-12
Onsdag:   klokken 16-18
Torsdag og fredag:  klokken 08-12

Aftaler om rådgivning og behandling kan du få pr. telefon eller ved at møde op personligt.

Alkohol- og Stofrådgivningen
Hermannsgade 3, 1.
3300 Frederiksværk
Telefon 47 93 03 29

Økonomi

Alkohol- og Stofrådgivningens rådgivning og behandling er gratis for dig.

Kvalitetsstandarder

Du kan læse mere om tilbud, indhold og omfang af alkohol- og stofbehandling i Halsnæs Kommunes kvalitetsstandarder for Voksen og Handicap – herunder muligheden for frit valg indenfor ambulant alkoholbehandling.
Du er velkommen til at henvende dig til Alkohol- og Stofrådgivningen, hvis du har spørgsmål til kvalitetsstandarderne.

Sidst opdateret 6. juli 2015

Kontakt

Adresse
Hermannsgade 3, 1
3300 Frederiksværk
Telefon 4793 0329

Åbningstider
Man- og tirsdag kl. 10-12
Onsdag kl. 16-18
Tors- og fredag kl. 10-12

Telefontid
Man- og tirsdag kl. 08-12
Onsdag kl. 16-18
Tors- og fredag kl. 08-12

Leder af Alkohol- og Stofrådgivningen
Stein Nygård
Telefon 4793 0329
Mobil 3018 0322
stny@halsnaes.dk